Plot ⤋

Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.

Seneste emner
» Angel and Demon meets // Khá
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptyMan 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa

» Athena Akademiet
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptyTors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift

» Maybe a freind? / Apolline
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptyTirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus

» The darkness - [Zakaroff]
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptyFre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont

» New experiences - [DuChance]
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptyFre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham

» Out of the ordinary - Nightrage
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptyFre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips

» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptyTors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair

» Genkendelighed er farligt
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptyTors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus

» Music and alcohol - [Aleksei]
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptyOns 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei

» Tilbage efter længere pause
En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx EmptySøn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair

Nyheder


Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!

Mest aktive brugere denne måned

Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41

Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

2 deltagere

Side 1 af 2 1, 2  Næste

Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Man 21 Nov 2016 - 15:14

Sted: Natklubben Flashing Lights
Tid: Omkring kl. 5 om morgenen
Vejr: Stjerneklart og koldt

Max havde det pragtfuldt. Der havde været gang i ham siden tidlig aften, hvor han var taget ud i byen for at finde noget at spise. Han var endt på en lille natklub, hvor han havde mødt en mand, der solgte ham nogle sjove piller. Og derefter var det gået hip som hap igennem den del af industrikvarteret, der indeholdt nattens vilde steder. Han havde besøgt bar efter bar, snakket med alle mulige forskellige folk og havde danset på bordene, haft sjov på dansegulvene og drukket drink efter drink. Pillerne havde vist sig at efterligne hans manier og han kunne faktisk ikke huske så meget af aftenen, alting var forsvundet i en tåge af latter og dansen og smukke glimtende lys, ingen andre havde kunne se.

Til sidst var han endt på denne klub, hvor han igen havde haft det sjovt. Klokken var åbenbart ved at være mange, for folk forsvandt lige så stille og der var blevet mere og mere tomt. Ikke at det rigtigt var gået op for Max, der havde fortsat sin dans på bordene. Indtil en eller anden havde fået ham ned og havde sagt, at han skulle tage hjem. Men Max havde det så sjovt, han ville ikke hjem.

Manden havde kigget lidt vurderende på ham og havde åbenbart besluttet sig for, at Max var for langt ude til at han bare kunne smide ham ud. Uden protester fra Max, der havde travlt med at nynne en sang og kigge på glimtende lys, havde han rodet hans lommer igennem og havde fundet en telefon uden strøm og en pung. Efter at have kigget pungen igennem, havde han fundet et nummer og et navn. Max blev trukket med op til baren, hvor manden satte ham på en stol, mens han ringede til nummeret.

Nu sad Max på baren og fulgte med svømmende øjne med i, hvad manden lavede, mens han åbenbart ryddede op. Det var efterhånden gået op for Max, at stedet havde lukket, men han havde fået lov til at blive, så længe han drak vand i stedet for mere sprut. Så Max sad lydigt med en flaske vand, som han en gang i mellem sippede lidt af. At manden bag baren havde ringet efter nogen, var ikke noget Max havde fanget. Han hyggede sig bare med at se på de mystiske ritualer med at tælle penge op og skrive ting ind på papirer, mens der blev talt flasker og vasket glas. En gang i mellem plaprede Max løs om et eller andet, han ikke selv helt havde styr på, hvad var, andre gange sad han bare i stilhed og fulgte med. Virkningen af de sjove piller var ved at tage af og siden der ikke var nogen at have det sjovt med, var han ved at falde lidt ned og trætheden begyndte at melde sin ankomst. Dog spekulerede han ikke over, hvordan han skulle komme hjem. Ikke endnu i hvert fald.


Sidst rettet af Max Fre 2 Dec 2016 - 14:42, rettet 1 gang
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Man 21 Nov 2016 - 17:02

Klokken var alt for mange, da C.C.'s mobil begyndte at ringe. Han havde blot brummet utilfredst, vendt sig, og prøvet at sove videre. Men den blev ved. 3 gange mere. Den fjerde gang havde han rejst sig, og havde i den anden ende fået at vide at Max lige nu sad på en bar og de ikke troede han selv kunne finde hjem.
Derfor gik han nu igennem industrikvarteret, godt pakket ind i en sort sweater, der ligesom hans mange tank tops havde en meget åben hals, samt et par lyseblå bukser. Udenover det bar han sin sorte sømandsjakke, et gråt halstørklæde viklet om halsen, en sort beanie og sorte støvler. Derudover havde han for en gangs skyld sine briller på. Han havde allerede taget sine kontaktlinser ud inden han gik i seng, og han havde ikke gidet at spilde et par mere på et par timer. Pakket så godt ind, lignede han bare enhver anden, så da han kom hen til natklubben og fortalte at han skulle hente manden derinde, lod de ham blot gå forbi uden at tjekke ham først, hvilket ærligt talt var en sjældenhed i sig selv.

Han så hurtigt rundt i lokalet indtil han fik øje på Max som sad på baren. Et kort snøft lød fra ham, inden han tøffede over imod mennesket. Han hundefrøs og var skide træt, men han kunne ikke lade Max tage alene hjem når han havde det sådan her. "Hey Max. Sjov nat?" spurgte han, og prøvede ikke at lyde som om at han var ved at dø af manglen på koffein.


Sidst rettet af C.C. Tirs 22 Nov 2016 - 19:24, rettet 1 gang
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Man 21 Nov 2016 - 17:26

Max var lige ved at forklare manden bag baren et eller andet, hvilket ikke var andet end vrøvl, da en velkendt stemme fik ham til at se op. Hele hans ansigt lyste op i ren glæde, da han fik øje på C.C., som han nær ikke havde genkendt, klædt godt på og med briller. Max havde ikke set ham med briller før. Men nu havde han også kun set ham et par gange, efter han havde opsøgt ham for at sige tak. Hjemme i C.C.s lejlighed i sofaen med tv'et kørende.

"C.C.! Hvad laver du her?" Han var ærligt overrasket over at se ham, han havde som sagt ikke fanget, at manden bag baren havde haft ringet til ham. Ivrigt vinkede han ham over til baren.
"Det her er min nye ven! Han har givet mig en flaske vand." Max holdt næsten stolt flasken frem, så C.C. kunne se den. "Og jeg kan ikke score ham, for han er gift og skal snart være far!" Det var med en blanding mellem begejstring og ærgrelse han sagde det, for han havde lige håbet at score den søde mand. Men manden skulle være far! Han smilede dog stort og så på C.C. med sine øjne, der havde svært ved at fokusere. "Jeg synes han ser alt for ung ud til at være gift. Og til at være far." Han lænede sig lidt mere ind over baren og blinkede til manden og mistede så næsten balancen, hvilket fik ham til at fnise dumt.
Hele verden vippede for ham og alle de smukke lys var forsvundet fra hans syn, så efterhånden var det mest alkoholen, der holdt ham kørende.

Manden bag baren havde et lidt anstrengt udtryk i ansigtet. Max havde været meget spøjs, men lige nu ville han bare gerne hjem til sin kone og have noget søvn. Han var ved at være færdig med det, han skulle, så nu var det egentligt bare at få Max hjem.
"Hej. Som jeg sagde over telefonen, jeg ville ikke sende ham alene hjem i den tilstand. Jeg tror han har taget et eller andet. Og han sagde, at du var hans ven, såe... Gider I smutte, så jeg kan få lukket?" Manden så forhåbningsfuldt på C.C.

