Just out for a walk - Parken (Grin) [xxx]

Scarlett traskede dovent af sted. Det var varmt. Alt for varmt til hendes smag, men hun havde alligevel brug for den friske luft, for hun blev hurtigt tung i hovedet af at være indenfor hele dagen. Hun havde belejligt nok valgt en hvid tanktop. Denne dækkede kun til lige under brystet, og hun fik tilraget sig en del blikke på denne bekostning. Nogle mere venligtsindede end andre. Scarlett var egentlig ligeglad. Så længe hun ikke kogte over, var hun ligeglad med, hvad andre syntes om hendes påklædning. Hun var dog blevet enig med sig selv om, at de lavtaljede cargo pants var lidt for udfordrende sammen med toppen, men det var lidt for sent at ændre nu.
Hun stoppede op og satte sig på en bænk med et lille suk, mens hun missede med øjnene mod solens lys. Hvorfor skulle det også være så varmt? Kunne det ikke snart blive vinter, så hun kunne føle sig godt tilpas? Skønt der var så mange overnaturlige væsner, havde de godt nok valgt stedet med det varmeste klima. Det ville hun nok aldrig kunne vænne sig til. Selv om efteråret var der jo bagende varmt her.

Gemt væk bag en hviskende busk, stille som en død mus, ubevægelig som et begravet lig; var den unge mand, Grin. Hans mørke øjne spejdede rundt, ledte efter bevis, forhåbentlig nok til at han fortsætte sin blodige rejse. Men han dukkede sig endnu mere, da lyden af to løbende mænd, nåede til hans ører. Politiet havde fundet ham igen, men uden at vide præcis hvor tæt på han egentlig var. Fuck.

"Undskyld frøken, men du har vel ikke set en hætteklædt høj mand, cirka 30 år gammel, med et stort smil og snehvid hud gå forbi her, vel?"

Det var den ene af de to unge politimænd, der var standset for at spørge en ung kvinde, iført en lettere afslørende hvid top om hjælp i jagten på en morder af værste kaliber. De kunne begge stadig huske synet af det opsprættede barn, der lå i armene på den dessikrerede gravide kvinde.
De gøs begge to, kiggede på hinanden, inden de atter lagde opmærksomheden på tøsen, hvis navn de ikke kendte endnu. Scarlett.

"Det er af yderste vigtighed! Han.. Er en MEGET farlig mand!"

Begge to kiggede de på hende med desperation i deres øjne. Tørsten efter at fange det monster, der havde ødelagt deres chefs liv, ved at dræbe hans kone, ufødte barn og lille knægt på 2 år..
Det havde været et gyseligt syn.

Scarlett hørte en lyd, men uden at vende blikket. Hun så ikke årvågen ud, men hun var det i den grad. Nogle gange var det bare bedre at lade som ingenting. Umiddelbart lød det dog som om, lyden kom fra en af de nærtstående buske, men om det var en fugl eller noget farligere, vidste hun ikke.
Hun behøvede ikke fundere over det længe, da to mænd i uniform standsede foran hende, for at spørge hende, om hun havde set en morder på fri fod. Hun valgte imidlertid at følge sin intuition.

"Hmm, mand med hætte, snehvid hud. Jo ham stødte jeg på for omkring ti minutter siden. Da var han på vej ud af parken i sydlig retning."

Mændene styrtede af sted, og så snart de var væk, lænede Scarlett sig tilbage igen, denne gang med et blik på busken, for nu var hun sikker på, hun havde hørt den rumstere.

"Hvis du ikke snart kommer ud derfra, ender det med at jeg anholder dig og tro mig. Du vil hellere have, at de to betjente prøver end at jeg gør det".

Der var dog et glimt i øjet og et svagt smil på læben. Hvad var der lige galt med hende? Normalt ville hun anholde en morder på stedet og smide ham direkte i brummen. Hun vidste dog instinktivt, at denne mand var anderledes, og at han ikke bare ville følge frivilligt med, og hun var ikke rigtigt i humør til at skulle slås, for det var virkelig alt for varmt til det lige nu.
Hun så stadig afventende på busken, og selvom hun ikke kunne se manden, var hun nu ganske sikker på, at han var derinde.

