Childhood Memories (XXX)

Han mærkede hendes orgasme, både på hendes støn og krop, men især på de stramninger han følte omkring sit lem, hvilket fik endnu en nydelse til at sprede sig i ham. Han ville ønske, at de kunne ligge sådan her for altid og aldrig forlade hinanden. Da hun sagde han var mere fantastisk, blev han kun glad og lettet, idet det betød meget at hun havde nydt deres sex. Det var trods alt vigtigt, hvis de skulle blive i et forhold sammen.. selvom han sandsynligvis ville prøve alt, indtil det lykkedes hende at få en orgasme med ham. Hele denne dag havde været den mest surrealistiske i sit liv, men han vidste at det ikke havde været en drøm. Alle deres perfekte momenter skete rent faktisk og han anede ikke hvad han havde gjort for at fortjene dem. Lige siden han blev genfødt på jorden, havde han aldrig følt sig så lykkelig.  
Han kyssede atter hendes læber, i længsel efter at smage hende og da hun sagde hun heller ikke kunne vente, blev han udelukkende bekræftet i deres følelser til hinanden. Han tog blidt hendes hånd i hans og var ikke et sekund i tvivl om hvad han gerne ville spørge om. De fleste ville anse dette for alt for tidligt, men han vidste at deres sex havde haft følelser indblandet og at dette var noget andet. Hvis de ikke forstod sig på det, havde de aldrig mødt den rette. ”Ashley..” han betragtede betaget hvert enkelt karaktertræk på hendes ansigt, men endte med at vende de grønne øjne ind i hendes og kærtegnede blidt hendes hånd med sin tommelfinger.
”Will you be mine?” som han lå der ved siden af hende, var der intet andet han hellere ville, end at kunne kalde Ashley for sin kæreste. Han havde ingen mistanke om, at hun ville gå ud og kysse en anden fyr efter deres møde… men det var vigtigt for ham at gøre det klart for hende, hvad han ønskede sig.

Det kom ikke som en overraskelse at hun ikke ville have, han allerede gik, men det var alligevel dejligt at få bekræftet. Han vidste at han ville komme til at savne hende, så snart han trådte ud af døren og at den tid ville komme før eller siden. Han betragtede hende rejse sig fra sengen og var som forstenet til stedet, idet han ikke kunne få øjnene fra hende. Havde det ikke været fordi de lige havde haft sex, så ville han uden tvivl nedlægge hende. Han afventede stadig et svar på, om han måtte blive til aftensmad og lagde hovedet en smule på skrå, da hun nærmede sig ham. Hun kom helt tæt på og spurgte om han ville blive til aftensmad. Præcis som han havde foreslået. ”I’d love to, miss” svarede han med et bredt smil og så ind i hendes grønne øjne. ”What are we having?” han håbede selvfølgelig, at hun havde nogle idéer, men ellers måtte de jo finde på noget sammen. Han bevægede sine arme rundt om livet på hende og ville aldrig få nok af at mærke hendes krop mod hans. Da hun kun var iført trusser, kunne han heller ikke modstå at bevæge den ene hånd ned til hendes faste og bløde bagdel. Zachary var ikke den bedste kok og lavede for det meste kun hurtige og nemme opskrifter - hvis han ikke endte med at købe mad udefra. Det var heller ikke just indenfor madlavning hans interesse lå, selvom det egentlig var vigtigt for ham at have en god kost. Han anede ikke hvordan hendes evner var indenfor dette, da de trods alt aldrig havde lavet sådanne ting sammen som børn. Der var i grunden mange ting, han stadig ikke vidste om hende og hvad hun havde lavet i al den tid hvor de var væk fra hinanden.

Havde hun hørt rigtigt? Selvom det hele var sket så hurtigt, så føltes det overhovedet ikke sådan. Skulle sandheden frem, så føltes det for Ashley, som om at de aldrig havde mistet kontakten, at de kendte hinanden ind og ud. Men det gjorde det ikke, men det gjorde heller intet! Hun glædede sig til at se alle hans sider, mærkværdige, sjove og endda trælse - hvis han da overhovedet  havde sådan nogle. ,,Zach…Always… always and forever!" Havde hun sagt i en lykkelig tone og med et stort smil på læberne, hvorefter hun havde fundet hans læber og givet ham et sandt kærlighedskys. Der var intet andet hun ønskede sig; at tilbringe sine dage sammen med ham, fra nu af og til altid. Hendes hjerte bankede af glæde, og ligeledes mærkede hun en glædesvarme overtage hele hendes krop.

I'd love to. Hans svar fik hende til at smile og hun kunne ikke lade være med at tænke tanken, at indenfor relativkort tid ville det blive en normal hverdagsting, at de to sad og spiste morgen- og aftensmad sammen, eller det håbede hun i hvert fald - han arbejdede jo trods alt som politibetjent og hans arbejdstider kendte hun intet til lige nu. Men hun havde intet imod at stå tidligere op eller være vågen til midt på natten, bare for at se ham. ,,And hmm.." Kom det en smule højttænkende fra hende, som hun puttede sig yderligere ind i hans arme, selvom det næsten ikke var muligt at komme tættere på hinanden. ,,..I was thinking about making some chicken pesto and zucchini pasta. How does that sound?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, som hun betragtede Zachary med et lille smil. Retten var simpel og hurtigt, men smagsfuld og mættende - eller det syntes Ashley i hvert fald, om Zachary gjorde, det vidste hun jo ikke.

,,Do you like to cook?" - ,,Or are you more into fastfood?" Spurgte hun lettere nysgerrigt, og kunne samtidigt heller ikke skjule den lille drillende tone ved det sidste spørgsmål. De bevægede sig ud af hendes soveværelse, ned af trapperne og imod det fornuftige størrelse køkken, hvor en lille familie på fire snildt kunne bevæge sig rundt på samme tid. Hendes far, som havde bygget huset helt fra bunden af, havde tænkt på det hele; hvordan hun fandt en fyr, selvfølgelig aspara, og de to startede en familie. Det skar lidt i hendes hjerte, som dette strejfede hendes tanker.  
Køkkenet var lige så råt og vildt at se på, som resten af huset; væggen var beklædt med natursten og skabe og diverse overflader i mørkt eg. Og så var der heller ikke overdrevent mange nipsting at finde på overfladerne, men det så på ingen måder tomt ud. Hun hadede rod, hvilket han måske havde bemærket.

Han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han skulle falde så dybt for en pige - specielt ikke efter hans sidste forhold.. men han kunne ikke lade vær med at tænke på at det var meningen de skulle finde sammen. Det havde altid været meningen de skulle se hinanden igen. Det var han ikke et sekund i tvivl om, når han så ind i hendes smukke øjne. Hendes svar til hans spørgsmål var et stort ja – og mere kunne han heller ikke bede om. For evigt og altid ville være den vildeste drøm, men lige nu var han mere fokuseret på nuet, fremfor at tænke på fremtiden. Det var i grunden en sjældenhed for ham at drømme om fremtiden, selvom han flittigt havde gjort det som ung. Han gengældte hendes kys, og mærkede sit hjerte springe et par slag over. De var officielt sammen som et par og følelserne voksede kun ved tanken.

Det virkede som den mest naturlige ting, at spørge hende ind til planerne for aftensmaden og et lille smil prydede hans læber ved hendes svar. ”That sounds tasty” han kunne ikke lade vær med at gå ud fra, at hun ville lave den bedste mad i verdenen. Hendes forslag til retten lød dog også tiltalende.. og selvom hans sommerfugle i maven, havde fjernet hans appetit, så vidste han at det var vigtigt ikke a glippe et måltid. Den fysiske aktivitet havde i al fald drænet meget af hans energi. ”I don’t like to cook, but I still do most days.. If i eat take away, it’s because I have late hours at work and no food at home” svarede han ærligt, og det var da også sjældent han købte mad udefra, da hjemmelavet mad uden tvivl smagte bedst. Hun havde måske godt gættet, at madlavning ikke var hans ting, med hendes drillende spørgsmål ind til fastfood. Det var nok også et af de eneste huslige pligter, som han ikke var alt for begejstret for.. specielt det med at skulle finde på en opskrift til aftensmad, så man ikke altid spiste det samme.
Han trådte ned af trapperne til køkkenet, og betragtede atter de flotte detaljer der var at finde i møblerne og huset. ”Who lived here before you?” spurgte han nysgerrigt, og vendte atter blikket mod hende, da de stod inde i køkkenet. Han lænede sig halvt op af køkkenbordet, og betragtede hende blot, da han trods alt ikke vidste hvor redskaberne eller ingredienserne var. Han kunne godt forestille sig en aspara bo her, men han havde trods alt ikke set andre end hende. Han var egentlig meget nysgerrig på deres race, og kunne derfor ikke lade vær med at stille hende et spørgsmål mere. ”Who else lives in these woods?” det kunne jo ske at andre aspara boede tæt på deres træhus. Derfor virkede det naturligt for ham, at vide om de havde naboer af nogen slags. Han havde da også en teori om at varulve holdt til i naturen, hvor de kunne løbe frit. Dem havde han dog heller ikke stødt på, så vidt han vidste.

