Like a wild animal - Nanna

Disen lagde sig hen over marken sådan en kold august nat, med det blotte øje lignede dette blot endnu et forladt sted i Di Morga, man syntes efterhånden at støde på mange af disse steder rundt omkring. Som om at byen stadig prøvede at komme sig efter noget grufuldt som var sket. Jo vidst gik der rygter landet over omkring hvordan Di Morga var blevet hersket over med hård hånd, nærmest som om man skulle tro at personen prøvede at trække alle tilbage til middelalderen, der var virkelig så mange væsner der ikke kunne give slip på det de en gang havde, og fokusere mere på hvad der var nu.

Lyden af en motorcykel der holdt i tomgang gav genlyd hen over markerne omkring den, kun overdøvet en smule af larmen der kom fra en træ hytte ikke så langt derfra. Mindede utrolig meget om de lokale barer man kunne finde i U.S.A. En hånd påklædt med en sort handske drejede nøglen om og motoren døde hen på ducatien. Støvlen på motorcyklens føre skubbede støttebenet op og svang sig elegant hen over sædet så begge ben blev plantet solidt på jorden. Rattet blev skubbet ind i retlås inden at nøglen blev drejet helt på plads og derefter trukket ud af nøglehulet. efter nøglen blev placeret i læderjakkens lomme, kom turen der efter til hjelmen der omsluttede førens hoved totalt med tonet glas så man ikke havde mulighed for at se hvem det var det var. Med en hurtigt og enkelt bevægelse blev den hævet af, som afsløret et hjerteformet ansigt inden at hendes sorte lange hår faldt i bølger ned over det blege ansigt og omfavnede det kort varigt, dog efter hjelmen var blevet placeret under højre arm blev venstre hånd kørt igennem håret for at få det på plads igen. Kvinden, bedre kendt som Eve smilede kort for sig selv, inden hun åbnede sædet op så hun kunne få fat i kæden til at beskytte hendes elskede Ducati Streetfighter fra at blive stjålet.

Eve skuttede sig i hendes læder jakke, og trak den grå trøjes hætte op over hoved, så det skjulte det meste af hendes ansigt. Selvom stedet så øde ud, var det langt fra dét. Som man så typisk sagde, øjet kan bedrage en, men ikke hurtigere en ens hjerne. Eller, var det overhoved korrekt sagt? Eve løftede det ene øjenbryn af sig selv, sikrede sig hurtigt at hun havde ordnet alt inden hun bevægede sine tynde ben imod lutte à mort, for i aften var hendes tur til at få sluppet ned af alt den indre vrede ud, og hvilken bedre måde at gøre det på end at gøre det for penge, og imod mennesker som faktisk stillede sig frivilligt op for at få tæsk, det var jo en win win situation for alle?

Hendes hånd skubbede langsomt døren op ind til det så kaldte bur, og med det samme slå lugten imod hendes næsebord, lugten af sved, blod, og masser af øl. Eve's smil blev breder end hvad hun havde fremstillet ude ved parkerings pladsen, dette her skulle nok blive en god aften, en rigtig god aften indeed.