Max hørte ikke efter, hvad manden sagde, for han havde fået øje på endnu en prik af farvet lys, som han forsøgte at røre ved ud i luften. Pludseligt så han på C.C. igen, først med et glad udtryk, men så med en rynke i panden. Hvad LAVEDE C.C. egentligt der? Han forsøgte at samle tankerne for at finde et svar, men gav op. Det var lige meget. Han var der, det var det vigtigste. Klodset begyndte han at skubbe sig ned fra baren, hvilket lykkedes nogenlunde, han faldt i hvert fald ikke, og da han havde fødderne på gulvet, stavrede han han til C.C.
"Dans med mig!" Med et grin greb han C.C.s hånd og forsøgte at hive ham med ud for at danse. Max havde selv et par sorte tætsiddende cowboybukser på, en mørkeblå t-shirt inden under en sort blazer og på fødderne et par converse. Han havde ingen hat på og om han havde haft jakke eller andet overtøj på, kunne han ikke selv huske.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Man 21 Nov 2016 - 22:41

Et udmattet smil nåede C.C.'s læber mens han lyttede til Max's fortælling om sin nye ven. Det føltes næsten som at stå med et ekstatisk barn, som var helt oppe og ringe, men det var nu en fuldvoksen mand som han stod med. Og da han blev vinket hen imod mennesket, tøffede han langsomt derover af. Da han nåede baren, placerede han sine kolde hænder lidt over Max's knæ, og svarede kort; "Han er vel bare en heldig en, som har fundet sig en sød kvinde i en tidlig alder." Ordene føltes underligt tomme for ham selv, nok fordi han vel et eller andet sted var ked af ikke at kunne stifte sin egen familie, men udadtil lød det blot som venlig snak.

C.C.'s blik faldt på den soon-to-be-far, og han nikkede kort. Men inden han overhovedet kunne foreslå Max at de skulle tage hjem, havde mennesket besluttet sig for at hoppe ned, og at han ville ud og danse. C.C. lod sig blive hevet lidt i, men inden Max nåede for langt, stoppede han op og trak ham tilbage til sig. "Skal vi ikke hellere tage hjem? Jeg fryser og vil putte," han nussede om Max's hånd med sin tommelfinger, og skød underlæben lidt frem. Ikke at han så specielt nuttet ud efter normale personers standarder, men han havde godt opdaget at Max ikke fandt ham så skræmmende og intimiderende som så mange andre. Så mon ikke hundehvalpe-blikket kunne få ham med? Om ikke andet kunne han måske blive lokket at nærkontakten - og han var ret sikker på at Max godt havde opdaget at han kun sov i boxers, for det var generelt om morgenen han kom forbi, og han så ud til at værdsætte den tid han nu fik til at se på ham halvnøgen.
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Tirs 22 Nov 2016 - 14:53

Max svarede ikke på C.C.s ord om, at manden bag baren havde været heldig og havde fundet en sød kvinde i en tidlig alder. Selv igennem fuldskaben og den resterende virkning af pillerne, mærkede han et lille stik i hjertet, for han havde ingen forhåbning om, at han selv ville finde en sød kone - eller mand - og stifte familie en dag. Ikke på den måde som han levede, ikke med den bipolare, der red ham.

I stedet begyndte han at bevæge sig lidt i en eller anden form for klodset dans, der sikkert ville have været fin, hvis ikke det var fordi, at han var så påvirket, at han ikke helt havde kontrol over sine bevægelser. Han nåede dog ikke at danse mere end nogle skridt, da C.C. hev ham hen til sig og begyndte at nusse hans hånd og se på ham med noget, der forestillede et hvalpeblik. Måske ikke hvad normale folk kunne se det søde i, med tatoverede øjne og piercinger og tatoveringer, men Max kunne ikke stå for det. Han kunne mærke sit indre smelte. Og da C.C. samtidigt sagde, at han frøs og ville hjem og putte... Putte!
"Vi skal hjem og putte," konstaterede Max og flettede sine fingre ind i C.C.s, inden han begyndte at gå i mod døren ud til, helt uden at sige farvel til sin nye ven, da han pludseligt var mere fokuseret på at få C.C. hjem i varmen.

Udenfor drejede han uden at tænke over det den vej, der ville lede dem hjem til ham. Der var ikke super langt og ville være hurtigere end at tage hjem til C.C..
Det gik nu ikke så stærkt med at gå, da hans ben føltes sjove og ikke var så glade for at bære ham mere. Som kulden slog i mod dem udenfor, kunne han pludseligt mærke, hvor træt han var, så han var bare tavs det første stykke tid, mest koncentrere om at sætte en fod foran den anden. Pludseligt stoppede han op.
"Jeg skal tisse." Uden at vente på svar fra C.C. slingrede han hen til et hjørne og forurettede sin nødtørft op af den tilfældige bygning. Mens han stod der, slog det ham igen, at det var underligt, at C.C. var der. Så da han var færdig, gik han tilbage til C.C. og stirrede lidt forundret på ham.
"Hvad laver du egentligt her?" Han var bare nysgerrig, for det var da lidt spøjst, at C.C. bare sådan var dukket op ud af den blå luft.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Tirs 22 Nov 2016 - 19:38

Selvom manden i baren så ud til at være lidt mistroisk da C.C. kørte sit hundehvalpeblik og tilføjede den halvuskyldige efterspørgsel efter at putte, lykkedes det. Max var nu fastsat på at tage hjem og putte, hvilket betød at de hurtigt var ude af mandens hår. C.C. vinkede til manden, inden han blev slæbt udenfor, af mennesket.
Han skulle til at protestere, og sige at det altså ikke var vejen hjem til ham, men indså at Max måske var ved at tage ham med hjem til sig selv i stedet. Det, eller også var han for fuld og høj til at finde noget sted hen... C.C. så hurtigt på sin telefon, og besluttede at hvis de ikke var hjemme indenfor en halv time, skulle han slæbe Max med hjem til sig selv i stedet, om han så skulle bære ham hele vejen. Men for nu lod han tvivlen komme ham til gode, og fulgte med.

Umiddelbart havde Max ikke den store lyst til at snakke, og for nu passede det C.C. fint. Han var for træt til at holde længere samtaler, og han tvivlede stærkt på at han kunne følge med Max's vildtlevende tankegang. Men de kom ikke så langt, før mennesket besluttede at der var brug for en tissepause, hvilket C.C. kunne respektere. Derfor han blev stående, skubbede sin hage under sit halstørklæde, og lukkede sine øjne et øjeblik. Han kunne sikkert godt være faldet halvt i søvn sådan, men inden han nåede så langt, kom Max tilbage med et spørgsmål til hvorfor han var kommet. C.C. tænkte ikke rigtigt over hvad han svarede, men sagde blot det første der umiddelbart slog ham at sige; sandheden.
"Din ven fra baren ringede til mig, og sagde at han ikke ville have at du tog alene hjem, og om jeg ville komme og følge dig hjem." Han holdt en kort pause, inden han med et fåret smil fortsatte; "Og da han sagde det, indså jeg at jeg savnede dig. Så jeg tog hen til baren, så jeg kunne hente dig, og nu vil jeg putte når vi kommer hjem." Han nikkede kort over sin forklaring, som om at det var det mest naturlige i verden at blive vækket klokken lort om morgenen, beslutte at man savnede nogen, og tage ud for at hente den person man savnede så man kunne putte. Men for både Max og C.C. var det nok ikke så underligt igen.

