Long time no see (Desire Murdoch)

Tid: 12:00
Sted: En hyggelig café i centeret
Omgivelser: Centeret der summede af ivrige kunder
Outfit

Caine havde egentlig i lang tid gået og passet sit og gået i egne tanker da han en dag havde fået et opkald fra en gammel forretningspartner. Denne var kommet med et noget specielt tilbud så han tog selvfølgelig mobilen da den ringede: "Yes this is Caine Blackwell? Hello how are you old friend? Yes it goes perfectly.... Yes?..... Yes i met her at your house a while back... Yes she was going out but we had dinner with her first.... Take care of her? Ok may i ask why?.... Yes there can be alot of that around the city.... Well of course, anything for an old friend. Tell you what.... Tell her what you want about it and then ask her to meet me at Yu Fengs at the mall tomorrow at 12 and i will take care of it..... Sure.... Talk to you soon.... Take care"
Ligefrem at passe på hans datter? Ja der skulle selvfølgelig være en første gang til alting, og hun var jo tiltalende så han så dybest set ikke noget problem med det.

Så kunne han også få gjort sit arbejde færdigt for dagen og så ellers slappe af indtil den efterfølgende dag. Den næste morgen vågnede han også med en god energi og brugte god tid på at gøre sig klar. Når det nu var for en vigtig person så gjorde man jo altid lidt ekstra ud af det. Så dagen blev startet med en sund morgenmad efterfulgt af en god lang svømmetur i poolen inden han så tog sig et lækkert karbad. Efter karbadet, gik han ind for at finde tøj og få ordnet håret og hvad der ellers måtte være. Så på med noget god musik på anlægget og så dansede han ellers og sang med imens han kiggede på tøj. Men når det nu var sådan et møde så skulle det da lige være et stilrent jakkesæt. Der blev lige rettet en gang på slipset inden han så fik styr på håret og fundet et par sko der matchede. Men så formelt skulle det heller ikke være så slipset blev fjernet igen. Så var det ellers ud i Porschen, på med solbrillerne og afsted mod byen. Noget sagde ham det ville blive en god dag. Selvom han vidste jo ikke om hendes far havde fortalt hvad han var eller hvorfor de overhovedet skulle mødes.
Bilen blev parkeret ikke så langt fra indgangen og låst af inden han lige rettede på jakken og gik så indenfor.

Caine var af udseende en mand der trak blikke til sig men han havde vænnet sig til det og tænkte derfor ikke videre over det. Som han kom ind på cafeen, kiggede det kvindelige personale efter ham, men han smilede bare og sagde: "Table for two? One outside? Perfect.. I will call when i am ready to order.... But i would love a coffee" Så fik han en kop kaffe hvorefter han satte sig ud til det ledige bord. Egentlig et rigtig hyggeligt sted

Hvad havde hendes far nu gang i?! Han pønsede på noget, men hun var ikke helt sikker på hvad det var. Nu havde han bedt hende tage til storcenteret og fortalt hende hvilke cafée hun skulle finde Caine ved, men ærlig talt, fattede hun ikke hvorfor. Et sted tænkte hun at hendes far satte hende sammen med en fyr efter sit hoved, han brød sig aldrig om de mænd hun datede, og det var blandt andet derfor at hun som 22årige stadig var jomfru. Pinligt. Hun snakkede nu heller aldrig om det. Nuvel, det var bare underligt hvis det var hans plan, for Caine var jo en forretningsforbindelse, eller havde været, så det ville bare være vildt underligt hvis hun pludselig skulle ses med ham. Og.. han var jo fra en hel anden tid! Okay, hun prøvede ikke at tænke alt for meget over det da hun havde gjort sig klar. Hun havde ikke gjort vildt meget ud af det, hendes undskyldning kunne være hun ikke anede hvad det her handlede om. Det var stadig lettere køligt, men solen skinnede, så hun sørgede for overtøj også inden hun tog hjemmefra.

Heldigvis boede hun ikke langt fra centeret, og på slaget tolv, kunne hun spotte caféen. Hurtigt trak hun solbrillerne af, og .. minsandten om ikke det var Caine Blackwell hun spottede der. Han var klædt i jakkesæt, og hun syntes hurtigt at hun var klædt alt for casual. Well, i det mindste havde hun støvletter på og dermed lidt hæl. Manden var jo vildt høj i forhold til hende. Og ja, han var et betagende syn, hun havde næsten helt glemt hvordan han så ud.

