En tur i gågaden ~ Giselle

S ~ Gågaden 
T ~ 18.23 
O ~ Folk som vil shoppe det sidste inden lukketid 
V ~ Lunt, solen skinner stadig lidt endnu inden solnedgang 
P ~ Sorte jeans, hvid T-shirt, sort skjorte som er åben

Endelig var det blevet Black's tur til at skulle have det sjovt. Han havde ikk været fremme længe, der havde intet interessant været for ham overhovedet. Så i aften havde han besluttet sig for at nu ville han selv finde sig noget interessant, måske var der nogle personer han kunne støde ind i og om ikk andet ville det da altid være sjovt at tage ind på et diskotek og se om man ikk kunne finde sig lidt ballade der. 

Hans gule øjne gav et enkelt skær fra sig og han fik et bredt smil frem, han kiggede mod gågaden og derfor valgte han at gå igennem der. Der måtte stadig være mange som gik rundt i butikkerne, hvilket gav ham lyst til også lige at gå igennem. Om ikk andet kunne det være at han fandt noget som han godt lige gad at købe, en af de positive ting ved at man var to i en. Den ene var over den anden, så derfor kunne den anden bare udnytte den øverste som den ville. Han grinede ved tanken, han kunne egentlig godt finde på at købe noget ubrugeligt, jo mere jo bedre så han bare kunne irritere Manda. 

Han kom ind til midten af gågaden og han fandt en siddeplads, hvor han valgte at slå sig ned. Han tænkte at det måske var en bedre måde at finde nogen at have en samtale med. Selvom han ikk var meget for at indrømme det, så havde han haft det ret kedeligt uden at lave noget, så han kunne endda nemt selv tage initiativ til at skulle have en samtale med nogen. Der skulle dog være nogen der slog sig ud fra resten af mængden, måske de havde en aura eller bare lignede noget anderledes. Han havde øjnene åbne for at finde en at udpege til at have denne rolle.

Netop som en ekspedient skulle til at låse døren ind til en Gucci-butik trådte Giselle hen foran døren, og vendte hovedet mod varerne i glasruden. Ekspedienten forstod hentydningen og genkendte desuden den blonde skønhed. Hun stoppede sit forehavende, og lod Giselle ind i butikken. Efter hun var trådt over dørtærsklen låste ekspedienten døren igen. Dette gjorde det ganske tydeligt, at det kun var en lille gruppe af butikkens i forvejen eksklusive kunder, som der blev holdt åben længere for. 

"Stilletterne i vinduet.", sagde hun, uden at gøre mine til selv at hente dem, hvilket ekspedienten også opfangede, og hurtigt hentede hun stilletterne, lagde dem i den klassiske Gucci-pose, og satte den på disken foran Giselle. Den blonde rigmandsdatter havde allerede taget sit dankort op ad sin Chanel-pung, og sat det i automaten. Hun kastede end ikke et blik på displayet, som ellers fortalte hende, at skoenes pris var lig en husleje eller to. I stedet tastede hun sin kode ind, trykkede "godkend" og snart igen, var hun på vej ud af butikken, som igen kunne lukke, uden at blive forstyrret.

Giselle var iført en kort, stram kjole fra Prada i en bleg, rosa farve. På sine fødder et par stilletter fra Louboutin, og en Gucci-taske. Hendes hår var krøllet og hang løst over den ene skulder, og indrammede hendes ansigt på en måde, som fik hende til at se ganske uskyldig ud - skønt hun var det modsatte. Skindet bedragede, om man vil.

Giselle kvalte et gab, som var på vej op igennem hendes hals, som bekræftede hende i, at hun var temmelig udmattet efter dagens udfordringer - disse bestod egentlig kun af en længere shoppingtur. Men det kunne sagtens være hårdt nok i sig selv, at skulle bære sin egen vægt i poser. Hun besluttede sig for, at slå sig ned. Der, hvor hun valgte at sætte sig, sad der allerede en. Hun skænkede ham ikke mange blikke, man havde allerede kategoriseret ham som middelklassen. Dermed vakte han ikke hendes interesse lige med det samme.

Black var stadig på et udkig efter nogen interessante personer. Det varede dog ikk længe denne gang før at han endelig fandt en der kunne se interessant ud, en kvinde som havde poser over armene, nok mere end hun selv vejede. Han grinede let ved tanken og slikkede sig halvt om munden, hun var vist en af de shoppe tøser som havde en stor sum penge og derfor var meget bedre end de der fattige mennesker som skulle holde øje med budgettet. Han begyndte at studere hende mens at hun gik der, selv hendes tøj afslørede hende, rene mærker og om de ikk også var ægte. 

Han var meget overrasket over at se hende sætte sig, selv på den bænk som ham. Han havde ærlig talt ikk set det som en mulighed da han måske ikk lige kunne måle sig hende, ihvertfald hvad tøjet angik. De havde nok samme rang i samfundet hvis det skulle være helt rigtigt, men han havde svært ved ikk at finde hende interessant og de gule øjne gav endnu et skær fra sig. Hans instinkter var sat på at han fandt hende utrolig spændende og derfor også skulle prøve at komme i kontakt med hende. 

Han valgte at dreje sig mod hende og smilede opgivende, "Det var da rimelig mange poser du har fået dig der, måske man næste gang skulle styre sin shoppe trang en smule?" spurgte han roligt og kiggede på hendes tasker. Ikk engang de poser hun havde så ud til at komme fra billige butikker, hun måtte virkelig have røven fuld af penge siden at hun kunne have råd til alt det. Han hvilede hovedet på sin hånd og kiggede stille på hende. Lugten af menneske kom fra hende, hvilket næsten skuffede ham, men han var sikker på at hendes personlighed ville gøre hende til et meget sjovt bytte for aftenen. 

