In debt (Falentin)

Location: De Strip-Tease
Time: Omkring midnat
Weather: Sne daler langsomt fra en mørk himmel udenfor. Det er frysende koldt, og enhver drukkenbolt der vover at gå udenfor i dette vejr, vil fortryde det.
Surroundings: En del mennesker – unge og gamle. Størstedelen af disse er mænd, der nærmest alle har deres blikke fastlåst mod den scene-agtige platform i rummet. Tobaksrøgen hænger tungt i luften, og musikken lyder fra store højtalere, hvor bassen runger med en dyb og sensuel klang.

En finger lod hun glide omkring underlæben, for at få den smule læbestift af, som ikke havde ramt læberne helt perfekt. Derefter pressede hun disse sammen, for at fordele den røde farve, der snart tronede sig frem og dominerede det blege ansigt. De grøn-gyldne øjne var omkranset af en fast, sort farve, der endte i en spids. Håret lå krøllet over skulderne, i perfekte gyldne lokker, trods det snart ville blive mere rodet, når hun begyndte at køre hænderne gennem det, mens hun førte sig frem blandt de andre piger på scenen.
Serena Holden var kommet for sent på arbejdet, og havde, måtte gøre sig helt klar til ”opvisningen” ganske hurtigt. Tøjet var dog mere besværligt at få på end man skulle tro, og skoende var et nummer for små. Det var høje sorte stiletter, der satte mærker i det bløde gulv ”behind the scenes”, når man blot betrådte det med den helt rigtige vinkel. Tøjet – hvis man altså kunne kalde det dét – var rødt og sort. Simpelt og alligevel fandens forførende, når man så hvordan det satte sig mod kroppen, og stoppede lige det rigtige sted, hvor det ikke afslørede de sidste bidder af hende. Lingeri, i bedste kaliber – trods hun ikke ligefrem fandt sig særlig tilpas i det.
Alligevel måtte hun indrømme, da hun så sig i spejlet en sidste gang – at hun så godt ud. Sexet til det yderste, og for afslørende – men alligevel fordelagtig af ydre. Desuden var engleblodet i hendes årer, mindste ligeså tiltrækkende for mange af gæsterne i strip-klubben. Folk kunne forsøge, at læne sig tættere ind mod hende, når de lagde penge til hende – blot for at komme tæt nok på hendes blodårer, til muligvis at kunne sætte tænderne i hende.

Snart blev hun skubbet ud på scenen, af en af de hovedansvarlige. De andre piger stod længere fremme og gjorde sig til. Rørte ved deres kroppe, mens mænd ikke kunne få øjnene fra dem. Og dette var Serenas arbejde. At få folk til at kigge på hende, og give hende penge, for hendes skønhed. Det tog hende kun et split sekund at tage sig sammen… Derved gik hun hen mod sin plads, foran i lyset på scenen, netop da musikken skiftede. Hun tog fat op polen, der var placeret fra scenen og op mod loftet. Der gik ikke lang tid, før hun smækkede et lille, og ikke så uskyldigt smil om læberne, mens hun forsøgte at fange flere blikke end de andre piger. Lidt konkurrence måtte der da være.

En høj mredskuldre mand, kom hurtigt gående ned af gaden mod De Strip-Tease som lå for enden af den gade han gik på, det han ikke havde set var at en mand fulgte efter ham med et kamera, og idet manden gik ind af døren til De Strip-Tease tog manden med kameraret et billede, før han hurtigt forsvandt ud af syne.
Manden trådte roligt indenfor, og smed sin sorte frakke i gadaroben, før han kort rettede på den hvide t-shirt der tydligt viste hans veltrænede overkrop, udover den bar han et par grå lidt slidte men moderne bukser.

Hans lysebrune korte hår var som altid redt lidt til siden, med en lille smule voks, hans hud bar en lyse brune farve og havde ingen fejl overhovedt. De chokoladebrune øjne bar et chamerende blik, han gik roligt op til baren hvor han satte sig til rette på en barstol"Et glas med jeres bedste øl, og send regningen til mig"svarede han kort den unge bartender.
Denne mand var Falentin, som var en ung men yderst kendt model som ´var ved at være kendt i hele verden. Han betragtede de let pårklædte kvinder med et blik der ikke viste den store interrese, han var blot taget her hen for at slappe af efter en hård dag på jobbet.
an betragtede dog i længre tid den nye kvinde der kom ind på scenen, hun var kønner end de andre, men han væmmes ved det frygtilige job, det var nok derfor han aldrig kom her, han drak roligt af sin øl da den blev saveret og han lod så blikket vandre rundt på de mange liderlige mænd som sad tæt på scenen, og savlede over de let pårklædte kvinder.