"Hi.. I mean, hello Mr. Blackwell.." fik hun hilst pænt. Det her var allerede underligt.

Outfit

Han havde en idé om hun ville være punktlig, andet ville være underligt med den far hun havde. Og ganske rigtigt så var hun der også på slaget tolv. Selv tog han sine solbriller af og lagde på bordet, nærmest som om han havde glemt han havde dem på. Så var det også nemmere at se hans klare øjne.
Da hun så hilste så ærbødigt på ham, rejste han sig og sendte hende et varmt smil hvorefter han sagde: "Mr. Blackwell?..... No need to be so formal.... Just call me Caine.... It's not a business meeting. Not that i know of....."

Så trådte han lidt ud fra bordet så han var mere tydeligt og holdt i første omgang sin hånd frem mod hende hvor han så sagde: "Nice to see you again Destiny..... So handshake? Or is a hug better? " Han vidste jo godt at han var hendes fars forretningspartner men det var nu hyggeligt sidste gang og der kunne de da pjatte lidt.

Han tog selv solbrillerne af og afslørede et sæt intense øjne. Hun havde da set dem før, og faldt heldigvis ikke i staver over dem, men han havde virkelig et par betagende øjne. Sammen med sit ekstraordinær udseende. Han var djævel, det vidste hun, og de havde samme afstamning så vidt hun vidste. Han var succesrig, klog og dygtig, og en gentleman ifølge hendes far.. så ja, alle kriterierne passede. Hmm...
Hun hilste pænt på ham, men han slog det hen og ville tydeligvis have de skulle bruge hinandens fornavne. "I hope not, I am not prepared for a buisness meeting.." svarede hun med et bredt smil.

Manden havde da også rejst sig op, og ved hans spørgsmål grinte hun. Kunne hun andet? "Well.. I like hugs.." svarede hun og tøvede da heller ikke med at gå helt hen til ham og give ham et knus. Han duftede godt, ikke chokerende, andet ville være underligt så perfekt som han så ud. Desuden, mandeparfume.. hvem havde dog ikke en svaghed for det. Hun slap ham dog hurtigt igen, og smilede igen mens hun trak frakken af. "So, how have you been?" spurgte hun pænt og satte sig ned sammen med ham. Stroppen på hendes top var gledet af hendes skulder, og hun skubbede den nu på plads igen og strøg samtidigt en vildfaren hårlok fra øjnene. Pandehår..

Selv havde han kun lidt en idé om hvad hun var, det havde hendes far jo fortalt men ikke det hele. Og på det tidspunkt havde det heller ikke været passende at spørge. Da hun så nævnte at hun ikke var klar til et forretningsmøde, grinede han varmt og sagde: "Neither am i.... But i hope we can have a good time still"
Han blev glad ved hendes svar og gengældte hendes knus og slap i samme øjeblik hun gav slip. Det skulle heller ikke blive akavet for hende.

Så satte han sig sammen med hende og tog så jakken af hvorefter den blev hængt hen over stolen. Han tænkte jo ikke over det men det gjorde selvfølgelig også hans atletiske krop blev lidt mere synligt hvilket den hvide skjorte ikke ligefrem hjalp på. Så satte han sig sammen med hende og sagde: "I've been good.... Lot of work.... What about you? How's life been treating you?" Han ville ikke bare springe ud i hvorfor de var mødtes, de kunne lige så godt hygge sig lidt først

"i am sure you will enjoy your time with me if we are not talking buisness.." svarede hun drilsk, og blinkede en kende drilsk også. Hun kunne være en hård forretningskvinde hvis hun ville, men det kunne man vel takke hendes far for. Han var i hvert fald stolt af hende på den front.

Han trak sin habitjakke af, og afslørede en plain hvid skjorte som sad tæt til hans veltrænede krop. Hun slog blikket ned og bed sig svagt i underlæben mens hun prøvede at lade være med at smile bredt. Hun skulle opføre sig ordentligt, ellers ville han bare fortælle det videre til hendes far. Alligevel tog hun sig sammen, og så op mod ham igen sekunder efter. "Oh work, never ends. I have been fine thanks, just been travelling.. exploring the world you know. I am only young once, and wants to try everything.. and well.. it has been fun.." svarede hun med et stort smil mod ham. Burde hun spørge direkte hvorfor de var der? Hendes far havde ikke sagt noget. Ville det være for ubehøvlet at spørge? Hun anede det ikke. "So.. is this a date or? I am not sure what my father asked of you, but I am pretty sure he must have been convincing since you said yes to meet me.." endte hun med at sige med et grin.

