En venlig barstol (Jordan)

Sted: Baren på Salles de Banquets
Tid: 05:00
Vejr: Mørkeblå himmel og køligt med let morgendug


Tara kunne ikke være mere lettet nu hvor hun befandt sig i Di Morga, væk fra New Orleans. Hun havde kun været i byen i knap en måned, havde fået en lejlighed - den var trash, men det gik an, man kunne jo heller ikke være picky når man havde så travlt som Tara - men manglede stadig et job. Til gengæld kostede lejligheden hende så lidt at hun havde råd til en masse. Det gjaldt så også at gå på barer i et forsøg på at tænke på noget andet end katastrofen der hed New Orleans. Det var hvad hun havde gjort et par gange i løbet af ugen, og det var hvad hun gjorde i dag. Hun var ikke en alkoholiker, men det var måske en smule tæt på?
I mens hun gik ind på Salles de Banquets og rystede på hovedet til aflevere læderjakken, var hun egentlig ret ligeglad. Hun havde været rundt over alt i Di Morga, drukket hvad der var værd at drikke og nu gik turen til én af de største barer. Normalt blev Tara ikke så fuld som i dag, men hun havde kedet sig hele dagen og var endt med at få et flip. Et bogstaveligt tableflip. I hendes lejlighed. Ja, hun havde væltet bordet.

Hun slentrede åndsfraværende hen til baren, var pisse ligeglad med hvor mange dansende folk hun stødte ind i på vejen og hvor mange folk der enten råbte begejstret eller vredt af hende. Det øjeblik hun satte sig kom en af de mange bartendere hen. Hun formåede at bestille en drink, samt at tømme den og så bestille én mere før trætheden og fuldskaben overmandede hendes komplet omtågede hjerne. Hun blinkede et par gange, endte med at vælte sit glas der dog heldigvis var tomt før hun bare valgte at læne sig ind over bordet. Det var vel også at sove bare en lille smule oven så meget druk og når de alligevel var så tæt på lukketid herinde? Hvem ville give en fuck alligevel? Hun havde jo drukket ting herinde og betalt for det. Man kunne da ikke smide en betalende og ikke voldelig gæst ud?

Det var ikke langt før lukketid indtraf og den sidste sang spillede. Jordan stod stadig bag baren, men begyndte stille også at fortælle barens "gæster" at natten var over og at de desværre nu måtte forlade. Mange af de andre bartendere havde forladt for aftenen og kun hende og Josef var tilbage bag disken.
Som den sidste sang rundede af var alle pånær en gæst væk fra baren og danse gulvet. Hun var stadig sovende på bardisken, men hun nænnede ikke at vække hende før sidste sekund. Så hun gjorde kort nogle få glas rene og vaskede disken udenom kvinden der lå og sov, mens fløjtede hun lidt til sig selv og hyggede sig med at gøre rent efter ene fed festlig nat.

Jordan låste alle dørene af til diskoteket som Josef og alle andre tog hjem, og kun hende og den sovende gæst var tilbage. Jordan havde bedt dem om ikke at vække hende, for hun mente at folk tit var dårlige til at vække folk rigtigt uden at være lidt for voldlige, så hun tog det på sig selv at klarer.
Hun gik hen til damen på den røde barstol og prikkede lidt til hendes skulder mens hun stille sagde "Undskyld Frøken. Natten er over, måske du enden skal finde ud af at komme hjem eller måske en taxi?" men Jordan var usikker på om damen var vågnet af det, så for at være helt sikker skubbede hun lidt til skulderen af damens og håbede at få en eller anden type respons fra hende. "Jeg kan også hjælpe med at få dig hjemad hvis du skal bruge det? Men ihvertfald, så giv lige tegn hvis du er vågen så jeg ved om der er hul igennem." sagde hun blidt. Ikke fordi hun hviskede, men hendes stemme var rolig og nænsom som hun prøvede at vække hende, for der var ingen grund til at forskrække damen i forsøget på at vække hende.

