Left alone to the shadows //Ivan//

Sted: Parc d'acttracions
omgivelser: gamle og forladte forlystelser, skrald, som flyver rundt i vinden, og mørke.
Tid: 23.42
vejr: blæser lidt kraftigt, koldt, efterår.

Bella sad op ad hegnet, som omringede "The Vulcano". Det var i hvert fald det, hun gættede den hed, eftersom der hang et stort træskilt oven over indgangen med bogstaverne T-H-L-V-U-I-C-A-N-C.
Vinden tog fat i Bellas løse hår og kastede rundt med det. Hun gad ikke gøre noget ved det, men nøjedes bare med at stirre ud i mørket, som syntes at blive tættere og tættere for til sidst at lukke sig om hende. Intet lys var at se, på dette sted. Selv månen var væk; Dækket af skyer. Bladende fløj raslende hen over brostenene, og mørket kom nærmere som én stor skygge, kastet ned fra skyerne. Lågerne knirkede og i et split sekund fløj hendes tanker over i noget hun helst gerne ville have undværet. Hvorfor var hun egentlig kommet der? Hvorfor sad hun ikke i sin hyggelige lille lejlighed med et glas varm kakao i hånden?
Hun havde kedet sig og følt sig alene derhjemme, så derfor. Hun var ikke gået i byen som hun plejede, for hun følte sig også nedtrykt, og selvom man skulle tro, at alle følelserne blev opdoblet af at sidde alene i mørket, men det gjorde de ikke. Hun følte sig en vis tryghed af at gemme sig i mørket. Ingen kom her, og hvis de gjorde, ville de ikke se hende. Alligevel var hun også bange, men det var ikke mørkets skyld. Det var den fact, at hun aldrig havde følt, at hun var alene i mørket. Hun følte altid, at nogen holdt øje med hende, og hun kunne ikke helt beslutte sig for, om det var en god eller dårlig ting.