En aften på Diskoteket

T: 20:00
O: en hel masse
V: regne
S: Diskoteket



Det var en regnefuld aften. I Terre og på Diskoteket var det proppe med folk sådan en lørdag aften og Abbey var det også, hun sad alene ved et bord i mens musikken spille og folk danse på gulvet der var også en. Del oppe i baren men det var vis ingen som lage mærke til Abbey som sad i mørket ved bordet over i hjørnet, og på en måde var hun faktisk glad for det da hun ikke kendt nogen her endnu og holde sig. Der for sig helt for sig selv i mens hun nynne med på sangen det blev spille men det var ikke noget, af den slags som hun og hendes far spille når de var ude for at spille

Ooc: prøve....det nye tjavs her driller mig desværre.jeg skriver altid fra mobil eller ipad, og hos mig virker det ikke så godt, men jeg skal nok forsøge at ....gøre noget xD

Millicents smil blev en smule større.
Hun elskede musik og sang, men desværre havde hun ikke bare stået bagerst i køen , da musikalske talenter skulle uddeles- nej.....hun havde stået i den helt forkerte kø! 
Kun lidt rytmisk sans havde hun fået drysset ud over sig men så var det også det.Det afholdte hende dog ikke fra at synge løs, når hun følte for det.
Man skulle have lov til at hygge sig.....det var ikke kun for de ekstra begavet.
" Du spiller med din far? Hvilken type musik er det så!" Kom det interesseret fra hende.
Millicent snusede ind.Pigens duft....den var anderledes.Noget Millicent aldrig havde duftet før- og det var ikke bare parafume.
Millicents øjne fik et vagtsomt udtryk, men hun spurgte dog alligevel..." Vil du have selvskab....må jeg sætte mig?"

Millicent trak en stol ud overfor pigen, og fik planted sig der.Hendes tropisk grønne drink blev sat på bordet.
Millicent smilede."Rock og pop...det lyder da herligt.Du må have et godt forhold til din far, når i sådan spiller sammen?" begyndte hun at small talke en smule.
Hun så ordenligt på pigen, og ned til hendes drink.
Millicent fik en fin lille rynken over næsen. Hun så altså meget ung ud, ikke en dag over 16, og det med at drikke alkohol...alene...og så ung, det bekymrede Millicent.Hun kunne være 14-15 år kun!
"Hvor er din far så nu ?" lød det mere storesøster agtigt fra Millicent, som hurtig kæmmede rummet efter en voksen mand der måske så ud til at lede efter nogen.

" min far er der hjemme. Og skrive på en ny sang så jeg lod ham arbejdet i fred, og gik her ned for at slappe af og bare være sammen med andre på. Min egen alder eller ælder og ja det har jeg efter min mor død, tog min far mig altid med når han skulle ud og spille " sagde Abbey. Og drak resten af sin drink og så med det ret forkerte ud, i hovedet hun havde godt nok kun får en men der var også. Mere end nok for hende

Så pigen var her alene.det var ikke just en oplysning der på nogen måde beroligede Millicents tanker.
der var simpelthen for mange underlige mennesker og væsner, af hankøn, der kunne finde på at udnytte en så ung pige, hvis de fandt ud af at hun var helt alene i byen.
"det lyder som  er meget kreative i din familie" Millicent så på pigens drink, og håbede ved gud at den var non alkoholic.
"Så du ville være med nogen på din egen alder også?Dem finder du ikke mange af her....Salles er for et ældre publikum, du har været heldig at smutte ind." 
Millicent rakte sin hånd til pigen, og smilede "Jeg hedder Millicent...og bliver der problem så spørger du efter ejeren af klubben her, og siger at du er min veninde"
Millicent håbede at Andrija så ville beskytte pigen, men skulle hun være helt ærlig, så var Andrija en omvandrende æske glycerin.man vidste ikke helt hvornår han ville eksploderer.Hun huskede tilbage på deres tur til paris, og på hvordan han havde reageret d, da hun gav ham en smule modspil.Av.
"Ved din far godt du er her ?" spurgte Millicent og duppede med sit sugerør,på en citronskive,der ellers flød på drinkens overflade.