Kroppens bevægelser fulgte rytmen af musikken, der var betonet af sensualitet. Serena fandt det direkte vammelt, men efter at have arbejdet i klubben i noget tid, vænnede hun sig nu til det. Det var nærmest musik lavet til dette job. Og lavet til de mange personer, der sad og stirrede med lyst i deres øjne, på de unge piger der alle var fra forskellige baggrunde, og repræsenterede forskellige former for det nogen kunne vove at kalde "skønhed". Serena kunne dog skæve til visse af disse unge kvinder - eller piger, som de måske nok nærmere var - der havde farvet deres hår, eller afbleget det. Implantater og andre plastikoperationer var brugt på nogle af disse. Serena nægtede at udsætte sin krop for sådan noget. Selvom det måske ville kunne give endnu flere penge, hvis hun oven i købet havde et stort brystparti. Alligevel formåede hendes tøj at skubbe op de rette steder, så illusionen af at være mere fyldig end hun egentlig var - blev tilfuldebragt.

Hun lod sig dreje rundt om polen, og glide ned af den. Alt imens musikken skiftede tempo, eller drejede over på en ny sekvens. Alligevel lod hun sig i et kort øjeblik distrahere med øjnene, da visse af kunderne begyndte at hviske sammen, og kaste blikke over deres skuldre. Der var ingen tvivl om, at en betydningsfuld person netop var gået ind ad døren. Derfor lod Serena også sit blik vandre mod vedkommende, mens hun forsøgte at bevare kontrollen over de høje stiletter, når hun flyttede blikket fra scenen.
Og dér sad han. En mand, som hun ikke kunne huske navnet på, men vis ansigt var på adskillige plakater og i mange blader i Di Morga. Trods hun kun kunne se ham i profil, så han utrolig godt ud... En model, med stor sandsynlighed, når man så de brede skuldre og den lysebrune hud. Serenas grønne øjne betragtede ham vurderende en gang imellem, når hun ikke lod sig distrahere af mænd der forsøgte at række hænderne op mod hende.
Det slog hende, at denne mand, kunne være endnu en mulighed for hende at slippe væk. Dén tanke fik hun hver gang en mand udviste rigdom, eller hvis han lovede hende guld og grønne skove. Selvfølgelig gik det aldrig godt. Hun foragtede sig selv for at synke så lavt, som at være en af de "guldgravere". Alligevel, var hun allerede foragtet af mange af sin slags, og derfor gjorde hun ikke meget for at holde sit ry ved lige. Indtil videre havde hun i det mindste ikke smidt alt tøjet i offentligheden...

Da en ældre herre rakte hånden op, for at få en lap-dance, greb Serena chancen, for at træde ned fra scenen. Alligevel gik hun nærmest forbi den ældre herre, som om han var luft - dog med ordene: "Jeg kommer tilbage om lidt."
Hun satte mod baren, og forsøgte at samle en undskyldning sammen i sit hoved. En undskyldning for at holde en pause så kort tid inde i arbejdstiden. "Undskyld, kan jeg få noget, at drikke. Jeg er forbandet tørstig." sagde hun så til bartenderen, da hun kun stod få meter fra den velhavende og veltrænede mand. Hun betragtede ham kortvarigt i sin øjenkrog, før hun bedte bartenderen om noget vand. Hun havde faktisk ikke råd til andet, med de få mønter hun havde samlet indtil videre.

Falentin lage tydligt mærke til de mange blikke han fik, fra folk omkring i rummet dog ignorere han dem let da han ikke orkede de, han tog en slurk af sin drink, og vendte blikket mod scenen igen hvor pigerne stadig dansede rundt for nærmest at sælge dem selv, han rystede svagt på hovdet af dem.
Dog fandt hans øjne den ene kvindes blik, hun betragtede ham i smug og det fik ham til at indse at han var for kendt til at kunne være her.