Grin var efterhånden vant til overraskende twists, især efter de mange underlige møder, han havde oplevet den seneste tid. Han fniste en smule, da betjentene var væk, og rejste sig op i sin fulde 1.98 cm højde, inden han med store bevægelser, trådte væk fra busken og langsomt nærmede sig kvinden, der lugtede af sved og.. damp?
Han kneb øjnene let sammen med sit sædvanlige skumle smil, imens han lavede en hurtig cirkel, som en amatørdanser i godt humør.

"You seem to be a cleeeeever girl.. Then why make such a stuuuuupid decision, hm?"

Han kiggede rundt, for at sikre sig, der ikke kom flere irriterende betjente, før han atter standsede for at kigge på den kvinde, der selv så ud til at være på lovens side. Han fniste atter, kunne ikke skjule de skæve, spidse tænder, der havde gule og sorte pletter over det hele; med meget lidt bevis på hvidt. Men selvom de nærmest så rådne ud, var hans bisser stærkere end et almindeligt menneskes, mest af alt på grund af hans virusbefængte varulveblod, der sydede igennem.

"And you arrest me? Many have tried, huhuhu, indeed so.. Maybe you would succes, hmmm? Or maybe.. You'll end up as my afternoon dinner, like everyone else!"

Han begyndte at le med en hæs klang i sin maskuline, dog skingre stemme, inden han tonede latteren ned til en svag klukken, imens en benet finger af hans fjernede en glædeståre fra den ligmandshvide kind.

Scarlett hævede et bryn over mandens... Morsomme gestus. Hendes smil voksede dog en smule, da han ikke så ud til at være fjendtlig. Lige nu.
Hun blev noget overrasket over, at en så høj mand kunne gemme sig i så lille en buske, men hun viste ingen tegn på overraskelse. Det var i hendes øjne et tegn på svaghed at blive forbavset.
Mandens spørgsmål fik hende igen til at hæve brynet.

"Because this clever girl got you out of that bush with just a threat."

Smilet voksede en smule, mens hun betragtede hans lange figur, lagde mærke til de ulækkert uplejede tænder. Det var ikke lige hendes smag. Ikke fordi at man skulle være helt ren altid, men man måtte gerne se bare nogenlunde soigneret ud, og det gjorde ham her efter hendes smag bestemt ikke. Hun havde dog samtidig en følelse, af at han ikke gik lige så meget op i det som hun gjorde, så det var jo egentlig uvæsentligt hvad hun syntes.
Mandens udsagn fik hende til at sukke. Hun magtede virkelig ikke at skulle demonstrere sine evner for at bakke sit udsagn op, så hun blev roligt siddende, selvom hun var klar, hvis han nu skulle blive aggressiv.

"Well the difference is... I'm not like everyone else. I'm far from average, but please bear with me. I really don't wanna get too excited. It's a nice day and I really wanna enjoy it, so I actually try and avoid fighting. I doubt you would follow willingly, and I've got no intention of forcing you. It would be such a bother even trying."

Hun betragtede ham, mens han grinede færdig, lagde igen mærke til detaljerne. Den tynde finger, de næsten sorte tænder. En ting var helt sikkert. Han var ikke menneske, for med det gebis ville tænderne være faldet ud for længst. Hun var dog ikke sikker på, om hun skulle vælge at tro på, at han var varulv, for hun ville være helt sikker, inden hun dragede en konklusion, men det var næsten den eneste race, hun kunne sætte ham i forbindelse med.

"Oohoo.. You're no fun, little one."

Han trak langsomt sin elskede slagterkniv op af bukserne, hvor den havde været skjult, og svang den non-chalant rundt som var det et stykke ufarligt legetøj imens han nynnede og atter beskuede kvindens imponerende former. Og alligevel var det som om han var mere besat på at skære dem i stykker, formerne, end berøre dem med blide strøg som en kærlig elsker ville det. Han havde lyst til at se blodet flyde, men.. Hun virkede lidt for kedelig.

