Endnu en dag---Åbent---

Alle punkter vil blive nævnt i teksten, dette emne er åbent men dog ville det passe mig fint hvis vi holdt os til max 5 udover mig, men i er velkommen.
_________________________________________________________________________________________

Klokken ringede til pause, alle elever strømmede ud da klokken var 12 og kantine nu åbnede for at sælge dagens mad, larmen var som altid overdøvende da folk snakkede højlydt sammen eller råbte til hinanden.
Her var alt fra tynde snobbede piger med blondt hår, til rabelske fyre med hængerøve men også sports tosser, læseheste, drama folk til nøder og enespænder samt ganske få såkaldte emoer så man kunne møde lidt af alt her og alle ville passe ind næsten lige meget hvad.
Lærerne var på vej mod lærerværelset hvor der blev spist dagens frokost, drukket kaffe og selvfølelig snakket en masse, stemningen var god selvom sneen dalede ned og lage sig på det allrede tygge tæppe som gjorde landskabet hvidt imens himlen bar en grålig farve.

En høj bredskuldre lære stod inde på lærerværelset, han drak en kop kaffe imens han svagt lyttede til den unge lære som stod ved siden af og snakkede i en evighed, han drak færdig hvorefter han sagde farvel til hende for så at forlade det fyldte lokale og begive sig ned mod idrætshallen.
Hako var en af de ungdommelige lære, han var dog også en af de bedste eller retter sagt den de fleste elever respekterede men nogle frygtede ham endda for de han godt kunne være streng, hans brune hår var som tid let pjuskede imens øjenbrynene var lettere pjusket. Chokoladebrune øjne lyste roligt op og bar på et tænksomt blik, han var klædt i et par sorte idrætsbukser samt en grå undertrøje der ikke overlod den muskuløse overkrop til tilfældighederne, udover den havde han en grøn frakke forekommende jakke med masser af lommer, på fødderne bar han et par Adidas løbesko.

Hako smuttede ind til det lille kontor som lå ved siden af hallen, med vinduer ind til hallen her inde smed han jakken fra sig imens han let så sig i spejlet som hang ved siden af hans sorte skab, han sukkede let men smilede så skævt før han smuttede ud i hallen. Her fandt han hurtigt en basketball i redskabsrummet før han så stilede sig hen til den ene kurv, langsomt begyndte han at drible før han så målrettet kastede bolden for at ramme perfekt ned i kurven. Hako fortsatte med at skyde lidt før han så begyndte at løbe rundt mens han driblede bolden og trænede sine hurtighed samt reflekser, vis der kom elevere eller lære ind nu ville han muligvis ikke opdagede dem dog vidste han godt at efter spisepausen skulle han have en af sine mange klasser i idræt.

Det var blot et par dage siden at Xander havde flyttet til Terre og denne nye verden, det var jo næsten som en helt ny verden når man kom fra et sted som England. Det var dog ikke fordi han var overlykke over at flytte så langt væk fra sine venner, men som han far fortalte ham flere gange "dette er en ny start for os begge" Det var jo ikke fordi Xander havde noget andet valg, end at starte på den nye skole med mennesker som han ikke kendte. Han havde jo blevet smidt ud af den gamle, blot fordi han `kom til´ at sætte ind til skolen. Han viste udmærket godt at hans far troet at det ville hjælpe at flytte væk fra England, i håb om at Xander ville få nogle mere ordenlige venner. Det var jo bare svært, når det var ham som var problemet. Han havde dog taget i skole denne dag, lovet sin far at han ville opføre sig ordenligt. Det var jo ikke fordi han havde særlige mange flere muligheder, hvis han blev smidt ud af en skole igen.

Det var bare nogle ting han havde glemt med det samme, han satte sine fødder hen på skolen. Der var jo ingen der skulle tro at han var en af de der nørder, som man så rundt omkring i skolen. Det var dog ikke særlig meget ballade man kunne gøre, når man ikke ligefrem kende hele skolen ud og ind. Han havde derfor opført sig nogenlunde hele dagen, sovet til et par timer og ellers ikke det store.

