Darling I am bulletproof or should I say bitchproof?

Sted: High School Di Morga - Lycée
Omgivelser: Rimelig mange elver som render frem og tilbage op ad de mange trapper. Ellers en flot udsigt af en skole at være. Lidt ligesom det er taget fra et eventyr.
Vejret: Solrigt og pisse varmt.
Tid: 12:25
___

_


At cykle fucking 11 km til en latterlig skole, var skam under hendes standeret. Hun skulle vidst tænke på at pendle lidt mere oftere. Men det værste var ikke engang det. Det var, at hun skulle hente nogle papir, som betød meget for hendes sørgelig liv og det kunne ikke bare sendes. Næ nej, de skulle have en derover i egen høje person. Og her var hun så. På sin knald røde cykel og halv lange sorte hår. Hun havde en mørkeblå skovmandskjorte og nogle knæ lange bukser som var grå. Hun havde valgt ikke at tage sko på og det var efterhånden desværre bleven til en vane. Nicht gut.
Inden hun trappede på cykelpedalerne listede hun nogle høretelefoner i ørerne. Hun kiggede ned på sin mobil og valgte sin ynglings sang. Det var som om sangen havde givet hendes nogle kræfter hun ikke ejede. ”Bon Jovi” mumlede hun med et skævt smil og begyndte så at cykle af sted. Solen blændede hende, men hun blev taknemlig for, at hun havde solbriller med. De blev naturligvis lagt over hendes øjne som et låg. ”Whooah, we're half way there” lød musikken i hendes ører, ” Livin on a prayer”

Hun huskede tydeligt skolen som var det i går hun forlod den med verdens største smil. Det havde været så befriende at give lærerne en fuck finger. Den skole havde været som et helvede for hende. Hun havde ikke kunne lide et eneste væsen derover. Di Morga var i sig selv i helvedes sted. Di Morga var forvirret. Det overraskede hende, hver nat, at Di Morga stadigvæk stod stille og ikke var blæst omkuld. ” We've got to hold on to what we've got” hun bevægede sine læber i takt med musikken, men der kom ikke en lyd. Hun cyklede hurtigere end hun regnede med og det var kun fordi, at hun havde medvind og det var ned ad en bakke. Solbrillerne hjalp til med brisen der herskede, så hun ikke fik tårer i øjnene af det. Hun havde så følsomme øjne, skulle det siges. ” Cause it doesn't make a difference. If we make it or not. We've got each other and that's a lot. For love - well give it a shot” nynnede hun.

Godt en time senere:

“You live for the fight when it's all that you've got” sagde hun da hun hoppede af cyklen. Endelig var hun på skolen og det havde skam ikke ændret sig det mindste. Hun havde jo heller ikke regnet med, at der vil ske det helt store efter et år og da slet ikke noget, der lå i Di Morga. Det der var mest overraskende var, at det stædigvæk stod oprejst. – Hun cyklet i sit eget tempo så hun var ikke det mindste forpustet, da hun havde låst cyklen. Hun mærkede hurtigt, hvordan varmen vældede ned over hende, så hun tog sin skovmandsskjorte og havde bundet den om livet så hun stod i sin sorte tangtop. Hun skubbede solbrillerne op og kiggede op på de mange trapper. ”Oh dear” sukkede hun og fugtede sine læber, mens hun kastede et blik på cyklen inden hun åbnede glasdøren og gik op af trapperne.

Hvorfor overraskede hende det overhoved, at barnet her havde misforstået joken her? Hun rystede opgivende på hovedet uden rigtig at bevæge sig af sted. Hun skulle vidst absolut have det sidste ord, huh? Hun himlede med øjnene og sukkede, da pigen stadigvæk snakkede. Ingen af hendes ord ramte hende. De var lige så ugyldige som en fisk på land. Hun fugtede sine læber og så ned med et smil da pigen kom gående imod hende. Hun hørte hendes undersåtter, men de var der ikke i hendes hoved. de var som statuer, som grinede, når der skulle grines ellers holdte de bare kæft. Not cool man. 


Hun så op og løftede begge sine øjenbryn. Hendes tunge gled ud og gled hurtigt på hendes underlæbe og derefter forsvandt den, hvor så fortænderne kom til syne og bed det stakkels underlæbe. Det lignede bare at hun prøvede at forføre den blonde pige foran sig. Men det var en vane. Em virkelig dårlig vane.
Hun lod pigen afbryde sig selv og hun kunne ikke lade være med at smile. Falsk, sikkert, men det morerede hende dog. Den måde hendes hoved fungerede på og den måde undervurderede hende på. Men, hvad kunne man forvente af en rigmandsdatter? Ikke så meget.

Da hun så ud til at have snakket færdig åbnede Maricela sine læber. ”Du lever virkelig op til din hårfarve” sagde hun og havde peget op til det blonde hår hun nu havde. 
”Men nu da jeg tænker over det, så det lidt synd for dig, hvis jeg laver en joke. For det vil alligevel tage resten af dagen før du fatter den” sagde hun og hentydede til det med skoene. Hun havde ikke sko på, fordi hun følte sig mere sikker på jorden. Og fordi det var hamrende behageligt. Men det vil sådan en stilet freak ikke fatte. Overhovedet ikke.

”Men nej.  For din information, så skal jeg bare ind og hente nogle papir og skride igen. Så sorry du ikke kan nå at slikke min røv” tilføjede hun og blinkede med det ene øje. Oh Giselle, hvor du dog undervurderer mig, tænkte hun.

”Vent lige!” sagde hun med et da hun var kommet tættere på Giselle. ”Oh, jeg troede lige at jeg kunne høre havet, men det er bare din tomme hjerne” sagde hun og holdte sig på brystkassen og trak vejret som om hun havde løbet. Hun skulle lige fyre den af inden hun skred fra pigen. Hun prak pigen på næsen og grinede stille. ”Vi ses forhåbentligt ikke igen, Kiddo” sagde hun og vendte ryggen til pigen og fandt en smøg frem. Hun havde vel stadigvæk lidt tid inden hun skulle op, havde hun ikke? Inden hun tændte smøgen gik hun stille ned ad trapperne. Da hun åbnede glasdøren havde hun allerede tændt smøgen og stod nu ud i solen og var omgivet af smøgens stille røg. Hun kneb sine øjne sammen, da brisen blæste røgen i hovedet på hende.

”Oh jeg var så tæt på at flade hende en” sagde hun med et uhyggeligt smil.