En tilfældig, uopmærksom knægt gik forbi Grin, skyggede for et halvt sekund halvdelen af morderens krop. Men ikke for længe, for pludselig var der ingen forbindelse mellem hoved og hals. Der hørtes et skrig ikke langt væk fra, men den kom ikke fra betjenten, kunne Grin tydeligt fastlå.
Han så bare på den lille krop, der faldt dødt sammen på jorden, imens hovedet trillede en lille meter væk.

"Hmm.. Such a bore."

Med sit gyselige grin i blikket, slikkede han sin kniv, så en stribe af savl strøg igennem det tykke blod. Han rystede hovedet af fryd. Det havde smagt rimelig godt, på trods af et svagt hint af alkohol, der stadig lå gemt i drengens røde væske.

"Mmhmm.. Still not going to.. Pfhuhuhu.. Arrest me, pet of the government?"

Scarlett rystede lidt på hovedet af manden. Han var jo tydeligvis psykotisk. Hun hævede dog brynet, da han trak en overdimensioneret kniv frem fra gemmerne. Hun var ikke just imponeret. Det hjalp ikke engang på det, at han begyndte at lege med den. Smilet blev en anelse mere køligt, men ellers ingen reaktion. Ikke før knægten kom gående forbi, og han i det næste manglede hovedet. Det havde hun alligevel ikke ventet, og denne gang kneb det med at holde overraskelsen tilbage. Den var synlig i et splitsekund, men hun dækkede over det ved at rejse sig.
Hendes 176 cm var ikke imponerende i forhold til manden over for hende, men der var en ildevarslende trussel i hendes fremfærd.

"I'm no dog. If I was a dog, I would have tried to bag n' tag you by now, but I chose not to. But you better watch it, cause you're pushing it."

Da han slikkede kniven, røg den ene side af Scarletts læbe op i et skævt smil. Der var savl på klingen og derved vand. Smilet voksede en smule, og hun valgte at fryse vandet på klingen. Var han for langsom til at opfatte det, ville han ende med at have tungen siddende fast på kniven. Hun havde afsløret lidt, uden at afsløre for meget om sig selv, men hun var næsten klar over, at hun ikke kunne lade ham slippe, og hun vidste samtidig at det ville blive en kamp at få ham med.

"I would sincerely advice you not to underestimate me."

Da Grin ville trække tungen fra kniven, var det som om den nægtede. Han kiggede forbavset på kniven, og så at der istedet for saliva, nu var en lille flage af is. Hvis ikke tungen var blevet holdt fange, ville han have brudt ud i latter, da han tog sig til hovedet og rystede. En dæmon som betjent; det var for skørt, selv for ham!

Men istedet for at forsigtigt trække tungen til sig, rev han den løs med stor kraft, så spidsen af tungekødet røg af - blev siddende på isrækken. Han rystede på hovedet af hende, uden at vise den mindste smule svækkelse, på trods af den imponerende smerte, der kørte igennem tungen som lyn fra tordenvejr.

"You stupid demon.. Making me bleed so sooooon.."

Kun for et par sekunder fik tungen lov til at dryppe sit blod ned på jorden, inden han trak den ind bag sine læber igen. Da så han, ud af øjenkrogen, de to betjente fra før var vendt tilbage. Stupide mennesker. De havde tilkaldt dem, og lige gjort alt så meget værre - for alle andre end Grin selv.
Han smed kniven væk, vendte sig rundt, og viftede bare af pigen som om hun var en flue.

"This won't be such a boring day after all.."

Han lagde sine hænder imod de tynde hofter, imens han med lukkede øjne trak vejret dybt ind igennem næsen.. Og smagte på de mange kulørte dufte, der hurtigt blandede sig sammen med den jernagtige smag, blodet fra hans egen tunge afgav.
Hun ville være nemmere at slå, nu hvor vejret ikke ligefrem var på hendes side. Han fnes atter. Smerten fra hans tunge gjorde ham liderlig.. På en besynderlig måde. Han kunne ikke lade vær med at fantasere om hende, der skød ham i armen, imens han selv ville tygge hendes fingre af.. En efter en.. Pfuhuhu..
Tanken var uudholdeligt dejlig.

