Are you in or not?

Gaden var næsten tom. Kun enkelte person gik forbi hende, hvor hun fik meget forskellige reaktioner fra. Enten holdt man blikket væk fra hende - ellers så kunne man ikke få øjnene væk fra hende. Nok var det mest på grund af det store, sorte militærstøvler. De stramme, lavtaljede bukser, som nøje var stoppet ned i støvlerne. Den hvide tanktop, som fremhævede hende former tilstrækkeligt. En top, som stoppede over hendes nedre del af ryggen og dermed synliggjorde den nederste begyndelsen på tatoveringen, der spredte sig over det meste af hendes ryg, og de tynde kanter fra hendes trusser. Udover toppen, havde hun en sort læderjakke, som ikke var ret meget længere end tanktoppen. I hånden bar hun en cigaret, som til tider blev ført op til munden. Håndledet under læderjakken var prydret af et par armbånd og på venstre hånd havde hun to store ringe. Det sidste smykke hun havde på var en medaljon, som hun bar omkring halsen. Denne var næsten umulig at se, da længden på denne passede med at gå lige ned under hendes tanktop.
Skridtene var faste og bestemte. Hun vidste, hvor hun skulle hen og vejret så ikke rigtig ud til at røre hende, for på trods af det grå, overskyet vejr og den kommende regnskylle gik hun bare i samme rolige tempo. De mørke øjne hvilede på de andre personer, som gik forbi, indtil en ny bygning kom til syne. Den bygning, som hun havde gået efter. De brune øjne studerede bygningen udefra, da hun kom tættere på, og hun fik øje på et vindue, hvor en kvinde stod og kiggede ud på hende. Et par andre hoveder sad længere nede, men mest af alt havde hun øje for kvinden i døren.
Store regndråber begyndte at falde og efterlod sig en mørk plet på toppen af håret, hvor en enkelt regndråbe var faldet. Hendes blik gled op i himlen et kort øjeblik, før hun åbnede den store dør og trådte indenfor til det store lokale, hvor mødet skulle tage sted. Det første, der mødte hendes blik var en kvinde på det hårde betongulv. Kvinden virkede magtesløs uden nogen kræfter tilbage overhoved, hvilket ikke ligefrem påvirkede Pensée synderligt meget. Det var noget, som hun havde set før. Det var noget, hun før havde gjort imod andre, og hendes bekymringer i dag lå ikke ved en kvinde på gulvet, men kvinden som stod ved vinduet.
Hendes focus blev ændret over imod den læderklædte kvinde. Studerede hendes blik med de røde læber, den sorte læderkjole og de lange sorte støvler. Et syn, der ikke ligefrem var særlig slemt. Skikkelsen var ikke værst, og den magt, som hun udstrålede var næsten betagende. Sådan, som en rigtig leder skal være. Derefter rettede hun sit blik ned imod mændene rundt omkring. De sad med store øje og så på hende.
Langsomt førte hun hånd op til munden. Lod læberne åbne sig en smule, så cigaretten lige kunne hvile på læben. Hun tog en dyb indånding, fjernede cigaretten igen og blæste en hvid røgsky ud af munden. Mens røgen svævede opad ventede hun på en reaktion fra denne kvinde. Ventede på en ordre eller en begyndelse.

Et smil kom frem på de røde læber da hun hørte døren gå op og kvinden kom ind. Hun hørte kvinden kom ind i lokale, men så fortsat ud gennem vinduet uden at sige noget. Hendes blik fokuserede på kvindens spejlbillede i vinduet. Ganske nydelig skabning, lige præsis sådan en kvinde hun havde været på jagt efter. Der var ikke ret mange kvinder i Maxi Jeeperz, hvilket var derfor hun gerne ville rekruttere nogle, ,bare for hun ikke udstrålede at hun var en der fjantede rundt med 5 mænd på samme tid. Hun så sig kort over skulderen, dog uden at vende sig om mod kvinden " Tag plads" sagde hun kort inden hun vendte sig om " Så du vil gerne være en Jeeper?" sagde hun inden hun lod blikket glide rundt på mændene som stirrede betaget på kvinden " Enten skrider i... Eller også kommer i med noget konstruktivt!" vrissede hun af dem inden hun igen rettede blikket mod kvinden foran hende. Langsomt begyndte hun gå i en ring rundt om kvinden, for at finde ud af hvad hun var for en... I hendes egne øjne kunne hun bruges til lidt af det hele, men hun ville også gerne høre hvad hun selv ville. Hun rettede sig op og sukkede kort " Så sig mig.. Hvor har du hørt om os? " sagde hun og så igen mod vinduet. Man kunne se hvordan regnen fløj mod ruderne, som om regndråberne kunne smadre en af de i forvejen dårlige ruder.

