Here comes trouble¤¤ Privat¤Mimi¤¤

Tid¤ 20:32¨
Sted¤ en ny åben udstilling i en lille sidegade, ved gågaden
Vejr¤ mørket er på vej og solen på vej væk om til den anden side af jordkloden, dog er luften lun



Terre lå rolig hen denne Onsdag aften, igen festglade mennesker som normalt larmede var at se, enten var de allerede i gang med at feste eller så skulle de først mødes senere. En politibil kørte roligt ned af gågaden på deres sædvanlige aften runde, nu hold de foran byens bager for at få en kage, for der forgik intet ulovligt inde i butikken de skulle blot have noget mere fedt på deres ellers store kroppe.
Et skilt på gaden formet som en pil viste vej ned til en lille sidegade, på skiltet var der skrevet at en ny kunstudstilling netop var åbnet, billederne skulle være ret værdifulde og lavet af en Fransk kunstner.

En høj skikkelse vandre roligt ned af gaden med hænderne godt nede i de løse brune bukser, overkroppen var dækket af en skjorte med et lille dødningehoved i den ene side og på det ene ærme var et par striber, skjorten stod let åben så en veltrænede overkrop kunne anes, om hans hals hang en trækæde med små perler og for enden hang et lille trækors samt et par hvide små fjer og et Jing og jang tegn. På fødderne bar han et par simple brune klipklapper, det brune krøllede hår sad som altid let redt tilbage så det ikke generede de chokoladebrune øjne som roligt så frem, skægstubbene var velplejede og sad pænt så det fik ham til at se mere mandlig ud.
Skikkelsen stoppede op ved det opsatte skilt for kort at læse det nysgerrigt før han så satte kurs mod udstillingen , denne lidt ældre fyrs navn var Vikus en meget spirituel fyr med begge ben på jorden.

Vikus betalte den sølle sum penge for så at vandre ind til udstillingen, stedet bestod af fire rum med fire forskellige udstillinger, han satte kurs mod den mest dyrere bare udstilling for så at vandre rundt og betragtede de farverige malerier imens han roligt nød freden som gav ham en form for indre ro.

Den lille aften scene var taget til, og de mange natteravne der så småt begyndte at vugge deres hofter til musikkens glans, sang med og forførte i den lune nat. Lige som ved en hver anden storby. Kvinderne lignede den kække frække Betty Boop i hendes lårkorte stramme topløse kjole. Kvinderne i aften var ingen undtagelse, det lignede de forsøgte at efterligne pin up piges store succes med at få mændene efter sig. Mange så hende som et kvindeligt sex idol, selvom det egentlig var en animations figur tilbage fra midt i 1930’erne. Her var hun med i en masse eventyrer så som; Betty Boop – Poor Cinderella, hvilket vil sige en Betty Boop Askepot film, hun var også med i en anden fortolkning af Alice i eventyrlandet, som så blev kaldt for Betty Boop in Bunderland.

Den tavse skikkelse som kom frem fra skyggerne, hvor hendes blege, næsten hvide ansigt blev oplyst af de gule lysskær. Hendes øjne så nærmere grønne ud end den kraftig lyseblå farve de ellers normalt havde. Langsomt tog hun en dyb indånding inden hun fandt sig en cigaret frem, og fik lighteren heftet op til den lille dødsmagnet. Men det gjorde ikke længere nogen forskel for hende, den lave kvinde på de 167 centimeter. Mimi havde nogle lårkorte travlede shorts på, som gik hende til midt på låret, hvor en masse travler dansede omkring hendes tynde lår. Shortsne var højtaljede og i et almindeligt nedslidt cowboystof, som havde nogle huller på bagen. Hendes ben var indrammet i nogle sorte ternede nylonstrømper så man stadig kunne se den nærmest hvide blege hud under dem. På overkroppen havde hun en løs mavetrøje på, som var helt sort, med det velkendte Kiss logo på. Det tykke sorte hår, var bundet op i en klodset knold, som man tydeligt kunne se at der ikke var brugt meget tid på. På hovedet sad nogle store guld solbriller, med helt igennem sorte glas, så man ikke kunne se vedkommende bagved, de var helt runde, og havde en dejlig Ozzy Osbourne effekt over sig. I den ene hånd holdte hun en typisk Nicolas Vahe Blond Ale, som skabte en rund og let frydig smag i munden som man ikke kunne sige nej til. Denne førte hun op til mundens rød malede læber, og sank en god slurk, imens øjnene var let lukket så hun stadig kunne se sine omgivelser.  