Scarlett hævede et bryn, men blev egentlig denne gang ikke overrasket over, at han fandt det morsomt. Hun var efterhånden sikker på, at han ikke kunne overraske hende længere. Efter at have skåret hovedet af et barn, var der ligesom ikke noget, han kunne gøre, hun ikke ville forvente af ham. Og dog. Brynet røg en anelse længere op, da han blot trak tungen af kniven, så der blev revet hul. Ejede den mand da overhovedet en hjerne? Hun var ret sikker på, at han i hvert fald ikke havde ret mange brikker at rykke rundt med, når han bevidst gjorde skade på sig selv.
Hans kommentar fik hende dog til at smile svagt.

"Oh you have seen nothing yet."

Lyden af stemmer nåede Scarlett, og hun drejede hovedet kun for at få øje på de to betjente fra tidligere. Åndssvage mennesker. De burde vide hvornår, de burde stikke af i stedet for at tilkalde flere mennesker. Egentlig var hun ligeglade med deres liv, men det ville komplicere tingene en hel del jo flere lig der hobede sig op.
Hun rettede igen blikket mod manden, da han smed kniven fra sig. Det ville have været et umådelig dumt træk, men Scarlett var sikker på, at han havde flere kort i ærmet.

"Well boring depends on the point of view."

Smilet voksede en smule. Nok var det varmt og tørt, men hun havde flere måde at lave is på, hvis det endelig endte i kamp. Nok var det en ulempe, at det var så varmt, men hun var bestemt ikke forsvarsløs. Det hjalp blot en hel del på hans vurdering af hende, at hun virkede svag. Overraskelsesmomentet var stærkt undervurderet, hvilket var grunden til at Scarlett sjældent lod sig forbavse, for det kunne give modstanderen overhånden.

Han burde nok ha stukket af. Eller angrebet. Men ingen af delene faldt i hans smag, så han satte sig langsomt nede på jorden - stadig med ryggen imod tøsen. Men der stoppede det ikke. Først ramte hans hår den grusede vej, så selve baghovedet, og derved lagde ryggen sig komfortabelt imod jorden. Han løftede da lige hurtigt nakken, så den ene arm kunne støtte hovedet, så han ikke lå fuldkommen fladt. Han smaskede en smule med læberne, lukkede sine øjne, og så egentlig fredfyldt ud af en morder at være.

"Mmh.. I could use some sleep. Keep the annoying doggies away for me, will you darling?"

Han viftede af hende med den frie hånd, da den ene politimand ikke længere kunne holde sig tilbage, og løb imod Grin med løftet pistol. Knægten ville bare ha at mordersvinet skulle dø. Uanset om det så ville koste ham arbejdet, eller ihvertfald et par uger af det.

Grin tog hovedet, der belejligt lå lige ved siden af ham næsten, trak den en smule imod maven - for så at kaste den i politiknægtens retning med rimelig stor fart og kraft. Det kom som en stor overraskelse for knægten, der standsede brat, med et nærmest panisk udtryk i hans lyseblå øjne.
Karon, som hans stjålne navn var, fnes en smule, men gad ikke engang besværlige sig med at åbne øjnene for at se hvad der ville ske derefter.

Scarlett kunne ikke lade være med at grine af morderens reaktion på politimændende. Frem for at løbe eller slå dem ned, satte han sig bare ned? For derefter at lægge sig ned? Han måtte da være godt vanvittig.
Scarlett blev dog nærværende igen, da manden viftede med hånden. Hun hævede et bryn over hans kommanderende tone. Hun var ikke overrasket, for hun var næsten sikker på det var en test. Hun havde jo lige fortalt, at ingen styrede hende. Smilet voksede en smule, mens hun blot betragtede ham.

"When I say I'm nobody's dog, it icludes you too sugar boy. Now please take a shower. You smell awful."

