a flying entrance [Bjørn]

Denne by, disse omgivelser og hele denne verden var umådeligt anderledes end den lille engelske by hun kom fra. Alt var anderledes, alt var det samme. Hun lod de bambi brune øjne spejde på de mennesker som i dag havde valgt at gå igennem denne park. En kvinde ikke langt fra dem var nærmest pakket helt ind i stor jakke og støvler, selv om temperaturen var til den behagelige side denne dag. Hun smilte lidt for sig selv og lod kort og en smule utilpas blikket glide ned over sig selv. Hun havde et par store tætsiddende jeans på og en let løs hvid top. Det lange brune bølgede hår lå let over hendes skuldre og få totter dansede let i den blide vind. Hun var egentlig stolt over at have begivet sig ned i parken, hun var ikke så meget for nye mennesker og ligegyldigt hvor gerne hun ville snakke med andre, så skreg hendes nervøsitet nærmest fra hendes indre. Hendes hjerte bankede hurtigere bare ved tanken om at hun måske på et tidspunkt i denne nye by skulle snakke med nye mennesker. Hun ville gerne og derfor var hun begivet sig ned i denne smukke park, men om hun fik taget kontakt til en det vidste hun ikke.

Hun gik i hendes egne tanker og glemte kun et splitsekund at se hvor hun gik og lagde ikke mærke til den kant som nærmest tårnede sig op foran hendes fod og før hun vidste af det fløj hun igennem luften. Tiden føltes langsom og alt nærmest foregik i slowmotion, imens hendes krop svævede i luften og i princippet så det egentlig smukt og nærmest engleagtigt ud, sådan som hun svævede – det elgante forsvandt dog hurtigt da hendes krop gik kontakt med græsset. Hun lå kort helt forvirret og lod de brune øjne spejde mod den kantsten som havde stået i hendes vej. Hendes kinder havde fået en let rød farve og de brune øjne blev let slået mod jorden. Hun turde ikke kigge op for at se om nogen havde set hendes …. Elegante svævetur.

Bjørn var ude på sine daglig gå tur, nu hvor han alligevel ikke havde det helt store at ser til for tid, han var klædt i nogen sorte shorts og en tanktop som også var sort, det var begynde at bliv varm efter hans mening, men nu kom han jo også rigtig fra norge og der var der koldere end her i terre, han havde ikke noget bestem mål med sin gå tur, han gik bare rundt og fik tid til at gå med et eller andet, på grund af sine nu mange gå tur rundt i by og område, gjorte det også at han kender store set alle steder og kun finde frem til dem.

Han kiggede sig kort over vej til begge sider end han gik over vejen og gik derefter ind i parken, han kun ser at han ikke var den eneste der synes at vejret var godt, ikke fordi park var fyldt som på de helt varm sommer dag, men der var da en del herinde, han hils på nogle han havde styk på nogen gang nu, ellers gik han bare videre ind i park og stoppe dog op efter lidt tid, da han synes at kunne høre et bump, ikke så lang fra sig, han kiggede rundt og kun ser en kvinde, lidt til højre for ham, som var falde over kantsten, vil han gæt på.

Han gik rolig over til hende og rakte sin hånd ned til hende, så han kun hjælpe hende op af stå, ”er du kommet noget til” spurgte han og kiggede på hende.

Bedst som hun lå der og så noget så yndig ud, hørte hun en stemme over sig og i det kun kiggede op glimtede solen i hendes brune øjne og over hende stod en fyr som i et øjeblik tog vejret fra hende. Et let smil forlod hende og dette var som altid blidt og uskyldigt. Men den røde farve lå over hendes kinder, det var en yderst pinlig situation hun havde placeret sig i. Han rakte nu hånden frem for at hjælpe hende op og hun ville utrolig gerne tage den. Men hun vidste hvad der ville ske, hun ville tage hans hånd og fryse skræmt. Hun ville ikke kunne bevæge sig, hun ville ikke kunne tale og hun ville bare stivne af skræk – hun kunne ikke røre ved mænd, det havde hun aldrig kunnet.
Hun rejste sig hurtigt og lettere elegant og så mod den mand som stod foran hende. Et lidt flovt og blidt smil ramte hendes læber da hun så mod ham.

”Jeg.. øhm.. undskyld.. jeg.. ”

Hun trak vejret roligt og prøvede virkelig ikke at panikke lige nu. Det ville under alle omstændigheder virke underligt at hun ikke ønskede at tage hans hånd – men det havde hun aldrig villet gøre.

”jeg er bare.. jeg.. Ames”

Sagde hun så med den blide stemme og hendes hjerte hamrede afsted. Hun lod blikket glide ned over hendes krop, intet blødte og hun var egentlig okay – hun førte hånden igennem det brune hår og lod de uskyldige bambi øjne falde på ham – kunne han acceptere at hun ikke var så … rørende?