Han kørte let en hånd igennem håret, og lænede sig lidt mere tilbage så hans ryg hvilede mod barens kandt, han smilede dog let da kvinden kom gående forbi ham og bestilte et glas vand. Han betragtede hende let med et undrene blik*en så køn kvinde burdte ikke sælge sin krop sådan*tænkte han let og rystede dermed endnu engang på på hovdet.

Falentin smilede let"nå her er godt nok mange i aften"sagde han med en rolig dyb stemme med en tydlig fransk accent, der fik de fleste piger til at dåne endnu mere, hans chokoladebrune øjne så roligt på hende imens han tog endnu en tår af sin drink. Han vendte så blikket let væk fra hende og så stille op mod scenen, imens han blot afvendte at hun ville tage kontakt til ham, han burdte tilbyde en drink men regnede ikke med det var tilladt for ansatte at drike sprut så hvorfor spørger?

Netop da glasset med klart vand blev stilt foran hende, kunne hun ikke lade være med at smile en anelse, da hun hørte mandens dybe stemme. Accenten var tydelig fransk.
Selvfølgelig havde det virket. Måske var det let nok, at fange deres opmærksomhed, men det var det næste der var en udfordring. At bibeholde opmærksomheden. Hun strøj noget af sit hår tilbage med den ene hånd, og vendte igen blikket mod ham. Egentlig måtte hun indrømme, at han var endnu flottere tættere på. Tydeligvis gjorde han noget ud af sig selv, men med en krop som hans - var det jo også klart at man udnyttede det til sin fordel.

"Mhm," kom det så roligt fra hende, mens hun tog glasset op i sin ene hånd, "Man oplever sjældent en stille aften her." tilføjede hun dernæst, og fulgte hans blik i en kort stund. Én af pigerne, sendte hende et sigende blik, men Serena rystede blot diskret på hovedet, og tog en slurk af sit vand. Lige nu ville hun ønske at det var vodka. Alligevel, ville det ikke være godt hvis hun endte med at snuble over sine egne fødder, når hun arbejdede. Så betød pengene alligevel mere for hende.
Hun flyttede igen øjnene mod ham, netop da hun flyttede glasset fra sine læber, og satte det mod bordet igen.
"Du ser bekendt ud..." sagde hun så, men bed sig så kortvarig i læben, med et smil omkring sine læber: "Holder du tit til her?" Hun lagde hovedet en anelse på skrå, så håret faldt over mod den ene skulder. Hun vidste selvfølgelig, at det ikke var her hun kendte ham fra. Det var bare mere diskret end at afsløre, at hun vidste direkte hvem han var. Selvfølgelig kunne han blive mistænksom, men hun lød hudløst ærlig.

Falentin vendte let blikket mod hende, han smilede et skævt men chamerende smil der sad som malet fast til det kønne ansigt, hans øjne betragtede hende igen fuldkommen rolig. Han kunne ikke lade være med at overvejde hvad han enligt var kommet her ind for, men dog forsvandt tanken hurtigt da hun udpurgte ham, han satte glasset med øl fra sig før han kørte en hånd igennem det tykke hår.
Han trak tiden en smule ud før han svarde hende chamerende"nej jeg plejer ikke at befinde mig her, men du har nok set mig på plakater rundt omkring"svarede han hende roligt"jeg er model og vist nok en ret kendt efterhånden"tilføj han for at spore hende mere ind på det.
Han rakte så en stor men dog fin mandig hånd frem mod hende"navnet er Falentin May"sagde han let og da han nævnte sit navn sagde han det på flyende fransk da det var et fransk navn.
Han lagede hovdet let på skrå"og de er?"spurgte han så høffligt, nu måtte han vise sig som en gentelman for det var han blevet opdraget med, man skulle snakke pænt til kvinder, det havde hans mor fortalt ham et par gange som lille.

Han kom kort til at tænke på sit hjemland, og det gav ham blot et større smil samt et mere varmt blik, de brune øjne så igen på hende, han undre sig over hvordan hun kunne have tid til at snakke med ham når hun nu var på arbrejde.