Det var måske ikke den smarteste kommentar, men hun følte, at hun var nødt til at give ligeså flabet svar på tiltale. Hun rørte sig ikke ud af flækken, da hovedet blev kastet, men stod blot og betragtede betjenten. Hun kunne ikke helt finde ud af, om hun skulle få ham til at skride, eller om hun skulle finde det morsom, men hun gjorde ingenting lige i øjeblikket. Det lignede hende ellers ikke sådan at være passiv, men hun fandt på en eller anden måde denne... morder komisk. Han var ret unik, det måtte hun give ham, og det vækkede alligevel hendes nysgerrighed.

Drengen fik grebet hovedet, inden han fik tænkt over det, og smed det hurtigt fra sig med et højt, skingert skrig. Han faldt på røven, og måtte gnubbe sig lidt, inden kammeraten kom over og hjalp ham på fods - den ældre, mere koldblodet politimand stirrede nu på Grin med en morders øjne. Psykotiske møgdyr, var ordene, der flød igennem hans hoved.

Grin fangede sig selv i at grine en anelse af hendes svar, og især den måde hun ignorerede politmændenes indkommen. Han rejste sig op, rystede let sit tykke sorte hår, inden han vendte sig imod de to mænd med fingrene formet som en pistol. Selvom han ingen våben havde på sig.

"Is that a home-invitation, little one?"

Uden at lade sig befægte af mandens grusomme blik, gik han non-chalant hen til pigen, og hvis hun da tillod det, lagde armen om hende og placerede sin rimelig store, knoglede hånd på hendes skulder. Han rørte hendes kind med den ene finger, uanset om hans arm havde fået plads om hende eller ej, og fjernede så den sorte, krumme negl for at kysse den blidt. Som om han var en lidt for selvglad særling, hvilket tilfældet også syntes at være.

// So short, sorry D: //

Scarlett betragtede betjenten, mens han greb hovedet for derefter at skvatte på røven. Hun tog sig til panden med et opgivende ansigtsudtryk, mens den anden fik hjulpet ham op igen. Hun så tydeligt hadet i mandens øjne, men uanset hvad, så skulle denne morder med på stationen, hvis han endelig skulle nogle steder. Flere drab løste ikke noget.

Scarlett vendte igen opmærksomheden mod manden, da han nu igen begyndte at grine. Det var som om, han fandt alt humoristisk, og hun kunne ikke helt lade være med at smile svagt af ham. Uanset hvordan man vendte og drejede, var han da positiv. At han så virkede som en galning var den anden side af sagen. Han havde jo ikke været fjendtlig over for hende endnu, så hun så ingen grund til at gøre ham noget foreløbig.
Hun kunne ikke lade være med at smile skævt af hans spørgsmål.

"That depends. Are you gonna follow quietly afterwards?"

Hun havde et glimt i øjet, der kunne minde om drilleri, men det var alligevel ikke helt til at sige, om hun var seriøs eller ej.
Hun hævede brynet helt, så det forsvandt under pandehåret, da han lagde armen om hende. Da han ydermere strøg hende og kinden, for derefter at kysse hende, skulede hun noget. Nok var hun tolerant, men der var grænser for, hvad hun fandt sig i.
Stadig blev hun stående, for hun var sikker på, han testede hendes grænser og hendes tålmodighed. Hun fortrak ikke en mine og blikket røg igen over på de to betjente. Det ville virkelig være akavet nu, hvis hun valgte at trække sit skilt.

Han begyndte at grine igen, da hun spurgte ham om han ville følge med stille, sikkert til politistationen. Han rykkede sig en smule fra hende, og bøjede sig ned på knæ, med hænderne imod maven, hvilket fik ham til at læne sig for langt fremad så panden dunkede imod jorden. Men det stoppede ikke hans latteranfald på nogen måde.

"Pfahahaha!.. Hahaha.. S... Su.. Huhuhuhu.. Sure.. I.. Hahahaha.. Hihi.. I'll come.. Come... Bwahahahahahaha!"

Han kunne ikke engang slutte sætningen, og rullede nu rundt på jorden, med tårene strømmene ned af hans blege kinder, imens tænderne var fuldt synlige, og den forkortede, stadig ret så blodige tunge viftende i luften. Han bankede næven i jorden, nu liggende på maven, imens han begravede sit ansigt i gruset. Man kunne tydeligt se, at han morede sig herligt over hendes forslag.

