Morgenkaffen! (Isaiah)

Selvom kl kun var omkring ni om formiddagen, var gågaden allerede fuld af mennesker. Solen var efterhånden et godt stykke oppe på himlen, men temperaturen sneg sig alligevel kun op på en ti-tolv grader.
Med kurs mod den nærmeste café kom Scarlett gående. I modsætning til alle andre, der var pakket ind, havde hun kun en åben læderjakke ud over sin lysegrå t-shirt. Denne var for en gangs skyld ikke nedringet og dækkede helt ned til kanten af de lavtaljede cargo pants. Selvom hun var ganske letpåklædt, så det nu alligevel ud som om, hun havde det varmt. Scarlett hadede varme, men det var trods alt bedre at have en jakke på end at rende rundt i t-shirt. Folk gloede altid så mærkeligt.
Hun skubbede døren til caféen op og klokken over døren bimlede. Hun så sig kort rundt, inden hun gik op til disken for at bestille en kop kaffe. Da hun havde fået denne, tog hun det eneste ledige bord henne ved vinduet. Hun hængte jakken på ryggen af stolen og satte sig ned for at tage en slurk af sin kop.

Det kunne være en anelse anstrengende at være så populær på kødmarkedet, men en mand som Isaiah kunne holde til det og fortrød ikke sin levestil. Der kom jo altid noget positivt ud af det i sidste ende. Begge parter forlod festen med et smil.
Isaiah havde netop forladt sådan et arrangement, med en bunke nye sedler i lommen. Han så ikke sig selv som prostitueret, men han tog med glæde imod gaver, det betalte huslejen og han manglede aldrig noget. Han bevægede sig dovent ned af gågaden uden et egentlig formål, men jo længere tid han var ude, jo mere blev han påvirket af kulden. Han havde ikke haft meget tøj på til at starte med, men efter en nat med to vildbasser var skjorten ikke til meget brug bagefter eller andre dele af hans mere private beklædningsgenstande, så ned af gågaden fangede han en hel dels blikke ved at gå rundt i en åbenstående skjorte med en bar mave, hvorimod de andre var pakket ind i deres vinterjakker og halstreklæder. *Det bliver måske lige koldt nok.. Koffein!* hans hjerne var nu kun sat imod et bestemt mål og det var en varm kop kaffe, det ikke bare kunne sætte noget fut under hans kropsvarme, men også fylde hans energi depoter op igen. Han slog et sving til højre og skubbede døren op til den nærmeste café. Efter en hurtig bestilling stod han nu med en kop i hånden og spejdede ud over mængden, der var godt proppet men ved et bord sat en blond kvinde alene. *Not bad..* han satte kursen og slog sig skødesløst ned på stolen overfor hende og tog en tår af sin kaffe inden han satte den på bordet. ”Hvad bestiller du alene skatter?”

Scarlett blev lidt overrasket over, at kaffen var varm, da hun tog en tår og gav sig selv en mental dumflad. Hun havde efterhånden drukket så meget kaffe, at hun da for længst burde have vænnet sig til, at det var varmt. Hun sukkede lidt af sig selv, og bestemte sig for at vente til kaffen var kølet lidt ned. Hun brugte tiden på at kigge lidt rundt, og øjnene faldt straks på døren, da denne blev åbnet. Hvis Scarlett havde været bange for letpåklædning, havde det da været uden grund, for manden der trådte ind havde åben skjorte, så man kunne se den bare mave. Hun hævede brynet, men følte umiddelbart ikke nogen kulde fra ham, hvilket tydede på, at han altså ikke var dæmon. Så var han da i hvert fald ikke kuldskær. Der kom et svagt smil, for det var lige gået op for hende, at han altså ikke var helt grim. Hun vidste ikke helt hvad det var, men der var et eller andet der virkede... anderledes. Det var nok bare den åbne skjorte. Hun vendte blikket mod sin kaffekop igen og prøvede forsigtigt at tage en tår. Stadig varm. Hun sukkede og koncentrerede sig et øjeblik. Dampen forsvand, og hun kunne tydeligt mærke koppen køle ned. Det var straks bedre. Hun tog ufortrødent en tår, idet fyren satte sig lige over for hende. Hun mødte hans blik, da han begyndte at snakke til hende. Hun så lidt vurderende på ham, inden hun valgte at svare. "I think I'm having a cup of cofee... Honey."
Smilet voksede en smule, men det var helt og aldeles køligt. Hun afviste ham ikke, men der skulle mere end en hurtig replik til at imponere hende.

