Why am i here now //Veronica//

S-skoven
T-14.31
O-som en skov er med dens træer og alt det
P-trænings tøj som består af en hvid t-shirt sorte jogging bukser og sko og et sværd= [url=http://www.globalgear.com.au/Wholesale list/Anime Weapons/WG-8002-L Final Fantasy Clouds Full Size Buster Sword 52 Inch Overall large.jpg]http://www.globalgear.com.au/Wholesale%20list/Anime%20Weapons/WG-8002-L%20Final%20Fantasy%20Clouds%20Full%20Size%20Buster%20Sword%2052%20Inch%20Overall%20large.jpg[/url]
V-lunt


Zankuji var der ude i skoven helt for sig selv da han ikke havde det vilde og lave der hjemme tænkte han nok at det var på tide at han gav sig til at træne lidt igen, så han havde taget sit sværd med som han nu havde haft i meget langt tid nu og nu skulle det svinges igen efter den tid.
Han kiggede sig omkring i denne tomme skov der ikke var ret mange folk sådan lige på denne her tid hvorfor viste han ikke helt endnu, han tog fat i sit sværd og gav sig til at stå med det som man tit gjorde når man skulle slås med en anden person. Man forstille sig jo tit når man trænede på den måde at der var en som man kæmpede i mod selvom der ikke var noget, men ved den grund ville man endeligt kunne træne mere ved at bruge sin fantasi til det.
Så nu var han endeligt bare gået i fuld gang med at træne med sit svær som var meget bred i det og halv tungt så det var godt at træne sin udholdenhed med syns han og alt det.

Lidt fra ham. sad en grå og sort ulv med røde øjne og stirre på ham, selv om den virke sky var den meget optage af at. Holde øjne med ham for at finde ud af noget om ham, da Ulvens sande jeg var blind i ikke ville kunne se hvordan han så ud. Vis det ikke var takke var ulven Vero, som ulvens kaldes det var en forkortelse af Veronica som var pigens rigtig navn. Og ulven fuldt ham med øjnene og lod, ikke til at være bange for ham

Han stoppede roligt op og kiggede sig omkring da han følte af der var nogen som kiggede på ham, men det gjorde ikke noget bare personen ikke gjorde noget for ellers ville han da være klar.
Han kiggede rundt i skoven og stoppede med at træne for lidt tid og satte sig så ned i græsset og slappede roligt af *træning er godt men hårdt*tænkte han for sig selv og lagde sig ned til sidst og kiggede op mod himlen og slappede mere af.
Efter lidt tid hvor han havde lagt der lukkede han øjne lidt bare for at hvile dem lidt da han godt kunne trænge til det, han lå bare der og ja gjorde ikke så meget andet.

Vero kom gåen hen. I mod ham og snuste til ham og mærke duften af dæmon, selv om Veronica var lidt bange for dæmoner. Så denne dæmon ikke så farlig eller ond ud som, mange af de hun rigtig lige har mødt de havde alle forsøget at. Fange hende og udnytte hendes særlig magi som hun, næsten aldrig bruget kun vis hun havde brug for et buste af. Energi dom hun fik ved at brug hendes forfædrenes kræfter, det var en gammel og svære form for magi hun kunne.

Han lå der stille og roligt og slappede af, mens han lyttede til at der kom et eller andet hen mod ham, men han blev bare liggende der og slappede af "når så besluttede du dig og komme frem fra skjulet"sagde han roligt og åbnede roligt øjne og så en ulv være der og kiggede på den.
Han smilte roligt og satte sig op og klappede den roligt på hovedet "du vist ikke en af de ægte ulve er du"sagde han roligt til den og kiggede på den, for han havde mødt en rigtig ulv før og den angreb ham, men denne her gjorde ikke så der måtte være en god forklaring på at den ikke gjorde det. Han så på den "så hvis du ikke er en rigtig en må du godt komme frem fra dit skjul dig som er den"sagde han roligt og var bare venlig mod ulven/hende.

det kom et svagt lys. Og kort efter stod Veronica hvor ulven lige har stå, hun sukke og raket hænderen frem foran sig. Og gik over i mod ham fordi hun bruget sine hænder var fordi hun, var blind og kunne nemt falde eller støde ind i noget. det var gjorde hun som hun gjorde for ikke at støde, direkte ind i ham og da hun var næsten henne ved ham. Snuble hun og faldt fladt på maven på jorden og sukke, hvorfor sket det altid for hende bare fordi hun var blind.

Han kiggede på hende da hun gik med hænderne foran sig og så hende så falde roligt rejste han sig op og gik hen til hende og rakte hende sin hånd "brug for hjælp til at komme op"spurgte han roligt og kiggede på hende.
Han var jo bare venlig og det hele overfor hende og nu måtte han jo være en gentleman og hjælpe hende op og den slags der, han så på hende "du ret ung er du ikke"spurgte han roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber og ventede på at hun tog hans hånd, så hun kunne komme op og stå igen og den slags der.

" jo mange tak. Og jeg er også kun 15 år gammel " sagde Veronica, og tog i mod hans hånd så hun kunne komme op og stå igen. Og da hun var komme på bene igen børste hun sit tøj af, og ryste så resten af skidte kom af igen og nu lindt. Hun endnu en gang den smukke unge pige hun også var, selv om hun var blindt

Han kiggede på hende og smilte roligt til hende "Okay ja så kan jeg bedre forstå det"sagde han roligt og så på hende "men hvad laver du så ude i skoven nu her"spurgte han roligt og så på hende.
Han viste jo godt selv hvad han selv lavede der og alt det for det var jo indlysende når han trænede og alt det, han så lidt rundt også på hende igen med et roligt smil "Navnet er Zankuji"sagde han og viste ikke om hun ville sige sit navn til ham og alt det, for det ville da være rart og vide hvem man snakkede med og sådan.

" jeg bor her i skoven. og jeg hedder Veronica " sagde hun og lytte til de lyde hans krop, udsendte og det lød som om han var sulten. hun smilede " er du sulten Zankuji jeg kan godt laver noget, mad til dig vis du vil har det " sagde hun og streget sig

Han kiggede på hende med et stille smil "hyggeligt at møde dig"sagde han venligt til hende "og ja vil da ikke gøre noget hvis du vil"sagde han til det med mad og at hun ville lave det til ham, han så på hende med et smil på sine læber og slappede roligt af og havde det godt i hendes selvskab. Han så på hende med et smil på sine læber "er det godt og bo her ude eller hvordan er det sådan og være dig"spurgte han roligt og kiggede på hende, han var jo bare venlig overfor hende og sådan som han nu var og alt det.

" godt kom med hen til. Min leje den ligge lidt længe inde og at bor her i skoven, er nemme en at bo i byen der er mere støj og larm. og der forvirre mig nemt så jeg vil helst bo her uden, hvor der er fred og stillehed og hvor jeg kan være i fred. For dem som altid vil pulle om mig bare fordi jeg er blind " sagde Veronica