svar.. - Ailince

T: 23.11
D: irl
S: søen i sombre
O: ingen mennesker.. kun luciel er i syne.

luciel sad under træet, ved søen. det var svært at tro hvis man kendte hende, men hun sad og læste? de hvide øjne for over siden, som hun læste siden ud, og hun strøg det skulderlange hår om bag det ene øre. hun var utrolig fouseret, hvilket slet ikke lignede hende. hun gik næsten i et med mørket hvis det ikke lige havde været for den marmor hvide hud, der skillede sig kraftigt ud fra hendes sorte millitærtøj.
med en irriteret mine smækkede hun bogen sammen og smed den over til en stak af bøger der lå på hendes venstre side. i stedet for at tage en ny bog trak hun benene op under sig og så ud over vandet. der var ingen følelser at se udover irritation og tænksomhed.

luc rettede sig lidt op da hun mærkede den anden vampyr. så rejste hun sig, nu var tænksomheden forsvundet fra hndes ansigt og alt det der var tilbage den maske af kulde hun tit viste. et koldt og næsten bittert smil spillede på hendes læber. hun stod stadigt med ryggen til det sted hvor hun vidste at den anden vampyr måtte være.
hun kunne ikke sige om vampyren bag hende var e fjende eller ej.. men var også ligeglad. hun var ikke i godt humør. hun havde læst i flere bøger de sidste par timer end i de sidste mange år.

- det har du intet behov for at vide, min kære..
hun vrængede det sidste og vendte sig mod den anden vampyr. det var tydeligvis hendes måde at sige: rager ikke dig! hold dig væk!.. og man kunne godt høre at hun var født en anden tid med et andet sprog.
der var is at se i hendes øjne og hendes kropsholdning var agressiv. hendes krop var lille og slank svarende til hvordan den så ud for hundrede år siden. en teenagers krop.. ligesom vampyren hun stod overfor.. og selv da hun fik øje på den anden slappede hun ikke af.. det ville være dumt at undervurdere hende.. lige meget hvad hun var!

- så du er vampyr.. du opfører dig som et menneske..
luciel så koldt på hende, og der var et rovdyrsagtigt glimt i hendes øjne. hendes ansigt, der stadig kun var en ung piges, var iskoldt, uden nogle glimt af den blidhed der var over ailinces ansigt. der var stadig glimt af menneskelighed i hendes sind, og sjæl.. men de var kun til at se når hun var i nærheden af folk hun holdt af.. det var hun ikke nu.. derfor havde det kolde, farlige rovdyr i hende overtaget.
bøgerne var glemt, ligesom det hun havde ledt efter.. lige nu fokuserde hun kun på den anden fremmede vampyr.