Well Hello-Nailyna

Det var ved at være aften og det skræmte hende faktisk lidt. Hunville helst ikke forvandle sig. Selvom det kun var ved fuldmånens skær det skete, men hun vidste ikke om det var fuldmåne i aften. Hun var virkelig nervøs og gik hele tiden og kiggede op på himlen for at være sikker. Hvis bare det blev overskyet, så var det jo ligemeget med om det var fuldmåne eller ej, så ville hun ikke forvandle sig uanset hvad. Hun sank en klump og kiggede sig omkring. Det ville nok være bedst at smutte ud imod skoven, bare for en sikkerheds skyld. Hun sukkede dybt og kæmpede for at holde tårene tilbage, hun ville ikke se svag ud og hvis hun gik og græd midt på gaden så ville folk nok stoppe hende op og det var ikke lige det hun var interesseret i på det her tidspunkt. Hun havde kun Shane at snakke med det om, men hun havde ikke været i stand til at finde ham, der var ingen andre hun kunne snakke åbent med omkring det. Hun tog tøjet på og begik sig ud imod skoven.

Da hun var kommet derud så hun der var folk som stod og stirrede på en person, en mand der stod ved en hytte, det fangede hendes opmærksomhed i et kort øjeblik, men hun vidste at uanset hvad så skulle hun videre inden at der skete noget slemt. Hun kiggede en enkelt gang på manden som de allesammen stod og kiggede på. Jovist var han da flot, men hun vidste at der ikke var tid til sådan noget. Hun rystede let på hovedet og gik videre, hun begyndte faktisk at løbe en smule. Hendes brune hår hang ned til midten af ryggen og det eneste hun havde på var en sort top og sorte joggingbukser, hun havde ikke gidet at gøre noget ud af sig selv hvis nu at -det- skulle ske. Hun løb væk fra pøblen, men hvis han havde kigget så ville han nemt kunne se hende. Hun løb ud imod søen.

Da hun endelig var kommet derud satte hun sig på knæ foran søen og med hænderne i jorden og rystede på hovedet igen imens at hun græd en smule, dog ikke ret meget. Hvad skulle hun dog gøre? Det vidste hun ikke, men hun måtte jo gøre et eller andet, hun kunne ikke leve i frygt resten af sit liv, enten måtte hun finde en kur eller også måtte hun lære at tæmme dyret indeni hende, men det var et svært valg.

Hurtigt blev Drake's opmærksomhed blev hurtig fanget af en pige der løb igennem hele pøblen, nu han var nysgerrig hvem mon hun var, og hvad mon der var sket. Han havde ikke tænkt sig at blive stående meget længere, for nu så det ud til at der skete noget spændende. Han skyndte sig at fare ned mod søren efter hende. Han stoppede op lidt væk fra hende, og var ligeglad med folk stadig stirrede de var åbenbart også nysgerrig som han. Hvad gjrode han så n...Nej han vidste det godt han gik tættere på hende, og stoppede op ved siden af hende med blikket på søen"Hvorfor græder du hvis jeg må spørger"sagde han og betragtede hende med øjnene, ja nu kunne han godt ikke se hendes ansigt men hendes udseende var meget kønt.

Godt nok kendte han hende ikke men det stoppede ham ikke for at snakke til hende. Han vidste ikke hvorfor hun græd, men det ville han skam finde ud ad. Den lille pige stirrede stadig på ham og nu denne mystiske pige der græd lidt. Hvad gjorde han når en pige græd, han vidste det faktisk ikke, det var så sjælendt han havde set nogen græde. "Undskyld hvis jeg trænger på men hvorfor græder du"spurgte han og valgte at bukke sig lidt ned så han måske kunne få et glimt af hendes ansigt, men det var lidt svært.

Drake følte sig lidt ynkelig , hvad skulle han gøre, udover at spørger hende hvad der var galt. Han fik så rystet det af sig og valgte at lægge en hånd på pigens skulder, for måske gav det hende et tegn til han var der. Men Drake havde også lagt mærke til en ting til, hendes duft det fik ham til at smile bredt, en varulv se det var lang tid siden han havde mødt sådan en. Interresant

Hun fik nærmest et chok da der var en der kom hen til hende og snakkede lige pludselig. Hun kiggede dog ikke på ham med det samme, hun rystede bare på hovedet. Men et eller andet sted var det rart nok at der var en der ville komme hen og spørge hende hvad der var galt istedet for bare at stå der og kigge og gøre ingenting. Hun tog en dyb indånding og skulle faktisk lige til at sige noget.

