Alene - Reece

Tiden er; ca 20.15
Stedet er; De jeux - Legepladsen
Omgivelserne er; Få mennesker/væsner der så småt er på vej hjem
Vejret er; Tusmørke med frisk vind

Gyngen knirkede lidt som et skrig efter noget smørreolie da en pige på omkring de 15 år sad og gyngede meget svagt frem og tilbage. Hun sad alene og hendes blik var en smule tomt. Hun havde siddet der stort set hele dagen uden at lægge mærke til at der kom nogle og at der gik nogle. Hun vidste ikk hvorfor men hun havde bare siddet i en slags trance siden hun flyttede her ud.

Reece var netop nu i sin hvidhårede krop. (den du ser på avataret+tøjet) Hans blik gled katteagtigt rundt på folk. Inge havde set ham heller ikke pigen der sad på gyngen. Han sad oppe i et træ skjult inde bag den tykke krone på træet. usynlig for omverdenen selvom han selv kunne kiggede ud. Hans blik udstrålede kedsomhed. Ren kedsomhed der vidste sig at være noget der også påvirkede hans krop. udover den kedsomhed som han udstrålede var der ikke en eneste følelse i hans ansigt. Det gjorde det svært for folk at placere ham. Hans ansigt var så neutralt som noget ansigt overhovedet kunne blive. Han kedede sig. Skete der aldrig noget i Di Morga? Eller skulle man altid selv starte det sjove. Han kastede et blik rundt på legepladsen der nu var helt tom bortset fra pigen der sad på gyngen. isoleret fra omverdenen med et blik der viste at hun var langt væk fra jordens overflade. Reece rystede kort på hovedet og lod sig glide ned fra træet i en katteagtig bevægelse. Nu ville han være fuldt synlig for alle. Hvis der altså havde været andre end den pige der sad på gyngen. Endno engang mærkede han kedsomheden gribe fat om sit hjerte med hård hånd. Hvis han altså havde et hjerte.

Dixie havde heller ikk opdaget at nogen så på hende. Hun hverken sukkede eller sagde en eneste lyd. Man skulle tro at hun var en af de der levende døde som overtog verden i en af hendes bøger hun læste nogle gange. Man kunne næsten også selv komme i den samme trance som Dixiw bare af at se på hende sidde der på gyngen og gynge svag¨t frem og tilbage for sig selv. Men så skulle man også stå og bare stirre på hende i meget lang tid. Hendes lange blodrøde hår var faldet ned som et slør så man ikk rigtigt kunne se hendes blodrøde øjne særlig godt.

Reece begyndte at mærke kedsomheden gnave sig på og han stoppede op bag pigen. Han løftede hånden og greb fat i hendes nakkehår og hev hende brutalt bagud så hun faldt ned bagved gyngen. Reece håbede på lidt spænding. Han ville diskutere. Han ville snakke. Men ikke snakke sammen med en god ven der fik ham til at smile. Den slags dreng var han ikke. Hans kolde neutrale ansigt så ned på hende. Hvis hun prøvede på noget ville hun opdage at hun ikke kunne. Han lagde let hovedet på skrå mens han stod halvt bøjet ind over heende. Kedede sig. Nu måtte tøsen gerne vågne op af sin såkaldte trance.

Dixie spærrede sine øjne forskrækket og helt op da hun kunne mærke nogen tage fat i hendes nakkehår. "Woaargh!" udbrød hun da hun blev trykket tilbage og hun hamrede hårdt sit hoved og ryg ned i den halvfrosne jord. Hun lå bare stillet et øjeblik og prøvede at holde tårene væk. Så så hun op på drengen som bare stod der let foroverbøjet over hende som om at intet var sket. "Hey hvad tror du lige du har gang i!!?" råbte hun så højt til ham og lød ret rasende. Hun ville rejse sig op men det gjorde lidt for ondt i hendes ryg endnu. *Underligt. Min healing virker ikk* tænkte hun undrende et kort øjeblik. Det halv lange hår lå lidt om hende som en ring og lidt ind over hendes ansigt. "Er du syg i hovedet!? Er det måske din måde at sige 'Hej' på eller havd!?"

Reeces øjne strålede fortsat af neutralitet. Han lagde kort hovedet på skrå og kneb svagt øjnene sammen "Hva så Trance-Tøs?" Navnet dukkede blot op i hans hovedet. Og fra nu af ville tøsen ikke være andet end Trance-tøs i hans øjne. Når først han havde givet en pige et navn forblev hun det i hans øjne. Han lod hende snakke. Bla-bla-bla.. kunne hun ikke finde på noget andet end blot at brokke sig over at være landet på ryggen? værre kunne det sq da heller ikke være. Reeces neutrale kolde ansigt var umulig at læse. Ligenu ventede han kun på at hun ville rejse sig op.

