Can you help? - Calthos

Der regnede og alt var lukket ned. Det var som om at byen var død, der var ikke en eneste at se ude i gaderne, som normalt, ja selv ved denne tid, vrimlede med folk. Det var sikkert regnens skyld, men den stoppede ikke alle væsner for at komme ud i gaderne. Lyden af de høje hæle der ramte hver eneste sten på brostenene kunne høres over alt, eftersom denne kvinde var den eneste der egentlig var ude i gaderne. Hun sukkede idet hun så op imod himlen, burde hun ikke snart lære det? Naah… Hun havde det skam fint med at snige sig ud hver eneste nat, bare for at være i fred for de mænd på det opholdssted hun boede. Hun ville ønske hendes forældre stadig var i live, men det kommer bare aldrig til at ske, eftersom de døde for cirka 50 år siden, så hun har ingen familie tilbage, ikke så vidt hun ved i så fald, men hvis hun finder ud af hun har, så skulle hun nok finde dem, så hun kunne komme væk fra det lorte sted. Hun gik med faste skridt ned gennem gå gaden og var lige ved at tumle forover da der var en fyr der stødte ind i hende ”Se dig sgu da lige for din nar!” hvæsede hun med sammen knebene tænder. Hun hadede at folk ikke kunne se sig for. Hun fik sig rettet op igen og hun rettede den hvide top der stoppede nogle cm under hendes bryster og de sorte stramme jeans. Igen så hun mod himlen ” Hvis der dog bare var nogle der havde bare lidt mellem ørerne i denne verden…” sagde hun og udvalgte sig en bænk under et stort træ. Ikke fordi hun ville være i læ, men fordi hun havde brug for at hvile sig. Lyden af et skrig fik hende til at rejse sig i et ryk og ’lede’ efter skriget, men kunne umiddelbart ikke høre mere, dette kunne nu ellers være hendes chance for bare at se en lille smugle blod, uden det skulle gå ud over hende selv som det plejede, hvilket var derfor hun bar det sorte silke ’halsbånd’ omkring halsen, men hendes håndled var også godt hærgede efter hendes lyst til at se blod. Hun satte sig ned igen og rettede på det lange blå-lilla hår og så derefter søgende ud over gaden, men der var intet at se, så hun vendte bare tilbage til sin egen lille verden, hvor hun drømte om et ordentligt liv, men mor og far og en glad familie, hvilket hun nok aldrig fik.

Regnen holdte de fleste ude, men dog ikke alle. Der var nogen der foretrak regn lidt mere frem for andet. Især hvis der var todenvejr. Dog havde Calthos aldrig forestillet sig at han skulle befinde sig i den her situation. Han stod i en mørk gyde, hvor en tøs havde bevæget sig ind. Hans første tanke var at hun burde da vide bedre eftersom at der altid.. Eller, stort set altid befandt sig skumle typer i disse steder. Men dem der ikke havde oplevet det tænkte nok ikke videre over det. Han stod foran pigen i kampstilling. Der var to dæmoner der var fulgt efter hende, de var begge to ild, men de var stærke nok til at regnen som sådan ikke gjorde dem svagere. Calthos kiggede på dem imens at han trak vejret dybt og langsomt. Pludselig skød en af dem en ildkugle efter ham og pigen. Han greb fat i hende og teleporterede ud af gyden. På grund af at hun havde set ildkuglen komme imod hende havde hun skreget, men hun så sig forvirret omkring og så at hun var okay. "Løb! Nu!" Sagde han og pegede i den modsatte retning. Hun løb med det samme. Han vendte sig om og nåede ikke at reagere hurtigt nok, så han fik en ildkugle lige i mave og blev blæst langt tilbage.
Han landede foran en pige på en bænk. Han rystede lidt på hovedet og kiggede op på hende og vinkede egentlig bare. Han fik derefter sine hænder til at lyse og der var små lyn der fløj rundt om dem ide han tog kampstilling igen. De to dæmoner viste sig nu, de grinede lidt af ham eftersom de så ham som svag. Det så dog ikke ud til at fornærme ham. Han hoppede pludselig tilbage og skød en lynkugle afsted imod de to og rammer den ene.