Hvad end hun drømte om så var det faktisk en god drøm, for Tara sov roligt ind over baren. Normalt var det ellers tomhed eller mareridt der fyldte hendes sovende timer, men var hun så fuld som nu, var det sgu lidt svært at have sådan noget. Hun lavede et mindre spjæt idet musikken var væk og nogen prikkede til hende, men reagerede ellers ikke. Hov, var det en alligator i drømmen?
Desværre blev hendes drøm afbrudt af et lidt mere bestemt puf og en stemme der nærmest hviskede til hende. Det gjorde hende lidt forskrækket. Hun havde regnet med en højere stemme, så hun satte sig alt for brat op. Dette resulterede i, at hun væltede sidelæns på barstolen, direkte ned på gulvet og halvejs ind i en anden barstol der ellers havde stået lige så fint. Nu væltede den og resten af barstolene som et sæt dominobrikker, larmende, højlydt, og Tara kunne ikke rigtig gøre andet end at ligge fuldstændig stille dér på gulvet med et forskrækket udtryk i de grønne, lidt matte øjne. Hun var stadig ikke den mindste smule ædru.

"Hva'?" hun kiggede sig kort omkring, havde ikke engang styr på hvad der var op og ned for en kort bemærkning og fik derefter øje på barstolene der lå over alt på gulvet, flettet ind i hinanden som det rene stol-orgie, før hun fik øje på et sæt ben, der så tydeligvis tilhørte en kvinde. Ikke bare en hvilken som helst kvinde. Hun så virkelig godt ud, den her kvinde. Hold da op.
"Hvad fanden skete der lige?" Tara begyndte kort at studere kvindens hår, tøjstil, ansigt. Derefter tog hun sig lidt til baghovedet. "... Vent, har jeg slået nogen ned.. Alting er ud over det hele, hvad helvede?" Allerede nu havde hun givet op på at rejse sig for det sejlede sgu ærligt talt ret meget for hende. "Og hvad er det for et hul, du taler om?"

Som damen faldt af stolen trådte Jordan hurtigt tilbage. Hun blev lettere chokeret over farten hun satte sig op i da hun normalt var rimelig god til at vække folk, men hende her måtte være et sær tilfælde.
Hun faldt af stolen og ned på gulvet. Jordan så hende an og indså hurtigt at hun havde nogle pæne øjne. Hendes duft var også ret mild og sød for Jordans smag og som kvinden talte grinte hun en smule da hun nævnte om hun havde slået nogen. "Jeg håber da ikke du har slået nogen, det ville da være synd hvis de ville have hævn på sådan et ansigt." sagde hun så i sit normalle toneleje, vel vidende at det var flirtende. For hvis der nogensinde var et tidspunkt hun ikke var det, så var verdens ende da også nær.

Jordan så underligt på damen som hun spurgte til hvilket hul Jordan refererede. Hun havde allerede glemt at hun havde sagt "...Hul igennem..." hvilket nok var hvad hun refererede til, men med et smil på læberne og et glimt i øjet skød Jordan med sin komiske bemærkning "Hulet i dit hoved, for der må da være en skrue løs. Lad os lede efter den." hun rakte som det blev sagt damen sin hånd og ville hjælpe hende på benene og som hånden blev taget imod forklarede hun "Navnet er Jordan. Jeg er en af bartenderne, resten er taget hjem for dagen nu da diskoteket teknisk set er lukket og rengørings holdene snart kommer. Du burde nok tænke på at få gjort det samme inden du falder i søvn på åbengade... Hvis det er kan jeg følge dig noget af vejen eller derhen hvis det ikke er for langt. Hvad siger du til det?" Jordans øjne var fikserede på at undersøge damen og så fra hænder til trøje, til ben og nakke, til hår og sko. Alt. For hun indrømmede gerne til sig selv at hun da var en nydelig kvinde.

Kvinden virkede kæk. Det var en ting, Tara sjældent fandt attraktiv hos mænd, men hos andre kvinder var det virkelig et plus i hendes bog. Den normale tone, og så de flirtende ord fik hende til at smile skævt mens hun rodede lidt rundt i et forsøg på i det mindste at komme op at sidde. Det gik stadig ikke særlig godt. "Måske har jeg ikke slået nogen i aften, meeeen... Nej, jeg tror ikke nogen har lyst til at hævne sig på mit ansigt," hun grinede let over hvor lidt hun følte at hun gav mening.
"Skrue, hvad?" hun begyndte automatisk at mærke efter på baghovedet og da hun trak hånden til sig var der en lille smule blod. Hun rystede på hovedet. "Aha, nu ser jeg.. Hvor fanden kom det fra? Ej, fuck, de her stole er sgu ikke særlig flinke," Jordans hånd raktes frem mod hende, og Tara tog den. Med hjælpen kom hun på benene. Derfra og til at stå stabilt var der dog en stykke vej til. Hun placerede omgående en hånd på bordet ved siden af sig mens hun fangede sig selv i at svaje faretruende som en lygtepæl der ikke var sat godt nok fast i jorden.

