Valentines day?

Omgivelser: En masse forskellige mennesker, og så er der dem der arbejder i restauranten
Sted: Bon appétit - Restaurant.
Tid: 18:23
Vejr: Udenfor er der klart vejr, og stadig en smule køligt.
Årstid: Februar, så der er vel stadig vinter?

Kærlighedens dag kaldte de den. Den dag hvor mange kvinders evige drømme blev opfyldt, og en dag med ekstremt meget sex. Ja, det var Valentins dag. Den ene dag på året, hvor man fejre kærligheden. En ret så sød ide, men der var nu også manges hjerter der blev knuste. Og for dem var der jo blot en bøtte is, og gamle tude, kliche film. Så dagen ville altid ende med en af de to ting. Selv havde Galadriel ikke tid til, at fejre denne dag. Da hun havde fået en vagt på arbejdet, men det gav hende glæde at se på de søde par der kom ind for at spise. Hun havde nu været der i et par timer, og var allerede ved at være udkørt. Sådan var det når man var på i to timer i træk. Det gjorde hende træt., og hun lænede sig op af disken ind til køkkenet. Første gang hun stod stille. Et dybt suk lød fra hende, og hun kiggede ned på det store ur. Var klokken ikke mere? Galadriel følte at hun havde været der i evigheder.

Hun strammede hendes hestehale, der gik helt ned til midten af ryggen. Selvom det var opsat var det meget langt og tykt. Det havde en karamel lignende farve, samtidig med at det stadig også var lidt brunligt. Det havde en god overgang. Hele hendes udseende skilte sig en del ud fra de flestes. Hun havde ikke det nyeste og mest moderne tøj. Hendes hår var pjusket og havde lidt retro over sig. Og så havde hun selvfølgelig en meget anderledes tøj smag. Det meste var købt i genbrug eller så var det arvet fra tidligere familie medlemmer. Noget var selvfølgelig også nyt. Dog kunne man ikke se det denne dag, fordi hun havde det traditionelle tjener tøj på. En hvid skjorte, sorte jeans, forklæde, og almindelig Converse.

Efter Galadriel havde stået og kigget ved disken i et par minutter, skulle hun tilbage til arbejdet. Hun havde heldigvis snart fri. Eller det ville sige om 2 timer, men det var bedre end ingenting. Hun gik hun i køkkenet og tog imod de tallerkener der skulle bringes ud. Hun delte de forskellige retter ud, med et stort smil. Da man for det meste fik drikkepenge, hvis man havde været sød og høflig. Og lønnen var jo ikke ret høj. Så det hele gjaldt om drikkepengene. Men det var ikke kun derfor, hun holdt nu også meget af at gøre deres gæster glade. Og specielt på en dag som denne. Der var næsten kun par inde på restauranten. Der var vel et par enkelte undtagelser, men ellers var der kun en masse ny forelskede par. Man kunne nærmest mærke det i luften. Selve restauranten var også pyntet op til Valentins dag. Der var fine lyserøde hjerter på bordene; som en form for pynt. Gammeldages lysestager og der var dækket op i de rødlige farver. Man måtte nok sige, at dette sted tog denne dag seriøst. Galadriel syntes det var meget hyggeligt, men også en smule overvurderet. Da hun ikke mente de behøvede, at ændre hele temaet for en enkelt aften. Men det så ud til at gæsterne nød det. Hvilket selvfølgelig også var det vigtigste. Dør klokken begyndte at dinge, da en person trådte ind af døren.

// er det her et åbent emne?? for så vil jeg gerne svare//

Klokkens ringen greb hendes opmærksomhed, og hun vendte hovedet mod døren. Ind kom den smukkeste mand, hun nogensinde havde set. Han porcelæns agtige ansigt, og hans ellers ret så standhaftige krop. Han virkede ikke til, at være en menneskelig skabning. Det var ikke så tit, at mennesker kunne være så smukke. Selvfølgelig kunne han vel være en undtagelse. Han havde sat sig ved et af de dekorerede borde, og han så ud til, at han ventede på en tjener. Der var det Galadriel kom ind i billedet, hun ville så gerne se denne person lidt tættere på. Siden hans ynde dragende fangede hendes opmærksomhed. Derfor hentede hun et menukort, og hendes lille notes blok til bestillinger. Hun gik med hurtige skridt hen imod hans bord, og sendte ham et høfligt smil da hun nåede hans bord. "Hej! Jeg er Galadriel og jeg skal være din tjener her i aften. Kan jeg hjælpe dig med noget?" spurgte hun med hendes blide stemme, og det var den normale betjenings sætning. Hun havde altid talt i en blid tone, og indimellem ret stille. Sådan havde hendes stemme altid været.

Galadriel rettede ryggen en smule, da hun stod og faldt sammen. Og så valgte hun, at kigge lidt nærmere på ham. På tæt afstand af ham, var han blot et endnu smukkere væsen. Der var ikke en fejl at spotte. Hun rakte ham menukortet, som hun nu altid skulle gøre; når hun betjenende gæster. Hun faldt dog lidt ind i sin egen verden, og glemte alt om tid og sted. Dog blev hun vækket fra sin trylleverden, og rystede kort på hovedet af sig selv. " Om forladelse" sagde hun, fordi hun ikke vidste om han havde sagt noget eller om han ikke havde. Men nu tog hun chancen og undskyldte. Galadriel fangede i et kort øjeblik hans blik, og hun sendte ham et sødt smil. Hun kiggede ned på det pyntede bord, og så om alt nu var i skønneste orden. Der manglede ikke noget, hvilket jo ikke var særlig godt.

"Næh, det har du nu ikke. Men du har et meget besynderligt udseende! Du ser ikke så menneskelig ud" svarede hun; uden den mindste anelse af skam. Nej, det var skam en ærlig sag. Hun skrev hans bestilling ned, og vendte om på hælene. Og begyndte at gå ned imod køkkenet igen. Hun hentede den grønne vinflaske, og satte en vin karaffel i som prop. Hun rystede på hovedet over herrens lidt specielle opførsel. Lidt arrogance, men nu var hun jo ikke her for at være hans ven. Blot for at betjene ham, for at få sin månedlige indkomst. Galadriel vendte tilbage til bordet, og satte vinen på bordet. Og stillede det skinnede vinglas foran herren. "Du må sige til, hvis du mangler noget" sagde hun høfligt og trippede tilbage ud i køkkenet. Her på restauranten var de nærmest som en familie. Alle holdt af hinanden, og Galadriel satte meget pris på at de havde ansat hende. Selv på de travleste dage fjollede de, og hjalp til så godt de nu kunne. Det var kun hendes chef der aldrig var tilstede i restauranten. Så de havde de plads til, at gøre som de ville. Han betalte blot for deres varer; og deres løn. Hun bevægede sig lidt efter musikken, imens hun samlede de brugte tallerkener og bestik sammen. Galadriel kiggede endnu engang på uret. Ikke ret lang tid tilbage før hun skiftede vagt og endelig kunne gå hjem. Hun sukkede let og spejdede ud over restauranten, for at se om der var nogle der manglede betjening. Der var et par der gerne ville have en regning, og hun gik hen imod bordet. Det var ikke så langt, fra den besynderlige herres bord. Hun gav dem regningen og tabte sin kuglepind på gulvet. Med et suk bukkede hun sig ned efter den. Og hendes ryg blev en smule blottet, fordi hendes t-shirt gled op. Da den var lidt kort i forvejen. Hun fik fat i kuglepinden og passerede hans bord.