Hendes drilske kommentar og hendes blinken fik ham til at grine let inden han sagde: "That sounds delightful..... I've had enough work to last a lifetime anyway...."
Den drilske fremtoning måtte jo være et signal om at hun slet ikke så så skidt til hans selskab alligevel. Kort drejede han sig og gjorde et tegn om de gerne ville have et menukort at kigge på.

Med blikket endnu en gang drejet mod hende, lyttede han opmærksomt efter hvad hun forklarede om hvad hun havde lavet. Og det lød da heller ikke til at være tosset på nogen måde, han havde da også overvejet om han ikke snart skulle rejse lidt igen. Der var jo stadig masser at se.
"Well it does sound like you have lived life to the fullest.... Reminds me alot like myself some years back" Han havde jo aldrig sagt hvor gammel han var og det var jo egentlig heller ikke relevant på nogen måde.
Da hun så spurgte om hvad de lavede der, smilede han stort og sagde: "Direct.... I like that...." Så kom en tjener med et menukort de kunne se lidt i hvor Caine så gav hende det først. "I am not entirely sure about your fathers intentions.... So i figure we might as well do with the day as we want"

Hun anede heller ikke hans præcise alder, men han var nok en del ældre end hende siden han havde opnået så meget at han kunne være en forretningspartner til hendes far. At han så ikke lignede en der var en dag over 30 var en anden sag. "Good to know, then that is not an option" svarede hun med et skævt smil.

"Well.. I guess we are lucky enough to not die of age so it is never too late to continue traveling" svarede hun nærmest opfordrende. Det skulle han da bare gøre hvis han virkelig gerne ville.
Så spurgte hun hvad de havde gang i eller nærmere.. hvad planen var, og ja.m det var direkte. I det mindste så det ikke ud til at støde ham. En tjener dukkede op med et menukort og hun tog imod det og kiggede straks ned i det. Hans svar fik hende til at grine "Really..? Interesting..so he didn't ask you to figure out who my boyfriend is at the moment.. not that I have one at the moment but please don't tell him.." svarede hun drilsk. "I think I will go for the late with chocolate cake.. or is it lunch we should be looking at?" Hun kiggede på dit ur, det var jo frokosttid.

Han kunne ikke helt holde et lille grin tilbage ved hendes ord og svarede med en varm og afslappet stemme: "The only reason why we should talk about work is if you ask..... Otherwise i really can't see a reason why"
Selvom han elskede sit arbejde så elskede han også at holde fri og nyde de goder der nu en gang var i den her verden. Og specielt i nyere tid var der virkelig mange muligheder.

"That's true.... And in an ever-changing world there is still alot to see... Well i do see places on my businesstrips but it's limited" Hendes drilske undertone fik ham til at blinke til hende inden han så svarede: "Actually i am not sure about his intentions but it's not a job i'm on so we can do what we want.... Something about looking after you or something. He was very unclear. And don't worry i won't tell him anything" Det ragede for så vidt ikke hendes far hvad de lavede, nu kunne de lige så godt få en hyggelig dag ud af det.
Så kiggede han på menukortet efter hende og sagde: "I'll have.... A medium chinabox with currysauce and mineralwater..... We can always decide if we want cake afterwards" Efter hun så havde valgt gik tjeneren efter deres bestilling

"Well, I do want to hear about you work, but .. I think I want to know the person Caine, rather than only hearing about your work" svarede hun med et smil. Han var jo ikke kun sit arbejde, og siden de åbenbart skulle lære hinanden at kende, kunne de jo ligeså godt ... tage den fra enden af.

"I guess it is, especially when it is work related.. but where have you been lately?" spurgte hun snart nysgerrigt da han fortalte at han da kom ud at rejse i forbindelse med sit arbejde. "Oh.. my dear papa, always wanting to look after me.. he refuses to see me grow up.. oh well, as long as you don't get in trouble.." hun trak på skuldrene. Han var vel voksen nok til at passe på sig selv, selv overfor hendes frygtindgydende far.
"Good idea, hmm... I will go with the chicken salad, and a diet coke.." tjeneren fik menukortene og smuttede efter deres bestilling, og hun så mod ham igen. "So.. tell me a little about yourself.." hun ville jo gerne vide noget om ham, så han kunne vel fortælle hende basics.. eller mere hvis det var hvad han ville.