"Huh, fancy meeting you here.. Jeg hørte godt nok nogen snakke om en kvinde der lignede dig.. Masser af komplimter.. Jeg kan se det ikke var løgne," Tara gav Jordan elevatorblikket som de stod dér, over for hinanden og hun begyndte at syntes mere og mere om det hun så. "Jeg tror ikke jeg bor så langt væk.. Og jeg kan ikke sige nej til at blive fulgt af den bedste bartender på den her bar," hun blinkede let med et øje og det skæve smil var tilbage igen. Hvis Jordan ville flirte... Så var Tara i hvert fald game!

Flirten var en hverdags ting for en bartender som Jordan. Hun kendte næsten alle de unge der gik på diskoteket og kunne ikke undgå at rende ind i dem udenfor diskoteket så selv udenfor det vidste folk hvem hun var og med hendes adgang til drinks var det klart at komplimenter og flirten kom fra højre og venstre. Men halvdelen af tiden vidste hun godt det ikke var for andet end drinksne eller festens skyld.
"Bedste bartender i byen. Jeg ville sige du tog fejl, men jeg tager gerne sådan et kompliment til mig." hun satte sin hånd ved bar disken og lagde sig ind over den for at hente noget i et skab på den anden side. Hun rakte hunden derind og tog ud en vandflaske som hun tænkte ville være en god ide. Vandflasken rakte hun til Tara med et smil. "Her. Vand hjælper lidt på hovedet. Og hvis det er har jeg nogle hovedpin-piller?" hun vidste godt at det vist bare var noget man sagde, men de dødelige troede på det, så måske var det rigtigt nok. Selv var hendes tømmermænd aldrig særligt slemme og generelt var hun ikke særligt fuld, så aldrig havde hun ledt efter en kur på det. Dog havde hovedpin-piller hjulpet en enkel gang eller to når hun har skulle noget dagen efter.

"Du er vidst ikke herfra, ellers har du ikke været særligt meget til fester her, for jeg fik aldrig fat i dit navn?" sagde hun tøvende med et drilsk smil til Tara. Hun havde trods alt aldrig sagt sit navn, men hun havde Jordans. Hvilket var synd for hun var da køn af udseende.
Blodet på hendes hånd havde Jordan ikke tænkt videre over. Hun havde aldrig haft et problem med blod, hverken synet eller lugten af det så nu var intet specielt tilfælde.

Trods Taras meget omtumlede, tågede hjerne var hun faktisk med på hvad Jordan sagde og hun undgik ikke en mindre latter af bartenderens tak for komplimenten. "Bartenderen der bliver tilbage og lader en gæst sidde og sove på bordet indtil sekunder før lukketid....?" hun måtte lige tage en mindre puster efter at have sagt en så lang og så sammenhængende sætning. "Jeg synes det lyder som den bedste bartender," hun fnes lidt, rykkede let på sig mens hun kiggede på hvordan Jordan nærmest lagde sig ind over bardisken. Det så ærligt talt lidt... Frækt ud. Sådan som hun bare lagde sig ned over bordet foran Tara på denne måde og Tara kunne ikke helt undgå at stå og observere det noget intenst. Hun var dog hurtigt til at kigge et andet sted hen og samtidig klø sig uvidende bag øret idet Jordan igen vendte sin opmærksomhed mod hende, rækkende en vandflaske frem.

Tara tog imod den med det mest uskyldige blik hun overhovedet kunne mønstre - det var en ret besværlig bedrift - og skruede lettere klodset låget af for at tage en tår. Uden at tænke over det, stillede hun, mindst lige så klodset, flasken fra sig på bordet. "Årh, jeg takker ikke nej til hovedpinepiller!" hendes lidt for entusiastiske udbrud fik gjort hende overrasket, men hun slog det derefter hen med et skuldertræk. "Hov, ehm.. Tak fordi du gider hjælpe.. Jeg burde virkelig stille de her stole tilbage.. Eh.. Hvor de kom fra," langsomt og i total ubalance begyndte hun at få den første stol op at stå. "Åh, nåh ja.. Nej, jeg er lige flyttet hertil.. Mit navn er Tara," forklarede hun mens hun fik stolen op at stå. Hun måtte derefter læne sig lidt op ad den efter at have gjort den næsten heltemodige bedrift, for svimmelheden nåede nu nye grænser.