Han smiler rolig tilbage til hende, da hun smiler, men sagde ikke noget, han tog bare hånd til sig da hun rejse sig op ude hans hjælp, han smiler svagt af hende, af det hun sagde og af det næste hun sagde, da hun nu ikke svar ham på hans spørgsmål, kiggede han kort op og ned af hende og kun ikke ser nogen sår på hende eller andre skader, hun var nervøst an lagt ellers var der noget andet som lå bag, side hun har svært ved at sige noget rigtig og heller ikke tog imod hans hånd.

”Hvad er du og er du kommet noget til” spurgte han og kiggede på hende, da hun var i gang med at siger et eller andet men fik ikke sagt det færdig, han blev stod og kiggede kort rundt end han rette sine øjne på hende og smiler svagt, for at ser om han kun få et eller andet svar fra hende, han gik lidt til side så der kun kom en på cykel forbi dem.

Hun lod blidt de brune øjne falde ned over sig selv og tjekkede om der ikke var nogen steder som blødte eller havde fået skrammer. Hun lod så de store brune øjne blidt falde op på ham med et lettere forsigtigt og uskyldigt smil. Han var høflig, han ønskede at hjælpe og hun ville gerne tage imod hendes hjælp, men hun var utrolig nervøs omkring fremmede og frygtede altid at de ville påføre hende smerte ved eneste berøring, lige som de havde gjort på børnehjemmet. Hun nikkede så let til fyren foran hende.
”Jeg er… okay.. Mit navn er øhm.. Ames”
Hun huskede så stemmen i hovedet, Nicholas der havde fortalt hende at hun var nød til at glemme hvad der var sket på børnehjemmet og hun var nød til at stole på at ikke alle var ude på at skade hende og påføre hende smerte, de fleste ville faktisk blot snakke med hende og være venlige. Hun træk vejret blidt og så mod ham.

”Tak fordi de ville hjælpe!”

Stemmen var mindre nervøs og en blid klang lå i den, hun prøvede, det var nu at hun skulle komme sig over den smerte hun havde båret på. Det var nu hun skulle finde venner og komme videre med livet.

Han kiggede rolig på hende og kun ser at hun lige tjekke sig selv for skade efter hun havde, faldt over kantsten, han tog det som et godt tegne at hun ikke sagde noget, så var hun nok ikke kommer noget til efter faldt, ”glad for at høre at du ikke er kommet noget til og navn er Bjørn” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, normal vil han rakte hånd frem for at hils pænt, man han havde en ide om at han ikke vil få noget ud af det.

”Det var da så lidt, det er det mindste jeg kan gør, og hyggelig at møder dig Ames” sagde han og kiggede på hende og smiler rolig til hende, han kun godt høre på hendes stem at hun ikke er lige så meget nervøst mere, men lidt var hun stadig kun han høre, ”det er dejlig at varm er begynde at kom igen, synes du ikke” spurgte han og kiggede kort rundt og op på himmel, end han rette sit blik på hende og smiler svagt.

Hun smilede blidt til ham og tænkte at det egentlig var rart at folk heromkring var så søde omkring hende og hendes … udfordringer. Hun vidste at hun skulle arbejde på sin berøringsangst og hun vidste at det måske kunne blive en smule udfordrende, men hun var nød til at presse sig selv og se om hun ikke kunne komme sig over sin skræk for at røre folk. Hun lagde så blikket på herren foran hende, han var en pæn mand det ville hun bestemt ikke sige andet til. Hans stemme lød og hun sendte ham et blidt smil

”Hvor er det hyggeligt at møde dem Bjørn”

Hun prøvede at være mere selvsikker, hun prøvede ikke at lade nervøsiteten ramme hendes stemme, hun måtte vise at hun godt kunne føre en almindelig samtale uden at være nødt til at virke nervøs. Han snakkede så om vejret og hun nikkede helt vildt, hun var om nogen en som bare elskede at bruge tid ude og specielt i et lækkert vejr som dette! Hun elskede solen! Hun sendte ham et blidt smil og lagde hovedet let på skrå, da hun også kort kiggede på menneskerne omkring dem.

”det er fantastisk, jeg elsker solen og det er tydeligt at alle menneskerne heromkring gør det samme – folk bliver bare meget gladere og mere positive lige så snart vejret er dejligt!”

Han smiler bare rolig til hende, da hun sagde at det også var hyggeligt at mødre ham, det var nu heldig nok at hun synes det, ellers var der nu heller ikke så meget at gør ved det, hvis hun ikke synes det, han kun høre på hendes stem at hun prøvet på ikke at lyder nervøst, hun gjorte det nu meget godt, han kun nok, kun selv høre det fordi han var så en menneske kender, fra sin kamp træning, at læser folk ud fra deres krop sprog og deres stem.

Han kun ser hvordan hun kiggede rundt, da han kom ind på vejret, det virker til at hun også holdt at det gode vejr, ”hvem holder ikke af det dejlig vejr” halv spurgte han og kiggede på hende, han fortryder lidt at han ikke tog sin guitar med, så kun han havde fundet et sted i skygge og spiller lidt på den, og håber på at han kun tjene lidt på det, ”så plejer det at være, at folk kommer i bedre humør når varm og sol kommer frem, så kommer de ude af vinterdepression” sagde han og kiggede på hende og smiler rolig til hende.

