Another night, but still the same stuff to do ~ Calthos

Tid; lidt over 4.00
Sted; Terre's gader
Vejr; Det små regner
Omgivelser; enkelte andre væsner
Påklædning; et par sorte jeanse, en sort og lidt rød top med en engel på, et par sorte slidte converse, og en sort læder jakke der står åben.

Yuuki gik roligt gennem gaderne i Terre, det meste af aftenen havde hun været på arbejde, men nu havde hun fri, hun havde det virkelig varmt, og skulle have noget frisk luft inden hun tog hjem, hun sukkede tungt, rystede lidt på hovedet, hun havde brugt alt sin arbejdstid på at tirre og gør mænd mere liderlige end de var i forvejen, for det var jo det hendes job bestod i, at vide dem hendes krop, og gøre dem liderlig, hun fik altid et lille smil på efter, hun elskede at se hvordan de tændte på hendes krop, og på at se hende smide tøjet foran dem, hun grinede stille for sig selv, og rystede lidt på hovedet, hun holdt forsigtig om en halskæde hun havde på, og tjekkede flere gange at hendes armbånd sad om hendes håndled, hun bed sig stille i læben og smilede fortsat for sig selv.
Hun rejste sig og begyndte roligt at gå ned langs gaden igen.

Søvn var ikke noget Calthos fik meget af for tiden. Stedet var stadig nyt og der var meget at se, plus at han skulle altid være på vagt. Han havde ikke været her længe, men han havde allerede set massere af folk der er blevet overfaldet. Han sukkede tungt for sig selv og kiggede sig omkring. Gad vide hvad klokken var ved at være. Han rystede på hovedet og smed tanken fra sig og begyndte stille at gå oppe på de hustage som han rendte rundt på. Han satte i løb og sprang fra tag til tag og hvis det var nødvendigt så teleportere han, men han kunne nu godt mærke at han var ved at løbe tør for energi så han skulle snart finde et eller andet at tage energi fra, men det eneste der var her omkring var lygtepæle og der var ikke meget energi i. Han sukkede og rystede igen på hovedet. Han teleporterede ned på gaden og stod foran en lygtepæl, så vidt han vidste så var der ikke noget der så ham, så han placerede den højre fed bagved den venstre og strakte armene imod lygtepælen. Der kom energi fra lampen og ind i hans hånd og efter at han var færdig, så kunne lygtepælen ikke lyse mere. Han havde drænet den for energi. Han strakte sine arme ud til hver side og smilede for sig selv.

Yuuki gik roligt ned langs gaden og smilede roligt, hun så en eller anden stå og strække sine arme ud til siden, hun så til at starte med undrende på ham, for hun havde ikke set hvad han havde lavet, men det undrede hende lidt at lygtepælen han stod ved siden af ikke lyste, hun sukkede og rystede på hovedet, det kom ikke hende ved, hun var ligeglad, hun satte sit tempo lidt mere om, hendes hænder lyste svagt, fordi hun brugte nogle af sine evner på at holde sin krop varm, hun så ned på sit håndled igen, og sukkede lettet da hun så armbåndet stadig var der, hun havde det med at få det væk, og blev altid så ulykkelig når det skete, det var den sidste ting hun havde fået af sin far inden ham og hendes mor var blevet myrdet.
Hun bed sig hårdt i læben og rystede igen på hovedet, hun kæmpede virkelig for ikke at gå over til ham og begynde at snage i hvad han lavede.

Calthos kiggede op og løftede et øjenbryn, ha kunne mærke at der var en eller anden i nærheden og at den person havde evner. Han kunne nemlig fornæmme at andre dæmoner var i nærheden hvis de brugte deres evner, men kun meget svagt. Han smilede lidt til sig selv og valgte at lade som ingenting. He kiggede på sin hånd og fik små lyn til at flyve rundt om hans hånd. Han smilede tilfreds til sig selv og kiggede derefter op i luften. Regnen ramte hans ansigt og det så ud til at gøre ham lidt mere glad. Han strak derefter sin hånd op i luften og skød et lyn op i himlen. Det slog ikke ned nogen steder, det forsvandt egentlig bare op i skyerne. Han nikkede derefter til sig selv, det så ud til at han havde fået nok energi ud af lygtepælen. Han vendte sig om og fik nu for første gang øje på pigen. Han stod der og kiggede på hende uden at sige noget. Han gav hende bare et nik.

(Kig im in profil for at se hans påklædning btw :3)

Hun bed sig i læben og vendte sig og så på ham da hun så glimtet fra det lyn han lige havde skudt op i skyerne, hun bed sig hårdt i læben, og sank en lille klump, hun bed sig i læben og sank en lille klump, hun smilede stille, mens hun så på ham, og smilede, hun sukkede stille, og ga' et lille nik tilbage, og igen sikrede hun sig at armbåndet sad hvor det skulle, hun sukkede stille, og så lidt undrende på ham, hun kunne se på hans aura at han også var dæmon, og et lidt større smil spillede om hendes læber, hun kunne ikke lade være, hun begyndte stille at gå mod ham med rolige skridt, og et smil på læben mens hun så på ham, med et lille glimt i øjnene.