Jordan rakte igen hen over baren, vel vidende at hun ud af sin øjekrog kunne se Taras blik, dog var det ikke et blik hun ikke kunne lide, det var overraskende sjovt at vide hun fik det, men på den andenside åbnede hun igen skabet og tog ud en lille pakke. Panodiler, yep det er dem her tænkte hun som hun læste den lille æske og rakte den til Tara "Okay, her så. To skulle gøre jobbet for dig." sagde hun som en bemærkning til det søde smil der fulgte med over til Tara.

"Men tag dig endelig ik' af stolene, rengøringsholdet kommer snart. De ordner det. Men skal vi se at få dig hjemad inden solen begynder at stråle?" spurgte hun så. Hun ville helst gerne have Tara ved hendes dør, bare for at i det mindste sikre sig at hun kom sikkert hjem og ikke ende på køleren af en bil på vejen og så gav det hende lejligheden til at memorisere hendes adress, så hun også vidste hvor hun kunne finde hende. For godt nok havde hun kun talt med hende i det beruset stadie hun lige nu var i, men Jordan havde et øje for en god personlighed og et skønt 'look', så måske hun ville se hende igen når hun var nået hjem.
Måske ville hun komme forbi klubben igen eller måske ikke. I sidste ende var det vel også sekundært, det vigtigste ville vel være at få Tara hjemad.

"Jeg henter lige min jakke, så kan vi bare mødes ved døren der." sagde Jordan med et skævt smil og en finger pegende mod fordøren. Hun gik da om bagved og hentede sin korte grå trenchcoat jakke så hun ikke ville komme til at fryse. Deromme så hun en taske ligge som sandsynligvis var Sandras, men hun var taget hjem. Hun tog derfor også den over skulderen og tænkte at hun ligesågodt kunne gå forbi hende også med tasken så rengøringsholdet ikke ville tro de havde ramt jackpot.
De havde lidt en drilsk tendens til at snuppe ting hvis de fandt dem mens ingen andre var til stedet.

Tara havde et lidt lallet grin over ansigtet mens Jordan igen rakte over baren. Denne gang nåede hun ikke engang at se uskyldig ud da pillerne blev rakt mod hende, men det gik vel også? Jordan virkede i hvert fald ikke til at tage det negativt, tværtimod, og det gjorde kun det hele så meget mere sjovt. Hun tog imod pillerne med endnu et tak og fik på én eller anden måde fisket to ud af indpakningen. Hun stak dem i munden og drak noget mere vand for at få dem ned i maven hvor de kunne gøre deres mirakel. Hun vidste godt at med den mængde af alkohol hun havde fået indenbords, så ville der nok stadig være tømmermænd senere, men det tog hun sig ikke det mindste af lige nu. "Er det virkelig allerede så sent... Ehm, jeg mener tidligt.. Nå, fuck stolene så," hun gjorde et lille skuldertræk og rettede lidt på jakken, som hun stadig havde på. Det ville sikkert blive pænt koldt uden for, nu hvor hun havde siddet og sovet med den på herinde.

Tara fik en opgave lagt for sig, da hun fik besked på at de skulle mødes ved fordøren. Hun kiggede efter Jordan der gik om bag ved, og da den smukke kvinde var ude af synes, begyndte hun at gå mod døren. Lidt for hurtigt, og måske en smule klodset, for hun formåede at at vælte den barstol som hun lige havde fået op at stå, samt at gå ind i et af bordene på vejen.
Men hen til døren kom hun, og inden længe dukkede Jordan også op med en trench coat og en taske, og Tara kunne slet ikke undgå at smile lidt igen. "Skal vi?" hun åbnede døren og et frisk vindpust ramte hende lige i fjæset. Det gjorde hende lidt mere svimmel, så hun snublede nærmest ud af døren, endnu en gang heldig med at holde sig på benene. "Måske burde vi tage en taxi?
Vent... Nej... Fuck, jeg har sgu drukket pengene op. Nå, så går vi," hun ville i hvert fald ikke høre tale om at Jordan skulle betale oven i alt den anden hjælp hun havde givet. Det var jo lidt for meget.

Jordan kom tilbage lidt efter at hun havde samlet tasken op og så Tara stå ved døren. Hun åbnede døren som fik Jordan til at nikke til hende med kommentaren "Hvor galant. Det synes jeg da vi skal." sagde hun som den friske brise ramte hende og hun trådte udenfor i natten kun belyst af gade lygterne, stjernerne og månens skær. Det var næsten givet at der måtte være folk på gaden, i det mindste nogle vampyrer siden natten stadig er ung som man jo sagde.
"En taxi ville vi kunne tage, men jeg ved ikke hvor du bor og jeg ville med din accent slet ikke prøve på at udtale der hvor du bor i dit beruset stadie. Og så giver det mig en chance for at se din address for mig selv." sagde hun med det flirtende glimt Tara nu var så bekendt med.