Da hun mærkede hans hånd på hendes skulder fik hun dog et chok og nærmest sprang op og kiggede på ham imens at hun tog et par skridt tilbage. Hun havde blå øjne og et kønt ansigt (Profilbillede ansigt) og hun havde også tårer i øjnene. Hun stod bare og stirrede i et par sekunder inden at hun endelig fik taget sig sammen til at sige noget til ham. "Ikke noget.. Jeg.." Hun kiggede derefter hurtigt op på himlen for at se hvordan månen stod og hvilken slags måne det var. Derefter kiggede hun på ham igen da der stadig var skyer for månen. "Der burde.. Ikke være nogen her!" Sagde hun nærmest halv råbende og kiggede sig omkring.

Det var klart at hun var ny til det hele med at være varulv, men det var der ingen der vidste udover ham at hun var da han havde været i stand til at lugte det, men det vidste hun jo ikke at han havde. Hun kiggede sig omkring på de mennesker der nu var omkring dem, de stod bare og stirrede, på hvad det vidste hun ikke og hun var egentlig også ligeglad lige nu, den lille pige fik hende da til at føle at det hele var lidt mere creepy, men hun rystede det hurtigt af sig. Hun gik stadig lidt langsomt bagud imens hun kiggede på ham.

Han kiggede blot på hende men underligt nok forstod han godt hvor hun stod i, hvilken fase hun var endt i. Dog havde han ikke selv oplevet det før men han kunne godt fornemme det ved hende"Du er ved at lære hvordan det er at være en varulv har jeg ret.."sagde han og kiggede op mod himlen, hvor han lige kunne skimme månen, han kunne godt se den var tæt på at komme frem, og valgte så at tage fat i hendes skulder så blidt han nu kunne"Jeg har måske en idé men du skal stole på mig.Ja det lyder virkelig langt ude fordi du kender mig ikke og omvendt men jeg kan hjælpe dig"sagde han

Den lille pige var holdt op med at stirre for faktisk var hun selv blevet til en varulv og det bekymrede Drake en smule eftersom denne mystiske pige der var ved ham, som græd han ville hjælpe og vidste ikke helt hvor lang tid det ville tage for skyerne at fjerne sig væk fra himlen. Han betragtede hende igen"Du minder mig om en ven jeg engang havde men endte så i ..Ja blot en ven jeg engang havde"sagde han. Drake s kiggede på søen og slap hans greb på hendes skulder han havde set på hendes ansigt hun så meget køn ud.

"Jeg er Drake, en vampyr"sagde han og lagde hovedet på skrå og armene kors mens han blot studerede hende lidt mere, langt hår var altid pænt til kvinder og piger, det var dog tit man så kvindelig mørkhåret varulve, ja det mente han hvertifald.

Hun kiggede på ham, helt mundlam da han snakkede. Hun kiggede sig omkring hurtigt eftersom at han lige havde sagt højt hvad hun egentlig er. Hun blinkede og kiggede derefter på ham igen med et usikkert udtryk i ansigtet. "Jeg.... Jeg ved ikke hvad du snakker om." Sagde hun og sank en klump. Hun havde virkelig ikke lyst til at folk skulle komme og jage hende væk bare fordi at hun var en varulv, hun havde jo ikke selv bedt om det og hvis hun kunne, så ville hun slippe for det. Eller ville hun? Måske kunne hun godt tænke sig at få styr på den. Nej, nej det var slet ikke hende.

Hun stivnede da han tog fat om skuldrene på hende og kiggede ham i øjnene. Stole på ham? Hun vidste jo ikke engang hvem han var eller hvad han hed. Så hvorfor i alverden skulle hun mon stole på ham? Han sagde selv at det var skørt, men hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun kiggede over på den lille pige der selv var blevet til varulv og selvom hun ikke kendte manden, så gik hun alligevel hen til ham og gemte sit ansigt i hans brystkasse, som om at hun håbede han ville beskytte hende.