Han slap et ganske kort grin og smilede med en lokkende varm glød i øjnene. "I was hoping you would say something like that.... Most people think about money or my work for that matter... And of course i would love to know more about you without your father breathing down your neck... If you don't mind me saying" Caine respekterede selvfølgelig hendes far men samtidig så ville han jo gerne lære hende at kende. Fra hendes synsvinkel.

Ved hendes spørgsmål, tænkte han lidt over det men svarede også ærligt: "Lately? Right here.... Last time i lived in England..... But i wanted a change of things så i actually bought a placere here in the city.... "
Han nikkede roligt men nærmest bekræftende til hendes ord og svarede med et smil på læben: "That.... Does sound like him..... Don't worry i won't get in trouble.."
Så kiggede han kort efter tjeneren der gik og vendte så blikket mod hende igen som hun spurgte om mere omkring ham. "Well... You do know i paint i suppose.... But not many know how much i actually love to paint.. If the inspiration is there of course.... And i try to learn the piano... But there 's along way to being good..... " Så kiggede han nysgerrigt på hende og spurgte: "I was curious.... What have your father actually said about me?..... Since you agreed to meet with me"

"Well.. as you know, I am not in need of money.. my father have a ot of it and well.. I have worked for my own as well.. so your money have no value to me, and I am no golddigger.." de kunne ligeså godt få det på det rene, nåh ja.. hun manglede også det der filter der hed at tænke sig om før hun snakkede nogle gange, så hun var igen ret ærlig. "As for my father breathing down my neck, I am used to it.. and well, i can handle him.. question is if you can live with it..." hun kunne skam holde det ud, og håndter sin far, det kunne mænd ofte ikke.

"Oh.. you are from England? Or was it just a place you explored?" spurgte hun nysgerrigt. Hun nikkede til det efterfølgende. Så længe han ikke kom i problemer.. nuvel, han var nok voksen nok til at tage vare på sig selv, og hvis han ikke havde gidet det her, var han nok ikke gået med til det.
At han malede vidste hun godt, det var trods alt tæt forbundet med hans arbejde, at han så nød at gøre det, var ikke så chokerende. Han var dygtig, de havde nogle af hans værker hængende hos sin far. En sådan kunstner måtte male med hjertet og ikke kun for pengene. "I must admit to like your paintings.. you are good.." svarede hun rosende. Hun mente det dog. "As for the piano, I can help you with that if you want to.. I play a little myself.." lidt var nu en underdrivelse, men det behøvede han jo ikke vide lige nu.

"Well.. he said I should go check you out. You are nice person, very intelligent, a gentleman and, i quote, 'just the man for you'. I have seen you and well... worst case, we don't have to see each other again or just become friends.. I think my father wants me to get more normal friends.." igen en del ærlighed på bordet, forhåbentlig fornærmede hun ham ikke.

Underligt nok var det egentlig som om hendes svar på hvad folk sagde, faktisk behagede ham. Han smilede nærmest endnu mere men sørgede for at lytte til hendes svar så hun heller ikke kom til at føle han ikke var interesseret. "Very refreshing to know..... I never saw you as a golddigger anyway and as you yourself have, there is no need for it"
Hendes far kunne være en noget insisterende mand så han kunne udemærket forstå hun havde det sådan men selvfølgelig var det også dejligt at hun var selvstændig.

Så nikkede han som hun spurgte til hvor han kom fra hvorefter han forklarede: "Well technically i am Lord of a region in England not far from Cornwall..... I inherited the title after my mortal father.... So yes England is my "birthhome" Det var dog tydeligt på ahsn toneleje at det ikke var fordi han blærede sig med at være Lord for det var egentlig ikke en titel han brugte. Det var mest ved forretningspartnere der insisterede på at være formelle.
Han trak endnu en gang dragende på smilebåndet ved hendes kompliment om hans malerier, han var jo stolt af sit arbejde da han altid lagde meget i hvert billede. "Very kind of you to say...." Da hun så foreslog at hun måske kunne hjælpe ham med klaver, lyste han kort op og sagde: "I would love that"

Caine rystede en anelse på hovedet men ikke for at latterliggøre noget hvorefter han svarede: "Not exactly a subtle man it seems... If you ask me the best course of action would be to just spend a little time together and time will tell what happens. For now i am having a good time, so i hope you do to" Kort efter kom tjeneren med deres mad

"Well, glad to know.." svarede hun, at han ikke så hende som nogen golddigger var en god til, og han havde virkelig intet at bekymre sig for på den front. Penge havde absolut ingen betydning for hende, ikke i den forstand de fleste havde. Hun nød godt af sine investeringer og sit arbejde når det kom til rejser og den slags, og naturligvis behøvede hun ikke frygte for tag over hovedet, mad i maven eller tøj på kroppen som så mange mennesker trods alt gjorde. Det var et af grundene til hendes velgørenhedsarrangementer. Ja, det var sgu ikke meget djævel i hende, ikke hvad man kan se i hvert fald.

