Just my luck // Yazu

Forhelvede!!
Luke løb alt, hvad hans forfrosne ben kunne bære ham, men han nåede det ikke; han kom kun frem til pavillonen lige tids nok til at se bagenden af aftenens sidste tog forsvinde om et hjørne.
Pokkers! Hvad skulle han nu stille op? Der var langt hjem til hans lejlighed; det var dog en strækning, der var til at overkomme i hans ulveskikkelse, men det ville være for farligt for ham at vove sig op på gaderne. Selv ikke i mørket og skjult under et tykt lag pels ville han kunne være skjult for dem. De kendte til hans animagusskikkelse. De vidste, at de skulle være på udkig efter en hvid ulv.

Han bandede af sig selv. Han var iskold over hele kroppen og stadig lettere beruset efter aftenens bytur, men ikke nok til, at det påvirkede hans tankegang og bevægelser. Nej, hele verden virkede kun en lillebitte smule sløret, når han drejede for hovedet hurtigt. Værre var det ikke.
Det var snarere kulden, der var et problem. Det sneede udenfor, og snefnuggene sad stadig i hans sorte hår. Han gøs og slog armene om sig selv. Hvorfor havde han dog også i dag af alle dage valgt at begive sig udenfor uden en jakke på? Han bluse, den stribede med huller ved skuldrene, hjalp ikke just til med at holde ham varm.

Han kastede et blik omkring sig. Her var vist ingen hjælp at hente - alt, han kunne se, var hjemløse, der lå og sov oven på alle ristene, hvor varmen steg op fra... Et skævt smil hev i hans ene mundvig. De var et let bytte for rovdyr, var de. Og her tænkte han selvfølgelig på vampyrer.

Sneen lå som et tæppe ude i Terre's gader, hvilket bare gjorde det mere hyggeligt at begive sig udenfor, trods klokken var ved at være mange. Dette afskrækkede dog ikke denne mand, som kunne ses ude på gaden som en af de eneste personer, der var at se der ude. Mange undrede sig over hvad denne person dog lavede ude i sådan et vejr som dette, der var jo hundekoldt plus det sneede stadig. Hans blik gled rundt for at lede efter et potentielt bytte, men han havde efterhånden givet op, eftersom han ingen havde set i gaderne endnu. Han mistede nærmest håbet om at få noget at spise, men så var det han fik øje på et væsen som kom løbende ned mod metroen. Et skævt smil kom frem på hans læber * måske får jeg noget alligevel* sagde han og begyndte selv at gå ned mod metroen.

Han gik roligt ned af trapperne til metroen og så sig omkring. Det var som han havde regnet med, totalt tomt for mennesker, dog var der nogle hjemløse, men de var alligevel ikke værd at sætte tænderne i, eftersom de fleste af dem sikkert var så sprittede. Et suk undslap hans læber inden han stillede sig ind i skyggerne, så man kun svagt kunne skimte ham, med mindre man havde et fantastisk godt syn, eftersom han havde en påklædning på, som gjorde det nemt for ham at falde i et med skyggerne. Han børstede langsomt sneen af hans sorte skjorte, som ikke var knappet helt sammen oppe for oven.

"Sikke en skam..." lød hans stemme. Den var dyb og lettere hæs. Han trådte ud af skyggerne og lod sine øjne falde på væsnet som umiddelbart var kommet for sent til sit tog. Hans øjne lyste svagt sin normale grønlige farve, hvilket ikke kunne afsløre han var vampyr, med mindre man virkelig kiggede efter. Hans hvide hud, det velplejede tandsæt, med de to skarpe hjørnetænder, som dog blev skjult bag de blegrøde læber. Man skulle have kendskab til hans race, før man kunne gætte sig frem til han var det han var.