Så mødes vi igen bror (Bradley Jonathan)

Det var en meget tåge aften. Og på diskoteket sad det unge Spøglse Alexis White hun var komme her til, for at snakke med sin bror Bradley Jonathan og se om han var ked af det han hade gjrodt i mod hende. Selv om hun ikke trot at han ville anger det han havde gjorde om sin egen lsøster Alexis, men hun håbe at han gjorde det så hun kunne finde fred med dem igen selv om der kunne være sværet. Og ikke mange trot at en bror kunne være så ond mod en af sine egen søster

han skikkelse var at se på dansegulvet, mens han jagede og lod som om han elskede at danse med disse små varmblodet piger. han var allerede godt igang med en lillerødhåret tøs, som gned sig godt op af ham, hvilket han på trods af at være død ikke kunne holde fingrene fra. han trykkede hende ind mod sin krop og lod et kort sekund øjnene glide rundt, men lod dem blive på en speciel skikkelse, der var alt for bekendt, hans søster, men det var ikke Kendra så det måtte være, men det var umuligt. han rystede på hovede og førte den villige pige med hen til en mørk ende hvor han trykkede hende mod en mur og kyssede hende fra skulderen p langs halsen

Alexis gik over dansegulvet. Til sin bror " så er det godt bror lade pigen være lidt, jeg vil snakke med dig nu " sagdse Alexis hendes stemme lød en smule vred og kold. Hun greb fat i hans bluse og forsøget at trække ham med sig, hen til hendes bord hvor hun ville snakke med ham selv om det var længe siden. De sidste havde et hinanden den dag hvor han dræber hende foran, øjnen på Kendra og det havde hun aldrig tilgive ham for at Kendra skulle se. Hendes egen bror dræbe hendes tvillingesøster

han knurrede og så tilbage, men efter lidt tid, gav han slip på den tilfældige pige og før han gik, gav han hende et intimt kys og hviskede noget i hendes øre, noget som fik hende til at rødme og nikke. han blinkede til hende og lod sig føre hen til bordet "når hvad vil du så, sidst jeg så dig lå du død på gulvet og det passede mig nu adelses fint" han smilede koldt og ond til hende. det kunne godt være at Alexis var tilbage og måske var hun sur, men der var ingen fra den familie ud over Braldey selv, der kunne være mere skræmmende end nogen anden

" jeg vil bare forhinder. Dig i at gøre skade på den pige hun har så ung lige som jeg var, den dag du dræbet mig foran øjen på Kendra skamme du dig slet ikke. Over at dræber sin egen søster på dem måde og desuden hvad havde jeg endelig gjorde dig, siden du var så vred den dage da hun dræber mig. Og du skal ikke trot at jeg er bange for dig mere for du kan ikke skade mig mere nu, For jeg er skam død men er nu et spøglse " sagde Alexis

han klukkede og satte sig godt til rette "åhh skam dig, du ødelagge mit fest måltid, men jeg finder da også bare en anden" hviskede han og så på hende me iskolde øjne "om jeg skammer mig, søde søster, jeg var sulten og du var tilfældigvis lige i nærheden også kunne jeg også komme ud med alt jeg ville, for jeg var kort sagt så træt af dig og alt din glæde, dig som ødelagge alt for mig, fik kvinderne til at stoppe med at se mig, men du fattede ikk hvad du have gang i vel" spurte han og snerrede svagt, han bøjede sig hen mod hende "og jeg frygter heller ikke dig lillesøster, for måske kan jeg ikke skade dig, men jeg kan skade Kendra og ja hun er stærk, men jeg er stærkere" hviskede han i hendes øre, før han igen satte sig tilbage i stolen