Så fik hun ellers en forklaring på hor han var fra, og det... havde hun ikke vidst. Hun elskede dog historie og litteratur, og England var trods alt kendte for at have begge dele. At hun så sad overfor en Lord, ja... det var vel bare interessant og underholdende. "Christ, calling you mr. Blackwell was afterall wrong.. I beg you pardon my Lord.." drillede hun. Hun vidste godt han ikke blærede sig, blot besvarede hendes spørgsmål, og forhåbentlig kunne han klare lidt drilleri, hun var fuld af det når hun lige slog sig løs.

"Kind? Not at all. It is the truth, and I always speak my mind. You are very talented, and it is only in its place to tell you so" slog hun fast. Han skulle ikke tro det bare blev sagt af venlighed, for hun mente det skam.
Så takkede han ja til lidt undervisning i piano, og hun smilede. "I guess we just have to find a date then" svarede hun.

"He tried to be subtle, but I hate it so .. he had to speak his mind if he wanted to convince me.." forklarede hun Caine. "As for me having a good time, I am. You are nice" svarede hun ærligt.

Caine havde altid fået det indtryk af hende at hun var virkelig dygtig til det hun lavede selvom de ikke kendte hinanden så godt endnu, så selvfølgelig behøvede hun heller ikke andres hjælp til at klare sig. Hun var selvstændig og virkede åben og varm.

Da hun så kommenterede på den friske drilske måde omkring hans titel, kunne han heller ikke lade være med at grine varmt og ryste lidt på hovedet inden han svarede: "Apologies accepted Ms..... Who am i kidding, it's only a title. Besides i prefer that people like me and not my title" Det var tydeligt på hans smil at han kunne lide hendes måde at svare på, at hun turde være sig selv.
Der var selvfølgelig rigtig mange der gik op i titler og fedtede for dem der havde en titel, men det var egentlig noget der irriterede ham. "It's refreshing to hear one speak their mind.... Many tends to wrap it up in an attempt to suck up to another.... And thank you for the compliment"

Da hun så nævnte de skulle finde en dato, smilede han og tog en tår af sit glas inden han svarede: "You just pick one... I can easily make time for it...." Han lyttede til hendes forklaring om hvordan hun mente hendes far skulle have håndteret det og han kunne jo kun give hende ret. "Well that does sound like him..... " Så nikkede han med et dragende smil og sagde: "I like your company as well.... This is really nice"

"Well, I do find your title interesting. I like history, and a nobleman is a nobleman.." svarede hun ærligt. Det var igen ikke pengene, men historien bag hun fandt så spændende.

"You are welcome, and I am not forced to give you one.. I give it to you by choice and it is very much deserved" slog hun fast med et smil.

Snart ville han have hende til at finde en dato, og det var egentlig ikke så svært. Så efter at have tænkt sig om og fundet telefonen frem hvor hun tjekkede sin kalender, så hun atter mod ham med et smil. Deres mad landet på bordet i mellemtiden. "What about same time next week? I don't have a piano though so that one must be on you.." hun satte tid, så måtte han finde et sted.
Hun lagde mobilen ned og greb om gaflen. "It is.. so, good company, good food I hope and.. a lord... how lucky I am.." drillede hun. Hun smagte på sin salat, og den var ligeså lækker som den så ud.

Han fik kortvarigt lidt store øjne inden han svarede: "That's a new one.... And again... Very refreshing..... Most people connect the title with great wealth, so that you are interested in the history of it is new to me" Det var en rigtig forfriskende måde at se tingene på så han kunne da heller ikke slippe smilet igen.
Så nikkede han til hende bestemt med smilet på læben og sagde: "Then i accept it gladly"

Som hun kiggede i sin kalender, tog han imod maden og kiggede derefter sin egen kalender igennem bare for at være sikker på der ikke var noget. "Next week? Other than wednesday my entire week is open. And i have a piano at my house so that won't be a problem... Just bring earplugs" Det blev selvfølgelig sagt med et lille grin men han mente nu heller ikke selv han var god endnu

"What to say, I am special.." svarede hun drilsk. Det var da lidt trist at han ikke havde oplevede det før, verden var så materialistisk.