En øredøvende larm fyldte det tilrøgede og beskidte lokale. Det mindede mest af alt om en container. En lav summen som baggrundsstøj, overlagt at et højt tilråb fra de mange tilskuere - hovedsageligt mænd "HU! HU! HU!" lød det fra de mørke stemmer, alt imens nogle hamrede imod buret for at pirre de kæmpende mere end nødvendigt. De havde nok at se til. Ingen lagde mærke til at døren endnu engang gik op ind til lokalet. Alle havde øjnene fikseret på buret. En stor, muskuløs mand og en kvinde stod over for hinanden og stirrede ondt på hinanden. Kvinden, en tynd - men muskuløs bygget - smuk og sorthåret, hvis øjne kunne sætte ild til manden hun stirrede indædt på. De særprægede gule øjne hun besad, syntes næsten at lyne imod ham. En smal blodstribe løb fra hendes lokkende rød-orange læber. Et kort sekund efter bredte der sig et flabet, ja nærmest hånende smil over dem. Hun fnøs og fjernede en af de mange krøllede lokker fra hendes bryst, til hendes ryg. Hun lænede selvsikkert vægten over på det ene ben og skød per automatik hoften ud til siden, alt imens hun foldede armene over brystet. Hun fugtede let læberne og fjernede på dén måde striben af blod fra hendes mundvige. "Hva så din grimme hund!" Vrængede hun og lagde hovedet til siden "Hvem har taget dit kødben?" Spurgte hun og kneb øjnene sammen mens hun lænede sig forover. "Kom herhen dit fede fjols og jeg skal losse dig så hårdt at du hoster din milt op!"
Mandens tænder skurrede mod hinanden af had til kvinden han var oppe imod, og hans ene øje dirrede irritabelt af hendes ord. Han havde selv fået et par skrammer, og han støttede sig underligt til det ene ben. Ingen tvivl om de havde været i gang et stykke tid. Det fleste tilskuer, som var stamkunder af dette sted, kendte allerede de to kæmpene som stod i arenaen. Mest Nanna, som kvinden hed oprindeligt, men her kaldte de hende 'Silver'. Hun ville ikke have nogen til at kende hendes rigtige navn. Ikke fedt at have et par hævngerrige tumper løbende med alle deres håndlangere. Specielt ikke en mandag morgen.
Kvinden bøjede benene og tog armene ud til siden. Hun klappede i hænderne og fløjtede til den langhårrede mand, tilsyneladende en varulv. "Jamen så kom da! Kom på plads!" Råbte hun med en opmuntrende stemme som man nu ville gøre til en hund. Tilskuerne råbte "Gør det af med kællingen!" "Send hende hjem i køkkenet!"
Ingen tvivl om det ramte manden, som med ét styrtede imod hende med et brøl. Nanna nåede kort at le før hun med ét trådte til siden, så manden løb direkte ind i én af burets fire vægge. Manden væltede om kuld og tog sig til næsen. Brækket. Nanna nærmede sig ham og bøjede sig ind over ham "Find din plads, køter" Sagde hun, løftede foden og smadrede den ned over hans hænder. Et øredøvende knæk lød i lokalet, og flere af mændende kom med en beklagelig lyd og tog sig til hænderne, alt imens manden skreg af smerte. Nanna tog et skridt og gjorde det samme med hans anden hånd. Dette fik manden til at komme på benene og ikke vide hvor han skulle gøre af sine brækkede hænder. Hun pejede på ham "Sig mig, tøs... Hvordan har du tænkt dig at samle dine tænder op nu når jeg har brækket dine hænder?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå og lod som om hun ventede på et svar. Manden så undrende på hende "m'mine tænder?" Kort efter lød der et let 'swush' som hendes ben fór igennem luften, efter at have snurret én gang rundt om sig selv, fyrede hun et cirkelspark direkte i fjæset på manden så han fløj til siden og slog hovedet i gulvet. Han hylede og skreg og havde tydeligvis ikke tænkt sig at rejse sig op igen. Nanna spyttede efter ham og gik mod udgangen, som blev åbnet for hende. Folk hujede og hajede, mens andre tog sig til pengebogen. Man skulle bestemt ikke skue hunden på hårene.

Evelyn fugtede hendes læber, mens hendes øjne betragtede omgivelserne nøje, men der gik ikke mange sekunder før at hun havde dem fikseret på de to personer som var inde i buret, hvilken underlig kombination, et stort muskelbundt, trods det ikke virkede som der så forgik meget mere mellem ørene på manden. Hun rystede kort på hoved, inden hendes fascination blev rettede imod kvinden i stedet, hvad lavede hun overhoved i ringen? Det var ikke fordi at hun så videre imponerende ud, hvilket spil var det lige hun spillede? Et hun havde tænkt sig at tabe, virkelig, Eve trak dog den tanke tilbage, med et smil på læben og undertrykte et lille grin. Nej hun måtte ikke være for hurtig til at dømme, der var hellere ikke særlig mange som ville se hende som en der kunne gøre særlig meget modstand. Men mange ville se at de ville have bedømt forkert, så hvorfor skulle det ikke være tilfældet her? Måske kunne denne kvinde andet end bare stå der og se, ufattelig sur ud.
Gad vide hvem der har pisset på hendes sukkermader de sidste par måneder.

Med det som hendes sidste tanke omkring dem som var i ringen, fik hun banet sig vej hen til baren der var lidt længere væk. En kold øl ville virkelig gøre underværker, igen fugtede hun læberne, noget som virkelig var begyndt at blive en dårlig vane for hende. Det ødelagde fuldstændig idéen om at tage læbestift på inden man tog hjemme fra, hvad var idéen med det når man alligevel 'slikkede' det væk senere hen på aftenen? latterlige tanker virkelig, det var den der øl vi var kommet fra, den dejlige kølige væskende drik, som der virkelig var brug for at glide ned af hendes spiserør i dette øjeblik. Med et fingerpræg fik hun opmærksomheden til en ældre herre som der stod og tørrede sine glas af lidt længere henne, han nikkede som svar til at han havde set hende og begyndte med lange skridt at bevæge sig over til hende.
,,En god øl, den mørkeste du har'' hun fandt pengene frem, placeret mellem hendes pege- og langefinger rakte hun den hen over baren, med et snuptag var de taget, og han påbegyndte påfyldningen af glasset med den mørke væske.

