Alone once more

Natten var stadig ung og for mange var den 'dagen' kun lige begyndt. Det vrimlede med nattens børn ude i gaderne på denne tid af døgnet, men det var dog ikke alle sammen som var ude for at jage, trods det sikkert ville være bedst for hans race. Han var en af de klogere af hans race, eftersom han havde tænkt på at få 'mad' hjemme fra så han ikke havde behov for at nedlægge et bytte ude i gaderne. I skyggerne af de store varehuse, som lå nede på havnen, gik en skikkelse. Man kunne intet andet se end de glødende øjne, hvilket afslørede hans race... Vampyr.

Et suk kom fra ham inden han trådte ud af skyggerne, hvilket afslørede hans meget fornemme påklædning, hvilket bestod af et mørkegråt jakkesæt, hvid skjorte, sort vest og et slips. Det var ikke fordi han skulle nogle steder denne nat, men det var bare sådan han godt kunne lide at gå klædt, men nu kunne det også have noget med at gøre at han var 'butler' for en dæmon, som boede ude i skoven.

Der var ikke ligefrem meget liv nede på havnen denne smukke aften, hvilket sikkert var derfor han havde søgt der ned... For at få frem fra byens larm og mange mennesker. Han sukkede kort inden han gik ud til kanten af havnen med et smil på læberne og så ned i vandet, som lå helt stille. Han lod kort en hånd glide gennem det lange sorte hår inden han rettede blikket op mod himlen " Hvorfor sne?" sagde han stille inden han rettede blikket ud mod havet.

Bare fødder kom trippende inde fra et af varehusene, en skikkelse så hvid som sneen kunne svagt skimtes. Hun så sig til begge sider, fir bane og så gik så helt ud af varehuset, kort efter kiggede hun op og enkelte snefnug landede på hendes ansigt et halvt smil kom til syne på hendes læber og for en kort stund lukkede hun sine øjne for at nyde dette.
Hun bar en hvid silkekjole, en kjole som mest af alt lignede en natkjole der gik hende til anklerne, den var en smugle slidt hvilket i grunden ikke var så underligt igen eftersom hun ikke ejede andet tøj.
Hendes hår hang løst og gik hende hele vejen ned til hendes lænd, det blev løftet en smugle hver gang en vind ramte det eller hun vendte sig hurtigt hvilket skete tit, fordi hun hele tiden havde travlt med at se alt hvad der var rundt om hende.
En tænkende mine kom frem på hendes ansigt som nogle af bådende minde hende og ting der egentlig for længst burde være glemt. Hun kom i tanke om de mænd der engang hade fundet hende og de få ting hun havde lært af dem. Der var andre slags væsner end hende, og mennesker gav mere energi end nogle af hendes tidligere måltider havde givet.
Hun løb ned af havnen, næsten lydløs, og de bare fødder lod hende på intet tidspunkt falde på trods af der var is og meget glat flere af de steder hvor hun løb.
Ved synet af en skikkel stansede hun op, lænede hovedet på skrå og betragtede den skikkelse der stod ved havnen et stykke fra hende. Hun listede sig tættere på, og så hvordan han betragtede havet dets skønhed og alligevel var han knap så fornøjet med vejret?
Ude af stand til at vide præcis hvordan man opførte sig blandt mennesker gik hun tættere på væsnet mens hendes mund arbejdede på at forme ord. Hun stoppede endnu engang, denne gang mere brat end før, hendes lugtesans fortalte hende at dette væsen ikke var et menneske, men noget der lignede et? Hun anede ikke hvilken slags væsen det var, og hvilken betydning havde det også?
Hun rystede svagt på hovedet og fortsatte mod dette væsen der nu havde vækket hendes interesse mere end før. Hun stod nu helt tæt på væsnet, om det havde opdaget hende eller ej vidste hun ikke ”Kan du ikke lide sne?” halvviskede hun. Hvis væsnet ikke havde mærket hendes tilstedeværelse ville det nok få et chok, eller måske ikke. Hun trådt under alle omstændigheder to hurtigt skridt tilbage, regnede med at dette væsen ville vende sig så hun kunne betragte det, så hun kunne finde ud af og det var farligt eller ej. Og om det overhovedet havde nogen betydning for hende om væsnet var det eller ikke.

Hans blik var fæstnet ud på havet, hvor der stadig var både som var på vej i land, inden stormen kom. Sneen gjorde nærmest hans lange sorte hår gråligt, eftersom sneen jo var hvis, men hans hårfarve kunne svagt skimtes under det lille lag sne. Igen rettede han blikket op mod himlen og mærkede hvordan snefnuggene landede på hans ansigt, hvilket fik et sne frem på hans blegrøde læber. Man kunne svagt skimte det velplejede tandsæt som tilhørte denne unge mand, som godt nok var meget ældre end han så ud til at være. Kort lod han sit ene ærme glide over ansigtet på sig selv, for at fjerne de snefnug som var landet på ham.