"What about Monday? I can't wait longer you know.." svarede hun drilsk. ".. Oh.. And I will need your phonenumber and address.." fik hun hurtigt tilføjet og fangede sin telefon igen som hun rakte ham så han kunne skrive sit nummer til hende. Tænk de ikke havde hinandens numre, det var underligt at de mødtes uden at have noget så basis som hinandens numre.

Han grinede kort inden han sagde: "Indeed you are... In a good way..." Ja verden var desværre ofte styret af materielle goder eller penge så han kunne ikke lade være med at nyde det når hun nu så anderledes på det.

"Monday is fine by me...... Can't wait anyways....." Det var altid noget de kunne prikke lidt til hinanden på en god måde, og selvfølgelig så han da frem til det. Så tog han kort en bid mad inden han tog imod hendes mobil og skrev samtidig sin addresse ind under det så hun havde det hele. Med et lokkende smil fik hun sin mobil tilbage igen. "There you go..."

Hun lo, det havde været i spøg, men han syntes nu at mene det. "Well, thanks..." svarede hun med et venligt smil om læberne.
Han havde intet imod mandag, og hun kunne snart stikke ham sin mobil hvor han skrev sit nummer. Hun fik den snart tilbage, og hans smil og blik fik hende til at smile og ryste på hovedet af ham. "Oh my God! I have a number and the address of a lord himself!" sagde hun drilsk og spiste lidt mere.

Han kunne heller ikke holde et grin tilbage som hun så drilsk kommenterede på hans kontaktinformationer. "Indeed you do..... A Lord that will greatly appreciate the piano classes of a young maiden....."
Så gav han hende sin mobil hvorefter han sagde: "The Lord would require the Maidens phone number as well.... If she will be so kind" Det var selvfølgelig drilsk men hvorfor de snakkede sådan var uvist, men egentlig meget sjovt

Hvorfor de lige snakkede sådan, var et godt spørgsmål. Hun startede det som en joke, drillede lidt, og han tog fat i det og gav igen. Snart rakte han sin egen telefin i hendes retning, og hun tog imod den og tyggede af munden med et smil om læberne. "You are indeed lucky today, just because you ask so nicely.." drillede hun mens hun skrev sit nummer og rakte ham telefonen tilbage efter at have gemt sit nummer som 'The wonderful Destiny' .. endnu en del af spøgen, om end måske barnligt i hans verden. Så kunne de snart spise videre.

Han blinkede lidt til hende inden han så slap et lille grin og sagde: "Indeed i am..... I seem to be very lucky... Asking nicely works pretty well...." Så tog han en bid mere af sin mad og en tår af det lækre kildevand inden han så tog imod mobilen igen og kiggede. "The Wonderful Destiny.... Seems just about right...... I like it"
Nogle ville måske se det som barnligt men han var fuldstændig ligeglad for han så det egentlig som charmerende at de kunne drille hinanden lidt. Det viste jo der var en varm og afslappet stemning

Han tog også navnet med et smil, og hun var da glad for han ikke syntes det var for barnligt. Hun drillede da også bare lidt. "Glad you do, you an change it though, I am just making a little fun.." understregede hun for ham skulle han være i tvivl.
"I like this place, never been here before though..." sagde hun kort efter. Maden var god, tjeneren havde været venlig, og der var hyggeligt. "So, what is your plans for the rest of the day?" nu var de tikke fordi mødet mellem dem var overstået, men de snakkede jo også bare.

Han kunne godt lide hendes drilleri så han smilede intenst og svarede tilsvarende drilsk: "No need to change it..... I like it..... It seems to fit......" Det kunne lige så godt få lov til at blive som det var, det generede jo ikke nogen af dem.
Så spiste han lidt mere inden han nikkede og kiggede kort rundt hvorefter han sagde: "Me too.... My first time as far as i remember..... And it seems to be a safe choice for getting good food.... I don't cook too much anymore.... I hate cooking for just me" Han kunne jo sagtens lave mad men det var hyggeligere at lave til andre.
"Not really any plans other than this..... Work's done for now.... What about you?" Det var overraskende hyggeligt at sludre om alt