At tirre og drille Tara var sjovt. Det underholde Jordan ikke at vide om hun ville huske noget af det her i morgen, men hun var vel også ligeglad, for hendes flirtende attitude var ikke på vej til at stoppe selvom det nok var bedst for hende. Men hun blev bare en smule mere flirtende efter selv at have drukket og hun ville da lyve hvis hun sagde hun ikke havde drukket.

"Så hvor skal vi hen? Mod Beaumont Rue eller Sophira Rue? For jeg kan følge dig af hvilken som helst en da jeg selv skal af Delorans Rue som kører fra begge." Jordan overvejede hvordan hun egentlig skulle følge hende hjem. Hvis hun boede nær Beaumont ville det ikke slemt for så var hendes eget hjem højst 10 minutters gå gang derfra eller 2 i løb, men fra Sophira var der alligevel 20 gode gå minutter for at komme hjem, noget hun helst ikke ville. Men hvis Tara sagde Sophira Rue, så måtte det jo være sådan.
Jordan så lyttende og observant på Tara som hun var trådt ud på vejen og så så tilbage som Tara klart ikke var helt ved sine fulde fem og derfor så ud til stadig at have en smule besvær med at gå. Så det var hende der væltede noget mens jeg var omme bagved. Jeg vidste det bord ikke var væltet før!.

Jordans kommentar fik Tara til at fnise kort mens hun lænede sig op af en tilfældig lygtepæl på vejen. En fyr gik forbi og hendes næsebor opfangede kort den døde lugt af vampyr. Hun vendte automatisk hovedet mod manden, som han passerede dem og blikket var kort alvorligt. Vampyrer var trash i hendes hoved. Ingen af dem havde overbevist hende om noget andet i hvert fald.
"Hva'? Min accent? Åh, jamen, jeg sagde jo at jeg ikke var herfra? Eller... Gjorde jeg? Fuck det... Okay, jeg er ikke herfra," hun rystede kort på hovedet og fik det lallede smil tilbage i ansigtet. Jordan havde formået at distrahere hende fra ellers at starte et slagsmål i sit fulde stadie. Det var noget af en bedrift og hun kunne ikke andet end at beundre Jordan for det.

"Vi skal mod det sidste du sagde... Delorans Rue, var det sådan du udtalte det?" en latter brød fri fra Tara, der begyndte at gå usikkert mod højre, hvilket var vejen mod hendes lejlighed. Hun kunne godt lige nøjagtig huske den. Delvist. Sådan da. Måske. "Altså... Det er den her vej ikke? Jeg er altså lige kind of flyttet und, du ved.. Det er ikke kun fordi jeg er fuld at jeg ikke husker det!" endnu et grin forlod hendes læber og hun begyndte egentlig bare at gå videre. Så måtte Jordan sige til hvis hun gik den forkerte vej, men hun var altså pænt sikker på, at hun var gået rigtigt.

Jordan så hende an op overvejede om hun skulle støtte hende, men valgte naaaah, det klare hun sikkert selv for nu. Og gik derfor bare ved siden af hende. Vejen til højre var selvfølgelig rigtig men det var lidt sjovt at hun var nødsag til at sige igen at hun var ny og derfor havde en endnu bedre grund til at ikke kunne finde helt hjem alene, så det var vel heldigt at hun var stødt ind i Jordan af alle mennesker der flere gange havde fulgt folk hjem og omkring nu kende de fleste veje rundt i Di Morga.
Som fyren fik passeret tænkte Jordan ikke videre over hans lugt af død da mange af vampyrene i byen kende til hvad hun var og derfor ikke satte tænderne i hende grundet frygten for hendes blod. Og Tara skulle også helst være komplet sikker mens hun var med Jordan, det var også en af hovedgrundende til at Jordan tit fulgte folk hjem sent om aftenen, for hun nægtede at være skyldig i at en eller anden uskyldig person skulle få to huller i nakken. Dog som hun fik snuset til luften og vampyrens lugt blev genkendt var der en anden lidt... familiær lugt i nærheden. Varulv? Her i nærheden? Spøjst. hun gik videre og tænkte ikke rigtigt over at lugten aldrig helt forsvandt.