Det var nok meget godt at han ikke havde arbejde den morgen.
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Ons 23 Nov 2016 - 11:45

Max lyttede omhyggeligt til, hvad C.C. sagde. Så manden havde ringet efter ham. Og... han havde besluttet sig for at komme. Fordi han savnede ham og ville putte. Fuld og skæv og ude af stand til at kontrollere sig selv, kunne Max mærke tårerne vælte frem og løbe ned af hans kinder.
"Du... du kom og..." Han gispede efter vejret, som fuldemandsgråden pressede sig på. "... hentede mig... midt om natten... Hvor er du søøøøød!" Hulkende kastede han sig om halsen på den lavere mand og begravede sit ansigt ved hans skulder, mens han hulkede højt.

Der var ikke nogen, der havde hentet ham ude i byen siden han havde boet i Paris. Ikke nogen, der bekymrede sig om ham. Og nu var C.C. stået tidligt op og var kommet hele vejen ned i byen for at sikre sig, at han kom godt hjem.
Max græd, fordi han ikke kunne rumme, hvor taknemmelig han var for, at C.C. bekymrede sig for ham. Det betød så meget for ham, at der var nogen, der tænkte på ham. At C.C. så samtidigt sagde, at han savnede ham! Det var mere end den fulde Max kunne bære lige nu.
Samtidigt med glæden over det her tegn på affektion, mærkede han også noget dårlig samvittighed over, at hans sjove nat var gået ud over C.C..

Han græd ikke så længe, så lidt efter rettede han sig snøftende op igen, mens han tørrede tårer væk. Hans læbe bævrede dog endnu og det var nok ret tydeligt, at der ikke skulle så meget til at få ham til at græde igen.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Ons 23 Nov 2016 - 13:42

C.C.'s fårede smil forsvandt ret hurtigt til fordel for en mere bekymret mine, da han så Max begynde at græde, og inden længe havde han et meget rørt menneske om halsen. Han blev lidt overrasket, men lagde armene om ham, og det tog ikke længe før han nussede sin kind imod hans hals. Modsat C.C., var Max utroligt varm, så der var ikke meget at sige til, at han selv krøb ind imod den varme. Havde der været mindre tøj i vejen, havde han nok stukket sine kolde fingre op under Max's bluse, men for nu slap Max let.
"Jeg vil bare ikke have du kommer galt afsted," mumlede han, og klemte kort om ham, inden han trak sig tilbage igen, med et lille snøft. "Men nu begynder det at blive lidt for koldt til mig," tilføjede han, for at minde Max om hvad det egentlig var, der var grunden til at de overhovedet befandt sig ude i kulden. C.C. kendte godt til at have en ensporet tankegang, så han bebrejdede ham ikke. Han var selv lige så ensporet, når han var høj, og det der med at multitaske var ikke det højest prioriteret.
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Ons 23 Nov 2016 - 18:29

Max snøftede ind og kunne fortsætte med at græde over C.C.s ord, for nu sagde han, at han bare ville have, at Max ikke kom noget til. Han bekymrede sig. Det var lige før tårerne begyndte at løbe igen, men så sagde han, at han frøs. Max kunne ikke selv mærke, at der var koldt, han var for påvirket, samtidigt med, at der skulle lidt til, før han frøs. Men han kunne pludseligt godt se på C.C., at han frøs. Pludseligt forsvandt trangen til at græde og han greb resolut C.C.s hånd og begyndte at trække af sted med ham, så hurtigt hans usikre ben nu ville bære ham.
"Vi må hellere skynde os hjem i varmen."

Stadig uden at snakke så meget, hev Max ham af sted igennem byen hen til et kvarter med højhuse med lejligheder. Det var hverken et rigt eller fattigt kvarter, nærmere bare noget helt normalt. Selvom han slingrede lidt og måske ikke ligefrem havde det mest fokuserede syn, tastede han uden problemer koden til hoveddøren ind og fortsatte ind i gangen, hvor han trykkede på knappen til elevatoren. Han så ikke så meget på C.C. og var egentligt kommet i tanke om, at han normalt ikke tog folk med hjem. Det var hans egen lille base, hvor han ikke skulle forestille noget, men bare være sig selv. Et sted, hvor han var tryg. Ikke at han havde fortrudt at slæbe C.C. med, men det var faktisk ret stort for ham.

Elevatoren kom ned og Max trak C.C. med ind og trykkede på knappen til 5. etage. Det var ikke altid, at han tog elevatoren, det var god motion at tage trappen og han havde ikke altid tålmodighed til at vente på den. Men han kunne ikke lige overskue trapperne lige nu og han havde C.C. med. Han trippede lidt utålmodigt som de kørte op. Man ville nok kunne begynde at se på ham, at trætheden var ved at få overtaget. Han havde ikke set flere lys fra pillerne siden de forlod natklubben og al sprutten gjorde ham træt. Det var også mest derfor, at han ikke længere snakkede som et vandfald, han var simpelthen for træt.

Endeligt sagde elevatoren ding og døren gik op. Han gik lidt ned af en gang og hev så en nøgle op af bukselommen. Han havde ikke tal på, hvor mange han havde smidt væk i den korte tid, han havde boet her. Damen der kom og vaskede hans tøj og fyldte ting i hans køleskab havde en ekstra, så han kunne altid kontakte hende. Hun var sød og skældte ham kun lidt ud når det var.
Det lykkedes ham at ramme hullet i tredje forsøg. Træt skubbede han døren op og tændte for lyset, som han slingrede ind - hans lejlighed var ikke så stor. De gik direkte ind i køkkenet, der åbent hang sammen med stuen. To døre gik ud fra stuen, den ene til badeværelset og ved modsatte væg til soveværelset. Hele lejligheden var rodet og det flød med tøj og hatte af forskellig slags. Køkkenet så ikke ud til at blive brugt ret meget, der var dog lidt beskidt bestik og service, der stod i vasken. En sprit ny kaffemaskine, aldrig brugt og stadig med ledningen bundet op, stod i hjørnet af køkkenbordet. Et fjernsyn stod tændt uden lyd i den ene ende af stuen, hvor der stod et større sofabord og en trepersoners sofa, der var lang nok til at han kunne ligge udstrakt i den. Der var ikke noget spisebord, men der stod et par stole ved den ene væg. Inde i det lille soveværelse var der presset et par skabe ind ud over dobbeltsengen, der var rodet med to dyner og nogle puder. Badeværelset var ligeledes lille, hvor der bare var et forhæng for den ene ende med en lille kant i gulvet til at holde vandet inde.

