CHEERS! (Trey)

Rungende musik, fyldte de ellers så tomme gader og lod en næsten elektrisk følelse hvile i natteluften. Selv blokkene der lå længst væk, nød godt af de rytmiske melodier, der spandt sig vej igennem natten og ind i folks sind. Der var næsten noget hypnotisk over, måden musikken kunne skifte fra reggae til klassiske Bach sonater; uden videre tøven eller protest. Hvem ville nogensinde have troet Salles de Banquets, kunne finde på at spille noget i nærheden af klassiskmusik? Højtsandsynligt ingen. Stedet var jo trodsalt, mest velkendt som de unges fristed. Men i aften var Salles de Banquet, fristedet for en ung pige; med en meget gammel sjæl.

Diskoteket var proppet til det maximale, folk kunne ikke undgå at støde ind i hinanden. De fleste prøvede af al beherskelse, ikke at virke alt for ivrige, når de nu af og til bumpede ind i en ukendt person. Det sidste de ville, var jo at virke desperate. Det fascinerede hende, at se endnu et mærkværdigt lille ritual, blive udvekslet, imellem diverse mennesker omkring hende.
Alt lige fra de høflige undskyldninger, der senere blev erstattet af drinks, der skulle bevise at man skam ’virkelig var ked af det’ og at man selvfølgelig ikke bare ville drikke en underbordet. For til slut at tage sin erobring med hjem.

Ja, alt dette, blev anset som et kulturchok, for den ny-tilflyttede Francesca Cervantés. Hun havde ikke trådt en fod i Di Morga i flere årtier og med den vaklende krigstilstand der var kommet; havde det kun forstærket hende i at blive væk. Men nu var hun så vendt tilbage, tilbage til det sted hvor hendes ’liv’ startede.
Hun lod en rolig hånd strejfe det lysebrune hår, mens hun iagttog de mange dansende mennesker, aldrig havde hun nogensinde set mennesker, vampyrer, dæmoner og diverse andre væsner: samles i ét sted, uden blodudgydelse. Selvfølgelig vidste hun, de fleste vampyrer dansede med menneskene, udelukkende for at kunne drikke af dem senere. Men hun fandt det stadig mærkværdigt, som om hun afventede, at der skulle udbryde tumult hvert sekund nu.

Francesca rystede med et let smil, på hovedet af sin tankestrøm, hun havde været iblandt vampyrer alt, alt for længe. Hun havde næsten glemt at, ikke alt havde et underligende motiv og at race adskillelsen lå fortiden til. Hun valgte derfor at tage imod et glasvin og skåle med den nærmeste fremmed, med et venligt smil markeret på de ellers så skarpe kindben. Som en hyldest til de nyere tider.
Hun drak glasset færdigt, sneg sig hurtigt udenom en dans, før hun skyndte sig tilbage på sin plads ved baren. Hun gjorde tegn til bartenderen, om at hun ville bestille og bestilte et glas af deres fineste blod. Hvorefter hun roligt sippede til det, mens hun så ud imod den store menneskemængde. Et tilfredst smil, gled henover hendes ansigt. Festen var hendes velkomst værd.

Det var sjældent at Trey forlod sin blog, men han var træt af hele verden i disse dage. Han havde brug for at komme ud, drikke sig i hegnet, tage stoffer, have sex med tilfældige gamle og unge piger og bare for alt i verden glemme hvor fucked up hele verden var. Han sad på en bænk udenfor diskoteket med en vodka flaske i hånden som han havde tømt halvdelen af. Han var ikke typen der drak særligt ofte, så når han endeligt gjorde slog det hårdt og det var også tydeligt at se på ham at han ikke var helt på toppen, han var fuld og sad og betragtede de mange unge piger der var på vej ind eller ud fra diskoteket med et grådigt blik.

Han havde aldrig været derinde, høj musik var ikke lige ham og der var så mange grimme mennesker han ikke ønskede at omgåes. Man kunne rolige sige at Trey var typen der var overfladisk, med mindre han skulle holde folk ud dag ud og dag ind, ligesom de piger der boede hjemme i hans hule, så var han faktisk ligeglade med om pigerne var søde eller kæmpe store idioter,så længe de havde en sexet krop han kunne kigge på. Det var ikke fordi han altid var sådan, hans ædrue selv var sikkert en del flinkere end hans fulde selv var. Men han havde brug for at være fuld, han havde brug for at glemme hele den latterlige verden han lavede i, alt gik galt for ham for tiden og han var så ligeglad med alt, han ville bare gerne glemme alt og alle omkring ham og han forstod nu for første gang hvorfor den helveds engel til Dean var så fucked up på stoffer. Trey havde aldrig taget stoffer, men han sad da lige nu og kiggede på en lille pose med hvidt pulver han havde købt. Han var ikke sikker på at hverken vodka eller nakotika var særligt sundt for hans krop som ellers kun levede af blod, men lige nu.. Var han faktisk skide ligeglad.