De var et par. Hun kunne ikke tro det, men det var sandt. Deres kys havde blot fjernet den mindste tvivl om hvorvidt det havde været en drøm eller virkeligheden. Havde det været kærlighed ved første blink? Tanken havde fået hende til at smile, hvis ikke grine en smule indvendigt over sig selv og selvom hun havde sagt nej, så havde det nok været kærlighed ved første blik for hendes vedkommende, både som børn, og igen som voksne. Nu håbede hun bare på, at de ville få en masse fantastiske stunder sammen. Og måske en dag, måske… skabe noget større? - hvis en engel da kunne formere sig.

Et smil bredte sig på hendes læber over hans svar. Perfekt! Han havde heller ikke fået lov til at sige andet, før han havde smagt det. ,,Hmm, I can hear that I'm gonna be the one who cooks", sagde hun, forsat i den drillende tone. Men det gjorde hende nu intet. Ashley elskede at lave mad, og gerne med de mærkeligste farver; grøn kylling, rødt ris, blåt pasta, og pasta som slet ikke var pasta, men squash skåret i de tyndeste strimler. Det måtte gerne se lidt specielt ud, men der var selvfølgelig også en grænse. Ak, hvor hun glædede sig til han flyttede ind… følelsen var ubeskrivelig, og varmen stoppede nok aldrig med at flyde rundt i hele hendes krop.

Hun stod kroppen halvt inde i køleskabet, som Zachary spurgte ind til huset og hvem der havde boet i det før hende. ,,Well...", sagde hun lidt overvejende, som hun tog den hjemmelavede pesto ud, nogle kyllingefiler og tre store grønne squashs ud. ,,...My dad built it for me, which mean I'm the only one who have lived here", fortalte hun med et lille skævt smil. ,,…He also built one for my sister, but she prefers to stay in the city." Hun trak en smule på skulderen over det og fandt samtidigt de forskellige køkkenredskaber frem som de skulle bruge til at forberede det hele; skærebræt, skarp kniv, skrællekniv og hvad der nu ellers blev lagt op på bordet. Hendes søster flygtede nærmest for deres egne artsfæller, noget Ashley ikke forstod, men sådan var det. Til sidst vendte hun sig om, og endte med at stå med bagdelen presset imod køkkenlågerne og bordpladen i lænden, og ligeledes hvilede håndfladerne på kanten af bordpladen. Hun bed sig i inderkinden. ,,He is… an old-fashioned man, my dad. He don't think that different species should... be together." Det plagede hende, mere end noget andet nu, og det havde været nemt både at se og høre på hende. Og hun havde nok heller aldrig tilgivet hendes far for at smide billedet af hende og Zachary væk, også selvom hendes mor havde reddet det og givet det til hende nærmest lige efter. ,,Sorry.." Det havde ikke været hendes intentioner at ødelægge stemningen, nej det havde nok nærmere været en form for forberedelse til Zachary om hvor dum og umulig hendes far nok ville blive. Hun tvivlede ikke et sekund på, at hendes mor eller søster ville synes om ham, men hendes far derimod, det var en helt anden sag. Hun vendte sig om igen og fik pakket kyllingefilerne ud.
,,To be completely honest, I have no idea", sagde hun hurtigt og lo dæmpet af sig selv, og begyndte samtidigt også at skære kyllingefilerne ud i tern. Hun ville gerne væk fra emnet om hendes far og hans had til alt andet levende. Ufatteligt nok, havde hun for mindre end nogle uger siden haft sit første møde med noget andet overnaturligt; to varulve, og derefter var hun stødt på nogle vampyrer. Det gjorde helt ondt i kroppen af at tænke på det, eller rettere sagt på Nicholas og hvordan hun af frygt havde tilbudt sig selv, bare for at undgå at mærke hans tænder mod hendes hals igen - de havde kysset, men intet andet og det var hun glad for. Men hun havde heldigvis mødt vampyrerne i byen, så de burde ikke vide hvor hun befandt sig. ,,Asparaes, of course. Werewolves. Elves perhaps?" Hun skævede sig over skulderen og sendte ham et lille drillende smil. Udover asparaer og varulve, anede hun ikke. Hun vidste ikke hvilke andre magiske væsner som fandtes. Hun havde læst om alverdens magiske væsner og siden hendes møde med både varulve, vampyrer, og nu en engel, vidste hun ikke længere hvad der var fiktion og/eller fakta.

Han kneb øjnene en smule sammen, blot for at gennemskue om hun ikke havde noget imod at lave mad. Den drillede tone kunne antyde at det var for sjov.. men han ville trods alt gerne hjælpe, hvis det var. Der var i grunden ikke det han ikke ville gøre for hende - om så han var god til det eller ej, ville han i det mindste gøre et forsøg.

”Your dad built this house? That’s very impressive..” smilede han og var oprigtig imponeret, da huset var gennemført til mindste detalje. Men det tog selvfølgelig også sin tid, at bygge det ene mand. Det var da meget heldigt for hende, nu hvor hun helst holdt af at bo i skoven fremfor byen. Han havde nær glemt at hun havde en søster, men blev nu mindet om deres må snakke om hvor irriterende deres søstre var. Han selv havde en storesøster, som han sjældent havde enes med, da hun kom i teenagealderen. Nu savnede han dog hende umådeligt meget.. og kunne kun håbe på at hun var lykkelig i sit liv. Hun ville være 30 på nuværende tidspunkt, så det skulle ikke undre ham hvis han havde en svoger og en lille nevø eller niece, som han aldrig ville møde.
Han prøvede at huske de skuffer, hvor hun havde fundet redskaberne fra, men måtte indrømme at hendes krop havde distraheret ham for meget til at det lykkedes ham, at gøre andet end at stirre på hende. Hun havde virkelig gjort noget ubeskriveligt fortryllende ved ham. Han var blevet så forelsket i hende, at han begyndte at tvivle på sin egen evne til at forlade hende i aften.. endda nogensinde.
Han vendte blikket ned i gulvet, da hun afslørede at hendes far ikke brød sig om, at forskellige racer var sammen. Men ud af alle de racer hun kunne falde for, var engle vel det næstbedste efter aspara? Han vendte atter blikket mod hende. ”Maybe if he met me, he would change his mind?” han trådte nærmere på hende, så han nu stod ved siden af hende. Han synes selv det var en fremragende idé. De fleste fædre ville sige god for ham ud fra hans personlighed, men oven i det, var han en politibetjent og kunne beskytte Ashley fra djævle og vampyrer med sin lysmagi. Han var egentlig ret sikker på, at hendes far ville ændre mening, så snart han mødte Zachary. Han vidste ikke om der var en grund til at Aspara udelukkende skulle finde sammen med hinanden.. men det lød lidt gammeldags. Hvis hans datter fandt en der virkelig gjorde hende lykkelig og elskede hende, ville han ikke umiddelbart stå i vejen for det.

Hvis varulve boede i denne skov, håbede han sandelig at hun havde en beskyttelsesmagi omkring huset i tilfælde af fuldmåne.. Eller blot at varulvene holdt sig i den anden ende af skoven. Der var meget han ikke vidste, men han kendte trods alt til varulvene og hvor ukontrollerede de kunne blive ved fuldmåne. ”So asparas can control nature in some sort of way?” spurgte han og anede ikke hvorfor de ellers skulle befinde sig i skovområder. Han menes da også have læst noget om at de havde en særlig tilknytning til naturen, men kendte endvidere ikke til deres evner. Derfor var han meget interesseret i at vide hvad hun var i stand til.. hans ekskæreste kunne læse tanker, dele minder og måske mere, hvilket han først havde fundet ud af, da han mødte hende som engel. Det virkede oplagt at lære hendes evner at kende, blot så han var forberedt fremfor at gå rundt og tro at hun kunne læse hans tænker.. ligesom han allerede havde frygtet en smule. ”Do you need any help?” spurgte han med et lille smil på læben. Han vendte blikket ned mod skærebrættet og betragtede hende skære kyllingen ud i tern. På trods af at retten lød forholdsvis nem, så ville han ikke have det godt med at kigge på, uden i det mindste at tilbyde sin hjælp.

Hvis hun selv skulle sige det, så ja, det var meget imponerende. Hun havde da også været tom for ord, den dag hun havde set huset og glædet sig til at flytte ind i det, hvilket hun havde gjort i en alder af 16 år. Som lille havde hun valgt stedet hun ønskede at bo, ligeledes hendes søster, og så havde manden ellers enemand gået i krig med to store projekter. Men det forklarede også grunden til at hun intet betalte, hverken af gæld eller husleje, da ingen vidste at huset her eksisterede. Det var simpelthen et selvforsynende drømmehus, så bedre blev det ikke - eller jo, nu blev Zachary jo en del af det.  
,,What?" Havde Ashley spurgt, også selvom hun tydeligt havde hørt hans ord. Really? Hun havde stoppet alle sine handlinger, eller det vil sige; at skære i kødet, og ellers kikket på Zachary med lidt store øjne. Well you aren't human more… Det var en mærkelig tanke, men det var trods alt sandt. Manden hadede mennesker, men Zachary var ikke længere menneske, derimod en engel, hvilket vel også sagde en del om ham. ,,You would do that?" Havde hun spurgt, også selvom hun jo faktisk havde fået svaret i hans idé, eller hvad man ellers skulle kalde det. Han var kommet tættere på, og dette havde gjorde det muligt for Ashley at komme i kontakt, og dette gjorde hun også; ved at læne sig en smule til venstre, endte hun til sidst med at stå lænet med hendes side op imod hans. Han var som altid dejlig varm og duften af ham gik fik maven til at sende varme rundt i hele hendes krop. Øjnene gled i og hun nød bare at stå lænet op af ham. ,,Mh I hope so…" Tænkte hun højt og mente det selvfølgelig. ,,…do you even know how much I love you?" Hun skævede imod ham og kunne ikke helt skjule det glade smil som langsomt invaderede hendes læber.