Lidt efter fik hun så endelig rejst sig op. hun børste en smule jorde at sit tøj men bladende i hende hår kunne hun dog ikk få alle ud. Hun stod nu bare og stirrede på drengen. Så løftede hun sin ene hånd og svang den så hun fik givet ham en lussing. "Jeg hedder ikk Trance-Tøs!" hvislede hun irriteret og begyndte så at gå om på den anden side af gyngen for at få fat i sine sko. Hun rystede stadig en lille smule efter forkskrækkelsen. Da hun var kommet hen til sine sko strakte hun kort sin ryg for at få den sat ordenligt på plads og så samlede hun sine sko op.

Reece så roligt på hende.. Han reagerede hurtigt og greb hendes håndled inden hun ramte ham. "Nu gør du" sagde han neutralt. Ingen følelser var at spore. Piger forstod stadig ikke at lussinger ikke gjorde ondt på ikke-mennesker.. Det afhang af hvor stærke de var. Og denne pige var altså flere år yngre end ham. nej ikke bare flere år.. Han var flere tusinde år ældre end den ligegyldige tøs. Hvor kedelig nu havde han jo lige glædet sig og så var pigen jo bare et lille skvat der ikke kunne gøre noget som helst. Mest havde han lyst til at lære hende at man ikke skulle forsøge at tirre ham på den måde. At forsøge at slå ham blev straffet hårdt. Nåh ja og selvfølgelig havde han også lyst til at lære hende nogle manere. Men det blev lidt sværere eftersom han netop på ret så brutal vis havde hevet hende ned fra gyngen hvor hun så pint havde siddet og stirret tomt ud i luften.

Hun lavede en lille grimasse da det gjorde ret ondt da han holdt fast i ehndes håndled. "Så slip mig dog" Hun prøvede at vride sig fri hvilket ikk var særlig nemt og hvis heller ikk rigtigt lykkes. "Hvad vil du i det hele taget udover at brække mit håndled" spurgte hun han irriteret men man kunne godt høre på hende at hun havde ondt da hendes stemme rystede en lille smule. *Sikke dog et perfekt første indtryk af den her undsvage by med disse undsvge mennesker elelr væsner eller hvad de nu er* tænkte hun mens hun stadig prøvede at vride sig fri.

Han så på hende med sit kolde blik. Slap hendes håndled og strøg en hånd gennem sit hår. Trådte let et lille skridt bagud for at give hende mere plads. Han svarede ikke på hendes spørgsmål 'hvad er det du vil?' hvor typisk. Det var tit en ting mennesker plejede at sige. Og denne pige var altså ikke et menneske det kunne han tydeligt se på hendes aura. men alligevel måtte han indrømme at hendes væremåde virkede ret så menneskelig. Og kedelig. Reece lod blikket glide op og ned af hende. Studerede hende for at være sikker på at kunne huske ham uden nogen som helst problemer. "Sådan snakker man ikke Trance-Tøs det er uhøfligt" Hans stemme var kold og neutral. Det kunne vel meget vel pisse folk af. Den måde han sagde ting på så ligegyldigt og tomt. Mens andre fandt det tiltrækkende fandt andre ham irriterende. Skjorten han havde på fremhævede hans nærmest perfekte figur. Man kunne se at han var trænet. Men det var heller ikke overgjordt så han lignede heller ikke en muskuløs sushi. Et kort suk undslap hans læber.

Hun trådte hurtigt et skridt tilbage og så bare på ham med sine blodrøde oglidt skræmte øjne. Hun vidste ikk hvad hun skulle sige eller om hun overhoved skulle sige noget. Hun kom nemlig altid til at sige noget forkert. 'Tag dig lige sammen og hvis at du er lavet af andet end engleblod!' havde både hendes rigtige forældre og hendes pleje forældre sagt til hende så utallige mange gange men hun var som hun var og det ville hun ikk gøre om på. Hun gned lidt sit håndled og så ned i jorden så hendes pandehår lagde en skygge om hendes øjne. Pludselig ændrede hendes aura sig så. Den blev mere kraftig og kold. "Du skal ikk kalde mig Trance-tøs" sagde hun så med en kold og lidt svag stemme. Da hun så så op var hendes ellers klare og følelsesfyldte røde øjne blevet halv tomme.