Det tog ham lidt tid, men endelig lykkedes det for ham at få rejst sig op, og fjerne den sidste rast af latter, der stadig kom svagt fra hans mave, som endte i en stille klukken. Han viftede for tredje gang af hende, som om det var blevet en vane.

"O.. hoho.. Okay okay. You get rid of them policemen, I'll take a bath.. And maybe follow you to the house of government doggies, yes?"

Scarlett hævede endnu en gang et bryn, da manden knækkede sammen af latter, tilsyneladende uimodståeligt moret af hendes forslag. Hun smilte svagt. Det havde aldrig været meningen, at det skulle tages seriøst.
Hun kunne ikke helt lade være med at grine over hans forsøg på at sige noget, for selv hun fandt ham humoristisk efterhånden.
Hun betragtede ham blot i al den tid, han lå på jorden og grinede, uden selv helt at kunne holde masken, for det så nu alligevel komisk ud.

Scarlett lod ham få luft og gav ham al den tid, han havde brug for, for at komme sig over latteranfaldet.
Efter hvad der føltes som en evighed, var han endelig færdig med at grine ud.
Hun hævede dog et bryn over hans forslag, men tænkte ikke videre over det, da hun gik over til betjentene og stak sit skilt op i snotten på dem.

"Jeg har tingene under kontrol her. Han er ganske ufarlig lige nu. Jeg ville råde jer til at fortsætte jeres patrulje."

Efter nogle få knotne prostester gik de to betjente. Da Scarlett var sikker på, de havde forladt parken gik hun tilbage til manden. Hun betragtede ham lidt, inden hun smilte svagt til ham.

"Okay, so I got rid of the cops, now please keep your end of the bargain and take a shower? And yes you can use mine. I'm Scarlett by the way."

Hun rakte ikke hånden frem, men vendte blot ryggen til ham, inden hun begyndte at gå mod udgangen i den modsatte ende af, hvor betjentene var gået ud.

At pigen faktisk gjorde som ønsket, fjernede de irriterende mandslinger, fik Grin til at fnise en ekstra gang. Hun var da en del mere lydig, end regnet med, selvom hun selvfølgelig regnede med at han så frivilligt ville lade sig fange. Da han iagtog at de virkelig var forsvundet fra hans åsyn, satte han efter hende, da hun begyndte at følge samme vej. Det skulle da nok blive en interessant historie at fortælle hans følgende ofre, hvis de da levede længe nok til at høre den.

"Ahaha.. Yes yes, kitteh. Indeed I will uphold my deal. As much as possible, that is, chihihi.."

Han lavede en hurtig cirkel om sig selv, med hænderne frit ude i luften, så man nærmest risikerede at få en hurtig lussing i medfarten. Hvis nogen da pønsede på at gå for tæt på. Han vidste ikke om hun var troværdig, men hell, det var han ikke engang selv! Så han halv-løbte bare efter hende, indtil de næsten stod skulder-til-skulder, og kiggede på hende med et nysgerrigt blik i sine grådige, opspildede øjne.

"I have 3 names. My birthname, my stolen name and the official one.. But I'll tell you them all. Because I like you, kitty. I really do."

Han lavede et hurtigt lille spring, så han nu stod et par skridt foran hende, vendte sig om og bukkede sig ned for at stirre hende direkte i øjnene, med det grumme smil, der lod til at forstørre sig selv påtrods af den allerede abnorme længde.

"I was born as M'snierhken, but killed a man by the name of Karon Richi, and stole that one instead. Oh yes. And you probably already know me by the official one, little government kitty. Have you ever heard of the slaughter, rapist, cannibalistic and mysterious... Grin?"

Han satte en hånd på hendes skulder, hvis hun havde valgt at ville gå videre, for at standse hende på sin færd. For at se udtrykket i hendes ansigt, hvis hun ville genkende det navn, han var blevet tildelt af myndighederne. Grin måtte indrømme at han ønskede det, for måske ville hun forstå situationen bedre. Selvom han egentlig ikke regnede med det - hvilket kun ville være så meget bedre!
Give flere muligheder.

