mødet med lille mand - Luten

tid: kl 16
vejr: sne
sted: skoven
Omgivelser: få folk rundt omkring

Ren sad under et træ og så mod himlen. Han var lige kommet, og sad derfor og hvilede sine fødder. Hans sorte hår lagde ned af hans ryg, og hans sorte jakke var meget tæt lukket. Han lavede nogle snebolde, og kedet sig. Men hvad kunne han dog gøre, han kendte ingen, og han var jo en host. Selvom han hellere ville være andet, men det var svært når han hverken kunne læse eller skrive overhoved, så kunne han jo ikke blive andet end en host. Men han ville se om han kunne møde nogen folk, og måske få nogle venner

Luten gik rundt i skoven. I ført en varm jakke og støvler med hue og vanter samt en halstørkælde, han elskede når det havde snet det minde ham om hans tildliger barndom. Som en endlig helst ville glemme alt om fordi den var fuld af sorg og had, som gjorde hans live til et helvede

Ren fornemmede den unge dreng og trillede en sne boldt hen til ham. "Hey lille mand, hvad laver du dog ude i sådan et vejr her" sagde han venligt. Han børstede noget sne af sit hår. Han så på drengen, og smilede venligt. han skjulte sin dæmon form for ikke at skræmme drengen. "Mit navn er Ren Rose, hvad er dit" sagde han

" jeg heder Luten. og jeg var bare på vej hen til mit hjem som ligge lidt her fra inde i skoven " sagde Luten, og sammel sneboldten op og så på den sådan en. Havde han ikke set i lange tid fordi hans far aldrig lod ham komme ud af huset inde i byen, men hun hvor han bor her i skoven var han ude være eneste dag.

Vil du være med til en lille snebold kamp knægt, jeg lover jeg ikke kaster hårdt, vil helst ikke skade dig" sagde han venligt og rejste sig op. han børstede sneen af sig, Han kunne fornemme drengen var et menneske, og ren kendte godt sin egen styrke, så han vidste også hvor hårdt han skulle kaste. "Men kun hvis du selv vil, eller så kunne jeg da følge dig hjem" sagde han venligt og smilede blidt og charmerende

" nej det gøre ikke noget. Min søster siger jeg ikke må slog i sne jeg blive nemt syg af det, og de må godt fløge mig hjem jeg er lidt bange for at gå at dunkel stien hjem alene. Moka min søster sige at jeg skal passe på det leve varulv i skoven " sagde Luten,

Sikke en striks søster du har, alle drenge burde da lege i sne, og bruge deres energi, ellers har man jo meget krudt i røven" sagde han blidt. Han gik sammen med ham og så rundt, for at sikre sig ingen varulv var i nærheden. "Knægt, er din søster menneske ligesom du eller hvad er hun for en chick" sagde han

" Moka er en vampyr. Pg kan godt være ret strid til tide " sadge Luten og smielde ved tanken om, at hans søster havde banke deres far efter faren havde slog Luten. I ansigte og havde brække hans næse