"Nå. Men mens vi går Tara så tænker jeg at jeg hellere vil tale end at lade luften blive tyk af akavethed. Så hvorfor er du flyttet til Frankrig? Familie Problemer? Dårligt nabolag? hun så undrende på Tara med hendes stille rolige venlige smil på læberne som hun som minimum altid havde på. Og mens nulrede hun lidt ved en af de to ringe hendes højre hånd havde på for aftenen. Den ene ring var mat sort og rimelig kedelig, men hun legede tit med den når den bare sad på hendes finger, mens den anden, hvide ring med indgraveringer bare sad stille på hendes finger.

Det virkede til at det var den rigtige vej. Jordan fulgte i hvert fald med, så det kunne da ikke være helt forkert, så Tara gik/snublede bare videre, til hun var vant til at gå. Derefter blev hendes gang lidt mere stabil. Stadig en smule usikker, men i det mindste virkede hun ikke til at være ved at vælte hvert andet øjeblik. Der var stille lidt tid til Jordan, meget stilfuldt og meget direkte sagde at hun hellere ville have en gåtur hvor de talte end én hvor de var stille. Hendes spørgsmål var til gengæld personligt og ramte et ømt punkt der fik Taras lallede grimasse til at falme ned til et mere roligt ansigtsudtryk. Nærmest eftertænksomt. Hun stak hænderne i jakkelommerne, mærkede efter om sølvkniven var der. Hun drog et lavt suk da hun mærkede den ubehagelige, men samtidigt behagelige følelse af at have sine fingre lidt for tæt på sølvbladet. "Kan vidst godt sige dårligt nabolag," mumlede hun lidt fraværende mens hun pillede rundt med kniven i sin lomme. Hun stirrede lidt frem for sig.

"Jeg er fra New Orleans.. Erhm, okay, jeg er blevet uvenner med nogle folk derhjemme og ville ikke udsætte min familie for shit.. Så jeg er flyttet hertil," hun havde slet ikke lyst til at nævne mere af alt det lort der var sket i New Orleans. Hvordan hun havde mistet op til flere venner og to folk som hun havde været involveret romantisk med. Det var virkelig noget værre pis og det var også mega hårdt tænke på sådan noget, især i den fulde tilstand hvor hun egentlig helst bare gerne ville have undgået at tænke på det. Det var hele hendes grund til at drikke på de dårlige dage; At undgå at tænke på al den død tilbage i hvad der burde have været hjemme. I stedet var det en kirkegård, og hun ville for alt i verden undgå at hendes familie også endte under jorden i stedet for at være i deres nye hus, hvor Emmett var godt i gang med at tage sin lægeuddannelse. Han prøvede på at have et normalt liv, det samme gjorde hendes forældre. Men nu var de jo så heller ikke varulve, så de havde tydeligvis trukket de tre lange strå, mens hun havde taget uheldsstrået, det korte af dem, hvor der stod "Du skal være varulv, og du må ikke have gode venner, for de bliver bare spist" på. Taras blik blev lettere intenst, nærmest vredt ved tanken.

Jordan lagde mærke til ændringen i humøret der omgav Tara. Som spørgsmålet hang i luften kunne hun se hendes mine trække på sig og lagde mærke til at hun så mere eftertænksom ud. Hun måtte have trådt meget tæt på personligt territorium, men hun håbede inderligt det ikke var for slemt hvad end hun havde trådt i. Heldigvis lød det ikke til at være det så hun forsatte på vejen mens hun hørte de sidste af Taras korte forklaring om "Det dårlige nabolag".
"Siden jeg ramte så personligt et emne er det vel kun fair jeg selv deler noget. Jeg har ikke altid boet i Frankring selv. Jeg flyttede hertil efter mange år hvor jeg boede i London med... hendes tone havde været glædelig og fin indtil hun indså at den historie hun selv ville dele ville involvere Sascha, pigen hun aldrig helt var kommet sig over endnu.
Jordan blev selv en smule mere eftertænksom at se på. Men hun åndede roligt ud og fortsatte hvor hun slap.

"... Med min eks kæreste. Hun omkom i en-... En ulykke. Og så kunne jeg ikke se London på samme måde, så jeg rejste tilbage til hvor jeg boede fast først. Frankrig. hun var tøvende med dele af historien, for hun ville helst ikke røbe Sascha's reelle dødsårsag og det faktum at hun faktisk ikke var fra Frankrig men fra landet nedenunder, kaldet Helved.
Nu boede hun i en 4 værelses og levede egentligt godt selvom hendes hjerte havde et hul hun ikke kunne fylde uden hjælp fra andre.