Havde Scarlett ikke fundet denne morder så... interessant, havde hun nok bare frosset ham og slæbt ham med på stationen. Havde hun ikke fundet ham morsom, havde hun nok aldrig efterkommet hans ønske om at få de to betjente til at gå. Men hun var jo nysgerrig omkring ham, hun fandt ham jo aldeles humoristisk. Hun handlede rent faktisk af egen fri vilje, og ikke kun fordi han kostede rundt med hende. Hun var inderst inde godt klar over, at han ikke ville følge frivilligt med på stationen, men hun havde heller aldrig regnet med det. Inderst inde vidste hun, at han var overnaturlig, selvom hun stadig ikke kunne regne ud, hvilken race han egentlig var. Ikke at hun havde tænkt sig at spørge.
Oven i sin nysgerrighed kunne hun aldrig finde på at spærre en overnaturlig inde. Det var simpelt hen imod hendes natur. Specielt fordi hun vidste, hvordan hun selv ville have det, hvis hun sad gemt væk bag lås og slå. Det ville hun aldrig udsætte en anden overnaturlig for. Jovist virkede han på ingen måde rask i knolden, men hun vidste jo heller ikke, hvad han havde været ude for. Mange overnaturlige blev jo kyniske og ligeglade, fordi de havde oplevet grufulde ting, var blevet jagtet kun for at være dem de var.

Det var nok ikke det smarteste at vende ryggen til ham. Han var jo uforudsigelig, men at udvise ham den tillid, betød jo nok også, at han ikke havde tænkt sig at gøre hende noget. Det havde nok set anderledes ud, hvis hun havde været offensiv i stedet for at være passiv. At hun netop havde lavet en aftale med ham, betød vel at hun havde vist, hun var til at stole på? Havde han følt sig truet, havde han vel allerede prøvet på at aflive hende? Det var jo ingen hemmelighed længere, at hun var isdæmon, og varmen gjorde jo netop, at hun ville fremstå uden meget forsvar.
Alle disse tanker nåede at blive bearbejdet, inden han snakkede til hende igen. Udmeldingen fik hende til at smile.

"You actually stole a name? Never heard that before. I've heard about stealing identeties, but not names. That's unusual."

Hun betragtede ham blot, da han vendte rundt foran hende, og hun stoppede, da han selv gjorde holdt.
Hun lyttede til hans lille historie, tydeligt interesseret. Hun kunne stadig ikke forklare, hvorfor hun var så nysgerrig omkring ham. Det var nok fordi, at han var overnaturlig, men hun kunne alligevel ikke helt sætte en finger på det.
De to første navne havde hun aldrig hørt, men ordet Grin sagde hende bestemt noget. Hun havde aldrig selv været på sagen, men hun vidste, at han havde undgået tilfangetagelse i et pænt stykke tid. Det kom egentlig ikke helt bag på hende, for hun havde hørt lidt om ham og nu, hvor hun tænkte over det, passede signalementet af morderen Grin meget godt til denne mand, der nu stod over for hende.

"So you're Grin. Well under the circumstances it's nice to meet you. Since you have three names, wich one do you prefer, that I call you?"

Smilet voksede en smule. Hun tog ikke rigtig notits af, at han lagde en hånd på hendes skulder. Nok mest fordi han tidligere havde prøvet hendes grænser en del mere af ved at kysse hende. Hun gengældte ufortrødent hans blik. De isblå øjne veg ikke, og hun blinkede ikke engang, mens hun kiggede ind i hans. Den hvide cirkel langs med hendes pupil ville være aldeles tydelig fra denne afstand, men om han bemærkede det var ikke til at sige. Hun vidste ikke, om han forventede en chokeret reaktion, så han betragtede hende for at se, hvordan hun ville reagere, eller om han simpelthen bare kiggede hende i øjnene.

"Tch, I don't need some phony-ass identity, when I can enjoy this one. I just thought, for a second - what a surprise that was!.. But yes, I did think even if not knowing why exactly, that my original name was too long. And Elvish.. Mhmhmm. If I had kept that name, I would probably be hunted for years. It really was a massacre to remember.. Chuhuhu.."

