No one, but the kill

Tid, sted, omgivelser, samt vejret vil blive beskrevet i indlægget.

Vejret havde ikke forbredret overhoved, siden at hun havde sat fod hen over Di Morgas grænser.
,,Lorte vejr'' mumlede hun stille, og hæv jakkens hætte tættere hen over hendes hoved, måske kunne hun ikke længere føle kulde på samme måde som almindelig mennesker kunne, men følelsen af at få sne ned af hendes ryg, var stadig lige ubehageligt, lige vådt som det var når man ikke var andet end et menneske. Vinden rev i det hår som der ikke var gemt væk inde under hætte, og kærtegnede hendes ansigt som det gled hen over det. Hvorfor at hun var blevet sendt her ud vidste hun ikke, og hun skulle nok sende en varm hilsen Scars vej, for at tvinge hende til at tage her ud, klokken tolv om natten uden at hun egentlig vidste hvad der skulle ske, hvem hun skulle møde, hvad mødet skulle være om, eller om der overhoved ville blive et møde. Måske var det bare en af de mange udfordringer som Alexander havde udsat hende for de sidste dages tid, rigtig brugt hende som stikkerent dreng, og nogen gange så skulle hun slet ikke noget. Der ende hun bare op, med at skulle stå i op til seks timer, før at hun turer vænne tilbage og sige at intet var sket - også havde han bare grint, idiot.

Hun sat hænderne dybere ned hendes lommer på yder jakken, den var ikke lukket lige som den hætte trøje hun havde inde under, som nærmest var lynet helt op til halsen. Noget hun altid havde lært, var at hun skulle være forbredt på det værste, og hvis hun ikke kunne nå hendes pistoler, så var det lidt svært at være forbredt.

De sorte speciel designet 9 millimeters pistoler, hang det sædvanlige sted, i hendes sider under arm hulen, to stks, man kunne jo aldrig være for forsigtig. Dette ville sige at kuglerne inde i den ene var sølv kugler, ens den anden var speciel fremstillede projektiler der var lavet af træ og formede lige som en pæl, bare i mindre udgave, dette ville ikke gøre den største skade, med mindre at hun fik et perfekt skud og ramte lige ind i hjertet på vampyrer, var det bare et genment menneske, eller anden form for væsen der kunne dræbes med lidt nemmere midler, var træ kuglerne og sølvkuglerne lige så effektive, som almindelige.

Hun sukkede kort, og lukkede øjnene, ingen mennesker overhoved, det var som om der ikke var andre end hende der eksisterede i dette øjeblik, og derfor tog hun sin tid til at nyde det.