De klarer øjne opfangede hurtigt skiltet med nye kunstværdier, hvilket som altid skabte en interesse hos den delvist unge engel. Hendes blik lod sig betragte af kunstner navnet, inden hun besluttede sig for at gå ind på stedet. Normalt ville hun aldrig lade sig prøve at stjæle nye kunstværker, da de ofte steg i værdien jo længere tid man lod dem være udstillet, men nogen gange kunne man vel være så heldig at rygtet omkring maleriets forsvunden kunne gøre værdien større for den der solgte det. Hendes kølige blik lod sig glide hen over hver enkelt af dem, og afgjorde hvad værdi hun ville kunne få fra disse. Mimi skulle jo som sagt også have noget at leve for, selvom hun egentlig havde en masse penge, men brugte de fleste på bedre udstyr til at komme ind på mere avancerede steder.

Han smilede let idet han stoppede op foran et smuk billede af en halv nøgen kvinde, han betragtede det let med hovet på skrå* hvis man bare var sammen med en som hende*lød en tanke i hans sind, imens han let betragtede denne kvindes former, før han rystede på hovet og trådte roligt videre.
Efter lidt tid satte han sig på en bænk midt i det ene udstillings rum, de brune øjne ´betragtede hvert enkel billede men da lyden af fodtrin nåede hans øre så han mod lyden.

Det syn der mødte ham var en lidt usædvanlig kvinde, han betragtede hende letter nysgerrigt, hun var køn på hendes egen særprægede noget han fandt interessant og han prøvede dog også at tænke over hvordan hendes aura mon så ud, men som menneske måtte han kun tænke sig til det selvom han ville ønske han kunne se dem.
Vikus sukke så svagt før han rejste sig for at gå hen til et maleri som var et par skridt væk fra hende blot for at komme lidt tætter på denne smukke kvinde.
Han sagde intet selvom han burde men han lod vær, lod sit blik vandre hen på maleriet i stedet for at betragtede hendes former selv om de var langt mere fascinerende end det maleri han stod foran.

Han forvendte ikke at denne kvinde, netop hende ville få ham i problemer blot kort tid efter han havde set hende, men det kunne han jo ikke spå om så han holdt sig ikke væk selvom det ville have været det bedste for ham. Men selvfølelig han manglede jo faktisk lidt spænding i hans eller meget ensformige liv som han levede.
Vikus lod kort blikket hvile på hende" det er smukke malerier ikke sandt?"spurgte han hende så let med en rolig blød stemme.

Kvindens nøgterne blik, fæstnede sig på hver af værkerne, og beundrede dem imens hun betragtede linjerne for at sikre sig at de ikke var falske. Sådan var det nemlig i ny og næ, at en kunstner uden succes kopierede andre kunsters tricks og metoder. Hvilket var en ting som hun mildest talt hadede. Specielt når hun så endelig havde begået indbrud, og havde taget det billede der rygtes at være lavet af et geni, viste det sig egentlig at det bare var en copycat artist, som levede af at lave værker som alle andre.

Hendes slanke hånd tog fat omkring hendes Ozzy Osbourne solbriller, og satte dem fast i den sorte mavebluse hvor KISS’s logo stod skrevet heb over hendes bryster i sort og hvid med lidt nitter hist og her. Hendes hvidlige hud kunne få hende til at ligne en zombie på nogle dage, men egentlig brød hun sig ikke meget om at være ude i solen, netop fordi hendes hud var lettere sart over for konstante hedebølger, for ikke at tale om at det ville svække hendes magiske manipulations evne når det kom til isen. Hun tog en dyb indånding, inden lagde hovedet let på skrå, og kiggede på en kvinde der dansede rundt omkring i farver, i et af malerierne. Hendes lyseblå øjne, lyste næsten helt klart i den oplyste gyde, så man let kunne se hendes krystal lyseblå øjenfarve. Den passede vel perfekt til en sød lille nuttet engel, selvom hun ødelæggede den fantasi ret så voldsomt med hendes kolde beklædning. Men ja, det var ikke så meget fordi hun havde lyst til at skille sig ud på den måde, rock’n’roll stilen havde bare haft sit største tag i hende, at hun ikke kunne skille sig af med den.