"Her bor jeg så," mumlede han og så stadig ikke rigtigt på C.C., mens han smed nøglen på køkkenbordet og lod blikket glide rundt. Han havde faktisk ryddet lidt op, fordi han vidste, at María ville komme forbi en af dagene og af en eller anden grund, fik det ham altid til at rydde op. Han var bare ikke kommet så langt. Endnu.
Trætheden var overvældende og han støttede sig til køkkenbordet i håb om, at verden ville holde op med at snurre så meget rundt.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Ons 23 Nov 2016 - 21:38

Efter at have nævnt at han stadig frøs, så det ud som om at et eller andet klikkede i Max, som fik ham til at gå meget bestemt, eller i hvert fald så bestemt som en så påvirket mand kunne, hjem imod sin lejlighed. Og han trak C.C. med sig. Ikke at han havde noget imod det, for han var lidt for træt til at styre noget sted hen lige nu. Uden koffein var han omtrent lige så bestemmende, som en mand der var ude og købe julegaver med sin kone; han havde intet at skulle have sagt, hvilket passede ham fint, for han foretrak ikke at tage nogle beslutninger.

Derfor bemærkede C.C. heller ikke rigtigt hvor Max førte ham hen, men fulgte bare med, med halvt lukkede øjne, og stolte blot på at mennesket ville finde hjem selv. Han havde trods alt aldrig været hjemme hos ham, så selv hvis han var mere vågen, kunne han ikke rigtigt hjælpe. Desuden ville han stadig kunne finde hjem dagen efter selv, for så længe det ikke regnede i løbet dagen, kunne han snuse sig hjem. Nok var han ikke ellevild med at være varulv, men det havde da sine fordele når det ikke var fuldmåne.
Et par gange stoppede de op, først for at Max kunne taste en kode ind, og dernæst så han kunne låse op. Først der vågnede C.C. sådan rigtigt, så han om ikke andet vidste hvilket sted han var. Det var ikke lige så stort som hans eget sted, og det rod der nu var, fik det også til at se lidt mindre ud, men det virkede nu meget... Max-agtigt... C.C. besluttede sig for at han godt kunne lide det, uanset om der var rodet eller ej.

Efter at have set sig om i lejligheden, lynede han sin jakke op, og lagde den, sammen med sit halstørklæde og sin hue over sofaens armlæn. Her var heldigvis varmere end der var udenfor, men C.C. følte sig nu stadig kold. Så da Max lænede sig lidt op af køkkenbordet, krøb han om bag ham, og sneg sine arme rundt om hans talje, mens han gav ham et lille kys i nakken. Det var ikke så underligt for ham at give folk tantekys på panden, kinden eller nakken, og det var heller ikke første gang han gjorde det på Max. "Jeg kan godt lide det," konstaterede han stille imod menneskets nakke, inden han trak sig tilbage, og hev lidt i Max's blazer, for at insinuere, at han gerne ville ind og puttesove nu. Jo hurtigere, jo bedre.


Sidst rettet af C.C. Tors 1 Dec 2016 - 22:28, rettet 1 gang
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Tors 24 Nov 2016 - 17:41

Max blev stående op af køkkenbordet med lukkede øjne, mens C.C. så rundt og tog sit overtøj af. Hjemme i varmen var trætheden ved at slå ham i gulvet og pludseligt kunne han ikke vente med at komme i seng. Han var så træt, at han nær var faldet i søvn stående, men han vågnede op igen, da C.C. lagde armene om hans talje og kyssede ham i nakken. Max havde hurtigt opdaget, at det var en af C.C.s ting - at han faktisk var lige så fysisk som Max, hvilket var ret specielt. Så han vidste godt, at han ikke skulle lægge for meget i det lille tantekys. Men hans krop var ikke enig, så gåsehuden spredte sig ned over hans arme og ryg, især hjulpet på vej af C.C.s ånde mod hans nakke, da han sagde, at han kunne lide det. Selvfølgelig talte han om lejligheden, men ordene fik alligevel Max til at bide sig i læben for et øjeblik.

Da C.C. begyndte at rykke lidt i ham smilede Max lidt og så søvnigt på ham.
"Ja ja, kommer nu." Han greb C.C.s hånd og flettede sine fingre ind i hans, inden han trak ham hen i mod soveværelset. Fremme ved sengen, slap han C.C. og begyndte lidt kluntet at hive sin blazer af. Det var så indviklet at få armene ud af ærmerne, at han besluttede, at han ikke kunne overskue at tage resten af tøjet af. Så han satte sig ned, fik på en eller anden måde taget sine sko af og kravlede så ned under sin dyne.

Når C.C. kom ned at ligge ved siden af ham, krøb Max tæt ind til ham. Det ville ikke være første gang, at han sov op af ham, men denne gang var han så træt og så fuld, at hans tankegang var begyndt at slå fra. Så han kørte mere på, hvad hans krop sagde, at han skulle gøre.
Uden tøven stak han hånden ind på C.C.s mave, sådan at hans lillefinger og ringefinger gled ind under kanten på C.C.s bukser/boxershorts og de tre andre fingre blidt kærtegnede C.C.s maveskind. Max lagde sit hoved mod C.C.s skulder og mumlede dæmpet og sløret mod hans øre.
"Jeg har så svært ... holde fingrene fra dig ... du er lige til at ... jeg ku' godt, hvis ikke det var fordi..." Det sidste forsvandt i en træt og uforståelig mumlen, der flød ud i en suk og hans fingre stoppede deres kærtegn. Max var faldet i søvn.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Tors 24 Nov 2016 - 22:27

C.C. følte sig umådeligt træt, da han blev slæbt ind på Max's værelse, og bare synet af en seng, gav ham lysten til at smide sig på den, og falde i søvn. Men med mulighed for at putte med Max, måtte han hellere tage noget af det af. Det første der røg, var naturligvis brillerne. Det var lidt noget nyt, sammen med kontaktlinser. Han havde altid været nærsynet, men havde aldrig gjort noget ved det. Ikke fordi briller ikke kunne klæde folk, men han havde bare ikke rigtigt indset at det var meningen at man skulle kunne se bladene på træerne.
Efter brillerne røg bukserne, og han overvejede halvt at smide sin sweater, men tænkte at han om ikke andet beholdt den på, så han kunne få lidt mere varme i sin krop. Så måtte han bare tage den af senere. Træt gned han sine øjne, inden han krøb under dynen hos Max, som straks var på ham. Det var ikke ligefrem unormalt, så han nussede ham lidt i håret, som han altid gjorde når de lå sammen. Men åbenbart var det ikke ligesom alle deres andre cuddle-sessions. For inden der var gået ret længe, havde Max en hånd på hans mave, og fingerspidserne nær noget, som C.C. ikke rigtigt havde regnet med skulle i gang i aften.

Det gav et lille sug i maven, og han anede ikke rigtigt om det var fordi det var Max, at han blev hvisket i øret, eller om han led af en seriøs omgang blå kugler, men han vågnede i hvert fald mere op af hvad end det var. Åbenbart var det dog ikke noget, som han skulle blive alt for begejstret over, for lige så hurtigt som det var startet, sluttede det igen. Ikke fordi Max virkede til rent faktisk at ville pirre ham, men nærmere fordi mennesket var faldet i søvn igen. Et opgivende suk lød fra C.C., som hurtigt indså at nej, der kom ikke mere end det. Men måske det var meget godt? Så gjorde Max ikke noget han ville fortryde, og C.C. udnyttede heller ikke, at han var så bankestiv.
"Godnat til dig også," mumlede han stille, inden han vendte sig, så de to lå i ske i stedet, med Max som den store ske, og ham selv som den lille. Han var ganske vist ikke særligt fysisk påvirket af situationen, i hvert fald ikke mere end han normalt var når de lå og puttede, men han ville alligevel ikke risikere at Max vågnede op til en hvis... situation, hvis han vågnede før C.C..
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Fre 25 Nov 2016 - 11:00

Max sov allerede dybt og godt, så da C.C. vendte sig for at ligge i ske, fulgte hans hånd bare med og blev liggende på hans mave. Der gik nogle timer, hvor Max ikke flyttede på sig, men bare sov med panden hvilende mod C.C.s nakke. På et eller andet tidspunkt vækkede hans krop ham dog og han stavrede mest sovende ud på badeværelset, hvor han fik tømt blæren, inden han stavrede tilbage i seng, hvor han kravlede helt ind til C.C. og lagde armen om ham igen. Med et tilfredst suk nussede han ansigtet lidt i mod C.C.s nakke og ryg, inden han faldt i søvn igen.