Hun grinede kort af kvindens kommentar, selvom hun måske ikke var den stærkeste, havde hun da noget af en mund, og nogle rapkæftede kommentarer der kunne finde sin vej ud af den. Men ikke desto mindre havde hun allerede overtaget fra begyndelsen, tænkt at han kunne lade hende dominere så let, tænk at lade sine følelser blive så let påvirkeret af hendes ord.

De slanke perlemor hvide fingre lukkede sig rundt omkring glasset som manden havde skubbet hen til hende, og glasset blev ført op til munden, men måtte fjerne det igen da manden løb direkte ind i burets gitter, ej men helt ærligt, der var virkelig ikke noget der foregik mellem mandens øre, og hun måtte indrømme at jo mere hun så, jo mere begyndte hun at beundre kvinden for hendes måde at håndtere denne kamp på, og blev fuldt draget ind i hendes teknik igennem hele kampen.

Et smil skar hen over hendes ansigt over den sidste kommentar hun kom med, og nikkede anderkendende, det var en kvinde efter hendes hoved. Det kunne godt være dette ikke var andet end et menneske, men man skulle ikke tro man kunne løbe om hjørner med hende, som hun havde sagt før dette ville helt klart være en god aften.

Da manden begyndte at udnævne denne Silver som vinder af ringen i aften, kunne hun ikke længere forholde sig i ro. Glasset blev hældt i været, og den sidste af væsken gled igennem hendes hals. Med lange og målrettede skridt, bevægede hun sig imod det store bur med et smil der bredte sig mere og mere jo tættere hun kom.

,,lad os gøre aften mere spændende i aften, og lade to kvinder vise mændene, hvordan man virkelig slås..'' hun gik ind i ringen, og rettede sine øjne direkte imod kvindens, mens hun trak sin biker jakke af, og smed over i det ene af de fire hjørner, og ventede på hende og kommentatorens svar. En rigtig god aften indeed.

Buret blev åbnet og en iskold ølflaske blev bragt til Nanna, som stod lænet op ad ét af burets fire vægge. Hendes fingre greb flaskehalsen og placerede mundingen mod hendes rødorange læber og vendte bunden i vejret. Med den frie hånd, blev hendes hånd ført op til hendes pande og hun lod håndryggen glide henover hendes hud og fjernede den smule sved som havde samlet sig, som følge af det varme iltfattige lokale de befandt sig i, og den smule bevægelse hun havde fortaget sig i 'kampen' før. Folk hujede og hejede fortsat, som penge gik fra hænder til hænder. Mange sad nu med tomme hænder, eftersom de havde været så naive at skue hunden på hårene. Et svagt hoverende smil gled indover hendes læber. Idioter.
En stor fyr, større end varulven hun for lidt siden havde knaldet i gulvet, og som i dette nu blev båret ud af buret, kom op til hende. Han så ikke på hende. Holdt blikket lavt, og det samme galt hans hoved. Nanna drejede hovedet og skilte let hendes læber. Imens havde manden fundet en cigaret frem og placerede den forsigtigt og påpasseligt mellem hendes læber og fandt hurtigt en lighter frem. Desværre ville den ikke virke, og manden forsøgte febrilsk at få den til at virke. Nannas ene øjenbryn skød i vejret alt imens hun så utålmodigt på manden. Han fik - heldigvis- og endelig lighteren til at virke og tændte fluks hendes smøg, og bakkede hurtigt ud. Nanna hostede kort, hvilket fik manden til at bremse hårdt op og så sig over skulderen. Nanna lukkede langemanden og tommelfingeren om smøgens filter og fjernede den i en langsom bevægelse fra hendes læber og pustede røgen ud. Hun strakte armen en smule og pegede på ham med sin udstrakte pegefinger. "I'll deal with you later" Hviskede hun. Uhørligt, men manden læste tydeligt hendes læber og sank bekymret, hvorefter han forsvandt ud af buret.
"Pff" Sukkede hun og tog et langt hvæs af sin cecil. Hun tog en stor tår af sin øl og lod røgen glide ud gennem hendes næsebor. Hun lagde nakken tilbage og lod den langsomt glide fra side til side. Hun havde fået et par slag idag i de kampe hun havde været del af. Hun måtte have en dårlig dag. Hun mærkede straks hvordan irritationen voksede inden i hende. Fuck it ... Den næste ville i hvert fald fortryde inderligt at stille sig op imod hende.
I samme nu trådte den næste modstander ind i buret. Nanna lod sine sælsomme gule øjne glide op og ned ad skikkelsen. kvinde[i]skikkelsen. Jo, hun havde skam været oppe imod kvinder før, men det var en sjælden, men [i]udsøgt fornøjelse når det kom til det.
Hun skubbede sig selv ud fra buret og så kvinden an. "Ser man det?" Den flabede og nedladende tone skar igennem hendes stemme. Som var hvert hendes ord blevet dybbet i det, og kastet i hovedet på den tiltalte. Hun styrede det ikke selv. Hendes følelser var et vidt begreb som eksisterede i hende, nærmest styrede hende, og hun havde ingen kræfter imod det. Hun vidste dog at hver gang hun trådte ind i buret, kunne hun få fjernet toppen af alle hendes aggressioner som borede sig ind i hendes indre og åd hende op hver dag.
Nanna nærmede sig kvinden med langsomme, selvsikre, ja nærmest sensuelle bevægelse indtil hun stod mindre end en meter fra kvinden. "Babe.... I don't wanna hurt ya pretty lill' face"..... Hun kredsede om hende og pustede et par røgringe i hovedet på hende "Would be such a waste" Et smørret grin gled ind over hendes perfekte læber og fik hendes gule øjne til at gløde. Kontrast til hendes kulsorte hår.
"Men hvis du insisterer..." Hun trak på skulderen og tømte det sidste af hendes øl, kastede den over i hjørnet "Så er der vel ikke meget at stille op, andet end at give dig hvad du ønsker" Hun skød hoften ud til siden så hendes gyldne hud blev belyst, da hendes sorte top var gledet en smule op og hendes lavtaljede bukser ønskede at gøre hendes hofter synlige.
Hun lænede blidt hovedet på skrå og tog endnu et hvæs af hendes smøg. Holdt røgen i hendes lunger, indtil de skreg efter at få luft. Forpestede det allerede korte liv hun var blevet tildelt af universet. De gule øjne var fikseret på kvinden. Årvågen og klar. Afslappet men anspændt.
Hun spidsede let læberne og sendet hende et kys i luften. "Come and get it honey" Sagde hun og smilede.