Med et halvtomt glas svingende imellem de lange klaverfingre , så hun kedsommeligt over imod DJ'en. Han virkede på sin vis til at være i en form for trance, øjne lukket og hovedet svingende fra side til side, alt i mens han roligt skrue volumen højere og højere op. Selv om musikken ikke ligefrem var dårlig, irriterede den stigende volume, hendes til tider sensitive ører. Hun valgte derfor at dulme sine overaktive sanser, med det eneste der rigtig beroligede hendes ellers så døde krop.

Med lette bevægelser hoppede Francesca over bardisken og begyndte at åbne diverse kabiner, i søgen efter et bestemt mærkat. Efter et par sekund fandt, hun hurtigt frem til det hun ville og med et næsten hoverende smil, trak hun tre aflange vinflasker med bodorød væske frem. Scenen kunne næsten se komisk ud, da hun valsede væk fra disken med et tilfredst smil. Hun så sig hurtigt rundt og besluttede sig for at diskoteket var alt for proppet til hendes smag. Selv om det var hendes fest, orkede hun ikke at skulle holde den falske facade op over for de om vandrende tag selv buffeter.

Hun valgte i stedet at det var på tide at få noget frisk luft, for så måske at vende tilbage og gøre krav på din mange pulserende hjemkomst gaver.
Da Francesca endelig kom ud af diskoteket, tog hun en dyb indånding og drejede kort rundt om sig selv med et stort smil. Hvis folk ikke vidste bedre ville de sikkert tro hun var stang stiv, på grund af sin mærkværdige opførsel. Men det var ikke til at beskrive, den følelse af ro og nærvær der faldt over hende, hvergang hun stod under den mørke stjernebeklædte himmel. Tanken om at blive opslugt af nattens mørke, ja, for en stund bare være usynlig; tiltalte hende i en skræmmende grad.

Med et næsten leende smil, rystede hun tankerne væk, før hun begyndte at kigge efter en siddeplads. Hendes blik faldt på en bænk, der allerede var 'occupied' af en anden, men det stoppede hende næppe fra at udse sig den. Francesca gik med rolig skridt hen til bænken, hvorefter hun dumpede ned på den halvdel der var ubesat. De raslende flasker, havde sikkert allerede afsløret hende før hun satte sig, men hun tog sig ikke af det. I stedet satte hun to af flaskerne ned og gav sig til at åbne den tredje. Før hun tog sin første slurk, rettede hun sit blik imod manden hun måske havde forstyrret.

"Har de noget imod at jeg sidder her?"

Francesca's stemme var venlig, undrende men bar dog også på en prøvende undertone. Hun fjernede ikke sine ravgulde-øjne fra ham, men så ham i stedet an, med hovedet sat let på skrå.

Trey kiggede kort op da han hørte et par piger stå og grine et stykke væk, han overvejede et øjeblik at rejse sig op og gå over til dem, bare for at lave noget andet end at sidde på den slidte bænk med vodka flasken som sin eneste ven, men han orkede det simpelthen ikke, det var som om han psyksisk var fuldstændig drænet for energi og som kunne han ikke finde hoved eller hale i noget som helst. Men det var dog rart at komme lidt væk fra hvor ha boede, bare se nogle andre mennesker eller væsner i det hele taget. bare fornemme den friske luft uden hele tiden at skulle tage stillinger til problemer og løsninger i det hele taget. Bare være sig selv og være i sin ret til at være egoistisk.

Ha tog en tår af sin vodka imens han betragtede en ung pige der gik over imod ham, han kunne fornemme at hun var vampyr, han kunne lugte blodet og se det på hele hendes udstråling. Hun var køn, meget køn faktisk. Ikke at trey helt var klar over om hun faktisk var det i virkeligheden eller om det blot var alkoholen der gjorde hende køn. Men lige nu ragede det ham egentligt heller ikke, han var ligeglad, ligeglad med alt. Ikke mindst sig selv:"Ja" sagde Trey i et halvt grin imens han let rystede på hovedet som ville han hentyde til at han da egentligt var ret så ligeglad. Han tog endnu en tår af vodkaen og skulede så let til hende, han kunne ikke helt lade være med at betragte hende:"Dele?" sagde han og rakte vodkaen over imod hende. Det lignede ikke ham ligefrem at være noget der mindede om gæstfri, men lige nu, når alt alligevel var ligemget, så kunne han vel også godt undvære et par tåre af den glasklare væske.

Hun pustede til det lange lysebrune pandehår, der faldt hende for øjne, og lod et tænkende smil bredes på sine læber. Hun kunne dufte den racemæssig lighed imellem dem, men kunne til gengæld ikke sætte fingeren på hvilken klan han tilhørte.
Hun tog den aflange flaske med det bodorøde indhold og satte den til læberne. Efter et par sip, rettede hun atter sit blik imod ham, et næsten venskabeligt smil kom over hendes læber, alt i mens hun rakte sin egen flaske ud, som for at slå en byttehandel af.

"Noget for noget?"