De iagtagende øjne, gled helt tæt på maleriet så hun kunne få en hver linje med, farverne havde sin form for hypnotiserende virkning når man betragtede dem, og ikke desto mindre var hun sikker på at dette skulle være hendes kunstrøveri for i aften. Givetvis havde hun ikke haft i tankerne af at skulle røve i aften, men nu var muligheden der jo. Manden der stod ved siden af hende, lignede en ud af mange for hende, og egentlig havde hun ikke betragtet ham videre ud, men holdt sig mere for ørerne omkring maleriet. Da han snakkede vente hun de blå øjne hen i mod ham, og betragtede ham ganske kort, inden hun tog en lille slurk af den gode Nicolas Vahe Blond Ale, som hun havde i hånden. ”Hvor meget tror du dette maleri er værd?” Spurgte hun så testende, dog alligevel roligt, blødt, og indsmigrende, for at se om han var værd at bruge under disse omstændigheder. Hendes blik faldt dog kort rundt omkring mængden for at finde ud af hvor mange der var, hvilke der så ud til at holde øje med dem, og hvor mange vagter og politimænd hun skulle forbi, inden hun satsede alt på dette tåbelige røveri. Som i sidste ende sikkert ikke var så tåbeligt igen. De blå øjne faldt på manden endnu engang, inden hun smilede et lille varmt smil.

Han betragtede maleriet let, dog var denne udstilling efterhånden ved at kede ham så meget så han overvejede at forlade det for denne gang, men hvad så med den mystiske kvinde? hende ville han nok ikke få at se igen så derfor besluttede han sig for at bliv lidt endnu.
Han vandre roligt hen til billede hun kiggede på blot for at finde ud af hvad han selv ville tro det var vær, selvom han dog ikke helt havde styr på det men han havde dog en ide.

De brune øjne vendte sig mod hende, imens hans læbe viste et let smil" jeg vil tro det er ca. 20.0000 værd måske endda mere"svarede han roligt med sin charmerende bløde stemme" men det var da et usædvanligt spærgsmål"tilføj han let med et glimt i øjet, før han så betragtede maleriet imens han vendte hvad hun ville sige eller gøre.
Han lod let en hånd glide gennem det krøllede hår, imens han lagede hovet på skrå for at se nærmer på maleriet dog ud af øjenkrogen betragtede han hende samtidig.

Kvinden betragtede malleriet noget mere, inden hun kiggede på de omkringværende som der var rundt om. Blot for at se hvilket der så ud til at være det dyreste, og det der ville sælge allermest, derefter gav hun et sidste blik på folkene, og den gyde de befandt sig i. Hun lyttede til hans gæt, og det svarede nogen lunde til hendes egen konklusion, givetvis kunne det have været langt mere værd, hvis man havde ventet nogle år. Men nu lå landet sådan, at man måtte tage hvad man kunne få.

Mimi tog en hurtig beslutning, selvom det hun gjorde ganske vidst ikke var hende som person. Hun trak hastigt manden ind til sig, hvorefter hun lod sine læber blive presset ind imod hans. Hun holdt ham fast på denne måde, imens hun skyggede for maleriet, og fik fat i det med den ene hånd. Heldigvis var det ikke større end et 25 x 30 maleri. Til sidst slap hun dog kysset og trak ham med ud fra gyden af, imens hun forsat skjulte malleriet. Hendes gang var hurtig, og hun holdte fast i hans hånd som var de et hvert andet par. Dog var det ikke sådan at landet egentlig lå. Hun kiggede sig kort tilbage uden at skulle se nogen former for vagter der fulgte efter dem. Et hurtigt drej rundt om hjørnet, og hun slap hans hånd og gav ham maleriet i armene, hvor efter mobilen kom frem.