Ærligtalt, eller måske mere heldigvis, havde hun aldrig oplevet at få ubudne gæster; dag, nat eller ved fuldmåne. Varulve havde i hvert fald aldrig været et problem for hende. Men havde hun hørt en ukendt lyd, så havde hun, ved hjælp af sine magiske evner, fået naturen til at skjule hjemmet på den ene eller anden måde.  
,,Well…", startede hun en smule overvejende. ,,... we all have this… this kind of connection, to the nature and animals - we can communicate with the animals around us for example. And we often have the ability to heal other creatures, or manipulate things like nature, water, air or even fire, but the last one is really rare." Forklarede hun stille og roligt. ,,Besides healing all living things, I can.." hun skævede sig over skulderen og da hun mærkede det hun ledte efter, lagde hun kniven fra sig, forlod pladsen og gik hen til et sted hvor alverdens planter var. ,,…feel and control the plans." Hun smilede ved tanken, og lod nogle enkle fingre glide under et dødt blomsterhoved som havde set bedre dage. Hun lod øjnene glide i, tog en dyb indånding og sekunder efter pustede hun næsten lydløst ud igen. Øjnene gled op og foran hende, ikke længere hvilende på hendes fingre spidser, men med kræfter til selv at holde sig oppe, var en stor flot blomst i flot skrigende blå farve. Det var en lille demonstration, men det gav vel et klart billede af hvad hun kunne.
Hun vendte tilbage til sin tidligere plads, ved køkkenbordet, med skærebrættet foran sig og Zachary ved sin side. ,,You don't have to, but if you wanna help, you could peel the zucchinias?" Kyllingen var hun blevet færdig med at skære ud, så nu manglede de faktisk bare at få skrællet grøntsagerne og stegt kyllingen.

,,Do you know why you… are here? Why you got sent back as an angel?" Spurgte hun, imens kyllingen kom over på panden og krydret med diverse krydderier. Spørgsmålet havde hun kastet frem og tilbage i sine tanker lige siden han havde fortalt hende hvad han var. Og det Ashley var kommet frem til, var at Zachary måske at var en eller anden form for skytsengel, men om ham vidste det og om han havde fundet vedkommende, anede hun ikke - men det ville da være rart at vide. Ak ja, hun ville faktisk gerne vide alt om ham. Havde han vinger - kunne han flyve? En glorie? Magiske evner som hende? Listen var lang, men hvor pokker skulle hun begynde?

Var det virkelig så overraskende, at han gerne ville møde hendes forældre? Han lagde hoved en smule på skrå, og kunne ikke helt forstå hendes tvivl. Han havde trods alt levet i 27 år og betragtede ærlig talt Ashley som en person han kunne leve resten af sit liv med. Han kunne ikke se hvorfor han skulle være kærester med nogen, han ikke så en fremtid med og elskede af hele sit hjerte. ”Of course. I would love to meet your parents” svarede han, blot for at slå det fast. Selvfølgelig var deres forhold gået rigtig stærkt, men ingen sagde at han behøvede at mødes med dem i den nærmeste fremtid. Hvis de kom på besøg, ville de jo vide at han boede sammen med hende, så derfor skulle hun vel fortælle det før eller siden. Han mærkede hvordan hun stille lænede sig ind mod ham, hvilket fik ham til at bevæge sig bag ved hende og folde armene rundt om hendes liv. ”How much?” hviskede han, og regnede med at hun ville sige noget klicheagtigt som 'to the moon and back', for hvem kunne udtrykke alle sine kærlighedsfølelser med ord. Han var sikker på at han de par næste dage og måneder ville mærke det og ikke være i tvivl om at hun elskede ham. Ligesom han ville bevise det overfor hende. Han indåndede duften af hendes hår og kyssede hende en enkelt gang på hovedet. Hun føltes utrolig dejlig at holde om, og hvis det var muligt at lade hende lave mad imens, så ville han ikke slippe grebet om hende. Dog var hun stoppet med at skære i kyllingen, hvilket fik ham til atter at stille sig ved siden af hende.

Det var meget fascinerende at høre omkring asparaer, og ikke mindst fordi det omhandlede Ashley. Hun var klart hans favoritemne, og han fik en smule ondt af alle hans kolleger som nu skulle høre ham plapre løs om sin nye fantastiske kæreste. Det kunne være sjovt at få et kæledyr, hvis hun ligefrem kunne fornemme dens sindstilstand og kommunikere med dem på en eller anden måde. Han sagde dog ikke idéen højt, da han ikke ville afbryde hendes forklaring. Hun bevægede sig over til en halvdød blomst og demonstrerede at hun kunne heale alt levende. Han kunne ikke undgå at trække op i et smil. Hun var umådelig perfekt og skulle man tælle alle de gange han havde brug for en person til at heale ham, ville tallet uden tvivl nå over halvtreds. Han var altid udsat for angreb og slåskampe som politibetjent, hvilket kunne resultere i et par småskader, da han desværre ikke havde fået tildelt denne evne selv. ”You’re perfect, you know that?” hendes imponerende præstation, havde været ulig noget han nogensinde havde set før. Nu gav det hundrede gange mere mening, hvorfor hun holdt til i naturen og helst ville bo her. Zachary var dog også selv et udendørsmenneske, og havde været på mange ture i skoven igennem sin ungdom.

Hun bad ham om at skrælle squashen, så han fandt et ny skærebræt frem og begyndte ellers at skrælle den i lange strimler, så det lignede pasta så meget som muligt. Hendes spørgsmål kom ikke ligefrem bag på ham, da det var meget åbenlyst at spørge om, men det var alligevel svært at besvare. ”I don’t know why I’m here. I don’t know why I got a second chance and not somebody else. Somebody better. I kept thinking the lord must have mistaken me for someone else.. or maybe that something went wrong. I was only in heaven for a brief time” Det burde have været en person som ikke havde været i krig, og syntes det var okay at bekæmpe ild med ild. En der var bedre end ham og formåede at have handlet bedre i sit menneskelige liv. Zachary havde dræbt. Han havde set hvordan livet forsvandt ud af øjnene på et andet individ. Hvordan kunne nogen nogensinde tilgive ham for det? Selvfølgelig, havde det været med et formål om at redde endnu flere civile og stoppe noget større.. men det var stadig en utilgivelig handling. Alligevel var det ham som fik en ny chance og ikke en anden. Han havde levet i uklarhed i mange år, men nu havde han fået tildelt en han skulle være skytsengel for. ”I recently met the person that I’m a guardian angel for.. which gives me somewhat of a purpose now” han havde ingen idé om, hvorfor han efter 7 år, fik tildelt denne rolle og ikke før. Der var trods alt mange individer som kunne have behov for en skytsengel. En seriøs mine havde overtaget hans ansigtsudtryk, da det hele havde givet absolut nul mening for ham.. men sådan havde det nu engang været. Han var udelukkende glad for at han for første gang i sit liv følte et større formål med sin eksistens som engel og kunne kalde sig lykkelig.

Det var nok det indre had til hendes far og hans mærkelige holdninger som havde fået hende til at reagere og spørge - noget som Zachary havde fået en lille bid af, men det var langt fra alt. Hvordan ville hendes far ikke reagere, når han fik at vide, at fyren hun var kommet sammen med, var fyren hun havde leget rundt med som barn? Tankerne blev dog puffet langt væk, idet han sagde at han ville elske at møde hendes forældre. De behøvede jo ikke at være snart, meen så snart hendes søster hørte det, ville der ikke gå lang tid før hendes mor og til sidst far vidste det. Det handlede vel bare om tid, før familien stod og bankede på døren og ville se hvem hun, nej nok se hvem der udvalgt Ashley til mage.
How much? tænkte hun, ved hans spørgsmål og bed sig samtidigt i underlæben. Hun opfangede slet ikke, at hun pressede sig længere ind til ham, både med over- og underkroppen. Bare det at mærke ham stå tæt op af hende, tændte allerede en flamme i maven, og det fik hende ganske kort til at krydse benene. ,,Words can't even describe it.." Hviskede hun tilbage med et smil og ønskede at de bare kunne stå sådan her, foraltid og evigt. Følelsen var ubeskrivelig og hun elskede uden tvivl at flyve på denne lyserøde sky som hun fløj på.

Ashley var blevet helt opslugt af det, at fortælle om sine artsfæller, så opslugt at hun faktisk slet ikke havde bemærket hvordan Zachary nysgerrigt og nøje havde fulgt hver enkelt af hendes bevægelser. Og da hun havde opdaget det, havde det fået varmen til at stige hende til hovedet og en rødlige farve havde været til at skimte på æblekinderne. Hans ord gjorde det i hvert fald heller ikke bedre, nej derimod resulterede det bare i en endnu klarere rødmen. Hun havde smilet og det pæne tandsæt var også blevet blottet, bare i nogle sekunder. Der var ingen tvivl om, at hun røg helt tilbage til det stadie hvor hun havde oplevet de første følelser for ham og ord havde været umulige at udtale, selv det simpleste tak virkede umuligt.