Hun kiggede op på ham da han præsenterede sig selv. En vampyr? Det var som om at hun var endt i et eventyr med varulve og vampyrer, men hun var her virkelig og hvad hun skulle gøre, det vidste hun ikke helt. "N-Nailyna.." Stammede hun. Det ville da alligevel kræve noget af ham bare sådan at sige at han er vampyr, så måske kunne hun godt stole på ham. "Du.. Du vil ikke bide mig vel?" Spurgte hun ham derefter.

Drake kiggede på hende og sagde enlig ikke noget til hun havde hendes hoved liggende på hans bryst han lagde en arm om hende og kiggede ned på hende for nu var han lidt højere end hende men om han ville bide hende. Tanken havde ikke strejfet ham"Nej jeg bider dig ikke "sagde han og lyttede efter hendes ord han forstod godt hun var bange han huskede nemlig selv dengang han skulle lære det hele omkring det at være vampyr.

"Jeg kender følelsen.."Fik han mumlet frem med sit blik vendt op mod himlen, og uden at tænke for meget havde han taget hende op på hans ryg mens han skyndte sig hen imod den hytte han før havde stået udenfor."jeg ved hvad der svækker dig , hvad der gør du forvandler dig og derfor handlede jeg hurtigt"sagde han og satte hende ned da han nåede ind i hytten. "Det er ikke min hytte men det var indenfor væk fra månen"han gik lidt rundt inde i hytten og valgte så at læne sig op ad reolen derinde. Hvad mon hun græd over det var han stadig nysgerrig over.

Drake tænkte lidt tilbage til dengang han havde sin bedsteven en varulv han havde som hans bedsteven dengang han var 13 år , men det venskab endte galt, bogstaveligtalt i blodbad. Tænk at han skulle ende med at dræbe sin egen bedsteven uden han enlig havde noget valg."Jeg ved du sikkert syntes jeg er skræmmende det gør de fleste når de får at vide hvad jeg er"

Hun så ud til at slappe meget mere af da han fortalte hende at han ikke havde i sinde at bide hende. Det var da altid noget. Men det kunne jo også være noget han sagde for at vinde hendes tillid også i sidste ende bide hende alligevel. Hun var da ikke den eneste der kunne tænke sådan var hun? Det var vel normalt at tro om vampyrer? Men man skulle jo ikke dømme en vampyr bare fordi de er hvad de er. Hun er jo selv varulv og man kunne jo ikke dømme hende, fordi hun ønskede ikke at gøre nogen fortræd.

Hun skulle lige til at sige noget, men nåede det ikke eftersom at hun var kommet op på hans ryg. Hun blinkede et par gange og så ret forvirret ud, men hun gjorde egentlig ikke modstand. Hun vidste at han skulle til at tage hende væk herfra og et var jo også hvad hun gerne ville. Mon ikke han hentød til dengang han lige startede med at være vampyr da han havde fortalt at han godt vidste hvordan det var? Det måtte have været det.

Hun kravlede stille ned dengang de nåede hytten. Hendes tårer var sådan set forsvundet mere eller mindre, hun græd ikke, så det var bare de resterende tårer fra tidligere der lige skulle have lov til at løbe færdig. Hun kiggede på ham da han stod og lænede sig op af reolen. Hun gik hen til væggen og lænede sig op af den, hun kunne nemlig også se sej ud. "Så.. Hvad gør vi hvis dem der ejer hytten kommer?" Spurgte hun og hævede et øjenbryn af ham. "Og hvad mener du med at du ved hvad der svækker mig? Månen? Det ved jeg godt, men.. Jeg.. Jeg har ikke været varulv i lang tid, det hele er nyt og.. Jeg.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg kan ikke huske hvad jeg har lavet når jeg har været i.. Min anden form." Hvorfor fortalte hun ham det her? Det burde hun jo ikke, hun kender ham jo ikke, men han havde da været flink nok indtil videre.

Drake kiggede på hende og tænkte lidt ja hvad gjorde de enlig hvis dem der ejede hytten kom det havde han ikke tænkt på. Men han håbede ikke det ville ske, for det ville ikke være heldigt , men han vidste faktisk ikke hvem der ejede hytten."enten må vi komme væk inden de kommer tilbage, eller også må jeg skaffe mig af med dem på en måde"sagde han og tænkte nu igen over det. Drake betragtede hende lidt se sej ud, ham sej det havde han nu aldrig hørt før, men han syntes skam hun så sej ud som hun stod der.

