I think I found my place

Klokken var vel omkring syv lørdag aften, og parken summede af liv. Overalt var der stillet bænke og grille op, som folk stod omkring og ristede pølser eller bøffer eller hvad de nu ellers havde lyst til. Det måtte være et arrangement af en art – hvilket hvilken slags vidste Noa dog ikke – men spændende så det ud, så han havde givet et kald til Darcia, den hidtil eneste ven, han havde fået sig i denne by. Alt var så stort og fremmede, når man var seksten år og helt alene, men heldigvis lod Noa sig ikke skræmme. Han greb hver eneste chance, der bød sig – såsom denne – til at komme ud og opleve ting, før det var for sent.

Den spinkle, mørkhårede dreng havde taget plads i græsset. Der var endnu et par timer til duggen ville lægge sig på alle planterne og mørket ville falde på, men når det engang skete, var folk her forberedt. Over alt langs stierne og ved de opstillede borde var der stukket fakler i jorden, som Noa gættede på, at de ville tænde, når det engang blev nødvendigt.

Duften af grillmad nåede hans næse, men han var egentligt ikke sulten. Han nød blot stemningen. Det var rart til en forveksling at have så mange folk og så meget liv omkring sig. Den slags var han slet ikke vant til, når han var fanget på sin seng i sit værelse eller på hospitalet.

Det varede ikke længe, før mørket faldt på.

Han var uden tvivl klar til at komme ned i parken, men hvordan skulle han gøre det uden at vække opsigt? Han kunne jo ikke rigtig komme der ned efter et måltid... Så ville han bare skræmme de fleste fra vid og sans og det var jo ikke ligefrem det han ønskede. Langsomt nærmede han sig parken denne stille aften. Der var fyldt af folk, store og små og forskellige væsner. Et smil gled over hans læber mens han skulede ud over flokken for at se om han kunne få øje på Noa, som han spottede blandt de mange mennesker siddende på jorden.

Darcia var klædt i et par sorte slidte jeans og en sort tætsiddende trøje, med et matchende tørklæde. Mange ville sige han lignede en bøsse, men det var han efterhånden så vandt til at høre fra andre... men det var heller ikke helt løgn. Darcia var biseksuel...

" Noa... Godt at se dig.. Jeg troede ikke du ville komme" sagde han med et smil på læberne inden han satte sig ned på græsset ved siden af ham.

Mørket var for længst faldet på, og de fakler, der var stillet op i parken, var nu blevet tændt. De kastede et blødt, gult skær over alting, og varmen fra den nærmestes flamme prikkede Noa på kinden. Det varmede dejligt, men til sidst blev prikkeriet for meget, og han rykkede sig en meter til højre.
Her faldt han ned i samme siddende stilling som før, alt imens han ventede utålmodigt på Darcia. Havde han blot vist, at hans ven af gode grunde var ude af stand til at bevæge sig ud i sollyset, ville han være ankommet en del senere. Men Noa havde ingen anelse om, at Darcia var vampyr; han havde godt nok læst millioner af bøger om disse væsner, men han havde aldrig selv mødt en, så han var ude af stand til at genkende en, når han se en.

Han tippede sine fødder ganske let, før han trak sine knæ til sig og lagde armene omkring dem. Hvornår kom han dog? Det føltes, som om han havde siddet og ventet i en evighed, og så alligevel ikke. Noa var typen, der kunne sidde og betragte verdenen i flere timer uden at blive træt af det, så han fandt underholdning i at følge med i sine omgivelser. Han betragtede de mange unge mennesker, der sad og snakkede, nogle dansede til musikken, der flød ud fra en højtaler, mens andre spiste dessert.

Han rettede på kraven på sin bluse, før han vendte sit blik imod en lyshåret kvinde, der stod og hang op af en køn mand, tydeligvis ude på noget. Noa var iført en almindelig løs, hvid T-shirt, der kun fik hans spinkle krop til at virke endnu mindre, samt et par stramme sorte jeans. Hans denimjakke lå ved siden af ham sammen med hans mobil, som han hvert minut ventede ville klinge med en besked fra Darcia hvor der stod, at han ikke ville dukke op.
Derfor fik den unge dreng sig lidt af en forskrækkelse, da hans blik blev fanget af den høje fyr med det lange, sort hår. Noa kunne slet ikke lade være med at smile, da Darcia kom hen til ham.