Hun smilede, stadigvæk helt drømmende, som Zachary begyndte at rode rundt i skabene og til sidst fandt et skærebræt og uden tøven begyndte at skrælle sqashen. Selvom hun tydeligt havde sagt at han ikke behøvede, havde han alligevel gjort det og selvom det ikke var en stor ting, så elskede hun det. Og som hun stod der, og vendte kyllingestykkerne i panden med en paletknic, begyndte Zachary at besvare hendes spørgsmål. Hun lyttede opmærksomt, og rynkede også et par gange på brynene, da nogle af de ting han sagde var nogle ting som hun ikke ville give ham ret i, overhovedet. Somebody better. Det var selvfølgelig svært at sige ham imod, for Ashley kendte trods alt intet til hvad Zachary havde gjort i sit menneskeliv, men hun forestillede sig ikke at han havde været ude i noget rod, som kriminalitet eller hårde stoffer. Han havde selvfølgelig nævnt det med at han døde i Afghanistan, hvilket havde gjort det nemt for hende at gætte at han havde været soldat, men var det udelukkende derfor han hakkede så meget ned på sig selv? Hun sank en lille klump, men nåede ikke at sige noget, før han atter åbnede munden og fortalte at han fornyligt havde mødt den person som han skulle passe på, vejlede, eller hvordan man nu end ville beskrive det. Og dette fik også et lille smil til at dukke op på hendes læber, også selvom Zachary så ganske alvorlig ud. ,,Zach… You're so much more than you think you are. And you shouldn't talk down on yourself like that." … ,,You are better, so much better, and so good.. And the reason you got a second chance and is here, is because someone needs you - and you have found that person.'' Hun sendte ham et lille smil og havde på intet tidspunkt taget blikket væk fra ham under sin lille tale. Hun skruede ned for panden, så kødet kunne stå og passe sig selv, og lagde derefter den enkle hånd oven på Zacharys', den som havde skrælleren, hvilket lidt tvang ham til at stoppe med hvad han havde gang i. Forsat med det milde smil på hendes læber, endte hun med at stille sig tæt ind til ham, så de kolde skabslåger blev presset imod hendes varme bagdel, og hendes underliv imod hans, hvilket resulterede i en varm følelse der spredte sig ud i hele kroppen. ,,Don't be so harsh on yourself.'' Sagde hun dæmpet, imens hun lod hænderne glide kærtegnende op af hans brystkasse og til sidst havnede op omme bag hans nakke.

Hendes svar havde atter været spot on på hans egne tanker og hvis ikke det var et tydeligt tegn på at de var soulmates, så vidste han ikke hvad.
Hans ord om hvor perfekt hun var, havde fået en let rødmen til at sprede sig på hendes kinder. Han sendte hende et varmt smil, og så muligheden for at stille hende endnu et spørgsmål: ”How does an aspara feel about hunting then?” han havde selv gået på jagt et par gange i sit liv og ville selvfølgelig gerne vide netop Ashleys mening omkring dette. Hvis nu hun syntes det aldrig var okay, så ville han selvfølgelig heller ikke begynde at genoptage denne hobby i sit engleliv. Det var ingen hemmelighed at han holdt af skydevåben, hvilket også var derfor han ofte blev efter arbejde og trænede ved skydebanen. Dette var bestemt også nok til at tilfredsstille ham.

Den første engel han havde mødt på jorden, havde fortalt ham at det kun var herren som var fejlfri, og selvom Zachary ikke havde været ’bedre’ i mange tilfælde, så havde hans medfølelse og vilje til at gå en ekstra mil for andre, måske være årsagen til at han blev genfødt.
Det virkede absurd for ham, at alle hans handlinger kunne blive tilgivet, fordi han ville gå til yderligheder for andre. Han ville dø for andre, og kæmpe for en bedre verden, ellers havde han slet ikke valgt at blive soldat, men hvorfor udvalgte han netop ham ud af tusindvis af soldater? ”I know.. I just don’t see why God would forgive a killer” svarede han lavmælt, selvom han egentlig ikke ville være så hård imod sig selv, så var der stadig så meget han ikke forstod sig på.
Han havde vel også en evighed foran sig - til at tilpasse sig og finde sit formål, og nu have han da fået en konkret opgave, som var at beskytte Charmeine.. men i fremtiden ville det klart være større ting. ”I know my purpose is to protect people against darkness. I know I’m one of the few who can stop dark creatures from doing evil.. perhaps more so when my light magic evolves.” Englenes formål var uden tvivl noget i stil med at beskytte og hjælpe menneskeligheden - opretholde godheden.. det hele havde bare været så forvirrende, da han ankom til jorden. Det var tydeligt at Ashley betragtede Zachary som godsindet, på trods af at hun ikke vidste hvad han havde lavet i sin fortid. Hun nærmede sig ham, og en hånd blev lagt ovenpå hans, hvilket fik ham til at stoppe med at skrælle squashen. Hun havde en utrolig evne til at berolige ham og det betød meget for ham, at hun synes han fortjente at være her. Det var ikke tit hans humør og tanker kredsede omkring dette emne, men det overtog hele hans sind når han blev mindet om det. ”Thank you, baby” de grønne øjne gled ind i hendes, mens hun lod hænderne køre op af hans krop, hvortil de endte rundt om sin nakke. Han vidste ikke om han allerede havde kedet hende, med sin fortælling omkring sig selv, men han gik ud fra at hun også gerne ville vide hans anden evne, udover lysmagien. ”I can also heal emotional pain..” forklarede han og havde et utal af gange hjulpet flere fortabte sjæle, men det var også ekstremt hårdt for hans egen psyke, da han ville se og føle personens smerte indeni sig selv. Det hændte at han fik ondt af de kriminelles triste historier, hvortil han hjalp dem med at fjerne den smerte som tyngede dem.. specielt hvis de havde en dyb depression og havde mistet lysten til at leve. Koldblodige kriminelle var selvfølgelig en helt anden sag, og det havde endnu ikke lykkedes ham at hjælpe dem, da der alligevel var grænser for hvad hans evne kunne udrette.

Hmm, det var et svært spørgsmål. ,,Well… " Startede hun ud, også selvom hun egentligt ikke var helt sikker på sit svar. ,,…I… That's a hard question", afslørede hun, hvorefter en dæmpet lille latter slap ud. ,,I know some are very against it, and then there's them who think it's completly okay.." Faktisk var det et utroligt svært spørgsmål; hendes far gjorde det selv, men hendes mor var vegetar og støttede på ingen måder op omkring det. ,,Personally, I think it depends on what reasons you are doing it for -" hun var næsten sikker på, at grunden til at han spurgte, var fordi han havde en eller anden interesse inden for det ,,- and if you kill just for fun, I wouldn't be very thrilled about it." Gav det overhovedet mening? Hun håbede det gav mening. Ashley ønskede på ingen måder at stoppe ham i at gøre det han måske nød at gøre i sin fritid, men kom han hjem og fortalte at han havde skudt en hjort, for derefter bare at efterlade kadaveret, så ville hun uden tvivl flippe ud over det.

,,Why wouldn't God forgive?" Havde hun tænkt højt, dog ikke med de forventer om at Zachary havde et svar klar til det, eller ville svare for den sags skyld. ,,..I'm not very religious, but I know that the Bible says; we all have sinned, and we all deserve only God's judgment." … ,,God loves us, and Christ came into the world to save us. When we repent of our sins and receive Him into our hearts, God has promised to forgive us - completely and fully." Hun fugtede læberne lidt og åndede så lydløst ud. Trods den manglende interesse indenfor religion, så havde Ashley da læst Biblen - dog ikke mere end én gang, men alligevel var der nogle enkle dele der sad fast. Hun var dog sikker i sin sag om, at Zachary ikke havde myrdet folk for sjov skyld, nej han havde gjort det i den gode tro for at beskytte sit land og sine medmennesker. Og selvom Ashley normalt var den slags person der tilgav selv den værste af slagsen ja et godt eksempel var vampyren Christian, så mente hun på ingen måder at Zachary var i samme kategori. God may have his reasons, and you might never know why he chose you, but I'm truly glad that he did chose you. Hun valgte at lade denne tanke forblive inde i hovedet, også selvom hun inderligt ønskede at sige det højt, for hun mente hvert et ord.
Hun smilede ved hans tak og gav samtidigt et lille klem med armene, hvilkede gjorde at de for nogle simple sekunder blev presset endnu tættere på hinanden. Hovedet blev derefter lagt en smule på skrå, som han fortalte om sin egen evne. ,,Heal emotional pain?" Gentog hun, nærmest for at smage på ordene og få den rette forståelse indenfor hvad det indebar. Gik det mon ud over ham selv så? ,,Does that mean you also can feel what others have or is feeling?" Spurgte hun dæmpet. Det kunne jo sagtens være at han ikke kunne, og et eller andet sted så håbede Ashley at det var sådan det foregik. ,,..And does it … like require something? Like... touching them or anything like that?" Selv skulle hun røre ved vedkommet hvis hun ville heale personen. Og tanken ramte hende da også, om at hvis han havde det på samme måde som hende, om han havde mærket hvordan hun havde følt det under sexen de første par minutter og at han måske, uden egentligt rigtigt at havde været klar over det, havde fjernet smerten.