Hans smil forsvandt igen inden han med et mærkede en andens nærvær, men hvilket væsen det var havde han ingen anelse om, men der måtte være noget over det som ikke var 'normalt', eftersom hans øjne begyndte mere og mere at gløde. Enten var det aspara eller engel der var i dette væsen, hvilket gjorde ham underligt til mode. Da han hørte væsnets stemme sukkede han kort " Jeg er lidt ligeglad med det... Jeg kan ikke mærke kulden fra det alligevel" sagde han og rettede blikket mod den fremmede. En kvinde? Hvad lavede hun dog her ude på denne tid af natten og så alene? Da hun kom tættere på ham stod det nu klart for ham, hvordan hun kunne færdes alene i gaderne. Hendes aura afslørede hende.. Dæmonen i hende kunne ikke skjules, han var trods alt vandt til at færdes med en dæmon.

Da han vendte sig om undersøgte hun ham fra top til tå igen og igen. Hun havde mest af alt løst til at gå rundt om ham for at se helhede, men et eller andet sagde hende at hun ikke skulle, ikke lige nu. Det kunne mærkes på hende at hun ikke anede hvad han var, nok også at hun ikke anede hvad hun selv var. ”raaw” mumlede hun for at identificere ham, eller putte ham ind under en kategori skabt i hendes hoved. Hun var ikke dum, langt fra, hun lærte hurtigt kunne læse skrive og regne. Men hun var dog uvidende om andre væsner, og om hende selv, uvidende om civilisation, det hun vidste havde hun læst eller lært at de mænd der havde taget hende væk fra islandet. Hun havde lært en smugle om etikette i en bog men var ikke sikker på at det var nu hun skulle bruge det eller ikke. Hun så forvirret på ham, både fordi han var ligeglad med sneen men også fordi hun ikke anede om det var nu hun skulle præsentere sig selv eller ikke. Hendes mund bevægede sig og stressede efter at finde ud af at udtale de ord der allerede var i hende hoved, det var langt lettere at læse end at snakke! ”ahmm” forsøgte hun, for ikke at virke som om hun ikke kunne høre ham ” h… hvordan kan du være ligeglad bare fordi du ikke kan mærke kulden?” om det var fordi hun var skuffet over at han var ligeglad eller fordi hun ville vide hvornår man var ligeglad kunne ikke helt ses på hende. Hun kunne mærke kulden, helt ind til benet, og hun elskede det, det gjorde hende stærkere og hun følte sig bedre tilpas i kulden og sneen end hun gjorde når hun var i varmen.
Igen så hun tvivlsom og forvirret ud ide hun igen bøvlede med om det var nu hun skulle præsentere sig, og hun gav midlertidigt op på denne tanke, og fandt ud af at hun ville vente til han præsenterede sig, så ville hun jo nu nok gøre det på det rette tidspunkt også? hun nikkede kort, sammentyggende til sig selv om at dette nok var den rigtige beslutning hun var kommet med og lænede derefter hovedet let på skrå for endnu engang at betragte ham og vente på at han ville svare hende, hvis han vel og mærket ville svare hende?

Han så på hende med et forsigtigt smil på læberne, uden at blotte sine tænder i mod hende, for så ville han bare komme til at afsløre sig selv og det var jo ikke ligefrem det han var ude efter. Ikke endnu i hvert fald. Han hørte hendes ord og fnøs kort " Kære... Jeg er allerede død... Og jeg bor også ved en herre som kan lide kulden.. Så jeg er vandt til det" sagde han og rettede blikket mod hende. At hun ikke frøs var ham virkelig en gåde, eftersom hun jo trods alt havde bare fødder.

" Hvad laver en kvinde som dig selv her ude? og så alene?" sagde han med et smil inden han lod hans øjne udforske denne skabning foran ham. Ganske nydelig, faktisk nærmere smuk efter hans smag, men han havde sagt til sig selv han ikke skulle risikere noget med nogle kvinder og det havde han tænkt sig at holde, så længe han nu kunne holde til det, eftersom hans herre sikkert snart fik en eller anden tøs rendende... Så kunne han egentlig ikke se hvorfor han ikke selv måtte have en pige ved hans side.... Men sådan var det jo bare.

Han rettede igen blikket udover havet og sukkede kort " Snart fryser det hele til is... Og så bliver havnen kedelig... Kold og i sidste ende må jeres kære Scars sikkert nedlægge hans lille forretning... Sikke en skam... Han gør det ellers så godt den mand, men ak ja" sagde han kort og så sig over sin ene skulder " Hvad syntes du my lady? Er det ikke en skam at noget så smukt som havet snart bliver henlagt i et tykt lag is?" sagde han og smilte kort og rettede igen blikket ud mod havet.