A New Enemy or Friend? //-Chris-//

Chris gik langs en anden sti, også belagt med græs under; også trampet ned af en masse mennesker, man skulle tro en hel børnehaveflok havde gået her; med deres alt for store gummistøvler, og en alt for stor flok. Men det var nu rart nok, så vidste man, hvor man kunne gå, og finde ud, hvis man nu farede vild. Desuden kunne man jo ikke komme længere ind i skoven til midten, så man kunne bare fortsætte lige ud, så ville man jo ramme enden på et tidspunkt.
Chris gik stadig ned ad stien, og kunne nu høre nogen sidde i et træ? Det puslede lidt i bladene på træet. Han kiggede lidt bedre efter, og kunne nu spotte en pige. En ung pige, fik han hurtigt konstateret, inden hun sprang ned fra træet igen. Han havde et gæt på, at hun ikke var normal, siden hun bare sprang ned fra træet. Ligesom han selv, så var hun også et andet væsen.
Han betragtede hende fra en distance, som var svær at spotte? Man kunne næsten ikke se ham, dog stod han ret åbenlyst. Men stadig; så var han svær at se for mange. Chris sprang let til siden, og begyndte at iagttage denne lille tøs, selvom han selv var en ung dreng. Meget ung endda; sytten år, ikke andet end en lille purk. Han sukkede kort, næsten lydløst, og betragtede hende igen. Trods hans unge alder, og hans styrke, og overnaturlige evner, så var han ikke rapist eller pervers. Tværtimod, så var han ikke meget for sex i det hele taget, men det var der ikke mange der vidste. At han slet ikke kunne li' kropskontakt efter den episode. Efter den del af hans liv. Han afskyede den kort. Han lukkede øjnene kort, ja, blinkede faktisk, og kom tilbage til virkeligheden igen.

Chris rettede lidt på sit helt sorte hår, der blev camoufleret af den dunkle del, af den mørkeste skov om natten. Eller; helt nat var det ikke, men det var aften, og nu skulle små børn ligge og sove, og voksne sad indenfor. Frygtede sikkert at dø ude på på åbne gader, eftersom der fandtes væsener som Chris. Fandtes væsener som vampyrer og djævle, og en masse andre væsener.
Chris pjuskede lidt op i sit hår; lidt anstændig måtte man da godt se ud, når man nu skulle betragte en kvinde. Og dog, alligevel ikke så gammel, at han ville kalde hende en kvinde endnu. Men han var jo også selv 'bare' en dreng.
Han vidste godt, at hun var overnaturlig, især da hun brugte få sekunder på at komme fra det ene sted, og så hen til Chris. Han blev lidt forskrækket, og væltede bagover. Han kiggede op på hende, og rystede på hovedet. Konstaterede hun var kold. Han havde ikke lyst til at snakke med hende, og slet ikke, når hun var sådan der over for ham. En almindelig smule høflighed tog ingen skade af, kun selvoptagede, opblæste narrehatte, som kun talte koldt for at være sej, for ikke at blive såret, eller for at have sin stolthed i behold. "Måske er det nu, man skal spørge, hvad De laver herude?," sagde han koldt igen. Uden respekt, nægtede han selv at vise genrespekt. Der ville sikkert intet kunne ske, og dog, hvis man provokerede hinanden en del, ville man sikkert ende i slåskamp. Men hvem ville mon vinde?
Ja, det var ikke til at vide, da de begge var overnaturlige.