Roligt blev hun stående og så bare hen på kvinden, mens hun langsomt rettede blikket over imod hende selv. ”Ja, det vil jeg ikke ligefrem se nogen skade i at blive,” svarede hun køligt og førte cigaretten op til læberne igen, hvor en ny tyk røg langsomt svævede ud imellem dem. Den anden hånd førte hun ned imod sin baglomme, hvor hun lod to fingre hvile i lommen. Hvilket medførte, at hun stod i en afslappet position, men kvinden foran hende hakkede ned på mændene. Et lettere tilfreds smil ramte hendes læber, da hun vrissede af dem. Smilet forstummede ikke, da kvinden begyndte at bevæge sig omkring Pensée. Hendes blik var rettet fremad. Da kvinden kom ind foran hende, blev blikket endnu engang rettet imod kvinden øjne og hendes læber.
”Jeg har nogle kontakter,” sagde hun bare, som svar til kvindens ord. Før hun langsomt førte cigaretten op imod læben. Hun trådte et skridt frem, brød Kvindens cirkel omkring hende og begyndte at træde rundt omkring i lokalet. Hendes blik gled op og ned ad væggene, hvor hun opslugte hver en detalje i lokalet. ”Længe har jeg dog hørt nogle rygter om, at dette sted skulle være optaget af noget. Dog var det først, da jeg kom i kontakt med dig, at jeg fandt ud af, at det var Jer.” Hun stoppede op midt i lokalet, hvor hun drejede rundt og stirrede på kvinden.
”Hvad kan I bruge mig til, hvis jeg kommer med? Hvad vil mine opgaver blive?” Hun lod sit blik hvile på kvinden et kort øjeblik, før hun rettede det ud imod vinduet og et kort øjeblik betragtede regnen slå ned på vinduet, men cigaretten langsomt blev ført op til læberne endnu engang.

Et tilfreds smil kom frem på hendes læber. Kvinden foran hende var flabet, hvilket hun kunne lide... det lå godt ud indtil videre. Lyden af nogle der grinte fik hende til at fjerne opmærksomheden fra kvinden og rettede sig ud mod mændene Så vidt jeg ved... Sagde jeg lige for lidt siden.. Så sagde jeg i skulle skride hvis i ikke havde noget konstruktivt... Så hvis ikke i vil have en på hovedet står personen frem og står til handling..." sagde hun og så ventende ud på mændene inden der var en af dem der trådte frem " Det var mig Miss Sharabi" sagde han usikkert inden han sank en klump i halsen. Sharabi vendte blikket mod kvinden igen " Lad dette være din prøve på at du kan noget... Vis ham at det ikke er klogt at bryde en ordre... Du må gøre hvad du lyster.. Så længe han overlever" sagde hun med et skævt smil på læberne inden hun trådte nogle skridt tilbage og sattesig på hjørnet af en forfaldet skrivebord og ventede på at se hvad kvinden havde tænkt sig at gøre. man kunne se hvordan manden var forfærdet og hvordan de andre mænd langsomt trak sig tilbage og så væk. De havde nogenlunde tænkt over hvad denne kvinde kunne gøre.