Han fortsatte med at sove i nogle timer. Siden det havde været tidlig morgen, da C.C. havde hentet ham i byen, var klokken allerede efter middag, da han pludseligt slog øjnene og hurtigt væltede ud af sengen, hvorefter han styrtede ud på badeværelset, hvor han kastede sig over toilettet og fik tømt maven for indhold. Med et støn satte han sig på gulvet og svajede lidt fra side til sid, træt og bagstiv. Kors han havde det dårligt. I mellem mavekramperne forsøgte han at huske, hvad han havde lavet dagen før, men intet syntes at dukke op. Noget med nogle flotte lys og... C.C.? Det gik op for ham, at C.C. lå inde i hans seng. Han var bleg i forvejen, men tanken gjorde ham kridhvid. C.C.? Hvad lavede han der? Hvad havde de... han stønnede igen og kørte hænderne over sit ansigt. Noget sagde ham, at der ikke var sket noget. Så skidt som han havde det lige nu, burde han have været alt for fuld og vist også pænt påvirket til, at der skulle være sket noget. Han havde også alt sit tøj på endnu.

Da han endeligt følte, at han kunne overskue at komme på benene, rejste han sig og fik smidt lidt vand i ansigtet, inden han på meget trætte ben bevægede sig ud fra badeværelset og ind i stuen. Han havde det noget bedre og han vidste, at det værste var overstået. Nu skulle han bare lige slappe af resten af dagen, sove noget mere og have en masse vand. Og mad. Trods kvalmen var han dødsulten. Gad vide, hvad klokken var. Han kastede et blik på tv'et, der viste nyheder. Var den ikke mere? Han sukkede og fortsatte ind i soveværelset.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Fre 25 Nov 2016 - 12:56

Det tog noget tid før C.C. sådan rigtigt kunne falde til ro igen. Med Maxs hånd så langt nede på sin mave, føltes det underligt bare at skulle sove igennem det, men det kunne han jo blive nødt til at gøre alligevel. Når Max sov kunne han ikke rigtigt gøre så meget, og det lykkedes ham da også til sidst at falde i søvn i armene på mennesket. Og da han først var faldet i søvn, vågnede han ikke rigtigt mere i løbet af morgenen og formiddagen. Det var kun ved lyden af nogen, som brækkede sig, at han vågnede lidt op, så sig omkring, og indså at han var hjemme hos Max, og at det nok var ham, som var ved at tømme sin mave i toilettet. Så fuld og påvirket som han havde været i morges, var det nok ikke rigtigt nogen overraskelse, at Max havde det skidt nu.

C.C. satte sig op i sengen og gned sine øjne, med tanken om at han nok måtte gå ud og tjekke op på, om Max var okay. Men før han overhovedet kunne rejse sig, kom han ind, og C.C. rynkede lidt på næsen. Hans lugtesans var en velsignelse, men også en forbandelse, for han kunne på lang afstand lugte at mennesket havde brækket sig. Intet opkast lugtede så ulækkert som når det kom sig af alkohol. Og tydeligvis havde Max ikke børstet tænder.
"Du får ikke nogen medlidenhedsputning før du har børstet tænder" konstaterede han så, og lagde sig ned i sengen igen, med dynen trukket godt op til halsen.
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Fre 25 Nov 2016 - 17:29

Max stoppede op lige inden for døren og så på C.C., der var vågnet. Det var forkert at se C.C. i hans seng i stedet for hans egen. Max forsøgte virkeligt at huske noget fra aftenen før, men det hele var væk i en tåge. Han kunne bare huske de smukke lys, han åbenbart havde hallucineret. Eller havde han drømt det? Han var så fordybet i forsøget på at huske, at han nær ikke hørte, hvad C.C. sagde. Børste tænder. Medlidenhedsputning. Putning. Åh, det kunne egentligt være lækkert. Men usikkerheden over, hvad der egentligt var sket dagen før holdt ham tilbage. Normalt ville det ikke være et problem, det ville ikke være første gang, at han vågnede op med nogen i sengen, som han ikke vidste hvordan var endt der. Men havde de...? Hvordan var han overhovedet stødt på C.C.? Max var rundt på gulvet og han havde det stadig skidt, selvom det havde hjulpet en del at kalde på Ulrik.

Han skar ansigt.
"Jeg er faktisk ved at dø af sult, så overvejede om vi ikke kunne bestille en pizza eller noget? Jeg tror ikke, at der er noget spændende i køleskabet..." Han gik i stå et øjeblik, mens hans mave vendte sig, men det var bare falsk alarm. Efter at have rømmet sig, så han på C.C. igen. Hvis man ikke kendte den rigtige Max, ville man nok synes, at han var utroligt rolig og slatten.
"Og så tænkte jeg lige på at tage et bad og finde noget rent tøj. Det er vist ikke kun min ånde, der stinker." Det sidste mumlede han mest til sig selv.

Egentligt havde han mest lyst til at sove videre, men han var virkeligt dødsulten og selvom han gerne ville krybe ned i sengen til C.C., følte han mest for at tage et bad først. Især når han overhovedet ikke kunne huske, hvad han havde lavet dagen før.
Samtidigt kunne han også godt mærke, at han var lidt usikker på at have C.C. der. Ikke fordi han ikke ville have ham der, men... det var nok bare bagstivheden der gjorde ham urolig. Han gned en hånd ned over ansigtet. Han var bleg og havde sorte rande under øjnene, men han var ikke deprimeret. Bare træt og stadig en smule påvirket af al det sprut, han havde fået drukket dagen før. Det havde ikke ligefrem været planen at støde på(?) C.C. og tage ham med hjem.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Fre 25 Nov 2016 - 21:59

C.C. skød underlæben lidt frem, da Max ikke ville putte, men hellere ville spise. Okay, måske var han også lidt sulten selv, og var det mere produktivt for hans tømmermænd, men alligevel! Det var ikke helt fair! Men alligevel fik han vendt det til noget positivt i sit hoved, så han fik sat sig op igen, og strakte sig. C.C. havde sovet tungt nok til ikke at vågne fordi det var varmt, så han havde stadig sin sweater på, men når han strakte sig, kunne man se kanten af hans boxers, og lidt over, kunne man ane noget af den tatovering han havde langs sit højre hofteben. "Nå ja, så kan vi få den pizza-date ud af verden," sagde han så lidt halvjokende, som han satte sine hænder bag sig, og brugte dem til at holde sig oppe.

