Showtime!!

S//Diskoteket
V//Fuldmåne
T//efter midnat
O//Fyldt med dansende og festende folk.
D//irl

___________________________________________/

Diskoteket havde lagt sig ind i en underlig stemning indtil den næste forsøgende trådte op på scenen. En ung kvinde med en naturlig skønhed over det sædvandlige. Langt sort hår og isblå øjne der kunne smelte selv de koldeste hjerter. Dog var hun iklædt i mørke. En sort kjole med korsage og pufærmer. Noget der mindede om en blanding af goth og punk. Dog var hun ikke make'et op som mange af de andre sminkedukker på stedet, og det gav allerede puplikum en forudanelse. Hun var alene på scenen og i armene havde hun en koksgråsølv farvet elguitar. Ren farve. Hun bevægede stille sin hånd op imod sin hals og frigjorde en lille rosefarvet plektar, som sad i en sølvkæde om hendes slanke hvide hals.
Hun slog den imod strengene og en høj tone kørte igennem stedet med en rungen. Derefter spillede hun stille. Roligt. Dystert. Efter et forspil åbnede hun endelig den gudesmukke mund for at lukke det ud.
"Six a.m. Christmas morning
No shadows no reflections here
Lie cheek to cheek in your cold embrace
It started so tragic as a slaughterhouse
She pressed the knife against your heart and say that
I love you so much u must kill me now!"
Det første vers var stille, men inden længe lod hun plektaren slå hårdt imod guitaren idet omkvædet satte i. Hårdt og brutalt, men stadig smukt som en sirenesang fra storbyen.
"If I was your vampire
Slim as the moon instead of killing time
Wed have each other till the sum
If I was your vampire
Death waits for no one
Put my hands across your face
Because I think our time has come!"
Folk rev sig med. Dansede og headbangede som de lystede. Hun smilte dog ikke.


//Denne sang. Det er bare en mand der synger den i denne version. Hendes stemme er finere:
https://www.youtube.com/watch?v=PeT8zcpaKzs//

//Op lille emne^^//

En fredlig aften som denne, var det som Cash havde brug for, han havde brug for hvile, eller nok ikke alligevel da hans ben var taget i retning til et diskotek, et stykke fra ham, utroligt at dette altid hændte på disse nætter, at han havnede et sted som lå imellem noget man vidst ikke helt kunne sige med de rette ord. Et lille suk gled ud af de smalle læber og benene som var fortsat rettet mod indgangen til diskoteket, hvilken vidunderlig aften tænkte han blot, kunne ikke tænke andet, det var måske lidt underligt for en som ham, men på den anden side ikke, han var en natgænger, et menneske der gik mellem død og levende, havde ikke brug for søvn, havde ikke behov for mad, derimod var drikkelsen, denne væske ved navnet blod hans ultimative energi til at kunne styrke sig på. Han gik nogle skridt hen imod dør åbningen og tog blot sit pas frem, det blev dog ændret hvert tredje år, men det kendte folk jo ikke til, hvis man skulle leve uden for meget opmærksomhed, han fik tilladelsen til at gå ind, og tænkte lidt over hvad fanden stedet mon havde at bringe, da der jo var så meget rundt omkring i byen, han sukkede lidt og rystede på hovedet inden han spadserede hen imod et bord og bedte om en eller anden random drik, da han ikke havde nogen anelse om hvad stedet dog havde her. Der gik dog ikke længe før han fik sin drik, og tog den op til munden og smagte en smule på den, den var okay, sagde en stemme inde i hans hoved, dog kunne han mærke en mindre tom følelse i sin mave, som klart tydede på at han var godt ved at være sulten, dog kunne han ikke tage sig sammen til at gå hen og vælge en tilfældig og gøre en ende på personens fremtidige skæbne. Han sukkede og bed sig lidt i læben inden han drak noget mere af sin drik, og prøvede på at tømme sit hoved der strømmede rundt med tanker.