Han lyttede interesseret til hendes holdning, da det i hans opfattelse ville være endnu mere indbydende, nu hvor han snart skulle bo i en skov - hvis man da overhovedet måtte gå på jagt i området. Det var dog ikke dét han interesserede sig allermest for i verdenen. ”I primarily hunt deer for the the meat and their throphies” han syntes personligt at det ville være ærgerligt at skyde et dyr, uden at udnytte den til føde og hvis geviret var imponerende nok, måtte han indrømme at det ville pynte flot i træhuset. ”I was just curious.. It’s an expensive hobby anyway” han sendte hende et lille smil, og var nok mest interesseret i hendes holdninger til forskellige emner, for hvis han virkelig elskede at gå på jagt, ville han ikke spørge hende om lov. Han var trods alt selv herre over hvad han lavede i sin fritid.

Zachary trak blot på skuldrene, ved hendes abstrakte spørgsmål. Han vidste i grunden ikke hvor sort og hvidt Gud bedømte handlinger, men han gik vel ud fra at dræbe en anden person var en utilgivelig handling. På trods af bibelhistorierne om Guds vrede, der havde dræbt et utal af mennesker i fortiden. Det var generelt et svært spørgsmål at gøre sig klog på. ”You’re right..” for en pige som ikke var særlig religiøs, havde hun da rimelig godt styr på bibelens budskaber.. hvilket jo også var de budskaber som han var sat i verdenen for at udbringe. Han vidste at hun havde fuldkommen ret, og var også meget overbevisende i sin talemåde. Det havde bare været svært for ham at vende sig til tanken om at han fortjente endnu en chance i dette liv.. for det var jo slet ikke meningen han skulle være i live. En varme blussede op i ham, da hun sagde at hun var glad for at Gud valgte ham. Zachary var stadig langsomt ved at vende sig til tanken om at han virkelig stod her med Ashley, og snart skulle bo sammen med hende. Sommerfuglene rumsterede indeni ham, hver gang han så ind i hendes grønne øjne og en evig lykke var fæstnet til hans hjertebanken. Han lagde skrælleren fra sig, og lagde derefter sine arme rundt omkring hende, da hun stod tættere imod ham. ”When I use my ability I will transfer the significant persons emotional pain onto myself, whilst they will feel happier” forklarede han, ikke at han nogensinde ønskede at hun ville have behov for at mærke dette. Han brugte dog evnen så ofte som muligt, af ren ønske om at hjælpe andre væsener. ”I sometimes see what they’ve seen.. but I will never truly feel the longlasting effects of their pain” om det var hans egen evne, der stoppede for denne længevarende smerte vidste han ikke.. men han glemte aldrig alle de smertefulde minder, hvilket jo på sin vis kunne blive for meget for hans psyke før eller siden.

Han skævede over mod kyllingen, der langsomt stegte sig selv på panden, hvortil han atter vendte de grønne øjne ind i Ashleys. ”Do you want me to set the table?” Han vidste med sig selv, at hvis hun ikke snart fjernede sig fra ham, ville han sandsynligvis løfte hende op på køkkenbordet og have sex med hende igen. Hendes krop føltes utrolig blød og fast imod hans, og der skulle ikke gå meget længere tid før følelserne tog overhånd. Lige meget om han så ønskede det, kunne han ikke kontrollere sit begær efter hende, og det voksede kun for hvert sekund der gik.

Ashley lagde hovedet smule på skrå, som hun lyttede til Zachary, og hun kunne selvfølgelig ikke undgå at smile over ham; hun forestillede sig helt en stolt Zachary, klædt i enten brunt eller grønt camouflage jagttøj, og stolt over at have nedlagt den største og stærkeste kronhjort. ,,That's alright, I mean... being curious. And I wouldn't stop you from doing it - deer meat is really tasty." Indrømmede hun med et lille smil og lod samtidigt den enkle hånd kærtegne hans brystkasse i små blide bevægelser. ,,My dad also hunts, so perhaps you two could go for a hunt together or something." Hun tænkte lidt højt, men tanken fik både smilet til at vokse og håbet om at de to ville falde i god jord blev også større - de behøvede jo ikke at blive kammersjukker, men det var vel okay at ønsketænke lidt.

Om Ashley ramte plet, eller skød helt ved siden af, vidste hun ikke, men udfra Zacharys reaktion, og ord, så måtte hun jo have en eller anden pointe, og noget som han måske også selv var klar over. Men det var heller ikke vigtigt, hvorvidt hun havde en pointe eller om hun ramte plet, det var vigtigere hvad Zachary følte. Hun kunne sagtens forstå hans store spørgsmål; hvorfor ham? Og det ærgrede hende også ufatteligt meget, at hun ikke bare kunne åbne en bog og finde svaret. Det var et følsomt emne, men det var også fint at de allerede nu havde taget det.
Hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere; det lød fantastisk, at han kunne hjælpe andre på den måde, men også forfærdeligt skræmmende, da han ville være i stand til at mærke hvad de følte og i nogle tilfælde se det for sig. ,,Wauw… That sounds… both fantastic and scary at the same time.." Kunne det beskrives bedre? Sikkert, men ordene havde nærmest forladt hende. Men han havde nok ikke mærket det, følt det, eller hvordan man end skulle beskrive det - gad vide hvordan han ville reagere, hvis hun fortalte det? Ashley ville virkelig gerne have at han vidste det, men lige nu følte bare ikke som det rigtige tidspunkt at sige det, men måske senere.
,,You're so brave..", sagde hun med et lille oprindeligt smil. Det virkede umuligt at forestille sig hvad han gik igennem, men hun var sikker på at det ikke var alle og enhver som kunne gå igennem det.

Som han havde skævet over imod det der måtte være kyllingen, havde Ashley bidt sig en smule overvejende i underlæben. Control yourself, havde hun tænkt. Det var dog lettere tænkt end gjort; hun brændte allerede efter ham, efter hans kys, kærtegn og lem fylde hende ud, og havde allerede flere gange forestillet sig hvordan han tog hende, og ikke blot på køkkenbordet, men stort set over det hele i. Hun sank en lille klump og det virkede umuligt at tage de grønne øjne fra ham. ,,..No.." Svarede hun dæmpet, og slap samtidigt sine egne fingre som havde flettet sig sammen omme bag i hans nakke, og lod dem derefter glide mærkende ned af hans brystkasse, og videre ned af den muskuløse mave. Samtidigt ville det også kunne mærkes for Zachary's vedkommende, at Ashley delvist tog fat i t-shirten og trak en smule op i den, og det kunne heller ikke undgås at mærke, at hun pressede sig tættere på ham, specielt de lidt mere følsomme steder.

Det ville udelukkende glæde Zachary, hvis ham og hendes far havde noget tilfælles. Det gav ham mere håb for at de ville komme godt ud af det med hinanden. Men det var vel aldrig til at vide, før de mødtes. Det var også kun et plus, at Ashley ikke ville have noget imod at spise krondyr, hvis han en dag kom hjem med sit bytte.

Det var bestemt både skræmmende og fantastisk, selvom han nok aldrig havde tænkt sådan på sin evne. Zachary var sjældent bange for at noget skræmmende skete for ham selv. Det var først når han så andre blive udsat for det, at han fik det dårligt. Han havde prøvet så meget i sit liv, og kunne tage det meste.. men det skar i hans hjerte, at se så mange onde handlinger mod helt uskyldige individer. ”You could say that.. but I still try to help as many as possible” lige meget hvor grufulde ting han havde været vidne til, så var lykken af at have hjulpet en person det hele værd. At hun omtalte ham som modig, fik Zachary til at trække op i mundvigene. Det var langt fra første gang han havde hørt dette og han havde nok aldrig meldt sig ind i militæret, hvis det ikke var for hans mod. Det var sjovt fordi han følte sig langt fra modig i hendes selskab - blot ved at se på hende følte han sig komplet forsvarsløs og ville for alt i verdenen ikke miste hende.

Hendes hænder slap grebet om hans nakke, og begyndte at kærtegnede hans overkop, for derefter at trække op i hans T-shirt. ”No?” han trak spørgende om i det ene bryn, og vidste ikke helt hvad hendes intentioner var. ”Well what else can I help you with miss?” Idet hun pressede sit underliv tættere på ham, mærkede han sit hjerte banke både hurtigere og langsommere på samme tid. Hun fortryllede ham med sine grønne øjne, og som hans lem voksede en anelse, tog han fat i hver side på hendes krop og løftede hende op til sig selv, for derefter at presse sine læber mod hendes. Han gik over til et tomt ende af køkkenet, og satte hende ned på køkkenbordet. Han bevægede sin hånd under hendes T-shirt, for at køre sine hænder op af hendes bare hud. Han lod sin tunge kærtegne hendes i et dybt kys og mærkede følelserne sværme ukontrollerbart indeni ham. Efter lidt tid slap han hendes læber og betragtede hendes ansigt. ”You’re so beautiful” på trods af at han havde lyst til mere af hende, var de netop begyndt at lave mad og derfor kunne de vel hellere ikke fortsætte yderligere. Det ville ikke være så smart hvis maden blev brændt på.