Efter at tage sig lidt sammen fik C.C. rejst sig op fra sengen, og gik over til Max, på trods af at han lugtede lidt halvråddent af både alkohol, sved, og mavesyre. Da han kom tæt nok på til det, rakte han op og lagde sin hånd på hans kind. Forsigtigt kørte han sin tommelfinger over menneskets kind, med et medfølende blik, og et lille skævt smil. "All joking aside, er du okay?" spurgte han, tydeligvis en anelse bekymret. Selvom han godt vidste at det ikke var tilfældet, kunne han ikke lade være med at tænke på Max's depressive periode da de først havde mødt hinanden. Han så næsten lige så bleg og træt ud, og parret op med, at han også havde det dårligt, kunne C.C. ikke lade være med at være bare lidt bekymret for hans helbred.
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Fre 25 Nov 2016 - 22:17

Max var selv lidt ked af at sige nej til at putte, han havde virkeligt lyst til at blive nusset på af C.C., men han havde virkeligt brug for et bad og noget at spise. Så han kunne føle sig lidt mere levende, for lige nu følte han sig mere som en hængt kat. Med kvalme og en klam smag i munden.
Han fik endnu mere lyst til at ligge tæt med C.C., da denne strakte sig og afslørede lidt maveskind og en tatovering. Nej, Max var efterhånden sikker på, at der ikke var sket noget om natten og det beroligede ham lidt. For han kunne virkeligt ikke huske noget, og nogle gange gik det ret galt for ham.
Max nikkede og smilede svagt af hans pizza-joke. Ja, det var måske også på tide.

Træt blev han stående lidt og forsøgte at tage sig sammen til at gå ud og tage det bad, og han var nær faldet i søvn stående, da C.C. kom over og lagde en hånd på has kind og nussede den med en tommelfinger. Max kunne ikke modstå fristelsen til at hvile hovedet mod hans hånd og lukke øjnene for at suge fornemmelsen af hans hud i mod sin til sig. C.C.s spørgsmål ham dog til at åbne øjnene og få et større smil frem.
"Jah, jeg trænger bare til at få et bad og noget mad. Det føles lidt som om, at det var en vild dag i går. Jeg kan ikke rigtigt huske noget." Han spurgte ikke, hvorfor C.C. var der, det måtte vente til senere. Lige nu fik han stukket en hånd i baglommen og hevet en lille pung frem. Der var ikke mere end et kreditkort, ID og plads til mønter og sedler, hvis der var nogen. Og selvfølgelig sedlen med C.C.s navn og telefonnummer, som bartenderen havde brugt til at ringe efter ham. Normalt havde Max slet ikke pungen med, men når man skulle ud og drikke, var det nødvendigt med ID. Heldigt for ham, vel.

Der var stadig lidt penge tilbage i pungen og Max rakte den til C.C.
"Kan du ikke ringe og bestille pizza, mens jeg tager et bad? Menuen hænger ude på køleskabet. Bare sig det er til Max, så ved de, hvor de skal hen med det." Han så lidt usikker på C.C., men besluttede sig for, at det kunne C.C. nok overskue. "Jeg skal bare have en nummer 17 og en gang pomfritter." Han smilede til ham, stadig lidt meh-agtig, inden han tøffede ud på badeværelset for at tage et bad. Han havde heldigvis ikke behov for at brække sig igen.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Søn 27 Nov 2016 - 22:04

C.C. trak sin hånd til sig, og nikkede efter Max havde fortalt, at han bare havde brug for et bad og noget at spise. Et lille skævt smil nåede hans læber, da det blev nævnt, at det måtte have været vildt dagen før. "Sikkert. Det virkede i hvert fald stadig rimeligt vildt i morges da jeg hentede dig." Man kunne sagtens høre at han absolut ikke var irriteret eller på nogen måde gnaven over at have hentet mennesket. Også selvom hans kaffe-kvote absolut ikke var i nærheden af at være nået på trods af at han var oppe, og havde været det en gang før den dag. Faktisk havde han ikke fået kaffe i over 12 timer, og han kunne godt mærke trætheden af det.

Inden han kunne nå at klage over manglen af koffein, fik han stukket en pung i hænderne, sammen med at blive bedt om, at bestille pizza. Se det var noget, som C.C. godt kunne forholde sig til. Derfor nikkede han, da Max fortalte at hvad han skulle sige, eftersom han ikke kendte adressen, og dernæst fik at vide, hvad Max skulle have.
Da mennesket smuttede i bad, vendte C.C. sig, og tøffede over så han kunne få sine briller på, hvorefter han gik ud i køkkenet, og fandt den menu, som Max havde snakket om. Det tog ikke ret lang tid, før han fandt noget han selv ville have, så han fandt sin telefon i sin jakkelomme, og ringede til pizzariaet med de instrukser, som Max havde givet ham, og det gik fint igennem. De vidste hvor de skulle hen i det han sagde at det skulle hjem til Max, så det var hurtigt overstået. Så nu hvor han havde tid til det, kunne han gå over og få sat Max's kaffemaskine til.

C.C. var efterhånden ret god til at falde til nye steder, så han søgte blot køkkenet igennem til han fandt noget både kaffepulver og filter til maskinen. Han havde lavet kaffe på mange forskellige kaffemaskiner efterhånden, så det tog ham ingen tid at finde ud af hvad der var hvad, og inden længe, sad han i Max's sofa med en kop dejlig varm kaffe, en dyne rundt om skuldrene (for hvorfor tage bukser og strømper på, når man kunne sidde med en dyne i stedet) og så et eller andet program, på Max's fjernsyn, som til en hvis grad kunne underholde ham.
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Man 28 Nov 2016 - 10:58

Det første Max gjorde, da han havde lukket døren til badeværelset, var at børste tænder. Mens han stod og skrubbede løs på bisserne, kiggede han på sig selv i spejlet. Han lignede noget, katten havde slæbt ind, bleg, træt og med fedtet hår. Det var langt fra første gang, at han havde set sådan ud, det skete alligevel ret ofte. Dog var det første gang i nogle måneder, at han havde været i byen, på grund af den depression, der nu næsten havde sluppet sit tag i ham. Træt forsøgte han at komme i tanke om, hvad der var sket. C.C. sagde, at han havde hentet ham i byen... et stik af dårlig samvittighed gled over ham og han kunne pludseligt huske, at C.C. var dukket op på en natklub og havde taget ham med hjem. Noget med, at nogen havde ringet efter ham?

Max spyttede ud, skyllede munden og fik tændt for vandet, der hurtigt blev varmt, mens han smed sit tøj. Med et suk trådte han ind under de varme stråler og lukkede nydende øjnene. C.C. havde hentet ham. Max fik en klump i halsen og han skyndte sig at få hældt noget sæbe i håret, for at distrahere sig selv, men det virkede ikke så godt. Måske var det bar fordi, at han stadig var bagstiv eller også var det fordi, at han faktisk var begyndt at kunne lide C.C. så meget, men det betød virkeligt meget for ham og påvirkede ham mere end han egentligt regnede med. Han vendte sig mod væggen og lænede panden mod de kolde fliser. Hvad så nu?
Han stod og tænkte lidt, mens vandet hamrede ned på ham og det sidste sæbe løb ned over hans kinder og hals. Det var underligt at gennemtænke noget i forhold til andre mennesker. Han lejede bare at tonse frem og så bare se, hvad der skete. Men han ville så gerne beholde C.C. som ven og ikke skræmme ham væk. Men ind til videre virkede det ikke til, at han var nem at skræmme væk, tværtimod. Til sidst sukkede han. Hvad ville være nemmest? Hvad kunne han bedst overskue? Hvad blev der forventet af ham?