Ja de kendte ikke hinanden og ja det var enlig underligt de talte så godt sammen, men det skadede jo ikke at lære nye folk at kende. "Ja månen , men hvordan er det for dig at være ny til det hele med varulve evner og de ting"spurgte han nysgerrigt, mens han gik væk fra reolen han havde stilt sig op ad. Han betragtede omgivelserne inde i hytten lidt.

"Nailyna det er da en ære at møde dig og ja det ved jeg, havde engang en bedsteven der heller ikke vidste hvad han lavede i varulve formen det var skrækkeligt, og en del underligt. "Han var stærkere og meget mere magtfuld"Drake hørte så småt nogle små fodtrin og håbede ikke det var ejeren af hytten.

Hun smilede for første gang da hun kiggede på ham og nikkede da han snakkede. "Du skal ikke skade dem.. Det vil jeg helst undgå, det er jo de der ejer stedet og ikke os." Sagde hun lidt forsigtigt og kiggede imod vinduet. Hvis dem der ejede hytten kom, så måtte de jo finde et andet sted at være, men problemet ville bare være at hun ville forvandle sig når de kom udenfor. Hun sukkede og rystede let på hovedet og kiggede over på ham endnu en gang.

Da han stillede alle sine spørgsmål trak hun på skulderen og gik lidt rundt imens at hun snakkede. "Jeg ved det ikke.. Det er skræmmende, jeg ved ikke hvad jeg kan finde på at gøre når jeg er i min varulv form, jeg kan jo som sagt ikke huske det." Sagde hun og kløede sig i nakken og kiggede op på ham igen. Hun håbede lidt på at han kunne hjælpe hende, men det var jo ikke sikkert nu hvor han ikke var en varulv selv men en vampyr.

Hun smilede endnu engang af ham. "Det er også en ære at møde dig." Sagde hun og fortsatte bagefter. "Så.. Du ved hvad jeg kan gøre for at styre det? Måske få kontrol over det?" Spurgte hun ham med et hævet øjenbryn og gik lidt tættere på ham. Hun var begyndt at stole på ham nu. Da hun hørte fodtrinene selv kiggede hun på ham. "Hvad gør vi?" Spurgte hun stille.

Drake kiggede på Nailyna og gik lidt tættere på hende"Hmm der burde være andre varulve i nærheden der ved noget"sagde han og kiggede så ud ad vinduet lidt han kunne så småt se nogle folk der lignede nogen der var på vej hen mod hytten de to var inde i"Jeg tror vi har dårlig timing for ejerne af hytten kommer nu"Sagde han og kiggede hurtigt rundt for at se om der var mulige flugtveje men det så det ikke ud til, så han vidste ikke helt hvad han skulle gøre.

Men efter at han havde tænkt lidt fik han en idé og den var at han blev nød til at løbe til det nærmeste sted hvor de kunne være alene"Hmm hvad siger du til et hurtigt løb hen mod en af klubberne i nærheden af søen den ligger bag træerne og lidt mod byen"sagde han og tænkte lidt det skulle helst være hurtigt.

Dog var der en ting der strejfede ham og det var månen hvad gjorde han mon med det, han håbede de kunne nå det, ellers var der andre hytter."Jeg ved også der findes en masser bøger omkring det, men hvad er lettest, hvad syntes du"spurgte han og kiggede på hende.

Ejerne kom tættere og tættere på og Drake var begyndt at tænke for meget men lod så vær indtil han ventede på svar fra Nailyna.Han rodede sig lidt i det pjuskede hår og lod øjnene falde på reolen for der var jo bøger."VI kunne tage nogle af de bøger med fra hylden der må være en om varulve"sagde han.

Hun trak let på skuldrene. "Jamen jeg ved ikke om jeg er klar til at rende rundt sammen med alle mulige andre varulve." Sagde hun og sukkede. Hun ville ikke ende som en af dem der tilhørte en flok og skulle finde en mage og alt det der. Hvis varulve da egentlig gjorde det? Hun havde set et program engang om at ulve gjorde sådan og det var jo en varULV, så mon ikke de gjorde noget lignende. Hun kiggede op på ham igen bagefter da han snakkede endnu engang. "Jamen.. Jeg ved ikke.. Vi må jo se at komme væk herfra." Svarede hun og kiggede sig omkring.