Ashley havde ikke svært ved at forstille sig at Zachary forsøgte at hjælpe til hvor han kunne; hun var 110% sikker på, at han var den type person der satte andre før ham selv, ja sådan gjorde hun også selv - også selvom det ikke altid var det bedste at gøre. Hun var dog sikker i sin sag om at han havde oplevet og stået i langt værre situationer end hende. Hun vidste at han var modig, det havde han allerede vist som barn, og hun var med garanti ikke den første der havde sagt det, men hun håbede da også at han kunne skelne mellem at være modig og dumdristig, for tænkt hvis han pludselig stod i en så slem situation at det kostede ham livet - igen? Tanken fik hende ganske kort til at gyse, men hun var heldigvis god til at få puffet den langt væk, for det var slet ikke noget Ashley gad at tænke på, hverken nu eller i fremtiden.

Hun havde bevidst ikke svaret Zachary på hvad han ellers kunne lave, derimod ventet og der var heller ikke gået mange sekunder efter, hvor hun havde mærket et sus flyve igennem maven. Han løftede hende op som var hun let som en fjer og selvfølgelig elskede Ashley dette - hun havde virkelg fået hele pakken, hvis ikke meget mere. Benene var helt automatisk gledet rundt om livet på ham, også selvom han nok ikke behøvede hjælpen, og armene endnu en gang havnet omme i nakken, hvor den ene hånd hurtigt fandt op i nakkehårene og tog blidt fat. Og hun havde gengældt kysset med samme dybde, fra start til slut, hun og syntes bestemt også at det var endt alt for hurtigt. En lille lydløst klump var blevet sunket, og et smil havde overtaget hendes læber ved hans ord. Ganske forsigtigt havde hun lænet hovedet en smule fremad, hvilket havde resulteret i at deres pander havde ramt hinanden. Øjnene var gledet i, og som hun krammede sig tættere ind til hans krop, hviskede hun ,,You can't just stop like that...'', i både en uskyldig og drillende tone.
Øjnene gled op og hurtigt fandt de frem til hans og glimtet der tydeligt kunne ses var udelukkende på grund af ham. ,,Stay the night, please.." Hun forsatte i den dæmpede tone og håbede sådan inderligt at han sagde ja, for det var virkelig det eneste hun ønskede sig lige nu.

Hendes ord gjorde det bestemt ikke lettere, men han kunne jo ikke blive. Før eller siden var han nød til at tage hjem. Hvis han først valgte at blive ved hende, ville det uden tvivl blive umuligt for ham at møde på arbejde klokken 8.00 næste morgen. Han var nemlig nødsaget at gå den ene times gang hjemad, da hans uniform og politiskilt lå derhjemme. ”Ashley.. I promise I will stay as many nights as possible, but I can’t today. I need to get home before work tomorrow” det var virkelig svært for ham at sige nej, nu hvor han mest af alt havde lyst til at gøre alt for hende, men lige meget hvor meget han ønskede det, så kunne han altså ikke tage fri fra arbejde. Den eneste trøst var, at han snart skulle flytte ind hos hende. Han så ind i hendes øjne, og bevægede sine hænder ned på hendes lår, som han stod imellem. Et opmuntrende smil spillede på hans læber, og han vidste det kunne være svært for hende at forstå hvor forpligtende hans arbejde var, og hvor svært det ville være for ham ikke at blive sammen med hende i sengen hele morgenen. Han var dog glad for at have valgt at blive til aftensmad, da han så kunne få lov til at se hende en smule længere.
Hvor kedeligt og voksent det end havde lydt, så måtte hun nøjedes med kun at have ham i aften.. men snart ville de være sammen hver dag. Han kyssede hende kortvarigt på munden, inden han vendte om og gik hen til kyllingen, som stod og varmede sig på panden. Han lod med vilje være med at se over på Ashley, da han kunne forestille sig hendes uimodståelige hundeøjne, der næsten ville få ham til at ændre sin mening. Han tillod sig at vende et par kyllingestykker med paletkniven, hvorefter han atter åbnede munden. ”Have you met any other creatures than aspara.. you know other than me?” noget han havde tænkt på op til flere gange, var hvorvidt hun omgik sig med andre væsener og var bevidste omkring deres eksistens. Som engel havde han et meget åbent sind, men på grund af sit politiarbejde vidste han alligevel hvilke væsener man burde være beredte omkring.. og så var det jo ingen hemmelighed at djævle var engles svorne fjende. Han var derfor nysgerrig på hendes viden og hvilke væsener hun ellers var venner med.

I og med at Zachary startede hans svar ved at sige hendes navn, vidste hun allerede hvordan svaret ville lyde. Selvfølgelig havde hun håbet, og det mente hun også selv at der ikke var noget forkert i. Der havde hvilet et mindre smil på hendes læber under hans svar, ikke helt oprindeligt muligvis, men hun gad heller ikke at sidde og se sur og muggen ud, og så havde hun ellers nikket to små gange, for ligesom at fortælle at hun godt vidste hvorfor og udmærket forstod hvad han sagde.
Hun nåede kun lige og lige at gengælde det kortvarige kys og derefter mærkede hun hvor tomt det blev imellem hendes ben - han gik, og hun fulgte nysgerrigt med. Ashley kunne ikke andet end at betragte Zachary og selvom hun nok forsøgte at være lidt sur, så virkede det umuligt; sommerfuglene fløj rundt i maven og smilet blev for sekund større og større, og det var bare at se på ham. Til sidst gled hun ned fra bordet og bevægede sig hen til ham. Hun ville ikke lyve, nej det klædte faktisk Zachary at stå i en køkken, ja selv i træningstøj.. Og det klædte bestemt også køkkenet at der var en lækker fyr i gang med at bruge det. Med et smil placerede hun sig ved siden af ham og tog så et hurtigt kik på kyllingerne i panden; færdigt - og perfekt, for hun var sulten, faktisk mere end hun lige forventede. Nu skulle det hele bare blandes sammen, og da hun gik over for at hente pestoen og de squashen som var blevet skrællet ud i det der lignede spaghetti, hørte hun hans spørgsmål. ,,Hmm", lød det en smule tænkende, også selvom der egentligt slet ikke var behov for det - det var vel en vane, men måske også fordi hun forsøgte at tænke tilbage på om hun havde mødt andet end varulve og vampyrer. ,,Werewolves and vampires", svarede hun så, som hun gik over til ham med to skåle i hånden. De kunne sagtens begge to stå og lave det her, så mens Zachary stak lidt til kyllingerne med paletkniven, begyndte hun langsomt at putte både pesto og strimler ned på panden så det kunne blive blandet sammen. ,,Well I don't speak with them regular, but I have met a few, when I've been walking around.. Werewolves in the forest and… some vampires in the city." Varulvene havde trods alt været en positiv oplevelse, vampyrerne havde derimod været knap så positive, og det kunne vel et eller andet sted høres på en knap så glade tone. Dog skreg den heller ikke, at hun ikke kunne fordrage de blodsugende væsner.

Idet Ashley hentede de resterende ingredienser og hældte det ned i panden, hjalp Zachary med at blande det hele sammen med paletkniven, så pestoen og squashen blev fordelt ensartet med kyllingen. Vampires.. dette var nok den mindst glædelige nyhed. Varulve holdt sig for det meste alene eller i deres wolfpack, og var kun til at frygte under fuldmåne, når de ikke havde kontrol over deres varulveform. Vampyrer var straks en anden sag.. de var de færreste af dem som overhovedet havde den mindste empati i sig. ”Did you get attacked?” han vendte blikket mod Ashley og smilet var for længst stilnet væk fra ansigtet. ”or.. bitten?” det ville ikke være første gang han havde mødt piger, som var blevet forført af vampyrer for derefter at blive bidt.. men han kunne umuligt forestille sig at Ashley ville være andet end angrebet af en vampyr, såfremt hun var bidt. For Zachary som var politibetjent og nu Ashleys kæreste, bekymrede det ham naturligvis at hun kendte til vampyrer, da man aldrig kunne tyde deres intentioner – udover deres uendelige jagt på blod. Specielt aspara- og engleblod. ”You need to promise me to be careful being outside at night” han havde sagt det før hun overhovedet havde svaret ham, for lige meget hvilken oplevelse hun havde haft, var det vigtigt for ham at pointere dette for hende. Han kunne trods alt ikke altid gå rundt med hende og sørge for hendes sikkerhed. Noget indeni ham sagde vel også, at hun var en smule naiv på dette område – hvilket han kun kendte alt for godt fra andre engle – og derfor kunne det ikke gøres mere tydeligt, at Ashley ud af alle skulle passe mere på. Di Morga var uden tvivl et farligt område, sammenlignet med andre franske byer.

Han vendte retten en sidste gang, før han slukkede for blusset. Maden duftede herligt og havde endelig fået appetitten til at vokse i ham. ”I can’t wait to taste it” han trak op i et kortvarigt smil, før han hældte vand op i et glas til sig selv, for derefter at stille det på spisebordet. Det var helt mærkelig at de skulle spise middag sammen, uden rigtig at have været på en formel date først. ”Some day we will have to go on a proper first date together” det var efterhånden blevet mørkt udenfor, hvilket fik Zachary til at tage en tændstikpakke fra kommoden og tænde de to stearinlys som stod på bordet. Han var sikker på at træhuset var et flot syn en vinteraften, med sne liggende udenfor og ild i pejsen. Han kunne næsten ikke vente med at bo her sammen med Ashley i alle årstider og mange år frem.