Han ville være sig selv. Han ville være den, han altid var, bortset fra, at C.C. kendte hans mørke sider nu, så han behøvede ikke at skjule dem. Men han ville ikke spekulere så meget over hvad der var rigtigt eller forkert, men bare følge sin mavefornemmelse. Stoppe med at tænke. Det var nemmere.
Efter at have taget den beslutning, vaskede han det sidste sæbe ud af håret og fik vasket kroppen godt af også, inden han slukkede for vandet, greb et håndklæde og tørrede vandet af sig, inden han viklede det om hofterne. Han havde ikke taget noget rent tøj med. Normalt ville han rende rundt uden tøj i et stykke tid efter et bad, men der var jo gæst. Som en eftertanke børstede han hurtigt tænder igen, inden han halvnøgen og med vådt hår gik ud i stuen.

Max var hverken stort eller småt bygget, han var rimeligt normal, men samtidigt en smule tynd, siden han ikke var god til at få det at spise, som han burde. Selvom det var måneder siden han havde dyrket nogen form for mere krævende motion, kunne man stadig fornemme musklerne under den blege hud. Ikke at han havde synlig sixpack, men han var heller ikke slatten. Nu hvor han kun havde et håndklæde til at hænge lidt lavt om sine hofter, var der frit udsyn til de tre små tatoveringer på kravebenet og de store ar, der skrev 'KILL' fra hans højre side og ind mod midten af hans mave, lige under hans nederste ribben.

Han stoppede op, ugenert af sin egen nøgenhed og så på C.C., der havde fundet sig til rette i sofaen med kaffe, tv og dyne. Et smil viste sig på Max' trætte ansigt.
"Jeg kan se, at du fik sat kaffemaskinen til. Ikke at jeg er overrasket, kaffe-o-man."
Max så mere frisk ud, stadig træt, med bedre tilpas. Også psykisk, fordi nu havde han taget en beslutning, så skulle han ikke spekulere mere over det.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Man 28 Nov 2016 - 12:46

C.C. så op på Max, da denne kom ind, kun iført et håndklæde, og han trak på skuldrene. "Jeg har ikke fået kaffe i 12 timer, så jeg synes det var velfortjent," sagde han og tog dernæst en tår af sin kaffe. Tydeligvis var han ikke særligt påvirket af at Max ikke havde så meget tøj på, for det var ikke ligefrem første gang han så en halvnøgen mand. Selvfølgelig kunne de mange ar bekymre ham, men det var nok ikke noget de skulle snakke om lige nu, mens Max stadig var træt og smadret efter dagen før.

Så efter kort overvejelse stillede han kruset fra sig, og rakte så ud efter Max for at insinuere at han skulle komme og putte. Han havde spredt sine ben lidt, så Max kunne sidde i mellem dem, og dynen var faldet af hans skuldre. Men hvis Max satte sig, ville han trække den op om sine skuldre igen og lægge det rundt om dem begge. Han var som sagt ikke så påvirket af at andre ikke havde så meget tøj på, og heller ikke hvis han skulle putte med dem. Nu var Max bare så heldig, eller måske uheldig, at C.C. var for træt til at prøve på noget, og selv når kaffen fik sat sig, ville han næppe prøve på noget. Nok var han offensiv, men Max var en ven, og venner gramsede ikke på venner. I hvert fald ikke uden at få lov først.
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Man 28 Nov 2016 - 18:12

Max satte et lidt overdrevet medlidende ansigtsudtryk op.
"Aww, din stakkel." Et lille grin jog medlidenheden bort og han kløede sig på den bare mave. Max drak selv kaffe ind i mellem, men aldrig derhjemme. Det kunne måske godt ændre sig nu, hvor han havde en kaffemaskine - og kendte C.C., der tydeligvis var mere end lidt afhængig af den mørke drik. Max var ikke sikker på, at han nogensinde havde set nogen drikke så meget kaffe før. Lige fra de slog øjnene op til de lukkede dem igen.

Da C.C. gjorde tegn til, at han skulle komme og sætte sig, tøvede han et splitsekund. Skulle han gå ind og finde noget tøj først? Han mindede sig selv om, hvad han lige havde besluttet, og trak så svagt på skuldrene, inden han gik over og satte sig mellem C.C.s ben med ryggen til ham. Han skubbede sig sådan, at han lå lidt skævt på hoften, så han kunne ligge op af C.C. og hvile hovedet mod hans ene skulder uden at mase ham totalt med hans egen skulder. At han kun havde håndklæde på, tjah, det var vel lige så godt som et par bukser, så længe det ikke faldt fra hinanden, så han havde selvfølgelig godt fat i det, mens han lagde sig på plads.Med et suk slappede han af i kroppen og lukkede øjnene lidt.

"Jeg er ked, at du måtte ud og hente mig. Det var ikke meningen." Han mumlede lidt ind i mod hans sweater, åbnede øjnene og fortsatte hurtigt. "Ikke at jeg ikke er glad for, at du kom. Og er her lige nu." Han sukkede dæmpet og pillede ved det strikkede stof. "Du er så sød." Han mente, hvad han sagde. Han syntes C.C. var sød. Mere end sød. Max ville meget gerne have ham som ven. Det var rart, at der var en, som bekymrede sig om ham.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Tirs 29 Nov 2016 - 21:49

Et tilfredst smil nåede C.C.'s læber, da Max bevægede sig over imod ham for at putte. Endelig! Han havde næsten været nervøs for at Max slet ikke gad at putte hvis han ikke var fuld eller deprimeret. Han sad selv lidt skævt på sofaen, så han kunne læne sig lidt op af arm- og ryglænet, og derved ville det ikke blive alt for hårdt at ligge med Max.

C.C. rettede sig op og trak dynen væk fra sig, inden han lagde sig til rette igen. Og så snart Max var på plads, lagde han dynen over dem begge, og lagde dernæst sine arme om menneskets bryst. Han strøg blidt sine fingre på den ene hånd henover menneskets bryst, nærmest kærtegnende. Af en eller anden grund fandt han det utroligt beroligende, når han kunne sidde med Max i armene på den her måde. Det var efterhånden ved at være et godt stykke tid siden C.C. havde involveret sig i andres liv på den måde som han havde gjort det med Max. Det var... Rart. Selvom han nok kunne forberede sig på, at det ikke blev første gang, han skulle hente ham klokken lort om natten, havde han faktisk ikke noget imod det. Det var som et lille pust til hvad der efterhånden var blevet hverdag for ham.
Med et lille tilfreds suk, nussede C.C. sin kind imod Max's fugtige hår, nærmest som en kat, der skulle afmærke territorium på en lidt mildere måde end decideret at pisse på det. Nok havde C.C. nogle diskutable lyster, men det var ikke en af dem.

