Do not make a sound - Avery

Sted: Cathédrale - Domkirken.
Tid: En times tid efter solnedgang.
Omgivelser: Ikke en sjæl.
Vejr: Koldt, men klart.

Dampen, der omringede hans mund, var det eneste tegn på, at termometret ved kirkens indgang befandt sig omkring frysepunktet. Selvfølgelig var det ikke noget Aleksei lagde mærke til, men på sin vej til kirken havde han set mennesker skutte sig og haste videre til deres destinationer. Men nu var han her; kirkens hvide mur var så godt som klistret til hans ryg. Han havde ingen intentioner om at træde indenfor, selvom der ikke skulle særlig meget anstrengelse til, før låsen lå på jorden. Selvom han var et nattevæsen, afholdt det ham ikke fra at besøge kirken i tide og utide. Det bragte nogle minder frem, som han ellers var bange for at miste.

Der lød halv irriteret lyd fra hans strube, mens han fumlede efter cigaretpakken i skjortelommen. Ikke at røg havde nogen effekt på ham, men det holdt hans hænder beskæftiget, samt hans tanker, hvis han havde heldet med sig. Men selvfølgelig havde han ikke det, for han havde knapt taget det første sug, før hans tanker endnu engang befandt sig i et helt andet århundrede. Nu og da kunne man skimte trækninger i hans mundvige og andre gange skæve grimasser.

Da han smed skoddet på jorden, var hans sind tilbage i nutiden, og han så sig omkring. Kirken var der ikke noget specielt ved, så han bevægede sig i stedet ned mod gravstenene. Kirkegårde havde altid, af en uforklarlig grund, fascineret ham, og i sit menneskeliv havde han kunnet bruge adskillige timer på at vandre omkring stenene, læse og fantasere om deres liv. Men sådan var det desværre ikke mere. Fascinationen var der stadig, ja, men fantasien var borte som dug for solen. Efter sin forvandling var han blevet mere rationel, og det blev endnu værre som tiden gik.

Da han nogle minutter senere blev træt af gravstenene, som, ifølge ham, alle så ens ud, gik han op til kirkens indgang igen, hvor han lænede sig op af muren og tænkte på sit første besøg ved netop denne kirke. Dengang havde han opsøgt stedet på grund af dårlig samvittighed, men tiden satte jo spor, så menneskeliv betød ikke så forfærdelig meget for ham mere.