De var et godt team, og tanken fik Ashley til at smile. Men smilet forsvandt lige så hurtigt som det var dukket op. Og selvom hun havde fornemmet, at Zachary havde kikket imod hende, havde hun valgt at stirre stift ned på maden. Yes. No. I was curios, but he forced himself on me. Yes. Hun druknede sig selv i alle sine tanker og vidste ærligtalt ikke hvad hun skulle svare. Hvordan ville han ikke reagere? Ville han væmmes over hende? Over en død mand havde rørt hende på måder hun ikke havde vidst om det havde været rart eller ubehageligt? Hun fik slet ikke indført et ord, før han igen åbnede munden og påpegede at hun skulle passe på med at være udenfor, specielt om natten. Det fik hende til at trække en smule op i mundvigen, men det var kun fordi det var sødt og hun elskede tanken om at han bare sagde det for at passe på hende.
,,I know.. And I don't go out after it's dark." Endelig skævede hun op imod ham og hun tilsendte ham et lille smil, et smil der tydeligvis viste at hun var glad for hans beskyttertrang. Derefter gled blikket ned i maden igen. ,,I… For a week ago I was bitten.. He saved me from two others, and after that I was stupid enough to go with him because of the long walk from the city to here… I didn't .. I was so scared.." Hun lod den ene hånd glide op af hendes arm og da den nåede omkring albuen, stoppede hun. ,,…Luckly I haven't seen him after that." Hvilket hun oprindeligt var glad for - Nicholas havde fået hvad han ville have, eller, sådan da.

,,I hope you'll like it", svarede hun og forsøgte at lette stemningen med et lidt gladere tone end før. Selv mente Ashley, at man aldrig kunne gå galt med en ret med kylling, men det var måske helt anderledes i Zachary's verden. Hun elskede i hvert fald retten; smagsfuld, farveri og sund. Imens de satte tingene over på bordet, begyndte han igen at sige noget. Hans ord fik hendes smil til at vokse en smule mere, og som de blev færdige med at sætte ting på bordet, gik hun ham i møde. Så snart hun nåede ham, og deres kroppe nåede hinanden, lod hun armene glide lykkeligt om i nakken på ham og hendes blik fandt hurtigt op i hans. ,,A proper first date?... The fact that it's spending time with you, makes it the best thing in the whole world." Følelsen af at stå tæt på ham var den bedste følelse, og hun havde den der følelse af at hun ikke havde lyst til at slippe, sådan nogensinde.

Lige siden han blev genfødt som engel havde han været en del bedre til at styre sit temperament, af hvad han ikke altid gjorde som menneske.. men lige dette emne gjorde ham anspændt. ”What?” hendes svar var kommet helt bag på ham, da der åbenbart var to andre som havde angrebet hende. Denne information var alligevel bekymrende, for så havde hun åbenbart en tendens til at ende ud i fare, men han var dog tilbøjelig til at tro at hun bestemt ikke kunne gøre for det. Det var virkelig hårdt at arbejde i Terre politi, hvor det vrimlede med kriminelle overalt. ”And as regards for vampires - they’re creatures of death. They don’t feel anything.. Even if they’re the good kind, most of them won’t be able to control their thirst for your blood” disse ting havde hun nok allerede fundet ud af på nuværende tidspunkt. Han lagde sine arme omkring hende i en omfavnelse, og var inderligt ked af, at hun nogensinde skulle opleve dette. På trods af hvor let hun tog på det. ”I’m so sorry” han hadede tanken om at Ashley var blevet angrebet og derefter overgrebet af en vampyr. Det vidnede vel også om at man aldrig kunne stole på en vampyr, da de ofte havde selvviske intentioner. Hvis det ikke var for hans lysmagi, var han sandsynligvis også selv blevet offer for vampyrernes bid.
Han trak sig en smule væk fra hende, stadig med armene omkring hende, så han kunne se ind i  hendes øjne. ”Next time you will call me if you get in trouble” hvis ikke han selv kunne komme til hendes undsætning, så ville han kunne ringe til en patruljevogn.. hun skulle i hvert fald ikke ende ud i samme situation igen. ”Did he do anything else to you?” spurgte han forsigtigt, da han havde hørt mange forskellige historier fra piger som havde taget hjem til en vampyr og lige så godt kunne få hele sandheden.

Han betragtede hende sætte maden over på bordet og kunne ikke andet end smile ved hendes kommentar. En date kunne være en million forskellige ting og han havde ærlig talt lyst til at opleve alting med hende. Derudover var der selvfølgelig lysten efter at gøre noget specielt for hende, for der var ikke noget i hele verdenen som hun ikke fortjente. ”I know.. But it could be anything. We could go on a vacation together, drink wine in a rowboat out on the lake.. I just want to take you out” han skulle nok sørge for at forkæle hende herhjemme og de ville nok også tage ud at spise romantiske middage en gang imellem. Selvom det var en helt omvendt tilgang til et forhold. Det var kun fantasien der satte grænser for, hvad de kunne lave sammen. Med tiden ville han også lære hendes præferencer og interesser bedre at kende, hvilket kunne hjælpe som inspiration.

Hun bed tænderne en smule sammen, som han svarede hende som det første med et ''What''. Det var ikke et; undskyld, kan du lige gentage det-hvad, men et; hørte jeg lige rigtigt-hvad. Maven slog endnu flere knuder, hvis det da overhovedet var muligt og hun frygtede virkelig dommens time. Han åbnede munden og… hvad han sagde kom både og bag på hende, men det var måske mere fordi hun ikke havde forventet lige den form for information. Og selvom hun havde blandede følelser omkring hvad han sagde, valgte hun bare dæmpet at svare; ,,I know.." Hun havde jo et eller andet sted tilgivet Nicholas, og alle de andre vampyrer som befandt sig ude i den store hvide verden, og spurgte man hvorfor ville hun ikke kunne give en særlig god grund til det. Ashley mente bare at der fandets noget godt i alle, selv typer som Nicholas. Hun havde intet imod at han lod armene glide om hende og per automatik søgte hun også ind til ham, både for at få varmen, men også den der form for beskyttelse som han kunne give. Hele maven summede og lige nu ville hun egentligt bare gerne være færdig med det emne.

Hun lagde hovedet på hans bryst og øjnene gled en smule i, idet han sagde noget. Don't be… tænkte hun for sig selv og måtte lige samle sig et par sekunder. Og heldigvis nåede hun at gøre det inden han trak sig en smule tilbage og de dermed fik mulighed for at kikke hinanden i øjnene. Hun smilede en smule over hans ord. ,,I promise.." Svarede hun dæmpet og lod samtidigt den ene hånd kærtegnede glide op og ned på hans brystkasse. Hun ville meget hellere have, at det var hendes hoved som lå der lige nu. Anything else? Gentog hun inde i sit hoved. ,,No… He kissed me, but nothing more…" Det havde selvfølgelig været bedre hvis de slet ikke havde delt mundvand, men lige nu ville hun bare gerne være ærlig over for Zachary. Hun havde muligvis også kysset tilbage, to ud tre gange, men det var af flere begrundelser. Hun håbede bare ikke, at han blev sur eller noget andet på hende.

Smilet på hendes læber blev kun større for hver ting han nævnte, og en masse scenerier dukkede også op; dem sammen, i en båd, med vin i hånden, eller hvor de bare sad på et tæppe, på en mark og nød udsigten. ,,I would love that.." Svarede hun ham med et lille tandpastasmil. Sekunder efter, pressede hun læberne mod hans. Kysset  var ikke langt, men det var bedre end ingenting. ,,Let's eat", sagde hun derefter og med et smil gik slap hun ham og gik derefter over til bordet.

Det virkede ikke til at omfavnelsen trøstede hende, for hun var komplet uberørt af hændelsen. Dette betød enten at biddet ikke havde været imod hendes vilje eller hun blot havde tilgivet de væsener som havde angrebet hende. For at være ærlig ville Zachary helst undgå at tænke længere over det, for han brød sig ikke om udfaldet. Hvis hun var draget af den slags, var der heller ikke så mange fremtidsudsigter for dem.. for han var nok nærmere det modsatte af disse typer. ”Good” det var betryggende at hun lovede at ringe til ham, hvis noget lignende skulle ske igen og han håbede bare at det ikke ville blive en nødvendighed.

Zachary fik en klump i maven, da hun sagde at de havde kysset. Han kunne slet ikke sætte sig ind i hendes tankegang.. og han havde da også en lille frygt for at hun havde fået følelser for vampyren. Det var jo ikke længere end en uge siden. En ubehagelig følelse voksede i ham, da han atter blev mindet om, at dette forhold måske ikke ville holde i længden. Han slap langsomt grebet om hende, da følelserne overvældede ham og plantede et væld af dårlige billeder i hans hoved. ”So you just kissed?” sagde han dæmpet og kunne ikke skjule at han ikke synes det var en minimal ting at sige. Well at least you didn’t fuck him, tænkte han, idet hun havde sagt nothing more, men fortrød det hurtigt igen. Størstedelen af ham ville bare ønske at dette ikke var sandheden, at det hele havde været imod hendes vilje, men der var trods alt heller intet han kunne gøre ved det.
Efter at have set og hørt om et utal af uskyldige personer som var blevet tæsket, voldtaget og bidt af bl.a. djævle og vampyrer havde han uheldigvis ikke meget tilovers for disse væsener.. selvom han inderst inde godt vidste at man ikke burde have fordomme overfor noget individ. Dette havde han normaltvist heller ikke i starten af et møde. Han kunne bare ikke lide tanken om, at Ashley havde givet sig selv som bloddonor til en vampyr.. eller hvad end man skulle kalde det.

