Portræt

Tid: 00.02
Sted: Northman
Omgivelser: Stedet er godt fyldt. Danserne er netop kommet frem på podierne.


Elijah havde for en halv time siden sat sig ved baren og bestilt en rom og cola. Ved denne tid plejede han at glæde sig til morgenmad. Dernæst ville han glæde sig til frokost, så til eftermiddagskaffen, så til aftensmad, så til at putte i sengen og så ville det hele starte forfra. Det var det faktum, at han ikke lå og puttede i sin seng, der havde skudt ham en anelse ud af kurs. Lige nu stod han sad han med let krum ryg på Northman og forsøgte at gøre sig usynlig for de andre gæster, der primært bestod af vampyrer på grund af ejerens tilsvarende race. Dette var bestemt ikke hans seng.
Elijah tværede tommelfingeren et par gange over sin telefonsskærm og gik ind i beskeder. Der var stadig ikke dukket noget som helst op fra Dahlia. Han tastede hendes nummer ind fra hukommelsen og satte den mobilen op til øret. Den nåede kun lige at få forbindelse, før en skinger dut-lyd kunne høres og en dame introducerede sig selv som voicemail.
"Dahlia, hvor er du? Jeg kan ikke sidde her meget længere..." mumlede han med en lav, lys stemme. Han holdt fortsat munden åben som for at klemme flere ord ud, men hans hjerne havde slået fra og han lagde i stedet smånervøst på. Han bed sig i læbet, vred sine hænder i skødet, fik lyst til at pille i sin neglelak men besluttede sig i stedet at pille ved et gammelt skoldkoppear på kinden, der stammede tilbage fra en længe svunden barndom. Hans øjne gloede tomt på den næsten fulde rom og cola, som stod og blev doven foran ham. Brusen forsvandt, boble efter boble, ligesom Dahlia langsomt forsvandt ud af hans liv. Det var længe siden, de havde været sammen midt om natten i storenteret. Det var længe siden, han havde set sin højtelskede vampyrveninde.

Hvorfor var det dog han overhovedet havde overvejet et sted som dette? Ak ja, nu var han da kommet her så kunne han vel lige så godt se hvad det var for et sted. Duften af blod fangede hans opmærksomhed, fik hans øjne til at få det rødelige skær. Han tog i døren og gik inden for på baren. Dansere på podiet, stanken af vampyrer og blod, blandet med sex... Vidunderligt sted, men dog ikke ligefrem det første han ville have valgt. Han så sig omkring, orienterede sig, for at være sikker på hvilke muligheder han havde, hvis nu der skulle komme en på krogen, hvilket han dog tvivlede, men han havde lært han ikke skulle se så sort på alt, trods det var ret svært for ham. 

Han passede ikke just ind på denne bar... Hans stramme sorte, halv slidte jeans, den sorte skjorte som ikke var knappet hele vejen, men kun lige midt på brystet, så man kunne se hans tattoo. Han sukkede kort inden han gik op i baren, så på drikke kortet og bestillede så en whiskey. Lyden af de tunge milliboots kunne ikke rigtig høres takke været musikken. Han fik sin whiskey og skulede over de mange folk som var på baren, men der var ikke lige nogle han kendte... Ikke i første øjekast i så fald.

Elijah greb fat om glasset. Siderne var iskolde og våde af kondensen; fortætning af luftens vanddamp, når den ramte materialeoverflader med en temperatur, der var lavere end luftens dugpunkt. Et fantastisk fænomen, ville nogen måske mene, personligt var det ikke noget, Elijah vidste noget som helst om. For ham var det bare vand på ydersiden af hans drink.
Da han tog en forsigtig slurk kunne han rimelig hurtigt konstatere, at bartenderen havde et 50/50 princip. Drinken var stærk, blot duften af rommen var ved at sætte gang i optakten til en langvarig kvalme. Citronskiven gjorde ingen forskel.
Han efterfulgte den forsigtige slurk med et, der var så stort, at kinderne blev fyldt op som et hamster og at det gjorde ondt for halsen at sluge den store mængde. Denne blanding af 50 % rom, 50 % cola kunne han ikke nyde, så han valgte bare at tage alkohollen til sig uden synderlig megen eftertanke.
Da han rettede sit blik op virkede baren allerede mere sløret, han følte sig varm i brystet og kvalmen var blevet erstattet med selvtilfredshed. Bartenderen smilede skævt, Elijah trak sig forlegent sammen og skød en blond hårtot bag øret. Da han sigtede blikket ned langs barstolene fik han øje på en velkendt skikkelse, som øjeblikkeligt fik frygten til at syde i tåspidserne.
"Shit," hvislede han lavt og sprang ned fra den høje barstol, så han næsten vred om på sine sorte hæle. En anelse vaklende begav han sig mod toiletterne.

Han så mod en blond person med et smil,  men det var ikke just et smil af glæde, men af væmmelse. En velkendt duft havde nået hans næse og personen var nu på vej til toiletterne. Han smed pengene på disken, drak hele drinken og satte glasset på bordet. Der skulle meget til før han blev påvirket af alkohol, men så når han var det... Så var det for det meste også med at komme væk. Den duft fik ham i et underligt humør... Enten var det ham, eller så var det en der havde i nærheden af personen... En mand der for noget tid siden havde været inde og fået blæk i huden, men aldrig havde betalt... Og denne person, der var på vej mod toiletterne stank af ham. Sidney så mod personen... Hele hans krop sitrede af had, lysten til at hakke denne person sådan en. Hans øjne fulgte personen, hvis øjne kunne dræbe, så havde personen været død flere gange... Han blev stående, bad om en drink mere, drak det hele.. En mere... En mere! Han var ved at være godt kørende... Han kunne mærke hvordan hans krop sitrede endnu mere, ikke kun af vrede, men også af mængden af alkohol i blodet... Han mærkede hvordan lysterne blussede op inden i ham, men han holdt sig tilbage og ventede til personen var kommet ud til toiletterne... Og først der... Ville han selv gå der ud og tage regnskabet op.

//beklager længden <_< //