" du rør ikke Kendra. Det er ikke hendes skyld jeg død det var din storebror og nu skal alle, ha at vide at du bare uden vider dræber den ene af sig minder søster. Fordi du syndes det var sjov og der siden var der Kendra som jeg helst, Ville bides af end dig dig dit morderiske bæst og du skal ikke lade den vrede. Gå ud over Kendra " sagde Alexis og så at hun gik sin menneskeform, tilbage og det kunne kun betyde at nogen krænke hendes grav. Nu kunne Bradley rør hende og skade hende når hun var i sin menneskeform,

han smilede og var hurtigt henne ved hende, greb hende og bankede hende ind i den første mur "pas på med hvad du siger, for jeg vil med glæde gøre det igen" hviskede han ind mod hendes hals, blidt lod han sine hugtænder glide op langs hendes hals "bare rolig, denne gang gør det ikk så ondt" han klukkede og pressede dem ind mod hendes hals, men uheldigvis var han så optaget af sin blodrus at han ikke ville opdage hvis hun havde taget et våben med sig

Alexis skreg. Selv om hun var død gjrode det ondt da hendes bror bed hende igen, hun trak en lille flaske med vivvand i " vis du ikke slippe mig så kome du til. Skade kære bror" gispe Alexis og lod nogen dråber rame hans arm, hun var ved at besvime da hun ikke kunne får luft hun sprælle en smule og. Hang så helt stille i hans greb flasken hun havde i hånden faldt ned på gulver,

han snerrede og pressede hende hårde ind mod væggen "lad hver med det" hviskede han og slap hende derefter "så svag du er, det har du altid været" hviskede han og rørte ved hendes kind med foden "jeg vil nyde at smage dig igen, ligesom dengang" hviskede han og bar hende op i sine arme, undlod at røre ved vandet. hvorefter han førte hende hen mod et tomt lokale. han smed hende på en sofa og var hurtigt over hende, han maste hendes ben sammen og tvang hendes hænder over hendes hoved. han snusede til hendes hals og blottede igen tænder

Alexis forsøget at. Komme fri men han var meget stærker end hende og kunne slet ikke, får ham væk så hun op gav det og lå bare stille " så få det overstå " sagde hun. Og sank en klump hun havde i halsen hun så hans øjne og hendes blotte, tænder det var det som hun altid ville huske og det sidste hun huske. Fra den dag hvor han dræber hende

han klukkede og så på hende "vil du slet ikke prøve at stoppe mig" spurte han blidt, hans øjne rummede kun morskab og let borede hans tænderne i hendes hals, men efter at havde drukket ganske lidt stoppede han og så på hende "stadig ikke prøve at stoppe mig" spurte og grinede

Alexis var en smule træt. Men gjorde forsøget på at skubbe ham væk selv om der ikke var let forsøger hun da i der mindste at kome fri af ham det var lige som sidste gang. Hvor Bradley endet med at dræber hende i deres barnedoms hjem, i London men hun var et spøglse men stadig væk ikke stærk nok til at. Stoppe ham i at bide hende

han slikkede sig rundt om halsen og rejste sig op, hvorefter han satte sig ved siden af hende og tog hendes føder op på sine lår, han fandt en smøg frem og tændte den "når jeg kan se du smager lige så godt som dengang" han smilede bredt og tog en dybt indånding af smøgen

" du er et bæst storebror. Men er trosalt min storebror selv om du slog mig ihjle den gang, men bror hvad sket der endlig den dag du dræber mig der eneste jeg rigtig. Kan huske var en underlig lyd og så kom du bare faren ud af den blå luft, og kaste sig over mere uden jeg endlig havde laver noget den dag. Kendra og jeg havde sidde og snakke da der skete " sagde Alexis

han sukkede og pustede røgen ud "jeg var forelsket i Elizabeth, pigen der boede så tæt på os og i langt tid gjorde vi bare som et hvert andet forelsket par gjorde" hviskede han og smilede overraskende ægte. han tog endnu et hiv af smøgen "men så kom du midt i det hele, mens vi var igang helt nøgne og det hele, vi havde planlagt at vi skulle gå in i udødeligheden sammen, efter at havde taget hendes møddom, men du kom og ødelagde det" hviskede han og klappede på hendes fødder "hun forsvandt og jeg så hende aldrig igen, det vidste sig at hun døde og da jeg fandt ud af dette, gik jeg amok, på det tidspunkt var jeg allerede vampyr og det var Kendra også, jeg kan huske jeg havde overhørt jer i at snakke om at hun skulle forvandle dig, men hun nåede det aldrig før jeg konfronterede dig med sandheden om Elizabeth" han sukkede og lukkede øjnene "vi kom op og slås, og jeg vår så sulten, før jeg vidste af det havde jeg bidt dig halsen og var allerede igang med at tømme dig" han så hende dybt i øjnene "men hvis du ikke var kommet den dag, var Elizabeth stadig i live og du ville være udødelig sammen med Kendra, så alt det her er din skyld" hvæsede han