Jordan så sig om hjørnet da de passerede en blålig grå boligblok og herfra kunne hun se sit eget lejligheds kompleks. Hun drejede om hjørnet og gik derhen af uden helt at tænke over om det var den vej Tara boede. Men så igen, hun måtte jo bo tæt på så hun ville jo sikkert selv kunne finde resten af vejen hjem hvis det endelig var.

At Jordan ville dele noget personligt som gengæld for at Tara havde delt sit, havde hun overhovedet ikke forventet. Hun havde faktisk ikke rigtig forventet noget, for Jordan var måske én af de første som hun rent faktisk havde fortalt bare en lille smule til. Familien troede bare at hun boede her i Di Morga fordi hun havde brug for rum at ånde i. Ingen vidste rigtig noget, udover Tara selv. Og nu vidste Jordan en lille brøkdel af det.
Hun var tæt på at stoppe op ved Jordans fortælling om sin ekskæreste. For det første lød det til at det var en kvinde, for det andet kunne Tara sgu godt se, at det havde tæret på Jordan at miste kæresten. Hun kendte til smerten ved tab. Og da Jordan viste sig at være på bølgelængde med hende, kiggede Tara kort væk først, før hun forsigtigt lagde en hånd på Jordans arm. Hun ville ikke være for indvaderende, men samtidig ville hun gerne vise sin sympati.

"Fuck... Det er jeg ked af at høre, Jordan," Taras stemmeleje var oprigtigt og hendes blik havde en venlighed der ikke havde været synlig før nu. Hun rystede kort på hovedet, frustreret. "Jeg... Kender det godt. Jeg har også mistet, så.. Så jeg kan heller ikke kigge på New Orleans som et hjem," hun skævede mod sit nye hjem. Det grå boligkompleks, som Jordan allerede var på vej hen imod. Forvirret fulgte hun bare efter, spekulerende på om det måske bare var fordi Jordan havde gættet det, eller om hun var én af overnaturlige her i verden. Man kunne sgu aldrig vide og nu hvor Tara stod så tæt på den anden kvinde, var der også en besynderlig duft ved hende. En svag duft af svovl. Og ozon? Tara slog det hurtigt hen mens de gik og endte med at være ved indgangen. "Såå... Ja, jeg bor derinde... Jeg ved ikke om du bare har gættet det ved rent held, eller hvad?"

Jordan blev en smule mere glad for at høre at hun ikke var alene om at have mistet nogen. Ikke fordi hun elskede smerten hun vidste andre så måtte have, men det at vide at hun ik' var alene om den smerte gjorde det lettere at bærer. "Vi har vidst alle nogle skeleter i skabet. sagde hun så stille som de gik op mod indgangen til det grålige lejligheds kompleks. Og som Tara sagde at hun boede her indså Jordan at hun ikke havde fulgt hende hjem, men bare tilfældigt gået hjemad og Tara viste sig så at bo her også!?
"Vent! Ahva!? Jeg havde helt glemt vi var igang med at følge dig hjem, jeg bor lige her. sagde hun som et glædeligt smil bredte sig igen på hendes læber efter den ellers triste atmosfære havde tynget dem de sidste par minutter. "Så det må være dig der var den nye der er flyttet ind." det gik op for Jordan at da den gamle frøken Honoré var flyttet ud så måtte Tara have været den der tog over i hendes lejlighed. Det var en smule pudsigt at det viste sig at de boede så tæt på hinanden som de gjorde, men det måtte vel bare være held.

Hun så overrasket på Tara, men opdagede så at duften af Varulv endnu ikke havde forladt dem. Hun overvejede hvor varulven måtte gemme sig, for hun havde ikke tænkt sig at lade den sætte klørene i Jordans nye veninde, for så ville den fandme skulle vanke sig.
"Hvad med at jeg så følger dig til din dør nu hvor du bor så tæt på mig?" spurgte hun så. For hun ville gerne sikre sig at Tara kom helt sikkert hjem. For nu skulle Jordan ihvertfald ikke have hendes blod på sine hænder. Dog slog en tanke hende. Hvad nu hvis lugten kom fra Tara? Hun lukkede øjnene som hun lugtede efter for en sikkerheds skyld og så derefter med sørgmodige øjne på Tara. "Men inden... Så har jeg lige et sidste spørgsmål Tara? Kunne det være der er noget...
underligt ved dig? Du dufter eksotisk? En parfume eller noget?" spurgte hun så. Hun ville ikke være for åbenlys og skrige "HEY ER DU EN OVERNATURLIG ULVEPIGE DER ÆDER FOLK UNDER FULDMÅNENS SKÆR!?" så hun måtte hellere holde sig på sporet, men prøve at få det til at lyde menneskeligt istedet. Bare så hvis hun skulle være uvidende så forblev hun det.