Calthos kiggede på hende imens at hun kom nærmere. Han vidste ikke rigtig hvad det var hun ville. Selvom hun havde et smil på læberne så tog han nu alligevel et enkelt skridt tilbage, som om at han ikke rigtig vidste om han kunne stole på at hun ville ham ondt eller godt. Han blinkede et par gange da hun var nået helt op til ham og kiggede egentlig bare ned på hende. Lidt akavet, da han ikke rigtig vidste hvad han skulle sige så han begyndte bare med hvad der nu egentlig ville komme først ind i hovedet på ham. "Såeh... Hej?" Sagde han bare og trak let på skuldrene. Det lød dumt, men hvad skulle han ellers lige sige? Det med at snakke med folk var ikke lige hans stærke side, og især ikke at snakke med piger. Han blev altid lidt akavet eller gjorde noget dumt når han var i nærheden af dem. Det var godt han havde hætten på, så kunne hun ikke se det i hans øjne i det mindste. Han kløede sin kind lidt og blev ved med at kigge alle mulige steder hen.

Hun så på ham og smilede da han så ud til at være bange for hende "Hvad er der? er du bange for mig?" spurgte hun smilende mens hun så på ham hun kunne ikke lade være at grine lidt, hun så hvordan han stod og kiggede alle mulige steder hende, men ikke rigtig på hende, han virkede mere som om han var bange for hende end noget andet, hun smilede roligt, og rakte roligt ud efter hans hætte for at tage den ned, hun var nysgerrig efter at se hvordan han så ud, altså det hele af ham, inklusiv hans ansigt, og ikke bare hans kropsbygning, hun smilede roligt og venligt til ham, hun bed sig i læben og trak hurtigt hætten ned mens hun så smilende på ham.

Calthos kiggede underligt på hende da hun grinede og da hun kom nærmere. Han gemte en hånd bagved ryggen, men det viste sig hurtigt at det ikke var nødvendigt længere. Han svarede egentlig ikke på hendes spørgsmål, egentlig sagde han ikke noget og kiggede bare da hun trak hætten ned på ham. Hans hår var brunt of hang ned til skuldrene (Ligesom profilbilledet, bare ikke krøllet.) hans øjne lyste meget med en blåhvid farve der klart viste at han var en dæmon, men det havde hans demonstration fra tidligere også vist, så det var nok ikke den helt store overraskelse. Der var ikke nogen pupiller at se i hans øjne på grudn af at de lyste sådan. han trak let på skuldrende og huskede nu at hun havde spurgt ham om noget. "Ehh, nej.. Men jeg kender ingen her, så jeg ved ikke hvem der vil ondt og hvem der vil godt." Sagde han imens at han kiggede på hende. Der var ikke noget smil, men han så heller ikke sur ud, det var et meget neutralt ansigtsudtryk han havde. Han var endelig stoppet med at kigge andre steder hen og kiggede nu på hende.

Da hun kunne se ham ordentlig smilede hun lidt større, og rystede kort på hovedet af ham, hun forstod ikke hvorfor sådan en som ham ville gå rundt med en hætte, så kunne man jo ikke se ham ordentligt?
Da han sagde det med at han ikke vidste hvem der ville godt, og hvem der ville ondt grinede hun stille "Der er rigtig mange i den her by der vil andre ondt, men jeg er ikke en af dem.... længere" sagde hun og grinede lidt igen mens hun så smilende på ham, hun bed sig i læben og lagde hovedet lidt på skrå, så hendes ansigt kom frit af hendes hår mens hun stod og så på ham.

Han kiggede på hende da hun tog hætten ned på ham og nikkede da hun snakkede. Sagde hun lige at hun ikke LÆNGERE var en af dem der ville folk noget ondt? Hvad mente hun mon med det? Han prøvede at lade som ingenting, men det var ikke så nemt eftersom at han nu ikke helt vidste om han kunne stole på hende, eller om det var et eller andet trick som hun var ved at lave, men han valgte at stole på hende indtil videre. Dog kunne han ikke lade være med at spørge hende. "Ikke længere? Hvad mener du?" Han foldede sine arme over sin brystkasseefter at have spurgt hende og kiggede på hende med et hævet øjenbryn. Hun lignede heller ikke typen der ville noget ondt, men synet kan nemt bedrage og hun har jo lige indrømt at hun engang gjorde. Han tog en lettere dyb indånding og pustede roligt ud. Det så heller ikke ud til at han selv tog nogen kamp position, så han virkede heller ikke selv ret fjendtlig. Han sendte hende også et venligt smil. Måske var han bare lidt for paranoid?