Hun kiggede på ham og hun måtte give ham ret i alt det han sagde – solen havde det med at gøre folk frygtelig meget gladere og det var et fantastisk. Hun var selv en person som holdte sig meget for sig selv, men derfor nød hun stadig at komme hen som disse steder og se de mange mennesker gå rundt og nyde vejret, smile med hinanden og bare virke meget gladere for at være i live. Det var en fantastisk følelse og han ramte hovedet lige på sømmet.

”ja folk er bare gladere og mere smilende når solen skinner og det må jeg da også indrømme at det også rammer mig selv, det har været en lang vinter og solen har været længe undervejs”

Men nu hvor den var fremme var hun yderst glad, det var helt perfekt med denne skinnende sol – man kunne lege i vand, men kunne nyde livet og for sådan en som hende var det lækkert at sidde et fjernt sted og spille guitar og synge. Hun elskede at spille guitar og synge, men hun havde bare ikke nerverne til at gøre det for andre, hun spillede altid for sig selv.

Han smiler rolig af hende, da hun begynde at snakke til om angået vejret, han lo kort af det hun sagde, da han kun gæt sig til at hun ikke havde været i Norge, det var vinter længere og der kom mere sne end, der kommer her i landet, ”hvis du synes at den er lang her, skal du ikke prøve Norges” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han kiggede kort rundt og rette derefter sit blik på hende.

”Hvad laver du ellers herude” spurgte han og kiggede på hende og smiler svagt, da han ikke rigtig kun gæt sig til hvad hun lavet herude, hun var ikke sammen med nogle, havde heller ikke nogen guitar eller andet at spiller på, og bøger havde hun heller ikke, så lektier eller bare at læse kun hun heller ikke, hun kun også bare være ud og gå lige ham selv, ”er selv bare ud og gå og nyde det god vejr” sagde han og kiggede på hende.

Hun lod de bløde brune øjne glide over på ham, da hans latter lød og den var utrolig smittende og hun lod selv en blid latter forlade hende. Han snakkede så om at hun ikke skulle prøve Norge og hun lod blikket interesseret glide over på ham. Nej hun havde aldrig været i Norge og hun vidste faktisk ikke meget om dette land og det interesserede hende egentlig meget. Hun lagde blidt hovedet på skrå og betragtede ham blidt.

”Er du fra Norge? – jeg har aldrig været der, men det er et sted man tager hen for at tage på ski ikke?”

Et stort smil lå på hendes læber og hun lod blikket glide på ham, han virkede som en flink fyr og det var da altid dejligt at møde nye personer som ikke var nogen trælse typer – hun havde faktisk indtil nu udelukkende mødt behagelige mennesker i denne nye by. Hans stemme lød så igen og hun kiggede på ham, han fortalte så hvorfor han var her og hun nikkede lidt. Det var egentlig den samme grund til at hun var her.

”Jeg havde bare brug for at komme lidt ud og se på verdenen, nyde solen og betragte de mange mennesker”

Da han snakke om Norge, virker det til at hun blevet lidt overrasker over at han kom der fra, eller det gætte han sig til ud fra hendes krops sprog, ”ja, jeg er fra Norge” sagde han og smiler rolig til i hende, hun havde så ikke været i Norge og havde heller ikke rigtig hørt om det, lyder det til, ”jo men kan tage der til for at stå på ski, eller om sommer kan man tager der her for at nyde natur” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, Norge har også en lækkert natur eller det synes han selv at den har.

Han kiggede kort til den en side da en person sagde hans navn, han hils kort på person end han rette sit blik tilbage på hende, det var nu meget heldig at han stod og snakke med hende, for så slap han for at snakke med ham, ”det kender jeg godt, at man har bruge for at kom lidt ud og nu hvor vejret er så godt som det er” sagde han og kiggede på hende.

Hun havde aldrig været i Norge og havde kun få gange hørt om det i forbindelse med diverse sportsgrene – de havde ikke rigtig have geografi på børnehjemmet og derfor var hun ikke lige helt sikker på hvor alle ting lå i landet – men hun var indstillet på at lære det. Hun lagde blikket på ham, hvor måtte det være spændende at komme fra et så anderledes land. Hun sendte ham et blidt smil da han snakkede om deres natur. Hun havde altid selv været en kæmpe naturelsker og nød virkelig godt af en gang i mellem at komme ud i naturen og bare nyde det grønne, det friske og det fantastiske som naturen kunne byde på.

Hun fulgte hans blik da han hilste på en person som gik forbi og hun smilede blidt til ham – han kendte tydeligvis folk rundt omkring. Hun kendte tydeligvis ikke ret mange, da hun var forholdsvis ny, men hun ville utrolig gerne lære folk at kende. Hun lod blikket falde på ham da hans ord lød.

”Det har man og nu hvor vejret er så fantastisk er det kun dejligt at komme ud og nyde solskinstimerne”

Hun sendte ham et smil og lod så blikket glide på nogen svaner som svømmede let rundt i søen ikke langt fra dem.