Tara fnes lidt over Jordans pludselige udbrud. Jah, det må det jo være," hun gjorde et kort blink med øjet og begyndte at åbne døren med et lille smil på læberne. Fuldskaben sad stadig i hende, som et slør der dækkede over hendes fornuftighed.
"Jo, du må sgu gerne følge mig til min dør. Griber du mig så også hvis jeg falder ned af trapperne, nu hvor vi er i gang?" hun ville i hvert fald ikke have noget imod at blive grebet af Jordan. Faktisk kunne det være pænt rart sådan at ligge i den virkelig pæne kvindes arme og.. Tara... Stop dig selv. Det der er bare creepy. Du ved at creepy betyder varulv, og at varulve skræmmer folk halvt til døde, ikke? Så stop nu fucking lige mens legen er go', hva'?
Hendes grin falmede en smule, idet Jordans blik blev sørgmodigt og hun selv fik de hårde tanker omkring sine andre tanker. Hendes spørgsmål fik Tara til at fryse midt i bevægelsen der bestod i at åbne en simpel dør og hun kiggede kort hen mod Jordan med et halvt alvorligt, halvt forvirret blik.

"Måske, jeg kan sgu ikke liiiige huske hvilken parfume jeg tog på da jeg tog af sted.. Men ja, jeg er underlig, jeg kommer fra New Orleans, bor i en lille lejlighed og bander som en havnearbejder mens både min far, mor og lillebror er veluddannede og tjener kassen.. Mønsterbryder for the win," hun trak derefter lidt på skuldrene, komplet undgående det der med at hun måske var en varulv. Hun var ikke parat til at fortælle om den del af sig selv. Ikke endnu.
"Såå... Damerne først?" hun åbnede døren med en gestus mod at gå indenfor.
Trapperne var slet ikke så slemme, som Tara havde regnet med, så længe hun holdt godt fat i gelænderet og til sidst stod de to foran hendes dør. Hun stod lidt akavet og lænede sig så op af døren. "Okay.. Så nu ved du hvor jeg bor.. Såå.. Godnat, eller.." hun gabte lidt før hun nåede at færdiggøre sin sætning helt. Efter de var kommet ind i varmen var søvnen virkelig ved at trænge sig hårdt på.

Jordan så på Tara som hun fik forklaret sin "Parfume" og godt nok var Jordan stadig en smule mistænk som, men hun var vel fra New Orleans, og det var ikke ligefrem fordi Jordan kende meget til Amerika i første tilfælde, så det kunne vel ligeså godt være en underlig bodylotion som hun brugte. Ihvertfald kom hun gennem nettet og fik Jordans tiltro til at hun ikke var en. Men selv hvis hun var og ikke talte om det når spurgt, så ville det ikke undre Jordan der selv tit havde kaldt sig alverdens ting for ikke at blive kaldt 'Djævel'.

Jordan så smigret på Tara som hun åbnede døren for hende "Jo tak da, den herre." sagde hun så lidt spøjst som hun gik gennem døren med et fnis. Hun grinte af Tara som de gik op af trapperne og de ende ved hendes dør "Jeg kunne da godt have grebet dig, men du klarede dig vist helt fint." sagde hun som en komisk bemærkning til at de faktisk kom hen til hendes dør uden problemer.
"Ja... Godnat. sagde hun så ved døren til Tara og vende sig for egentligt at gå hen mod sin egen dør, men vende om og så mod Tara igen "Du kan finde mig i C9, det er ovenpå og til højre for trapperne. Bare så du også kende min dør hvis der er noget." fortalte hun med hendes specielle glimt i øjet. Hun ville da ikke lade Tara tro hun bare skulle vide hvor hun boede og at hun var en eller anden stalker, nej nej nej, hun gav hende hendes eget lejligheds nummer så hun også ville kunne finde hende hvis hun skulle bruge Jordan til noget. Og med det fik hun et smil på igen og forlod mod trapperne opad hvor hun vinkede kort tilbage til Tara.

//Out