Han gengældte hendes kys, som de stod i spisestuen og fandt derefter en plads på den ene side af bordet. Han så over mod Ashley på den anden side og prøvede ihærdigt at tænke på idéer til dates og oplevelser, fremfor deres tidligere samtale. Han ville trods alt ikke ødelægge stemningen imellem dem på grund af et par negative tanker. Han skænkede retten op og smagte straks på pesto kyllingen. ”Mmh” et lille smil formede sig på hans læber, idet han var færdig med at tygge maden. ”It’s delicious Ash..” hvis der var mere tilbage, ville han absolut insistere på at få det med til frokost i morgen. Han lod gaflen samle endnu en mundfuld op og nød smagen af den sunde middag.

Hvad skulle hun gøre? Hun havde næsten, næsten, vænnet sig til det. Til den ubehagelige følelse som nogen gange ramte hende, hvis hun tænkte alt for meget på det. Hun ville ikke stå og græde overfor ham, også selvom hun nok inderst havde lyst. Zachary skulle ikke på det, det var det eneste hun tænkte, han skulle ikke være bekymret for hende.

Ashley blev en smule ramt af det hele; hun følte nok at Zachary dømte hende lidt på det hele - muligvis gjorde han, men måske gjorde han ikke og lige nu virkede det umuligt at ryste den tanke væk. Hun skævede en smule væk, da han spurgte hende. Troede han ikke på hende. ,,He kissed me", sagde hun så, og lagde et ekstra tryk på at det var ham der gjorde det, og ikke hende der ønskede det. Havde Nicholas ikke gjort det, vidste Ashley at det ikke var sket; hun ville aldrig havde delt et kys med ham, i så fald skulle de havde kendt hinanden. Det var måske lidt mærkeligt at tænke sådan, for hun havde jo lavet flere ting med Zachary, men de havde alligevel en fortid sammen og det havde Nicholas og hende ikke. ,,..Nothing more", hviskede hun dernæst, ligesom for at understrege at der ikke var sket mere, og at der intet var. Hvorfor skammede hun sig? Det var sket før hun og Zachary havde fundet hinanden, så hun havde jo intet gjort forkert. I nogles øjne ville hun nok blive set ned på, ak ja, sådan føltes det jo nu, og fik hendes familie det at vide, så ville der nok også komme problemer. Hun havde endda sagt til sig selv, at ingen skulle have det at vide! Men hun kunne ikke holde sådan noget skjult for ham, ikke hvis hun virkelig ønskede at det her skulle blive til noget og det ønskede hun, af hele sit hjerte.

Det varmede helt klart en del i hendes hjerte, at Zachary kunne lide det - og det var tydeligt at se, at det ikke bare var noget han sagde, for ellers så ville han nok ikke skovle endnu en bid i sig. Selv havde hun lidt mistet appetitten over deres tidligere samtale, men i stedet for at virke til en som var plaget, tog hun alligevel nogle små bider.
,,Are there any specific food that you just don't like at all?" Spurgte hun så, ligesom for at forsøge at komme på andre tanker. Hun forestillede sig ikke ham som den kræsne type, men det ville da allerede være rart at vide så hun, hvis han nu eksempelvis ikke kunne fordrage broccoli, men sagtens kunne spise kogte gulerødder i små bider. Selv var hun ikke meget for oksefars, men spiste det da gerne, sådan mellem et års mellemrum eller to. Som hun ventede på hans svar, tog hun samtidigt en lille tår vand.

Hans spørgsmål havde nok givet hende idé om, at han ikke helt forstod hvordan det kunne have gået så vidt.. men enhver kvinde ville nok føle sig charmeret af en flot vampyr som reddede hende. Mere bearbejdede han hende heller ikke. Det hørte til ungdommen at leve livet på kanten og overskride et par grænser.. men kun så længe ingen kom alovrligt til skade og det var Ashley åbenlyst ikke. Det beroligede hans anspændthed en anelse at få tankerne på rette køl og hendes ord der insisterede på, at der ikke skete mere, gjorde at han valgte ikke at nævne emnet igen. Og så længe det kun havde været en engangsting, så ville Zach sandsynligvis ikke skulle tænke på vampyren nogensinde.

Han spiste måske maden en smule ivrigt, men han havde heller ikke fået andet end en portion havregrød og et æble hele dagen. Han trak en serviet op til munden og tyggede af, imens han tænkte over hendes spørgsmål. ”Well I’m not picky.. but I don’t like rare things such as snails, oyesters, liver.. and hmm other than that I dislike eggplant” det var et lidt uvant spørgsmål, men så vidste hun da nogle af de ting han ikke kunne lide. På trods af at hun nok alligevel aldrig havde tænkt på at lave retter med disse elementer. ”Lately I've become more interested in animal welfare, so at least once a week I cook a plant based dinner” det var ingen hemmelighed, at mange af de vestlige måder at opfostre og slagte dyr, ikke tilgodeså dyrenes liv og følelser. Derfor støttede han heller ikke op om denne masseproduktion af kød. Han ville sandsynligvis aldrig stoppe med at spise kød eller gå på jagt nogen gange… men hvis han selv kunne opfostre sine dyr og sørge for at de havde levet et godt liv, så ville det være noget andet for ham. Om så hun kunne sætte sig ind i det eller ej. ”What about you?” nu hvor hun havde bragt emnet på banen, var han ligeledes nysgerrig på hvilke ting hun ikke kunne lide at spise. Ikke at det ville gøre den helt store forskel, da de nok ville finde ud af det.. men det føltes godt at lære hende bedre at kende. De havde trods alt haft helt andre holdninger og præferencer som børn – plus det faktum at han knap kunne huske deres samtaler. ”Alright my turn. If you could travel to anywhere in the world, where would it be?” ikke at de havde aftalt at spille 21 spørgsmål, men det virkede som en oplagt måde at lære Ashley bedre at kende. Det var de færreste mennesker som ikke drømte om at rejse, og hvis der var nogen han skulle gøre det med, så var det Ashley. De grønne øjne hvilede på Ashley under hele middagen og hvis ikke det var for at sørge for maden kom på gaflen, ville han konstant stirre på hendes smukke ansigt.

Hun stak en smule ubevidst til maden som Zachary fortalte. De nævnte ting fik hende til at rynke en smule på næsen og da han nævnte noget så stygt som lever, røg tungespidsen en smule ud, hvilket vel hurtigt afslørede at det var hun bestemt heller ikke interesseret i at spise. ,,Who likes these kind of things anyways…", kommenterede hun derefter med et mindre grin. Endelig tog hun sig sammen til at spise en bid, og som hun tyggede, fortalte han noget der overraskede hende, men også spredte en lille varme i hele hendes krop. Aspara'erne var jo kendt for at tale for både naturens og dyrenes side, og selvom hun var en af de få som faktisk spiste kød, så støttede hun stadigvæk så godt op omkring dyrevelfærd så muligt, ved blandt andet selv ikke at spise så meget kød, og så at gå efter alt det økologiske hvor hun vidste at dyrene ikke havde lidt. ,,Really? That's so.. I mean.." - hvad skulle hun sige? Den glade toneleje afslørede dog at de manglende ord på ingen måder var negativt - ,,..I'm so glad you tell me this. Really. I'm not the biggest meat eater because of how the world treat the animals.. Aspara's are usually vegetarians or vegans.." Afslørede hun, hvilket imellem linjerne vel også sagde at hun støttede fuldt op på hans en-gang-i-ugen-planteføde, ja for Ashley kunne de snildt have to, hvis ikke tre af disse dage. ,,Me?" Gentog hun og lænede sig derefter en smule overvejende tilbage i stolen. Var hun kræsen? Og var der bare noget hun slet ikke spiste? ,,Well…Besides from what you said, I'm generally not into food from the sea - buut I love sushi", det lød nok lidt mærkeligt, men det var måske fordi at det var i så mængder at hun ikke smagte det, og hun endte faktisk oftest med at tage det hvor der intet kød var i, men derimod agurk, peberfrugt og avokado.
De begge virkede ikke til at have noget imod denne lille ikke-aftalte spørgeleg som var startet. De lærte ting om hinanden, ting man normalt ville have lært før man kom sammen. ,,Oh that's a hard question..", sagde hun med et overvejende smil og bed sig så derefter tænkende i underlæben. Hvor ville hun ikke hen? Hun havde været på jorden i SÅ mange år, men aldrig forladt Di Morga. Det var vel en blanding af de trygge ramme og den trang om at hun skulle passe på skoven, der stoppede hende. ,,Oh god, there's so many.." Lo hun over sig selv og forsøgte at gøre listen kortere inde i sit hoved. ,,…I would love to travel to Croatia and visit Plitvice Lakes National Park. I have heard that the area is among one of the most beautifuls in the world, with crystal clear waters, lush green areas and stunning waterfalls…" Hun kunne næsten forestille sig det, eller hun forestillede sig det, men sagde så at det nok var ti gange pænere end det.
Hun bed sig endnu en gang i underlæben, samtidigt med at hun sendte ham et lille varmt smil. Hendes øjne glimtrede helt og det var udelukkende fordi hun havde forestillet sig ham og hende tage der hen og opleve alverdens ting. ,,Now you need to tell me where you would go", sagde hun og sendte ham så et frisk smil.