Anthon slog et ekstra slag over strengene inden hun bukkede og gik ned ad scenetrappen ved siden af.. Et par folk kom hen og roste hende, hvilket hun stille gav et beskedent smil til. Hun var dog ikke så udadvendt som mange metalmusikanter syntes at være.. Hun gav dem et kort nik og stillede sin guitar lidt længere derfra med opsyn over de andre instrumenter. Hun sendte det kort et kærligt blik inden hun drejede forsigtigt af og gik med stille trin hen imod et bord ikke langt fra Cash og satte sig. Hun fik fisket en flaske vand frem fra sin medbringede taske og nippede kort af dem. Hun havde det varmt. Spotlys havde virkelig god opvarmning i sig, men ikke som i en hyggelig måde. Hun lagde flaskens kølende glas imod sin hals hvor hun mærkede sin puls slå imod. Heldigvis havde hun succesfuldt undgå at svede betydeligt imens hun var deroppe.. dehydrering måske?
Hun vendte kort sine glasklare blå øjne hen imod Cash.. Han virkede ikke til at være en hun havde set før her omkring. Selvfølgelig havde hun ikke mødt alle i Terre.. det ville være usandsyneligt, men alligevel.. Var han mon ny eller noget i den stil?
Anthon satte sit lange hår op i en hestehale, så hendes nakke og skuldre kunne få lidt luft. Hun sukkede kort og skruede proppen af flasken for endnu engang tage et roligt nip og lade den kølige væske flyde ned igennem hendes hals.

De røde øjne flakkede lettere rundt, imens musikken spillede og gjorde det nærmest umuligt at have sine egne tanker, hans fødder trippede dog let til musikken, da rytmen var gået i et med hans puls, og kunne nu ikke bare smide den væk, han fugtede langsomt sine læber inden han bed i dem, han drak dog det sidste op fra sin drink af og bestilte da os en ny, da han jo nærmest var sulten, men kunne da holde det tilbage, så der var vel ingen farer på færde, men man kunne vel sige at han drak sig mæt i drikkelse, da det jo var det eneste han havde på sig lige nu, dog kunne han da holde sig uden blod i en uge eller sådan i stedet for at rende ud efter blod hver anden dag, en lille rutine han faktisk havde lavet, det der med at kunne holde sig i ca en uge, ikke fordi han pressede sig selv særlig meget, bare hans måde at kunne undgå mest opmærksomhed, da folk som ingen familie, men venner havde kunne godt begynde at snakke lidt for højt omkring ting, som han godt gad at få fjernet så hurtigt som muligt, i den betegnelse mente han at han ikke ville have at folk rendte rundt med sladder om ham, og ville nu ønske at han bare kunne få deres hukommelse til at forsvinde så han ikke skulle til at side med alverdens ting og sager, som kunne skabe det værste ry for ham, ikke fordi han tog sig af hvad folk sagde om ham, men mere hvilke ører dette ry kunne nå, selvom der sandsynlig vis ikke var nogen der havde startet et ry, og hvem skulle dog også det? Han hævede det ene bryn og fnys let af de tanker han havde, og måtte opgive dem da de bare ville fortsætte i lange baner, og han havde oven i købet også fået en ny drink som han slet ikke havde lagt mærke til komme men trækker blot på skuldrende og begynder at bunde glasset, med et efterfulgt suk om at det var godt. Han kløede sig lidt på armen og kiggede rundt, folk så dog os bare ud til at morer sig, og der var sikkert en masse af dem som glemte at de havde kærester og tog bare en eller anden person og gik hen til alkoverne, derefter kommer der sladder omkring det hvis man ikke siger det til kæresten lige så snart man er kommet hjem.

Anthon kiggede stille på personen med et tænkende blik. Hendes blå øjne var ulæselige i et godt stykke tid inden hun firsigtigt kørte en pegefinger nede under hendes højre øje, bare for at fjerne lidt af de små perler fra spotlysets hede.. Hun var ellers stille idet hun roligt sippede af sin vandflaske og kiggede op på scenen, hvor et nyt og mere erfarent band begyndte at spille noget i takt med RnB.. Hun brød sig ikke meget om den slags musik overhovedet.. For kunstigt og hæmmet for alle de aggressive følelser, som også kunne være vigtige. Hun ville ikke have noget udelukket og ren glæde var så sjælden disse dage at det ville være mere realistisk at synge om ren overlevelse og drømmen om en kønnere fremtid.
Anthon smilte kort og lagde hovedet lidt på skrå idet hun forsigtigt vendede flasken med bunden i vejret og proppen imod bordkanten. Hun bed i bunden så det gav et klik og rettede den ellers runde bund, hvor der nu var et skarpt bidemærke.
Måske sang de om drømme? Var den glæde og kærlighed de predkede om overhovedet ægte? Hun så på artisterne med et undrende blik. De var unge. Kun et par år ældre end hende.. havde de overhovedet følt den kærlighed de synger om? Sikkert ikke.
Anthon fnøs kort og stillede sin flaske på bordet med et lille 'bank' idet hun kiggede kort på vinkortet. Hun havde ikke mange penge men fik dog alligevel bestilt en blåviolet drink med et lille selvlysende suerør. Aldrig smagt.
Hun satte forsigtigt sine bløde læber omkring sugerøret og smagte.