Hun fik et smil på læberne idet hun så en kvinde komme løbende, det kunne have været hende der havde skreget noget tid for inden, men hvad havde hun skreget for ? Det havde hun i så fald tænkt sig at finde ud af. Hendes blik fulgte kvinden da hun løb forbi uden så meget som at skænke hende et blik, men bare opsat på at komme væk og i sikkerhed, for hvad end det var hun flygtede fra. Hun rejste sig fra bænken under det store træ og rettede på sit tøj inden hun igen gik ud og blev endnu mere gennemblødt af regnen. Langsomt nærmede hun sig det sted, hvor kvinden havde kommet løbende fra, men umiddelbart kunne hun ikke se nogle, ind til hun kom længere ned af gaden, hvor hun lå mærke til nogle mænd der var oppe og slås, hvilket fik hende til at smile. Dette var hendes mulighed for at komme til at se blod, eller hun håbede da på det endte sådan, om ikke andet måtte hun da bare hjælpe til ved at snyde lidt. Stille nærmede hun sig og gemte sig i skyggerne, lidt efter lidt begyndte hendes evne at virke og hun var nærmest ikke til at se i skyggerne, det eneste der næsten kunne afsløre hende nu var hendes dybe åndedræt.. Dette scenarie gjorde hende på en underlig måde tændt. Hun elskede at se mænd der kæmper og mest af alt... Hun elskede blod. Der var noget over en af de mænd der var der, noget hun kendte på en underlig måde.... Noget hun kunne mærke, men hun var ikke sikker på hvad det var, men hun ville finde ud af det.

Calthos kørte hånden over sin mund for at fjerne lidt blod. Han smilede bare da han havde ramt den ene. Det så egentlig ikke ud som om at det havde gjort nogen skade på ham, tvørtimod så det faktisk ud som om at det bare havde gjort ham mere sur. Manden som Calthos havde ramt ville så lade en stor ildkugle op og da han skød den imod Calthos kunne man bare høre en enkelt sætning komme fra hans mund. "Det her...Kommer til at gøre ondt.." Men dog havde han selv et par trick oppe i ærmet. Han vidste at hvis han bare teleporterede væk, så ville ildkuglen ødelægge et hus eller noget andet. Det var han ikke specielt interesseret i. Så istedet for satte han den højre fod bagved ven venstre og han satte armene op foran sig. Hænderne var knyttet og armene var over kors. Der slog et lyn ned i ham da ildkuglen var få meter fra ham. Det lavede en eksplosion. Det var ikke fordi at den ødelagde noget, men stødet fra den ville føles som en hård orkan.
Da røgen lettede sig stod Calthos der stadig. Samme sted som før, men presset fra begge magier havde dannet et lille krater rund omkring ham, hvor han så ville så i midten af det. Han fjernede armene og trak vejret tungt. Det var klart at det havde taget en masse energi fra ham at modstå det angreb. Men han var lyn dæmon, han var kendt for at reagere hurtigt og tænke hurtigt, så han teleporterede hen til manden der ikke havde gjort noget endnu, slog ham to gange, en gang på hver side af kæben, derefter gav han ham er cirkelspark i venstre side af hovedet. Til sidst greb Calthos fat i ham og teleporterede væk. Manden ville dukke op af ingenting og falde død ned på jorden, men det var som om at der manglede noget og han havde et hul i brystkassen. Calthos dukkede op lige bagefter og stod med manden hjerte i hånden og smilede sadistisk imod den anden. Han smed hjertet let til siden og pegede derefter på ham. "Så er det din tur." Han teleporterede hen til ham og tog derefter fat i begge sider af hovedet og løftede ham et par centimeter op over jorden. Derefter ville han begynde at dræne hans energi igennem sine handsker. Calthos' hænder lyste meget blåt imens at det skete. Til sidst døde den anden mand, de havde begge været ild dæmoner. Calthos trak stadig vejret tungt imens han kiggede ned på de to.