Handlingen der var i gang med at udspille sig, var ikke just normal. Francesca delte sjældent blod med andre, selv fra barnsben af, da hendes mor plejede at tvinge hende til at dele med sin tvillingbror; var det praktisktalt umuligt. Hun var skam en gavmild person, det var der ikke tvivl om, men når det kom til den væske der styrkede hendes krop og evner. Ja, så kunne hun være aldeles egoistisk.
Men af en eller anden impulsiv grund var hun godt i gang med at gøre det, og det var de dyre sager hun rakte ham. Måske var det fordi hun havde 3 flasker, eller måske var det fordi hun var i et rigtig godt humør, uanset hvad det var, havde hun intet imod at tilbyde ham hele flasken, hvis det skulle være.

Hun kunne ikke lade vær med at le, i det hendes blik faldt på nogle piger der iagttog manden hun sad vedsiden af. Deres blikke var fæstnet på ham, som var de sultne gribbe. Med en lille komisk bevægelse, pegede hun til deres overraskelse på dem og lænte sig ind imod ham.

"Jeg tror du har nogle fans."

Trey grinede let til hende da hun sagde noget for noget og han strøg let sit sorte strithår tilbage imens han kiggede sig kort omkring:"Jamen så skål for et fucked up latterligt liv" sagde han med et lille grin og rystede kort på hovedet inden han tog en slurk af hendes flaske. Det var sjæældent han drak fra andet end skønne kvindekroppe, men lige nu var livet så latterligt og alt i verden var så langt ude at det kunne være ret så ligemeget. Han lænede sig stille tilbage på bænken imens han gav hende flasken tilbage, han elskede blod, men lige nu var det alkohol, vodka og bare noget der i det hele taget kunne dræbe hans indre tanker der tiltrak ham.

Trey kiggede op imens han kiggede over imod de unge piger der betragtede ham, han vidste skam godt de fleste piger i byen kendte ham. Nogle få fra noget dårligt, resten var bare nysgerrige. Nysgerrige over hans verden og over den mystiske personlighed han nu engang havde. For selvom han elskede kvinder, deres kroppe, deres duft, deres former... og ja alt det der hørte med, så var han kræsen og det var bestemt ikke alle piger han gad røre så meget som med en ildtang, og det gjorde ham uopnåelig for nogle, og derved også meget attraktiv:"De må vente" smilede han flabet og lagde let armen bag hende på ryglænet af bænken som en flabet gæstus:"Jeg sidder jo lige og hygger mig med en smuk pige" smilede han i hans fulskab, det var tydeligt at han ikke var helt på toppen, ihvertfald i forhold til det at være ædru og det ikke at være.

Et næsten drilsk udtryk brød frem i hendes ellers så rolige blik og det var rettet direkte imod pigerne. De mørke katte-lignende pupiller, blev smalle og næsten rovdyrs-agtige, i det hun med en mindre skjult håndbevægelse, tog kontrol over den nærmeste piges skygge.
Før hendes veninder kunne opdage hvad der var sket og hvordan, faldt pigen direkte igennem sin skygge og forsvandt. Med en mild latter, lod Francesca sine fingre gribe om vodka flasken, før hun vendte den på hovedet og lod den blanke væske glide ned af sin tunge.

"Skål! For ikke kun at have et fucked up liv, men samtidigt også at fucke andres op"

Hun smilte bredte og klingede sin flasken imod hans. Hun skuldrede kort over imod, de nu paniske piger, der ingen ide havde om hvor deres veninde var blevet af. Francesca kunne ikke lægge skjul på, den boostende effekt det havde på hendes humør. Det var små ting som disse, der fremviste hvor messed up hun i virkeligheden var. Hun havde altid været et godt eksempel på, at alt ikke var som det så ud; men på et helt andet og ekstremt niveau. Dog var dette kun overfladen af den blanke facade, hvad der lå bag kunne tit selv forvirre og frustrere hende.

Da han slyngede armen om bænkens ryglæne og dermed også om hende, kunne hun ikke undertrykke et sarkastisk smil. I det hun lod sit blik glide henover hans ansigt, gik det op for hende at han faktisk så godt ud. Men tanken blev erstattet af en stærk men flygtig fornemmelse, hun holdt kort hans blik fast, som for at være på den sikre side af sin intuition. Noget sagde hende at, selv om han var ret køn og rimelig fuld, ja, så var der noget mere, noget stærkere der lå bag hans fine maske. Men med så mange af hendes fornemmelser, valgte hun bare at slå det ud af hovedet og svinge sine ben op på bænkens armlæne, så hun sad med hovedet imod hans skulder.

"Francesca Morellí."

Hun sagde sit navn uden videre præsentation og med et stilfærdigt smil. Selv om hendes familie var velkendt imellem de højere vampyrkredse, havde der ikke været nogen forskelsbehandling imellem hende og andre vampyrer og af den grund vidste hun at sit efternavn ikke ville kunne vække den store opsigt. Hendes blik faldt roligt på manden, alt imens hun afventede hans slukørede svar.