" ja han ved godt at jeg er her. Og det skal jeg nok huske " sagde Abbey, og så ret forkerte ud i hovedet drinken havde være for stærke og. Måtte inden holde noget som Abbey ikke kunne tåle siden hendes, ansigtet begyndte at hæve en smule og blive rød hun trak sin. Hætte på sin jakke op og sukke hvorfor lige nu og her, efter som hun lige havde får en ny veninde

Millicent kunne ikke slippe sin bekymring overfor pigen. 
Ikke at hun på nogen måde havde ret til den, for hvis det var ok for pigens far , kunne Millicent vel ikke blande sig? Eller ..? Måske skulle hun lige tage en snak med den daddy der. 
Millicents øjne fik pludselig samme størrelse som the kopper og hun lignede grisling i ansigtet. 
" Forhelvede Andrija" mumlede hun. Hvad havde han dig puttet i Millicents drink? Hun var jo begyndt at se syner. 
" Dit .. Ansigt ser ud til at... Øh.., hæve ?" Kom det undrende og satte sin drink ned. Måske hun burde have lader den sidste drink stå? Hun lagde hovedet lidt på sned og kiggede mere grundigt. Så kløede hun sig på panden. " sig mig lige... Har du allergi ? Du må sige til hvis det bliver svært at trække vejret !" Nu var hun ved at blive bange, burde hun ringe efter en ambulance. 
Millicent greb i pigens arm, med den hensigt at trække hende med ud i den friske luft.

" ja jeg har Allergi. Og vore Citroner, Brombær og Blåbær det får mit ansigtet til at, hæve som sindssyg og jeg trænger bare lig til at sidde ned lidt eller blive jeg så svimmel af jeg ikke kan gå ordenliget " sagde Abbey, og ryste svagt på hovedet da det begyndt at. At flimmer for hendes øjne og de begyndte at hæve lige, som resten af hendes ansigt og så begyndte hun at hoste voldsomt da det begyndte at. Brede sig til hendes hals og det kunne gøre, at hun ikke kunne får luft

Hvis nogen have deres øjne på de to piger, ville det syn der mødte dem, da Millicent i vampyrhast var ved ovenstående side, og skrabede hende op i sine arme.
Godt nok var Millicent ikke ligefrem en stor kvinde, men mere en lille nips med gode bakker placeret hvor de skulle være, men hendes vampyr kræfter tillod at hun uden de store problemer kunne bære pigen, hvilke hun som menneske ellers ville have skulle kæmpe med, og måske enda opgive.
Hun forsvandt med hende ud i den lille baghave og anbragte hende oven på et have bord, under den friske natte himmel.
" Går det? ..kan du få luft?" Spurgte hun bekymret.
Millicent kæmmede omgivelserne for nysgerrige blikke, men det så ud til de havde det for sig selv.Det var dejligt." Er der noget medicin du skal tage nu? Eller skal jeg ringe til din far?" Millicent satte sig på bænken , og da hun havde anbragt pigen på bordet, skulle hun faktisk kigge op på hende nu.
Millicent snusede ind igen..." du..øh...du er ikke helt menneske, er du vel?" Kom det tøvende fra hende.
Hvad mon pigen var?

" jeg har ikke får mit medicin med. Det ligger der hjemme på mit værelse og nej jeg er ikke et menneske, jeg er halv engel og halv Animagus " sagde Abbey. Og fik sin halskæde af det hjalp en smule, så hun kunne får lidt mere luft men det var ikke meget det hjalp. Og Abbey viste at hendes far ville skælde hende ud for ikke at huske hendes, medicin og at hun havde tag i mod noget fra en fremmede. Som hun slet ikke kendt eller viste noget om

Millicent gned sig en smule over panden.
Så pigen var halvt engel, så langt så godt.De burde jo ikke være farlige.
Men hvad fanden var en animagus? Det havde hun da aldrig hørt om før? Hverken Diego eller Andrija havde præsenteret hende for det? 
" Sålænge du ikke bide!" Lød det blidt fra Millicent, for så ville hun udentvivl komme til at bide igen, og det ville hun da aldrig tilgive sig selv.
" Skal jeg hente et glas vand til dig? " måske burde hun alligevel hente pigens far? Millicent blev en smule glad over at høre at hendes far havde nogle regler , så forsøgte han da at passe lidt på hende.
" Er der noget jeg kan gøre for dig nu...eller hjælper den  friske luft?" Ville hun vide.

" du må godt hent. Lidt vand til mig det brugte hjælpe på det håbe jeg " sagde Abbey stille, og lænet sig tilbage og slappe af. I mens begyndte hendes overfølsomhed at forsvinde, igen men langsomt med sikket var ved. Ved at gå i sig selv igen