Med hænderne i siden lukkede hun kort øjnene, mens at de nedgørende ord blev kastet hendes vej. Men følte sig ikke det mindste provokeret af det, og lavede et lille knæk med nakken, mens at hun drejede hoved i en cirkel.
''Trust me honey, nothing can break this beautiful face..'' grinede hun kort, og et smil skar sig hen over hendes fyldige rosa røde læber, hvor efter at tungen fik lov til at glide ud imellem dem, og slikkede underlæben kort inden at den forsvandt ind i varmen igen. Røgen som blev kastet imod hendes ansigt i form af en ring genrede hende ikke særlig meget, hun havde røget siden hun havde været, ja hvor gammel havde hun egentlig været? Der var ikke gået særlig længe før at de første cigarretter var kommet på market før at hun havde kastet sig over denne fantastiske oplevelser, siden havde hun ikke fået sig selv til at stoppe. Trods de dæmoniske gener som rasede rundt i hendes åre, kunne hun godt mærke at de ikke gjorde godt for hendes lunger, men med træning og vedligeholdelse af kroppen havde hun kunne overleve smerten.

Sveden af mænd, skrigene der kom fra tribunerne hvor gamle klamme mænd, med øl maver der hang ud over bæltet, flere af dem lignede lastbil chauffører, og ikke de pæne af dem. T-shirts der var blevet brugt lidt for mange gange, lignede nærmere noget som der var blevet brugt som en gulv klud til at tørre madraster op. De brune øjne flakkede mellem kvinden som gik tilbage til hvor hun var kommet fra, og det var den høje klang af ølflasken der ramte hjørnet af buret der igen fik hendes opmærksomhed tilbage hvor den burde være. Nemlig på kvinden der lige havde banket en stor fed mand i gulvet, så han ikke længere kunne rejse sig. Hun betragtede hvordan at hendes sorte top var gledet op, og den gyldne hud blev fremvist ved hoften, Evelyn klukkede let, og kiggede ned på gulvet, støvet beskidt, og fyldt med savsmuld. Da de sidste ord var blevet sagt fra Silvers mund, kunne mand høre hvordan at begge døre til buret blev lukket i og løst. De ville ikke blive åbnet igen før at kampen var overstået og en vinder var fundet. Nu var det at råbende fra mængden blev højere, folk der afgav bud på hvem der ville vinde.

''You don't have to say that twice'' mumlede hun så sagte, at ikke andre end hende selv ville høre det, det som folk ville opfange var at læberne kort bevægede sig. Der gik ikke mere end et split sekund før at hun forsvandt i en af skyggerne og dukkede op bag kvinden, hendes tunge gled ud af munden og slikkede hende ved øret. ''Darling, why don't we play a little we dont have to get this over so soon.'' ordende var hviskende som de ramte hendes øregang, hun trådte et skridt tilbage og gjorde sig klar til at den intense kamp skulle til at foregå. Trods at Evelyn var en dæmon, så var det ikke der hendes styrker lå, hun var smidig, og havde gået til træning i mange år. Men mennesket foran hende ville have lige så stor en chance for at vinde denne kamp som hun ville, hun var her for at få noget spænding ud af hendes kedelige hverdag, og lige nu var Silver et godt bud.