En af klubberne? Hun kiggede på ham med et hæves øjenbryn. "Jamen er de ikke fyldt lige nu? Ville det ikke være bedre med en grotte eller sådan noget?" Spurgte hun og kunne slet ikke forstå at hun lige havde foreslået at hun skulle være i en grotte med en mand hun slet ikke kendte noget til udover hans navn, men hun var lidt ligeglad lige nu, de skulle bare væk og hun ville ikke have at de skulle gøre dem der ejede hytten fortræd da det jo ikke var deres skyld at de var der. "Men jo.. Det kan vi sikkert godt nå hvis du er hurtig." Sagde hun og kiggede på ham med lidt håb i øjnene. Det var klart at hun var begyndt at stole lidt mere på ham allerede.

Hun kiggede på bogreolen og rystede lidt på hovedet. "Nej, det tror jeg ikke, men vi skal bare væk, biblioteket må jo have et eller andet." Sagde hun og kiggede på ham. Hun gik langsomt over imod ham og stod nu helt foran ham og kiggede op på ham. Han var meget pæn, det indrømmede hun, men det sagde hun jo selvfølgelig ikke højt til ham. Hun stod helt op af ham og lagde hendes hoved på hans brystkasse og ventede på at han skulle løfte hende for at løbe væk.

Drake nikkede til hende hun havde skam fuldstændig ret de skulle væk herfra, hvordan det var det store spørgsmål. Der måtte være en mulighed for at komme væk herfra. Han lyttede efter og stod nu ved vinduet mens armen hvilede på kanten af vinduet, han tænkte lidt"Jo jeg tror de fleste er, men der er også nogle klubber der ikke er fyldte der kan vi tage herhen, medmindre vi har andre forslag"sagde han og tænkte lidt. Det var et godt spørgsmål enlig, hvad skulle de enlig gøre, Drake havde mange ideer problemmet var bare at få dem brugt.

Han vendte blikket hen på Nailyna han kunne godt se de var havnet i et problem , men det skulle han hvertifald nok få løst."Nailyna jeg skal nok give dig mit ord på at hjælpe dig, at være hjælpsom skader ikke"sagde han og kunne tydeligere og tydeligere høre små fodtrin udenfor døren. Han rækte en hånd frem mod Nailyna"Har du tænkt, tager du med mig, eller vil du hurtig finde en anden vej"spurgte han med de ligblå øjne hvilende på hende.

Han tænkte lidt grotter han kendte faktisk godt til et par stykker grotter lidt ved udkanten af søen og det var muligt at tage derhen, hvis det var det hun ønskede. Enlig fandt Drake det også som en rigtig god idé"Det kunne vi også kender et par stykker grotter rundt omkring så det er en mulighed, vi skal skynde os at beslutte os"sagde han efter at han kunne fornemme ejerne af hytten var tæt på at nå hen til døren til hytten. Han nikkede ja biblioteket havde sikkert et eller andet omkring varulve.

Hvad var lettest han undrede sig lidt over alle de ideer og forslag"er du med på et løb på min ryg til biblioteket eller skal vi tage grotten derhen først"spurgte han.

Hun kiggede på ham imens at han snakkede og tænkte. Der var ikke meget tid, men der var så mange valgmuligheder og hun var ikke god til at beslutte sig når det var en stresset situation. Hun pjuskede sit eget hår på grund af fustration. Hun kiggede opgivende op på ham og derefter på hans hånd som var strakt imod hende. Hun vidste godt hvad hun ville og hun var nødt til at tage en stor chance for at gøre det. Han havde jo lovet at hjælpe hende, så hun var nødt til at stole på ham. Det var hun simpelthen nødt til. Hun kiggede op på ham igen og så noget kun beslutsom ud.

Hun nikede en enkelt gang imod ham og tog hans hånd, nærmest holdte den i hendes og gik tæt på ham. Hun stod næsten med hendes bryst imod hans da hun kiggede op på ham. "Drake... Jeg tager en chance." Sagde hun og kiggede ham direkte i øjnene, det ville få hende til at rødme lidt, men det ændrede ikke på noget, hun blev ved med at kigge på ham. "Jeg stoler på dig, tag os derhen hvor du mener er bedst." Sagde hun og klemte hans hånd. Hun ville gerne virke modig, men det var klart at det var svært for hende.

// Min krea har lige svigtet mig, undkyld ;w; //