Skovens stilhed

Helena kom gående. hun havde en smuk hvid kimono på. hun elskede at gå rundt på denne tid af dagen. hun gik hen til et sted hvor hun vidste der var liljer. hun havde en kurv med. hun begyndte at plukke liljerne og andre blomster og lagde dem i sin kurv. hun tænkte på sin fortid. hun havde været ud af en fin familie, men havde gjort oprør mod sin meget dømmende far, som mente kvinder intet kunne. så helena var stukket af, for at blive designer og forfatter. men hun gik alligevel i sin gamle kimono, da den var af det reneste silke. hun så kort mod himlen og smilede. Men hun havde på fornemmelsen at der var en i nærheden. Hun havde en kniv ved sit lår, som var bundet fast så hun kunne tage kniven hvis nogen nu ville angribe hende.

Dominik gik som altid i sine egne tanker, det var godt år man var alene og bare kunne gå uden at tænke over det store. Hans øjne var svagt lukkede i, og de brune øjne var så smukke at man næsten ligefrem blev forelsket i dem. Det var en af de mange ting ved ham, som han selv elskede. Da det var så meget letter at finde et bytte, uden at høre på alt det skrig og alt andet.
Han gik bare rundt og tænkte på alt mellem himmel og jord, der var ikke noget særligt som var i hans hoved. Det var som om alle hans tanker bare fløj rundt inde i hans hoved, når han endelig var alene og bare kunne tænke som han selv ville.
Hans tanker stoppede hurtigt op, og blev som sten inde i hans hoved. Hans næse var begynd at fange en fært, sød duft af kvinde og blodet i hendes krop. Det var de to dufte som han bedst kunne lide, og kunne slå alt ud af hovedet bare for at lugte til dem.
Hans skridt var elegante, mens han bevægede sig ellers så lydløst mod duften. Det gik ikke længe før han fik øje på kvinde et stykke væk "godaften" sagde han med en dyb elegant mandelig stemme.

"Godaften Sir, hvad laver De ude på denne tid" sagde hun og rev sig på sin kniv. hun tog sit lommetørklæde og lagde det mod såret i sin håndflade. "Lille klodsede mig" grinede Helena. hun nejede elegant for ham, da hun var godt opdraget. "Mit navn er Helena Elisabeth Heart" præsenterede hun sig. lidt blod dryppede ned på hendes sne hvide kimono

Dominik var en af dem som altid havde brudt sig om den fine måde at snakke på, han var ikke en af dem som var dus med nogen som han bare sådan havde mødt. Så når hun også snakkede på den fine måde, blev han et eller andet sted glad over det. Hvis man kunne kalde det for det? måske mere lettet? .. "jeg.. går bare en lille tur.." sagde han og duften af blod kom lige imod ham, som sød musik i hans øre. Han gik bare helt tæt på hende, så han bare var en meter fra hende "det er farligt.. at skære sig" sagde han mens han så efter såret "mit navn er Dominik John Walker.. det er en fornøjelse at møde dem frøken Heart" sagde han, og nok var en vampyr og hadet alle andre væsner og endda mennesker end hans egen race.. men han var stadig opdraget til at være høflig, og det var bestemt noget han havde tænkt sig at holde sig til.

bare kald mig Moka, det gør mine venner haha" sagde hun og gik bag et træ og skiftede om et en skoleuniform. hun kom frem igen og lagde sin kimono i sin kurv. "Det er en vinuderlig aften" sagde hun og slikkede kort blodet af sin hånd.

Dominik så bare efter hende med et hævet øjebryn, det var ikke ligefrem normalt at skifte tøj i en skov og slet ikke normalt for ham. Han var jo en meget fin vampyr, og synes derfor man skulle opføre sig ordenligt når man var blandt andre. Så han stirrede bare på hende med et underligt blik, når hun kom tilbage fra træet "tja.. den er okay" sagde han og viste ikke hvad han ellers skulle sige

en gang var det dagen jeg kunne lide, men natten er så meget smukkere, " sagde hun. "og undskyld jeg bare skiftede om, men jeg kan ikke helt styre mig, når jeg kan lufte blod" sagde hun. hun tog en bandage i sin taske af gammel vane, og forbandt sin hånd