”Kliiitzh” Sagde det da blitzen slog til, og tog et billede af manden med maleriet i armene. ”Hvis det her kommer ud over dine fine bløde læber.. anklager jeg dig som medskyldig..” Sagde hun så imens hun gemte billedet, med et let smil og knækkede kort med nakken. Derefter gik hun hen til en af mange kasser for at gennemrode dem ganske kort for at finde frem til en taske hun havde ladet være gemt. Sådan var det for det meste. Hun fandt altid steder hvor hun kunne gemme tasker, som hun kunne bruge til at transportere malerier med, i tilfælde af at den anden skulle blive væk, eller når hun på dage som disse bare tog det der lige faldt hende for øjnene.

Han betragtede hende let afvendte et svar, men da han blev trukket helt tæt på hende skulle han til at sige noget men så mødte hendes læber hans, øjenbrynene skød op i udring men dog gengældte han det meget impulsive kys.
Han kunne intet gøre andet end at følge med hende dog ud af hans øjenkrog så han billede var væk og så begyndte han at forstå hvad det handlede om.

Da de kom til gyden og hun stoppe op, stod han stille og kiggede undrende på den unge kvinde, men da maleriet endte i hans favn kiggede han stift på hende "Du" mumlede han opgivende idet hun tog et billede af ham med det stjålne maleri, han vidste at dette kunne give store problemer for ham og han ønskede ikke at komme i kontakt med politiet.

Vikus så efter hende da hun igen tog det ud af hans hænder for så at gå hen til nogle kasser, han betragtede hende med et undrende blik"hvorfor stjæle?"spurgte ´han så dog med en utrolig rolig stemme efter den noget sindssyge oplevelse. Han vidste enligt ikke lige nu hvad han skulle gøre af sig selv og en følelse af skyld skyllede gennem hans krop da han vidste at dette ikke var godt.

Hun sagde intet, før end hun var sikker på maleriet havde den rette tilstand da det var kommet ned i tasken. Hun vendte derefter blikket imod manden der syntes til stadig at være helt paf over alt det der lige var sket. Ganske kort hævede kvinden sit ene bryn, "Don't tell me you didn't like it?" kom det fra kvinden med en overbærende selvsikkerhed. Hun strakte sig ganske kort, inden hun klappede ham kort på brystkassen, og gik hen til udkanten af gyden, for at se om der var nogle politimænd der syntes at lede rundt omkring, og ganske vidst havde kunstneren anmeldt det manglende billede. Hun gik derefter hen til manden som hun end ikke vidst navnet på.

"Hvis du nu skal have en rigtig dejlig fremtid, så skal du opfører dig rigtig pænt, okay?" Spurgte hun kækt, og greb fat i hans hånd, hvorefter de gik ud i gyden og blandede sig ind i mængden som var de et hvilket som helst par. "Du spørger hvorfor jeg gør det her?" startede hun så ud, med hovedet lænet op i mod hans skulder. Dette var dog helt og aldeles en almindelig kamouflage for hende. Hovedet lænede sig op imod hans skulder imens hun kiggede betænkeligt rundt omkring. "Ser du, jeg er god til det, og man skal jo altid gøre hvad man er god til?" Sagde hun kort og nøgtrent hvor efter hun gik videre med armen rundt om hans, hun styrede vejen, og vidste hvortil de skulle gå, hvortil hun ville hen, hvilket betød at de rent faktisk var på vej hen til hendes lejlighed, hvor hun havde andre kunstværker, som skulle sælges. Dog var hendes egne kunstværker, nogle hun selv havde lavet, som var en del af denne kollektion. Disse var dog aldrig nogle som hun vile sælge selv, da hun vidste de ikke ville være til nogen nytte alligvel.

Hun gav sig selv et let lille slag på panden, hvorefter hun sukkede, "Åh nej, nu glemte jeg at introducerer mig selv, mit navn er Mary Jane. Bare kald mig for Mary." Smilede hun let, ganske vidst hed hun ikke Mary Jane, men at opgive sit rigtige navn ville nok være lidt for risikapelt. Så hellere finde noget som kunne ligne det der var hendes egentlige navn, det gjorde hun ofte, udnyttede hendes hendes rigtige navn til klassiske engelske navne. "Så, hvad hedder de, hr...?" spurgte hun spørgende og betragtede hans ansigt, imens hun lagde mærke til detaljerne omkring ham, han var da ingen grim mand, bestemt ikke.