Reece stod i en afslappet stilling. Han havde ikke brug for at stå anstrengt på nogen måde. Han var altid klar ligegyldigt om det var nat eller dag. Hans øjne var fortsat fulde af kulde og rolighed. Han lagde kort hovedet på skrå og studerede hende. De skræmte øjne fik hendes aura til at krympe sig. Trance-tøsen måtte snart været nået til der hvor hun ikke gad mere. Helt ærligt sådan var det. Med hver eneste person der fandtes. Alle blev trætte af at blive kaldt noget. Eller blive tirret for den sags skyld. Men Reece blev blot stående med kulden og roligheden. Intet trængte igennem den aura der roligt slog rundt om ham og tavst udfordrede hende til kamp. Hvem var stærkest? Hvem var svagest? Han vidste allerede at hun var svag. Måske ikke i styrken men hendes Psyke var svag. Ligesom alle andre havde hun uden problemer ladet sig tirre. Endelig mærkede han ændringen komme og han ventede spændt men tavst på hvad der ville ske. Endelig andet end kedsomhed og stilhed. Pigens aura begyndte at slå vildt om hende. Men den trængte ikke ind i hans. Det kunne den ikke. Men auraerne slog let til hinanden som det ikke helt vidste hvad de skulle gøre. Trance-tøsens øjne havde også ændret sig. Tomt. Det klædte hendes 'kønne' ansigt. Endelig at være andet en en lille uskyldig pige der ikke kunne gøre noget som helst. Og nu.. ville katten snart slippe ud af buret.

Dixie stdo stadig bare stille og så..nej stirrede koldt og tomt på ham. Der kunne ikk findes nogen irritation i hende mere men kun en rolig og kold atitude. Hun kunne ikk rigtigt lide når dæmonen i hende slap fri og tog over men det skete jo alligevel så tit. Lidt efter stod hun bag ham stadig med ryggen til ham. "Nåeh er du nu blevet stum eller hvad?" sagde hun iskoldt og en del ligegyldigt. Hun stod helt afslappet og vidste intet tegn på skrækslagelse. "Hvad er det her i det hele taget for en undsvag og lam by" mumlede hun så og begyndte at gå ligefrem og hen mod det tykke hegn af høje træer. Hendes skridt var bløde men også næsten lydløse. Det røde hår flagrede efter hende som en slags flammer og de blodrøde øjne forblev bare en lille smule tomme.

Han lod roligt sit iskolde blik glide hen over hendes hår. det flagrede.. Som en kat fik han pludselig lyst til at gribe fat i det igen men han lod være. hans rolighed overskred langt hendes som selv for et menneske måtte virke overraskende. Hans rolighed og koldhed rakte til det uendelige. Og man kunne hverken se eller mærke på ham at han havde ændret sig et eneste øjeblik ved at hun pludselig stod og lignede en tom dukke. Skræmmende måske. Men han fandt det stadigvæk lidt svagt. Man skulle GØRE noget. Ikke bare stå og snakke. Som om det ville skræmme ham det mindste. "Ord er kedelige.. de er ikke nødvendige Trance-Tøs" sagde han med sin kolde stemme. Hans øjne blev langsomt mørkere. Mørkede og begyndte efterhånden at ligne to uendelige huller der udstrålede den største kulde der var set siden tidernes morgen. Hvad gjorde hun ham? stadigvæk intet. Hunhavde ikke presset ham til at forvandle sig. Han måtte se hvor stærk hun var. Reeces aura slog udfordrende om sig. Lokkede hende nærmere som en udfordrende tikkende bombe. "Det er en by.." svarede han kort selvom det havde lydt som om hun havde snakket med sig selv i stedet for med ham. Katteagtigt lod Reece sine øjne glide hen over hende. De var blevet smaragdgrønne - Katteøjne nærmest. De glimtede faretruende.. lyste. Et lille smil gled hen over hans perfektformede læber. Et smil der tilhørte en morder.

Dixie forsatte bare ved hans første ord men stoppede så roligt op da han sagde 'Det er en by'. Hun forstod det ikk helt og så sig så let over sin ene skulder. Hendes blodrøde øjne var stadig en smule tomme og kolde og man skulle ikk tro at de tilhørt hverken en engel eller en dæmon men mere måske en vampyrs. Hendes blik var dog spørgende og der var ingen distution om at hun var lidt forvirret. "Og det skal betyde..?" lød hendes kolde men samtidig også blide stemme. Hendes hår flagrede nu en smule mere vildt men ikk meget. Hun vendte sig roligt helt om mod ham. Hendes blik mødtes med hans og et mindre gys gik gennem hende uden at hun selv vidste det. Hun stod nu bare stille og afslappet med en ret stort afstand fra ham.