A woman should be an illusion

Så var hun her igen, Evelyn tog en dyb indånding mens hun bevægede sig igennem Di Morga's mørklagte gader. For en kort stund stoppede hun dog op og pressede to fingre imod hendes pande, det gav hende hovedpine bare at tænke på hvordan at hun skulle tage endnu et liv. Før i tiden havde det ikke været noget problem, men jo ældre hun blev, jo længere tid der gik, jo mere begyndte hendes samvittighed at prikke hos hende. Hun grinede kort, og rystede på hoved, det var det der skete når man hang ud med engle. Men hendes grin forsvandt lige så hurtigt som det var opstået, og blev erstattet med et grumt smil.

Lauren Hale, omkring de 20 år, var kommet ind i landet for ikke så længe siden, ingen familie af hvad Evelyn havde fundet frem på kvinden, ingen der ville miste hende, desuden var der ingen som ville genkende kvinden når hun først var færdig med hende. Endelig var hun kommet hen til huset, hun løftede kort et øjenbryn da hun så en anden kvinde kom gående ned af gaden, men lagde ikke særlig meget mere i det end det. Med hurtige skridt var hun helt henne ved døren til det hus, hvor Lauren befandt sig inde i, hun overvejede kort sin strategi, skulle hun banke på, få hende til at åbne op, eller låse sig selv ind?

Men efter et kort stykke tid, landede der små bløde bank på døren, og en kvindes stemme kom til døren.
''J-ja?'' hun hørte hvordan at kæden blev ført hen i sikkerheds position, og døren blev åbnet på klem.

''Godaften'' Evelyn smilede stort og trak en taske ned fra hendes skuldre. ''Jeg ved godt det er ved at være sent, men jeg har haft en virkelig dårlig dag, og jeg har nogle produkter jeg prøver at sælge'' hun havde gjort det her, alt for mange gange, og det var blevet alt for nemt at manipulere med kvinderne. Hun lavede altid et grundtjek på dem, noget nyt hun var begyndt på, prøvede at finde dem som ingen ville savne, kvinder som havde en svaghed for et eller andet, i kvindens tilfælde at holde sig utrolig smuk og skøn, altså de rigtige pleje produkter.

''Jeg er i gang med at sælge det her mærke-'' Eve nåede kun lige at hive shampoo flasken op, inden kvinden rev døren op, og hæv Eve ind igennem dem. Kvinden himlede op om, at Eve måtte være blevet sendt fra gud, og at hun slet ikke kunne forstå hvor godt det var hun kom at det var lige det hun havde brug for. Kvinden var så optaget af at finde pengene frem for at betale Eve, at hun ikke lagde mærke til hvordan at hoved døren blev lukket i, kæden sat tilbage og låst.

Hun tog en dyb indånding, og kiggede på Lauren i et øjeblik, inden hun slukkede lyset i gangen, og bevægede sig ind i soveværelset hvor at pengebogen var i gang med at blive fundet frem.

''Sæt dig'' Eve's stemme havde fået en helt anden klang, øjnene blev langsomt udfyldt af en sort farve, mens smilet på hendes læber blev løftet lidt i siden. Kvinden stoppede hendes desperate søgen i tasken, og satte sig ned på kanten af sengen, og kiggede på Eve tydeligvis allerede fortryllet af hendes evne til at manipulere med hendes følelser for kvinden der nu ville tage hendes liv.

''Ssssch..'' hviskede Evelyn stille, og lagde hånden på kvindens pande, tårende begyndte at glide ned af Laurens kvinder, men hun sagde ikke noget, ikke en lyd. Lige så stille kunne Eve mærke kræfterne fra kvinden strømme ind i hendes egen åre, hvordan endnu skønhed blev lagt oven på hendes egen, hvordan hun igen kunne holde styr på den indre dæmon som så gerne ville ud, men som Eve ikke kunne tillade.

Evelyn var så optaget af at tage kræfterne fra denne kvinde, for derved at genvinde sine egne, at hun ikke til at starte med lagde mærke til at der var en på vej ind i huset. Øjnene var lukket intenst i, mens at alt blev varmt omkring hende, hun mærkede hvordan at hun kunne lukke dæmonen længere og længere væk. Hvis hun ikke havde vokset op som hun havde gjort, i en kirke, og i troen om at hun havde været en helt almindelig pige, med en mor som var blevet uretmæssigt beskyldt. Havde hun så overhoved været her i dag? Havde hun så ikke været ligeglad og bare dræbt dem som hun ønskede, random kvinder hun fandt på gaden. Mens at hun nu valgte ofre mere nøje, hun fandt dem, undersøgte dem før hun overhoved begyndte at gå videre med dem. Dette havde nok været en af de mest spontane valg, kun brugt kort tid på at finde ud af hvem og hvad hun var. Hvis hun havde dykket lidt dybere ned i det hele, havde hun nok kunne se at denne kvinde ikke var en helt almindelig kvinde uden familie, så havde det nok stukket frem at hun var under politi beskyttelse. Men ingen af disse ting havde hun brugt tid på at finde ud af, og det ville nok koste hende dyrt denne aften.

Det var allerede tydeligt at se hvordan det havde en effekt på den stakkels kvinde der sad i sengen foran hende. De flotte lokker som hun havde besiddet, blev tynde, slidte og grå at se på. Fugerne i ansigtet blev dybe, lidt efter lidt var denne kvinde ikke længere i tyverne men nærmere en der var ved at ramme de tres- måske endda mere de halvfjerds år. En fuge dannede sig i Evelyns pande, da en stemme fjern fra hvor hun befandt sig kunne høres. For hende lød det ikke til at være i huset, men hun var så dyb ind i sin trance mens hun sugede livskræften ud af dette kvinde menneske, at kvindens beskytter kunne have stået ved siden af hende og råbt hende ind i øret og hun ville ikke have bemærket det til at starte med. Men jo mere larm der blev lavet, jo mere vente hun tilbage til den virkelig verden. Men det var først da den anden kvinde i huset havde pistolen rettet imod Eve at hun for alvor lagde mærke til at hun ikke længere var alene. Langsomt fjernede hun hånden fra kvindens pande, som med det samme kollapsede i sengen. Det kunne godt være hun ikke havde fået alt det hun var kommet efter, men kræfterne var i gang med at komme fuld retur til hende, de sorte rende under øjnene var væk, hendes hud skinnede som aldrig før, og håret bølgede elegant ned af skuldrene.

Som en kat der bevægede sig elegant frem, vente hun ansigtet imod kvinden med pistolen, og et afskyende smil bredte sig hen over hendes ansigt, og gav et underligt udtryk i den ellers så smukke kvindes ansigt. Øjenlågene gled lige så stille op, og de helt sorte øjne betragtede den flotte kvinde stående foran hende, den brune hud skinnede let i lyset som blev kastet ind igennem vinduet fra gadelampen. Smilet blev bredere.

''Ellers hvad?'' spurgte Evelyn så, stemmen hang en smule i luften, inden hun dog alligevel valgte at træde helt væk fra kvinden, hendes arme faldt ned langs siden, men uden tegn på at vise at hun ville hæve sit eget våben frem, som var gemt væk bag hendes sorte læderjakke. Hvis det endelig skulle være, kunne hun bare forsvinde ind i skyggerne og så let som ingen ting forsvinde fra gerningsstedet. ''I mellem dig og mig, bedte hun selv om det..'' blikket fæstnede sig kort på kvinden som var kollapset i sengen, før det blev ført tilbage på kvinden i dør åbningen med et let hævet øjenbryn. ''Så hvad nu?''