Han fnes en smule, ikke noget nyt der, men fandt det egentlig lidt trist, at hun kun reagerede rent sprogligt. Han trykkede hendes læber en smule til siden med sine tommelfingre, velvidende at hun var typen, der kunne finde på at bide fra sig. Og selv hvis hun gjorde, ville han nok bare udstøde et stille støn, da smerte for ham ikke var afskyet eller fraønsket.
Han nød den kriblende, stikkende følelse, der kom, når der blev trykket hul i hud.

"Hmm.."

Han rørte let ved hendes kind med sin finger, den sorte negl mm fra at rive hul i den fine hud af hendes, inden han trak begge hænder til sig og fjernede det tykke hår, der havde bevæget sig ind foran hans ansigt. Skjult noget af det grusomme udseende, der nærmest flød ud af ham som en tågetyk aura.

"How about you just call me lovebunny?"

Han vendte sig leende om, og sprang op til flere skridt imod udgangen, inden han vendte hovedet til siden for kun lige at stirre på tøsen med ét opspildet øje, enkelte sorte hårstrå foran kinden, med det grumme smil, der altid syntes at pryde hans bizarre ansigtstruktur.

"Karon.. And don't you dare forget me, when our paths seperate, my cute little kitten. Chihihi-huhuhu-hahahahahaha!"

Endelig sprang han ud, med en lille hurtig cirkel, uden egentlig at se om pigen fulgte efter. Enten ville han nå ude at syne, før deres aftale kunne overholdes; eller så ville hun fange hans tempo, og derved kunne dirigere vejen imod hendes lejlighed; og badekar.

// Out - Continued at Scarlett's apartment, Terre. //

"So the hunter is actually afraid of being hunted, because he's an elf. That's controversial I must say. And a bit funny at the same time. No offense."

Der var et drillende glimt i øjet og for en gangs skyld, morede Scarlett sig på mandens bekostning. Hvor klogt det så end var. Han var jo lystmorder og skingrende sindssyg, så det var måske ikke det bedste valg at provokere ham. På den anden side, havde han jo testet hendes grænser så hvorfor ikke? Hun var jo ikke komplet forsvarsløs, selvom det nok så sådan ud.
Da han igen rørte ved hende, gjorde hun ikke noget. Hun var efterhånden vant til det og faktisk nød hun, at han blev ved med at prøve. Det var underligt, men det var som om, at hvis hun blot blev ved med at finde sig i hans pillerier, ville hun til sidst irritere ham. Det var ikke sikkert, men det var en sjov udfordring at se, hvornår han selv mistede tålmodigheden med de små lege.

"Be careful. I might bite."

Igen var der et drillende glimt i øjet, men det var ikke helt vist, hvordan glimtet skulle tolkes. Hun vidste stadig ikke helt hvorfor, men hun nød denne lille leg mellem dem (hun opfattede det i hvert fald som en leg).
Da han igen rørte hendes kind med sin finger, smilede hun svagt. Hun gjorde stadig intet for at forhindre det, men fandt det stadig morsomt.

"Lovebunny? That was new."

Hun kunne ikke helt lade være med at grine af hans joke. Nok var han skudt i knolden, men han var yderst humoristisk, det måtte hun alligevel give ham. Stadig leende fulgte hun efter ham. Hendes nysgerrighed var for alvor vakt, og hun fulgte ham intenst med blikket, mens han dansede fremad.
Hun gengældte hans blik, da han vendte sig og hans ord, fik hende igen til at smile.

"You're not the kinda guy you just forget about."

Scarlett fulgte trop, få meter bag ham. Hun havde i den grad tænkt sig at overholde aftalen. Mest af alt fordi han virkelig trængte til et bad. Selv på denne afstand ville hun ikke være i tvivl om, hvor han befandt sig henne, selv hvis hun lukkede øjnene.
Hun gik ligeledes ud af porten og gik op på siden af ham, for at føre ham til sin lejlighed.

//out