is there something in the shadows ~ Adrian

sted: Parc d'attractions
tid:lige omkring solnedgang.
vejr: solrigt men efterårs mørkt (så solrigt som det kan være ved solnedgang)
omgivelser: forforladen ting nogle genkendelige andre ikke.
påklædning: flade sko, en sort jakke og et halstørklæde med sort-hvid tren. lidt løse siddende bukser.

lyden af forvirret skridt, der temmelig aggressivt ramt jorden. de flade sko hjalp ham ikke, han var ikke van til dem på samme måde som han var med de høje. solen var endnu ikke helt gået ned, black så rundt i det svar lys. den forladte forlystelsespark, hvordan var han endt her? det kunne vil også være lige meget nu var han jo her. han satte sig på en bænk og sad bare og forsøgt og tænke. åh gud hvorfor var han gået hjemme her på den her tid af dagen. han tog sig til hovedet, og et dybt suk fandt vej hele vejen nede fra maven af og kom ud over hans læber. han strakte sig og faldt til ro. han rode rundt i sin ene lomme for at finde noget at få tiden til at gå med. han sukkede igen og fandt sine nøgler frem. en hjem til ham selv, en hjem til Lucas, selvom han aldrig ville komme til at bruge den. en til et eller andet han ikke kunne huske hvad var. endnu en gang måtte han altså finde sig i at hans eller gode hukommelse fejlede ham. det kunne nu ellers være ret og vide hvad en var til. Black rejste sig fra bænken, og begyndte og gå, de aggressive skridt forsætte. det var ikke nogen han selv kunne gøre for, det var bare en følelse af at han ikke var alene, der fik ham til at gå på den måde. Black bevægede sig ind imellem der falde færdige forlystelser. han ville sagtens kunne huske hvordan stedet så ud når han kom hjem. det her sted ville give det pærfækt blide af en gyser film. Black stoppede og så rundt. skyggerne var begyndt og falde på og han rystede svagt ved tanken om. bare lad som ingen ting, det er bare noget du biller dig selv ind, men Blacks stille bøn til sit urolige jeg hjalp kun en lille smule. "fandens også ups" han slog en hånd op foran munden han havde lovet sig selv han ikke ville bruge det ord. "for helvede også" endnu en gang måtte han slog hånden for munden, også det ord havde han lovet han ikke ville bruge. han tog en dyb indånding og hold vejret lidt, "for søren også? " prøvede han spørgende, selvom der ikke var nogen og spørger. ikke andre end ham selv forhåbentlig...

Adrian havde for kun et øjeblik siden stået og kigget ud af hans vindue mens han så solen glide ned bag ved de grålige bygninger over for hans lejelighed. Han gik ned af en ensom gade, en gade han sjældent begik, men man skulle selvfølgelig prøve noget nyt ind imellem. Han stoppede op ved en noget gammel forlystelsespark, den kunne være spændende at undersøge. Han havde sådan lyst til at drille en, bare for sjov. Lidt ondskabsfuld måtte man da gerne være ind imellem. Han forsvandt ind i skyggerne mellem to aflagte spisesteder og fik et skummelt smil på da forvirrede og aggrasive skridt nærmede sig. Play time. Han førte sin enen hånd frem for at få en skygge til at ligge på jorden og følge personen der kom gående. Adrian smuttede forsigtigt ud forbi muren og gik tæt presset op af muren. Han blev ved med at få skyggen til at følge ham og ind imellem få dem til at skifte vinkel, den smule sol der var gjorde at Adrian lige kunne klare at lege med skyggerne. Han skulle have lyst til det, men for meget sol gjorde også at han fik det dårligt. Så det var måske bedst bare at gå ud når der var en smule sol. Adrian forsvandt ned i en gyde og lo ondskabsfuldt, så det gav et ekko og lod noget uhyggeligt. Han ventede spændt på reaktionerne, det var altid sjovest at se reaktionerne.