Navnet passede fint, til den ide hun havde i sit hoved, om hvem han var. Ja, det lød bekendt nok til, at noget i hende nikkede genkendeligt. Jo, det var ham fra plakaterne. Ingen tvivl om det. Trods hun ikke var typen, der fulgte meget med i de berømtes liv, eller interesserede sig meget for det - var det pengene der tiltalte hende. Og hun kunne nærmest høre dem rasle ind, bare ved at høre denne mand tale til hende. Han måtte bestemt være velhavende.
"Der kan man bare se." sagde Serena dernæst og blottede den øverste tandrække i et let smil. Hendes kommentar lød en anelse fjoget, selvom hun også forsøgte at få noget beundring frem i blik,
"Så er det derfor, at samtlige mennesker ikke kan holde øjnene fra Dem." tilføjede hun, og nikkede kortvarigt mod et par personer, der sommetider skævede over mod dem.

Da Falentin rakte en hånd mod hende, og udtalte sit navn på fransk, kunne hun ikke lade være med at føle, at hun virkelig hørte til den laveste klasse i samfundet. Hun stod dér og lignede efter sin egen mening, mere en prostitueret end en stripper. Desuden havde hun ikke penge nok til at købe andet end vand, selvom hun sikkert heller ikke ville have købt alkohol på nuværende tidspunkt, hvis hun havde penge mellem hænderne. Så blev man nok fyret ganske hurtigt.
Hun tog hans hånd, og gav den et klem. Hans hud var varm, mod hendes. Menneskeblod. Det var sikkert dét han havde i årerne.
"Mit navn er Serena..." Sommetider brugte strippere dæk-navne, men hun havde ikke ændret sit, "Serena Holden." Hun fastholdt hans hånd i et sekund længere, end hun nok burde. Alligevel kunne hun bare ikke dy sig.
Da hun i næste sekund, slap hans hånd, fandt hun igen tilbage til sit glas,
"Rart at møde Dem Falentin." sagde hun dernæst, og løftede sit glas, som for at skåle med ham.

Falentin lo let, en blid dog dyb men chamerende latter som fik varmen mere fram i øjnene"ja det er grunden, de der er herinde er dog ikke de værste"svarede han roligt, fans gjorde mærklige ting for at snakke med ham, han følte sig som en magnet der tiltrak alle kvinder og det var til tider meget anstrengende, dog skulle han være glad for pressen ikke havde set ham gå her ind.

Falentin gav hendes hånd et let klem der dog fortalte lidt om hans styrke, selvom han kun var et menneske, han kunne tydligt mærke at hun holdt hans hånd lidt længre prøvede hun at forføre ham? der skulle en del til"sikke et kønt navn"svarede han helt roligt, men også meget høffligt som var en ren vane.

Hans øjne hvilede let på hende men han så dog lidt rundt igen, uden rigtigt at vide hvad han skulle sige til hende, dog vendte han smilende hovdet mod hende og løftede let sit glas"i lige måde"svarede han let, før han løftede glasset til hilsen før han tog en stor slurk og satte den roligt fra sig igen.

Selvom hendes intentioner måske ikke var helt reelle, kunne hun ikke lade være med, at få en fornemmelse af, at det måske ville være en større udfordring, at få Falentin til at bukke under, for hendes charme. Selv, var han umådelig charmerende. Det var ikke bare udseendet, men latteren der var dyb og varm - der virkelig fortalte hende, at han sikkert kunne få de piger han ville have. Mange kvinder ville sikkert også virke som magneter mod ham, når de kendte til ham, og så ham et sted som dette.

"Det må være svært, at håndtere sommetider." sagde hun dernæst, da han snakkede om hans fans. Hun så kortvarigt rundt i lokalet, men heldigvis, var mange mere optagede af at se de letpåklædte damer på scenen, end at sende blikke over mod hende og Falentin. Da hun igen rykkede blikket mod ham, smilede hun mildt til ham: "Jeg kan ikke forestille mig, hvordan De kan holde til det."

Hun brød sig selv ikke om, at have for mange blikke på sig. Og det var problemet med et arbejde som dette. Hun blev udstillet som noget materielt. En genstand, som folk netop skulle kigge på, og tænde på. Og når hun ikke stod på scenen, følte hun sig nærmest mere nøgen.

Serena kunne mærke at Falentin var stærk. Trods hun ikke kunne se hans overkrop tydeligt, kunne hun anse markeringerne gennem hans trøje. Han var bestemt veltrænet, men hun formodede også, at man som model, hele tiden skulle tænke på sit udseende.
"Mange tak." sagde hun så, da han roste hendes navn. Egentlig brød hun sig ikke om at sige det til fremmede. I andre kredse var hun velkendt. Hun skyldte penge på kryds og tværs til overnaturlige væsner, der desværre ville gå efter hendes rene blod, hvis ikke hun betalte dem tilbage kontant.

Hun smilede til ham, da hun drak noget af sit vand, og skubbede derefter det krøllede hår over sin ene skulder, så den anden blev blottet. Bag de sorte øjenvipper, så hun på ham, netop før hun igen placerede vandglasset mod bordpladen:
"Egentlig burde jeg nok...-" Hun lavede et nik op mod scenen, men bed sig så i den bemalede underlæbe: "Men det er langt mere interessant at snakke med Dem." lød det så fra hende. Så længe hendes ledere ikke så hende - så kunne hun sagtens blive undværet. Hun håbede at Falentin, ikke ville lade hende gå. Men hun vidste, at der skulle mere til.
"De venter ikke på nogen vel?" Hun skulle lige forsikre sig om, at han ikke ventede på en eller anden bestemt. For han så jo ikke op mod scenen. Det forekom hende underligt, at han ikke fandt interesse i de let-påklædte damer. Måske mest fordi, hun selv blev udsat for så mange mænd - unge som gamle - som kun søgte hen til dette sted, for at se disse danse.

Falentin smilede varmt, godt nok kunne han få næsten alle kvinder men han ønskede det ikke, han gad ikke de kvinder som så ham som deres store drømme idol og den person de tilbad, de fleste af dem vlle ikke engang elske ham sådan rigtig men nok blære sig med at have fået fat på en som ham.
Han søgte den eneste ene der ville elske ham, for den han inde bag den kønne krop, inde bag det kønne ydre tvivlede han skam nogle gange på sig selv og han syns ikke altid at hvad han gjorde var godt, men den side af sig selv kom aldrig frem den lå skjult.

Han nikkede let"ja det er hårdt, men samtidig elsker jeg også mit job, men presse folkne kunne dog godt lade mig værre"svarede han let, hvorefter han tog en tår af sin øl. De chokoladebrune øjne betragted hende nysgerrigt med et varmt og dyber blik der fortalte at han ikke var en opblæst nar der kun tænkte på sig selv.

Han lo blidt af hendes svar, men stoppe sig selv hurtig og nikkede høffligt"de er velkommen til at blive"svarede han så let"jeg frstår enligt ikke at en kvinde som dig arbejder, dette usle sed"sagde han tænksomt, man kunne godt fornemme på ham at han ikke kunne lide at være her, det var også grunden til han ikke kiggede op på scenen, for de let påklædte damer fik ham ærlig talt til at væmmes.

Falentin var en mand, der ikke gik ind for at unge mennesker skulle sælge deres krop,på sådan en måde da han syntes det var forkert og en meget provat ting at vise sin krop på en sexet måde. I modeverden blev der selvfølig også taget sexede billeder, men der var tøjt mere afslappet og så var der ikke alle de liderlige personer som så på.

Han rystede svagt på hovdet"jeg venter ikke på nogle, holder blot øje med om her er nogle paparazzi da de forfølger mig"svarede han roligt. Han tav dog lidt igen da han ikke helt vidste hvad de skulle snakke om, han syns stadig det var skræmmende at hun var kommet hen til ham og prøvede at lægge an på ham.

Med et opmærksomt udtryk i øjnene, lyttede hun til hans ord. Og selvom hun ikke forstod det, i form af at hun aldrig kunne forestille sig at få et job hun ville elske - så nikkede hun alligevel til hans ord. Hun ville give alt for at være i en branche, der bare ikke ville nedværdige hende. Hun ville læse på universitetet... Det var en stor drøm. Desværre skulle det betales, og der var det store problem igen - nemlig økonomien, der skrantede.
"Jeg kan godt forestille mig, at de kan være rimelig barske," konstaterede hun så, og forestillede sig kortvarigt de mange pressefolk der ofte gik direkte i hælende, på alle der ellers var kendt af medierne. Hun brød sig ikke selv om at være omringet af mange mennesker, og ville foragte, at endnu flere mennesker var ude efter hende, eller spredte rygter om hende.

Egentlig overraskede Falentin hende. Hun kunne ikke se sig selv i hans verden, men måtte alligevel erkende, at han ikke virkede så storsnudet, som hun først havde antaget. Hun havde skam haft fordomme, men efterhånden havde han skudt nogle af dem til jorden. Alligevel, burde Serena ikke dømme folk alt for hurtigt, eller stole på dem. Det gik altid galt.

"Så kan jeg vel godt blive i lidt tid," sagde hun med et bredt smil, hvorefter hun lagde en hånd på disken, for at støtte sig lidt ind til denne. Ved hans næste kommentar, svandt smilet dog en smule - trods hun forsøgte ikke at vise, at det gjorde hende dårligt tilpas. Hun flyttede derfor blikket væk fra ham, og forsøgte stadig at have morskab i stemmen da hun sagde:
"Én kvinde som mig? Hvad adskiller mig fra de andre, deroppe?" Hun så op mod de andre kvinder, og bed sig lidt i underlæben.
"Jeg er ikke lykkelig over mit arbejde, men det giver mig nok løn til at betale min husleje. Jeg må bare leve med det." sagde hun så. At han sagde, at stedet var usselt, fik hende til at føle at hun var det samme. Hun var en del af stedet, og hun solgte nærmest sin krop for folks blikke. Hun var en engel, og besad en naturlig ynde, som nogle af de andre kvinder måske måtte opnå gennem en masse skønhedsprodukter. Alligevel måtte andre engle foragte hende. Hun levede på jorden i skam, og opfyldte ikke sine pligter som engel. Tværtimod havde hun valgt kærligheden frem for sine pligter - men endte med at blive såret, og efterladt i et stadie, hvor hun knapt nok kunne passe på sig selv.
Af netop samme grund, afhang alt af, at hun kunne charme sig ind på folk, der kunne bidrage til hendes løn.

"Jeg tror, de nok skal lade dig være herinde." sagde hun opfordrende, og kørte en finger over sit vandglas´ kant. Hun var ikke sikker på, hvordan hun skulle gribe dette an. Falentin virkede mere tilbageholden, i forhold til mange andre mænd, der måske bare tog et kig på hende, og begyndte at flirte. Hun respekterede ham, for at han ikke var så frembrusende, men det gjorde det sværere for hende, at opnå noget som helst, uden at virke mere løs på tråden, end hun så ud i dette tøj.
"Hr. May - De må love mig, at komme her forbi noget oftere," sagde hun dernæst, og så på ham med et lille, drillende smil om læberne: "Det er dejligt forfriskende, at møde nogen herinde, der ikke er fikseret på, at få en lap-dance hvert øjeblik. De er skam et frisk pust herinde." Hun vidste jo, at han netop havde sagt, at han fandt stedet usselt. Men hun forsøgte at gøre et forsøg på, at vise, at hun var taknemmelig over, at han ikke så på kvinderne med materielle øjne.

Falentin betragtede hende let dog dybt alvorlig, da han mente hvad han sagde og valgt hvert ord med omhu fordi han ville have folk til at indse at de var mere værd end sådan et sted, han kløede sig let på kinden"du virker kloger, og som en kvinde der kunne få et bedre job end dette"svarde han tænksomt"hmm måske jeg enda kunne skaffe dig noget bedre?"sagde han så lidt opmuntrende.
Han kunne dog fornemme ud fra hendes krops sprog, at han vist havde ramt et ømt punkt, men han kunne dog ikke lade være med at give sin mening om jobbet, der var så langt under det han selv kunne acptere.

Falentin smilede letter chamerende til hende igen"h,mm ja man kan da håbe, men jeg ved nu aldrig hvor de gemmer sig"sagde han let og rystde svagt på hovdet, hun ville ja som sagt få svært ved at få fat på ham, men han ville dog hjælpe hende kunne man hørre.
Han tog en slurk af sin øl og sendte hende så et sort smil, en let latter strømmede ud af hans mund" for din skyld, vil jeg komme igen selvom jeg har det svært ved at være her"sagde han høffeligt og blinkede let til hende.