Han overvejede lidt hvordan mon han skulle komme tæt på hende, det ville nok ikk ligefrem blive nemt da hun så meget ud til at gå op i hvordan man så ud. Han havde vel et rimelig charmerende udseende og så nok også pæn ud, men hans tøj sagde ikk lige helt det samme om ham da det bare var almindeligt. Dog skulle det ikk stoppe ham fra at forsøge at komme tættere på hende, om ikk andet kunne han da tilbyde lidt hjælp med hendes poser og så kunne han da snakke med hende mens han gik med hende.

Giselle vendte blikket mod stemmen, som tiltalte hende - skønt hun ikke havde regnet med, at nogen ville gøre det. Normalt ville hun også havde ignoreret det, når middelklassen tiltalte hende, eller gå med en hånlig bemærkning, som de måtte acceptere at have fået. Hun gjorde intet for at skjule sin afsky overfor folk, som hun ikke brød sig om. Dog, var hun i sit gode hjørne denne dag, og kunne rent faktisk finde på at svare nogenlunde høfligt tilbage, når folk tiltalte hende. Det skyldtes udelukkende at hendes far havde lovet hende, at komme tidligt hjem fra en forretningsrejse, så de kunne tage i Versace, hvor han ville sponsorere en kjole eller to. Dog var det ikke pga. kjolerne, at hendes humør var steget betragteligt, men mere det faktum, at hun rent faktisk ville få noget tid med sin far - hvilket efterhånden var en begivenhed som forekom ganske sjældent, når det endelig var. 

"Det her er ingenting", svarede hun den unge mand fra middelklassen. Efter at have betragtet ham i et par sekunder, og konstateret, at han skønt sin økonomiske status (som hun forsat gik ud fra, var middelklassen mest grundet hans tøjvalg) stadig så ganske godt ud. Han var charmerende, og det gik hende til at uddybe sit svar en anelse. Hun håbede, at hun så ville virke interesseret, men ikke for interesseret. Tilpas kølig, uden at være kold, som hun yndede at kalde det. 
"De havde ikke så meget, som jeg ikke havde i forvejen. Eller også faldt det bare ikke i min smag", tilføjede den blonde rigmandsdatter så, og skævede til poserne med designervarer, som gjorde det klart, at der var en del, som alligevel var faldet en smule i hendes smag. Hun nævnte ikke prisen, da hun altid fandt den underordnet. Ligegyldig. Hvis man spurgte om den, havde man helt sikkert ikke råd. 

Hun betragtede den unge mand igen, og konstaterede for sig selv, at han nok var en anelse ældre end hende. Én som bar hans tøj, ville hun aldrig lukke ind i sit hjem, men han havde potentiale til at se godt ud. Hun forestillede sig ham kort i et Armani-jakkesæt, og besluttede sig for, at hun måske godt kunne bruge et par minutter af sin tid på ham. Hun havde trods alt ikke meget bedre, at tage sig selv, når det kom til stykket.

Han kiggede på hende, han var selv i en stor overraskelse over at hun valgte at svare ham. Det ville han ærlig talt ikk have troet, da hun nok mente at hun var i en bedre status end ham og derfra også ville kunne mene at hun ikk behøvede at spilde sin tid på ham. Han fik et kejtet smil frem da hun fortalte lidt om det hun havde købt, det fik ham til at nikke anerkendende til hende og han kiggede lidt på hendes poser igen. 
"Hmmm..." smilede han interesseret og kiggede på hende, "Jeg må sige at det imponere mig at De så alligevel har fundet Dem en smule." sagde han let og overvejede en metode at tale til hende. Hun var nok en der ikk ville lade sig smigre så let, men måske ville det være bedre hvis at han gav hende en smule respekt i tonelejet, det ville hun nok finde mere passende. Han tænkte en smule, "Men hvis jeg må spørge, hvad er Deres smag så? Alt muligt indenfor designer verdenen, eller er der kun nogle ganske få butikker med specifikke vare der fanger interessen hos Dem?" smilede han let og prøvede at give hende en følelse af overlegenhed, ikk en stor en, men nok til at hun vidste at han ikk ville prøve at tro, i hans middelklasse "kostume", at han var på samme niveau som hende lige nu. 

Han sad stille og tænkte, hvad mon man kunne tale med dette menneske om? Han var ikk i tvivl om at hun egentlig var utrolig svag, men det så ikk ud til at hun frygtede det faktum. Måske kendte hun ikk til faktummet om de magiske væsner der fandtes i Di Morga. Normalt ville nogle med det samme kunne gætte ud fra hans gule øjne, at han var et væsen og typisk gættede de også at det væsen var en varulv. Det passede Black ganske fint at folk kunne gætte sig til hans race, han var stolt af sin race og derfor ville han heller ikk skjule den del af sig. 

Han smilede opgivende til hende, "Hvis jeg må spørge, men hvad er Deres status her i samfundet. De skal endelig ikk holde Dem tilbage, jeg er ikk ude på at skulle bruge det til noget, men Deres tasker gav mig en vis interesse for at vide det." sagde han roligt. Han smilede en smule uskyldigt denne gang, "Og hvis det er i Deres interesse, kan jeg give noget assistance med alle de poser, hvis det måske kunne hjælpe?" Han var ikk meget for at indrømme den del af sig, men han var vel lidt en gentleman nogle gange, selvom det nu var sjovere at skulle være den lettere onde type. Hun vakte også hans interesse, så derfor kunne han finde det som en god undskyldning for at komme i snak med hende noget mere.