Selv om caféen var fyldt til renden med mennesker, varulve, dæmoner og andet skravl kravlet op fra  helveds dybe afgrunde, virkede det ofte for Isaiah som om han havde en boble omkring sig, så kun de vigtigste lyde og irritations momenter trængte igennem, dette havde igen noget med hans stærke selektive hørelse at gøre, men lige nu, selv om der var en del larm omkring dem, var hans fokus rettet imod den varme kaffe imellem hans hænder og den blonde skønhed der forhåbentlig snart ville overtage kaffens plads.
Allerede efter en tår kunne han mærke den varme og bitre eftersmag af kaffe glide fra tungen og ned i ganen, samtidig med at koffeinen sneg sig ud i hver en afkrog af hans krop og startede en kædereaktion af små energignister. *Koffein.. Gudernes gave til den perfekte mand!* lød hans tanker, meget præget af en tilfreds klang. Han levede af en ganske sund kost og med massere af motion, men for en mand der nød aftenlivets mange glæder var koffein bestemt en vigtig del af madpyramiden. Han betragtede kvinden et kort øjeblik og det allerede skæve smil blev en anelse bredere over hendes svar. Han elskede kvinder der kunne give igen, kvinder der havde kant, men samtidig havde han en stor fascination af de små uskyldige kvinde væsner der virkede så skræmt af alt det perverse og rå i verden, der fandtes næsten intet så godt som at omvende dem og vise hvad verden virkelig havde at byde på, for en mand som Isaiah. Faktisk var han nu egentlig ligeglad med kønnet, racen eller i vampyrernes tilfælde pulsen. ”En smuk kvinde som dig, skal aldrig sidde alene. Der kunne jo komme en eller anden og antaste dig.” den flabede og lettere ironiske tone var klar i hans stemme og han tog endnu en tår af sin varme kaffe, inden hans øjne fokuserede på hendes egen kop. Kaffen dampede ikke engang det mindste, så hun havde enden siddet der længe eller også havde hun bare sat sig hvor der stod en gammel kop.

Scarlett sad med et tomt blik på kaffen. Det var hendes måde at lukke af for lydene på. Det var rart en gang imellem at slippe for støjen. Udover det behøvede hun heller ikke tage stilling til, hvad fyren overfor hende pønsede på. Hun kunne - hvis hun havde lyst - bare lukke af og lade være med at lytte efter, hvis hun blev enig med sig selv om, at hun ikke gad ham. Indtil videre var han bare selskab så hvorfor ikke? Så kunne hun altid finde ud af senere, om han var interessant.
Hun lod sig løsrive sig fra sin tankegang, og hun kastede et blik på manden, inden hun tog en slurk af sin kaffe. Hun kunne tydeligt mærke et hvis behov blive opfyldt. Selvom hun egentlig levede sundt og sørgede for rigeligt motion, var der efter hendes mening stadig ikke noget bedre end en kop kaffe om morgenen. Selvom det nu ikke helt var morgen længere.
Hun betragtede fyren, mens han talte, og hun kunne ikke rigtigt lade være med at smile. Hun tog sig selv i at blive lidt nysgerrig over, at han ikke bare sådan gav op. "Du kan være ganske rolig, jeg er fuldt ud i stand til at passe på mig selv hr...?" hendes tone var en anelse flabet, men han havde jo selv lagt stien. Hun så ingen grund til at være total seriøs, når han nu selv tog det hele med et smil.
Hun tog endnu en tår af kaffen, inden hun valgte at kaste et blik rundt i caféen. Det var usædvanligt, at der var så fyldt op. Det var selvfølgelig hverdag, men hun var slet ikke vant til at se så mange mennesker herinde. Det var også med til at varme rummet op, men før nu havde hun ikke rigtigt bemærket det. Det fik hende ikke umiddelbart til at føle sig utilpas, for hun var efterhånden vant til det. Og det var i det mindste ikke så slemt som det, sommermånederne havde at byde på. Mængden af mennesker gjorde også, at der alligevel var en hvis mængde larm, men Scarlett tog sig egentlig ikke af det lige i øjeblikket. Hun vendte igen blikket mod manden overfor hende, inden hun igen tog en tår af koppen.

De mange mennesker i caféen varmede lokalet op, hvilket kun var et plus, eftersom Isaiahs vilde aften havde efterladt hans tøj i en noget sørgelig forfatning. Den ødelagde skjorte, der manglede alle knapper, viste hans bare bryst og mave, samt de metal stykker han havde udsmykket sig selv med og en enkelt tatovering eller to. Isaiah havde intet imod at vise sin krop frem, han var jo et lækkert stykke mandfolk og skammede sig ikke over noget som helst.
Han sendte kvinden et skævt djævelsk smil og satte koppen fra sig på bordet og hvilede sine albuer på kanten af det. ”You can call me daddy, if you want to.” Selv om han egentlig ikke var videre ude efter at score, kunne han ikke lade være med at komme med den slags kommentarer. Sådan var han bare, overdrevet flirtende og ude på sjov og ballade og selv om det kunne bringe ham ud i nogle væmmelige situationer en gang imellem, kunne intet ændre hans personlighed. Hvis man selvfølgelig ikke talte hans anden side med, den psykopatiske Isaiah. Han slog let med tungen så man kunne skimte hans tunge piercing og hævede let det ene bryn. Kvinden foran ham, på den anden side af bordet, var faktisk et skår. Hun havde lækkert blond hår og isblå øjne, så isblå at Isaiah tvivlede en anelse på om kvinden foran ham var menneske, ikke at det gjorde ham noget, han var ikke kræsen på nogle punkter. ”But a babe like you.. Du må have et himmelsk navn” tonen var stadig flabet og flirtende.