"Selvfølgelig ville jeg da det," påstod han. "Jeg har faktisk siddet og ventet længe på dig." Han lagde armene over kors og sendte Darcia et strengt blik, men det blev hurtigt erstattet af et smil.

Han så på Noa og sukkede " Virkelig? " sagde han med et mistroisk blik. da Darcia så ham smile, trak han selv på smile båndet " Tænkte det nok" sagde han og grinte kort inden hans blik igen gled ud over de mange mennesker. Han vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv, det var som om han ikke passede ind i et selskab som dette.. Men sikkert mest fordi han var vampyr... Men mon ikke Noa kunne få ham til at falde til ro? Inderst inde håbede han det i hvert fald. Hans blik rettede sig igen mod Noa " Så Noa... Jeg gætter mig til du ikke har været med til dette før.. Eftersom du jo er forholdsvis ny her i byen"[i] sagde han og så på ham med et spørgende blik. Darcia lod en hånd glide gennem det lange pandehår og fik det strøget bagover, så det ikke faldt ind over hans øjne. Darcia's øjne var blå, ret besynderligt, eftersom han var den eneste i sin slægt der havde blå øjne. Hans 'mor' har heller aldrig ville tage sig af ham, men det var farens skyld... Darcia var ikke ægte søn af den kvinde som hans far giftede sig med, hvilket gjorde ham til en bastard... Egentlig var han selv fuldkommen ligeglad, men i 'morens' familie var det ikke til at se igennem figre med. Darcia har alligevel ikke kunne lide den kvinde, hvilket også var derfor han slog hende ihjel den første nat han var på natterand som vampyr... Heldigvis vidste hans far intet, hvis han gjorde, ville Darcia sikkert ikke kunne sidde her ved siden af Noa, så han var taknemmelig.

[i]" Darcia... Sikke et syn at se dig her" lød en kvindelig stemme... Stemmen tilhørte en kvinde han havde kendt for længe siden, en han ikke ville kendes ved, men hun ville uden tvivl gerne forblive under hans vinger. Han havde taget sig af den unge kvinde nogle år fordi hun var jaget i gaderne... Trods han vidste hun kunne myrde ham når end hun havde lyst, tog han sig stadig af hende. Darcia så på hende og hævede et øjenbryn " Det er også godt at se dig Aleria... Hvad bringer djævleyngel til Di Morga... Til et event som dette?" sagde han med et smil på læberne. Det var tydeligt at de ikke kunne lide hinanden som de kunne den gang for 5 år siden " Jeg er her fordi jeg er ude efter Shiro... Det ved du godt!! Hvor er han Darcia?" sagde hun spydigt og lænede sig ned mod ham og trak en kniv of sattegfor struben af ham "Hvem er den lille fyr.. Et nyt legetøj?" spurgte hun og udbrød et grin inden hun trak sig væk. Darcia så på hende uden at fortrække en mine " Du ved udemærket jeg ikke vil udstille min herre på den måde! " hvæsede han og blottede tænder af hende inden han kom i tanke om Noa. Han rettede blikket mod ham og smilte usikkert " Det er Noa.. Og nej Aleria... Du er bare jaloux fordi jeg har fundet en anden at tage mig af" sagde han og så på Noa og derefter over på Aleria der skar tænder inden hun valgte at gå. Darcia så efter hende for at være sikker på hun var helt væk inden han snakkede med Noa igen " Jeg beklager Noa... En kvinde fra fortiden skal man ikke ligge sig ud med..: Slet ikke en som hende som jagter folk som mig... Eller min herre for den sags skyld... Nå hvor kom vi fra?" sagde han og lod igen en hånd glide gennem det lange pandehår for at holde det på plads.