Et tilfredst smil tegnede sig på hendes læber, da hun endnu engang så kvinden foran hende kommanderer med mændene. Smilet forstummede ikke ligefrem, da hun fik at vide, at hun måtte gøre, hvad det var, som hun ville. Modsat gik hun et skridt frem. Knækkede med sine fingre. Tog det sidste sug fra cigaretten, hvorefter hun smed den på det hårde betongulv og trådte ovenpå det, så gløderne stoppede. Hun tog sin jakke af i et roligt tempo, vendte sig om og lagde den omhyggeligt på et bord, før hun så stillede sig på samme plads, som hun var startet ud med at stå på. ”Det skal være mig en glæde,” sagde hun bare, før hun efter to skridt var henne ved manden, drejet en gang rundt om sig selv, hoppet op i luften og sendt et spark lige ind på mandens kind. Hun landede elegant på jorden, efter at manden allerede var faldet ned imod med et hårdt slag, hvor man næsten kunne høre kraniet imod gulvet. Foroverbøjet stod hun og kiggede ned på manden, ventede på, at han rejste sig op igen, før at hun satte hænderne op foran hovedet, som i en boksekamp. ”Du er med ikke?” Svarede hun bare med et lettere grin og sendte et slag ind i nyren på ham, derefter et ind i solarpleksus og så endnu et lige på næsen, så man kunne høre et enkelt knæk, hvilket tydede på en brækket næse. Hun lod ham komme sig en smule og lod ham lange ud efter hende, som hun hurtigt undgik - bare lykkelig overfor, at det første slag havde gjort ham svimmel og dermed havde han mistet sin sans for at ramme ordenligt. Ellers så havde det nok ikke være helt så nemt for hende at gøre det. Kort tid efter syntes hun, at dette blev kedeligt. Hun gik ned i benene og fejede hans ben væk, så han faldt ned imod jorden. Hurtigt var hun over ham, havde fikset en kniv op fra ryggen og holdt den ind imod hans strube. ”Mild omgang, fordi du gik så hurtigt i jorden første gang. Husk at adlyd ordre fra dine overordnet.” Sagde hun med en lettere triumferende smil på læben,” hun førte blidt kniven hen over struben, så huden blev brudt under knivspidsen. ”Ellers ved vi godt, hvad der kan risikerer at ske.” Kort satte hun sit knæ ned i hans mave for lige at se ham ømme sig den sidste smule.

Et smil bredte sig på hendes læber i det hun hørte kvindens ord. Hun havde ikke regnet med at hun ville gøre det, men der kan man bare se. Hun så hvordan hun med et sprang op i luften og plantede et spark mod mandens kind.Sharabi så hvordan de andre mænd langsomt begyndte at bakke tilbage og til sidst forsvinde fra rummet og efterlod de tre alene. Hun stod bare helt kølig og så til hvordan kvinden stod og gav manden slag efter slag. Manden faldt sammen på jorden og mærkede kvindens knæ  mod hans mave. Sharabi gik over mod dem med et smil på læberne " Jeg tror vi har fundet din opgave" sagde hun og så ned på manden der rakte ud efter hende " Hvis du virkelig vil bevise at jeg skal have dig med i klanen... Så skal du dræbe ham... Han var ikke den bedste" sagde hun og gik nogle få skridt bag ud og betragtede kvindens næste træk. Hun håbede inderligt på at kvinden ville gøre det, eftersom hun længe havde haft brug for en som hende og nu var hun her.

De brune øjne blev rettet op imod kvinden. Hun hævede et øjenbryn, før hun kort fnøs. ”Du får mig ikke til at dræbe ham. Jeg vil ikke dræbe nogen inde for samme klan.” Et lettelsens suk lød fra manden under hende, og man kunne høre ham sluge sit spyt to sekunder efter, at Pensée havde fjernet kniven fra hans hals og lettet knæet en smule fra maven. Hun kom på benene, tørrede kniven af i sine bukser og så et kort øjeblik på kvinden. ”Be’ mig om at dræbe en anden, som ikke er fra denne klan, og jeg skal gøre det. Men jeg gør det ikke med en fra samme klan.” Hun drejede rundt på hælen og gik over til sin jakke, hvor hun fiskede sin pakke med cigaretter op, tog en ud og fandt sin lighter frem, hvor hun tændte cigaretten og puttede den ind i munden, for at tage et sug. Langsomt vendte hun sig rundt igen, efter at hun havde pakket cigaretterne og lighteren tilbage.
”Træn ham til at blive bedre. Gør ham mere lydig - hvis ikke det virker, så lad mig tæske ham indtil, at han frivilligt stopper, hvor jeg med glæde skal finde ham og dræbe ham.” Hun førte cigaretten op til læberne, hvor hun sørgede for at få begge hænder fri, mens hun satte kniven tilbage på sin plads i støvlen og tog jakken på. Hånden blev ført op til cigaretten endnu engang, hvor hun fjernede den og pustede den hvidlige røgsky ud.
Det var først der, at det gik op for hende, at de andre mænd havde forladt rummet. Noget, der egentlig fik hende til at grine. ”Er alle mændene i denne her klan sådan nogen slapsvanse?” Langsomt gik hun tættere på kvinden, mens hun ventede på, at få en reaktion.