Hun smilede roligt mens hun så på ham, hun havde intet ondt i sinde, sådan var hun slet ikke mere, og hun håbede ikke hun skræmte ham væk ved at sige at hun engang havde været sådan, hun bed sig roligt i læben og så smilende og afventende på ham "Der var engang jeg skadede og dræbte andre for min egen morskabsskyld... men det er ikke så længe siden jeg stoppede med det, det begyndte at kede mig.... og så kunne jeg aldrig finde på at gøre det mod nogen mere.... det keder mig..." sagde hun stille og med et svagt smil, dog lidt bange for hvordan han han ville tage det, for hun ville bestemt ikke have ham til at tro han gjorde nogen fortræd mere, for sådan var hun slet ikke, hun blev en smule nervøs da han lagde armene over kors, hun frygtede lidt at hun allerede havde skræmt ham væk, men det var jo ikke det hun ville, han havde bare spurgt hvad hun mente med det hun havde sagt før, og hun havde bare svaret ham, og hun håbede virkelig ikke at hendes svar ville skræmme ham, for det var det sidste hun havde lyst til at gøre lige nu.
Hun var selv meget ensom, og kunne hun få en ven ville det jo bare være godt, men var han bare en hun snakkede med nu, ville det også være okay med hende, hvis altså det var fordi han ikke ville snakke med hende mere efter denne aften, men han interesserede hende, som hun ville da gerne se mere til ham hvis det var det han ville.

Han kiggede på hende imens at hun snakkede og hævede et øjenbryn, det så ud som om at han var begyndt at blive lidt mere vagtsom omkring hende. "For sjov?" Gentog han og sukkede imens han kørte en hånd hen over hans ansigt. "Hvordan kan jeg så være sikker på at du ikke bare siger det for at få mig til at stole på dig? For så at stikke mig i ryggen.. Bogstaveligt talt." Svarede han bagefter og af en eller anden grun førte han sin højre hånd op til hans højre skulder, lidt om bagved, som om at han skulle til noget, men han stod bare stille. Hun ville vel ikke bare sådan fortælle ham hvad hun havde gjort? Hun kunne have sagt så meget andet, men et eller andet fik ham til at tro at hun fortalte sandheden. Idet han havde tænkt sig om valgt han at have sin arme hængende ned af siden igen. "Hvorfor så fortælle mig det? Du kender mig jo ikke engang så jeg kunne jo have slået dig ihjel." Sagde han og rystede let på hovedet. "Hvilket jeg dog ikke har tænkt mig." Sagde han derefter og kiggede på hende fra top til tå med et smil. Det var klart at han ikke ville noget ondt, det var tydeligt at se på ham. Han kom pludselig i tanke om at han nok ikke havde introduceret sig selv. "Hmm, Calthos Haldorian." Sagde han og bukkede for hende, som var hun ern nobel i den gamle middelalder. Han rejste sig igen og smilede til hende.

Hun stille og roligt på ham med et lille smil "Du kan vide det, fordi havde jeg villet gøre noget ondt havde jeg ikke stået her og snakket med dig, jeg havde tortureret dig, til jeg ikke synes det var sjovt mere, og så havde jeg slået dig ihjel..." sagde hun roligt og med et løftet øjenbryn, men hun var stadig ikke fjendtlig på nogen som helst måde, hun bed sig roligt i læben mens hun så smilende på ham "Hvorfor jeg fortæller dig det?? Du spurgte mig hvad jeg mente med at jeg ikke gør nogen ondt længere.." sagde hun roligt og trak på skuldrene mens hun så på ham, hun smilede da han sagde det med at han havde kunnet slå hende ihjel, men ikke ville det. Hun smilede roligt bed sig lidt hårde i læben "Jeg kan godt lide at tage chancer" sagde hun roligt og smilede lidt større til ham, hun bed sig så hårdt i læben at den begyndte at bløde da han bukkede sig for hende, hun så smilende på ham og tøvede kort "Yuuki...Yuuki Kuran" sagde hun roligt og smilende, nikkede en gang med hovedet, og så roligt og smilende på ham, det var længe siden nogen havde præsenteret sig sådan for hende... ikke siden den tid hvor alle gjorde det overfor de rige eller dem der var højt i heiakiet, så det var lidt underligt for hende at nogen gjorde det endnu.

Calthos lyttede til hvert et ord hun sage og nikkede en gang imellem for at vise at han stadig fulgte med i hvad hun sagde. Han trak på skuldrene. "Det er stadig en stor chance at tage, jeg vil vædde med at der er mange i den her by der ville slå dig ihjel eller arrestere dig med det samme." Sagde han men besluttede sig for ikke at gøre mere ud af det og bare prøve at glemme det. han kiggede sig omkring med et hævet øjenbryn. "Såeh..." Sagde han og strakte armene ud til siden. "Hvad skal vi så nu?" Spurgte han og kiggede på hende igen med et smil. Af en eller anden grund, så stolede han på hende, mest af alt fordi at hun fortalte ham den sandhed, hvilket der ikke var mange der ville have gjort lige med det samme, selvom de var blevet spurgt. "Vent.." Sagde han pludselig. "Hvad er du så? Demon?" Spurgte han derefter. Det var som om at der var et eller andet der fortalte ham at hun ikke var menneske. Eller havde han allerede spurgt om det før? Hans hukommelse havde det med at løbe om hjørner med ham nogengange.