" jeg huske der slet ikke kun. En underlige hylen lyd som kom ude fra haven jeg ville ha spurte dig, og du ikke ville se hvad det var men din dør var låst den dag, Så jeg gjorde ikke ander en at gå tilbage til Kendra og snakke med hende. Og det var smamen dag jeg så Elizabeth sammen med Ulrik tror jeg han hed. Dreng for enden af vores vej de stod og kysse jeg så det selv " sagde Alexis

han tog fat om hendes fod og knuste den "nej du gjorde ej, hun døde og det var din skyld!" hvæsede han og så på hende med kolde øjne "og lyden kom fra mig, jeg så hendes gravsten og jeg ville havde hævn, men nej du kunne forhelved ikke blive død" snerrede han og gav slip på hendes fod, før han smed smøgen og gemte ansigtet i hænderne

" bror hørt nu på mig. Hun er ikke død jeg så hende selv den dag sammen emd Ulrik det er sandt, Vil du ikke nok tro på mig vis det jeg siger at løjen så må du gøre som du vil med mig. Men vis der jeg siger er sandt komme du til at fortryde at, du var så ondt over for mig og den lyd komme ikke fra sig den kom var Ulrik. Bror forstå du er ikke Ulrik er varulv og der er Elizabeth også nu " sgde Alexis

han snerrede og knurrede for alvor "du ved ingenting, hun var min og kun min" snerrede og og lukkede øjnene "pas på med hvad du siger kære søster" hans øjne var retted mod hende og hvis man anså hans øjne for tidligere at være ond var det intet sammenlignet med nu, nu kunne man næsten se helved i hans øjne

" bror der sandt. Hvad jeg siger hun var kun ude på at gøre dig til varulv så de kunne styre, hele vores vej det for måtte de ha dig til at slog mig ihjle for at undgå at jeg advare dig. Men du ville ikke høre den dage du dræber mig jeg forsøget at, fortælle dig sandheden men da jeg lige var ved det gjrode du er helt af. Med mig uden af jeg kunne nå at siger mere " sagde Alexis og, så græde på ham hun viste at han altid ville tror hende det for lå hun bare stille. Hun ville ikke stanse ham mere

han så på hende og overraskede sig selv ved at trække hende og op ind til sig, han satte hende på sit skød og strøg hende ned langs kinden "for helved man" bandede han og tørrede hendes tåre væk "jeg kan ikke fatte at den....." hans ansigt blev hårdt, men efter lidt tid lagde han panden mod hendes skulder og rystede svagt

" jeg har et brev til dig fra hende. Det kom den dage hvor jeg død vis du havde få det før, var jeg ikke død den dag i dag " sagde Alexis og lag armen om sin bror. Hun kunne mørke at han ryste rigtig meget hun kunne godt forstå at, han havde det på dem måde nu efter så lange tid

han lagde armene om hende og så på hende med triste øjne "jeg troede hun elskede mig, jeg..." hviskede han og rystede for alvor kraftigt, hvilket var usandsyndeligt for ham, at reagere så kraftigt på noget, men tabet af Elizabeth havde ramt ham hårdt og endnu værre at få af vide at hun ikke engang elskede ham

" så så bror. Vis hun komme her til så snak med hende og vis hun siger det ikke passe, så lyver hun og du ved godt jeg ikke kan lyve for min familie " sagde Alexis. Og støj ham over hårt som hun en gang hhavde gjordet da de var små, da deres far havde være virkelig vred over noget og lod det gå ud over Bradley. Det havde Alexis og Kendra stille sig i vejen og tage de mange salg, for deres storebror som var blive så vredt at han og deres far var komme oppe og sloges.