Men han blev hurtigt revet ud af sin possessive tanker, da Max undskyldte for, at han havde været nødt til at hente ham. C.C. så lidt forvirret på ham, med lettere rynket pande. Så... Max ville ikke have at han skulle komme og hente ham... men var stadig glad for at han gjorde... og han var sød??? Han rystede på hovedet, og svarede endnu en gang med det første som han tænkte. "Det var så lidt. Men jeg havde altså ikke noget imod at skulle hente dig. Hvis jeg ikke ville, var jeg ikke kommet."
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Ons 30 Nov 2016 - 11:19

Max ville have leet, hvis han havde vidst, at C.C. næsten var nervøs for, om han overhovedet ville putte. Han elskede at putte.
Da han havde lagt sig, begyndte C.C. at kærtegne ham på det bare bryst. Selvom Max godt vidste, at det bare var hyggenusning, kunne han ikke forhindre sin krop i at reagere og gåsehuden spredte sig, hvilket C.C. nok ikke ville kunne undgå at mærke. Det var ikke første gang, at C.C.s berøringer gav Max gåsehud, men det var første gang, at han ikke havde tøj på til at skjule det meste af det. Lige nu kunne han kun takke sig selv taknemmelig for at have håndklæde om livet og endda dyne ud over det.

Som han lyttede til C.C.s svar, fortsatte han med at pille ved sweateren. Et svagt smil dukkede op på hans ansigt, samtidigt med at der dukkede en klump op i hans hals. Af en eller anden grund gav C.C. ham altid lyst til at græde. Hvilket ikke var negativt. Med et suk lukkede han træt sine øjne og gned sit hoved mod hans kraveben.
"Det er det jeg siger. Du er sød. Jeg kan godt lide dig." Max flyttede minimalt på sig og skubbede så sin hånd rundt sådan, at han nu nærmest lå og krammede på C.C. i stedet for. Så godt han kunne på den måde, han nu lå på.

"Jeg håber ikke, at jeg var alt for pinlig at få med hjem. Hoppede rundt på biler eller forsøgte at score fremmede på gaden. Det ville ikke være første gang." Et lidt større smil havde spredt sig på hans ansigt. Han vidste, at han blev energisk, når han blev fuld, og for det meste havde han det sjovt. Det havde han sikkert også i går. Han kunne bare intet huske. Hvad mon det var for nogle piller, han havde taget?
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af C.C. Ons 30 Nov 2016 - 21:57

C.C. løftede sin ene hånd fra Max's bryst, og op til hans hår, som han forsigtigt kørte sine fingre igennem. Hans anden hånd blev liggende på menneskets bryst, og hans nusseri dér stoppede gradvist, trods han kunne mærke gåsehuden det havde frembragt. Nok havde Max virket mere end villig til at lave mere end at putte tidligere, men der havde han også været fuld. Og nok sagde man at man skulle høre sandheden fra børn og fulde mennesker, men det betød ikke at fulde mennesker ikke fortrød det de havde sagt når de var blevet ædru. Så i stedet for at presse sig på, ville han for en gangs skyld tage det med ro.

Et lille smil nåede C.C.'s læber, da Max endnu en gang konstaterede at han var sød, og nu hvor mennesket ikke længere lå så meget på ham, men nærmere lå med sin skulder og hofte mellem C.C. og ryglænet på sofaen, kunne C.C. rykke sig lidt så det blev mere komfortabelt for dem begge. Han vendte sig så han lå med front imod Max, men så han stadig kunne ligge med hovedet på C.C.. Godt nok lå han ikke på hans skulder, men i stedet hans overarm. Det ville sikkert blive ubehageligt på et tidspunkt, men det måtte han tage til den tid.

"Du prøvede at score en gift mand, som snart skal være far, sagde han overvejende, inden han fortsatte. "Men du blev ret nem at have med at gøre, da jeg sagde at jeg ville hjem og putte." Igen stoppede han sine ord, mens han overvejede om han skulle fortsætte med at snakke. På den ene side ville han gerne vide om Max kunne huske hvad der skete, da de var kommet ind og putte, og om det betød noget... Men på den anden, kunne han godt se, at hvis Max prøvede at score fremmede folk på gaden når han var fuld, kunne man nok roligt sige, at det var alkoholen som drev hans lyster på det tidspunkt. Så han valgte ikke at spørge ind til det. Ingen grund til at ødelægge et spirende venskab, bare fordi man var blevet lidt halv-liderlig over at blive nusset på maven.
C.C.
C.C.
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed på 1. sal i Terre, lige over hans butik

Antal indlæg : 146


Tilbage til toppen Go down

En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx Empty Sv: En lidt for sjov nat (C.C.) - xxx

Indlæg af Max Tors 1 Dec 2016 - 14:37

Max lukkede øjnene lidt, mens C.C. kørte sine fingre gennem hans hår. Trætheden lå stadig tungt over ham og han kunne faktisk godt falde i søvn lige der, mens C.C. nussede om ham. Max stolede altid lidt for meget på folk, når trangen til nusserier tog over, hvilket før havde fået ham i problemer, men han følte sig fuldstændig tryg ved C.C., hvis specielle udseende på ingen måde skræmte Max væk. Han vidste om nogen, at hvad folk kunne se udadtil ikke var alt.
Men da C.C. begyndte at flytte på sig, åbnede Max øjnene igen og nu så han direkte ind i den andens ansigt. Selvom han var træt, bagstiv og ved at dø af sult, betragtede han lidt nysgerrigt de spøjse tatoverede øjne og hans ansigtstræk.

Da C.C. sagde, at han havde forsøgt at score en mand med kone og barn på vej, kunne han ikke lade være med at smile og dreje hovedet lidt ned, samtidigt med at han slog blikket ned.
"Det lyder lidt som mig." Faktisk var han lidt lettet. "Hvis det var det værste, så var det jo ingenting," mumlede han lidt for sig selv. Han lyttede til det næste, om at han var nem at få med hjem, da der var lovning på putning. Et eller andet prikkede til ham, måske skubbet lidt på vej af, at han kunne fornemme, at C.C. holdt noget tilbage, men han kunne simpelthen ikke huske, hvad der var sket, da de var kommet hjem. Nok var han vågnet op med tøj på, men man behøvede jo heller ikke at smide tøjet for at... nå, C.C. sagde ikke noget om, at der skulle være sket noget, så...

"Det kunne jeg godt forestille mig, der er heller ikke noget bedre end at putte." Lidt forsigtigt stak han hånden ind under C.C.s sweater og lod sin varme hånd hvile på siden af ham. Uskyldigt nok, ikke? Samtidigt løftede han igen blikket til C.C.s ansigt og øjne og bed sig kort i læben, inden han smilede noget mere.
"Men tak fordi du gad at hente mig. Jeg kan ikke huske det, men jeg har sikkert været glad for ikke at skulle sove alene. Jeg hader at være alene." Det sidste blev sagt lidt dæmpet og hans øjne flakkede kort. Det var ikke noget, han normalt ville indrømme overfor nogen. Ikke på denne måde.
Men hans blik vendte tilbage til C.C.s ansigt igen. Det var underligt at ligge så tæt ansigt til ansigt. Det plejede de ikke.
Max
Max
Advanced Beginner (Rank 7)

Bosted : En lejlighed i Terra

Antal indlæg : 141


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 2 1, 2  Næste

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum