Hvis stilheden kunne slå en ihejl -Zankuji

Sted:: Logoment bolig kvarter.
Vejret Mørkt.
Omgivelser ingen. men totalt stilhed.
Påklædning, jeans, jakke, tennis sko, og en sports taske.

Et ordentligt regnskyl havde gjort Gretchen plask våd, hvilket var et af de ting hun hadede fra naturens side. Hun gik på en af de blot mange gader i Terre, men dog var det ikke der hun boede, nej hun skulle med toget for at komme helt hjem, hvilket til tider var noget møg. Måske skulle hun bare flytte til noget der lå tættere på det hele? Men nu havde hun boet i Di Morga øst i lang tid, præcise sted Logement bolig kvarter, måske ikke det bedste sted at bo, men det var da et hjem.? Hun havde været i fitness for at træne lidt, nu trængte hun bare til at slappe så meget af i hendes nu ømme muskler, men de ville nok være endnu ømmere den næste dag.

Hun bevægede sig af sted, mens den tunge regn endnu fortsatte, det var tæt på at blive aften men mørket plejede aldrig at genere Gretchen, det havde det aldrig gjort.
Hun tog et skridt ad gangen for at dreje om til et nyt hjørne et hjørne som var lige så stile som det andet hun sukkede kort det var vist ikke lige i dag man mødte nogle personer, men man vidste jo aldrig hvor henne man stødte ind i personer, man kunne gå ind i dem nu, eller lige rundt om det næste hjørne, men nu skulle Gretchen lige ud. Hun skulle hen til metroen, hun var ved at være godt træt af regnen. Det hår som plejede at være rødt hang sjaks vådt ned langs ryggen så langt det var, hun havde før hen forsøgt at sætte det op i en heste hale men da regnen startede var hår elastikken forsvundet med det samme.

Tøjet klæbede sig til hendes krop i det hun gik ned af trapperne til metroen, nu skulle hun bare forsøge at blive en anelse tør, inden hun endnu en gang skulle ud i regnen, hun gik nynnende for sig selv et smil bredte sig på hendes læber da hun så at hendes tog allerede holdt og ventede pænt på a hun skulle stige ind. "Hvor dejligt så kan jeg måske komme tidligere hjem" kom det mumlende fra hende, toget skyde døre var stadig åbne hun kunne sagtens nå at komme med så hun skyndte sig ind inden det var for sent.

Der gik omtrent en halv time inden hun nåede sit ende sted, hun smilede måske var det lykkens gudinde der smilede ned til hende for da hun endelig kom ud i den friske luft var det holdt op med at regne, hun stod stille i noget noget tid inden hun gav sig til at gå igen.