Det havde endelig blevet frokost tid, og hans mave knurrede ligefrem som var den en eller anden løve. Han fulgte bare sine klassekammeraet ned til kantinen, hvor der blev budt på frokosten fra dagen før. Han købte derfor bare en sandwich og en flaske vand, som der ikke skulle særlig meget til før han havde smidt og drukket "nå Xander.. glæder du dig til idræt?" spurgte en af pigerne fra hans klasse og smilte alt for sødt til ham, som fik ham til at hæve sit ene øjebryn en lille smugle "næh" svarede han bare igen som gav lidt stilhed over frokosten "vi skal have Hr. Fenix" hviskede en anden af eleverne til ham, mens de andre bare nikkede "og?" sagde han kort og så lidt rundt på dem, mens de træk sig en lille smugle tilbage "Nick begynde at græde en af gangene.. i vores første år.. fordi han glemte sit gymnastisk tøj" hviskede en af eleverne, som fik et smil frem på Xander "jeg er ikke bange" sagde han og rejste sig op sammen med de andre elever, når klokken ringede til time. De gik hen mod hallen og fik hurtigt skiftet om, før de gik der ind. Xander gik dog bare hen og satte sig på en af bænkene, med sin mobil i hænderne.

Hako forsatte med at styrte rundt, men han stoppede dog efter lidt tid da han fik set på det store ur at der snart var time, han sukke svagt men smuttede ind på kontoret for at vaske så meget sved af kroppen som muligt og så komme et nyt lag deo på imens han smed sin hættetrøje over i vasketøjskurven som stod i det ene hjørne henne ved skabet.

Han kiggede kort på sig selv, tanken om at han snart havde fri så han kunne komme hjem til hans hund Ozzy som nok ventede på ham, han smilede let imens han rette ryggen, med et frisk glimt i øjet smuttede han ud ad kontoret da klokken ringede ind.

Hako havde godt hørt lærerne snakke om en ny elev, men han havde ikke rigtigt taget det så alvorligt men nu måtte han vel blot se hvad denne person duede til. Hako så rundt på sine elever før han så roligt men med en fast stemme sagde ” i dag skal vi lave styrketræning” lød det hvorefter han sendt dem et let smil” vi starter med at løbe tre gange rundt i salen OG vis i snyder skal jeg nok finde ud ad det!” lød det strengt fra ham før han så klappede i hænderne som et tegn til de skulle i gang.

Selv satte han i løb, i et fast rytmisk tempo imens han let skubbede til de elever der ikke løb men luntede” KOM SÅ, ellers er det 20 armbøjninger” lød det hårdt fra ham, efter de ord satte de unge piger farten op imens de små fniste da nogle af dem var ret lune på ham, eller det var faktisk de fleste piger på skolen. Da Hako løb forbi den nye knægt som blot sad med sin mobil, stoppede han op og stillede sig foran ham med armene over kors” Hvad er dit navn knægt?” lød det spørgende fra ham” og hvad er grunden til du ikke deltager?”lød det skarpt fra ham, han kiggede kort over skulderen da han så en af de let buttede drenge var gået i stå ”20 ARMBØJNINGER Mikkel og det er nu” lød det skarpt fra ham før han igen så på den nye elev med hovet let på skrå.

Mikkel var allerede nu i fuld gang med armbøjningerne, han gispede og kæmpede men da han endelig var færdig rejste han sig op og løb igen da han ikke ønskede at HR. Fenix skulle råbe ad ham igen. Hako betragtede den unge fyr imens han ud af øjenkrogen holdt et skarpt øje med sine elever som var nået til runde 2 i salen.

Xander sad bare i sine egne tanker mens resten af klassen blev sat i gang til at slide, så sveden løb ned af deres pander og ryg og efterlod et våd plet på deres trøjer. Det var en af de ting som Xander ikke forstod ved folk som trænede, det var jo ligefrem ulækkert at svede så meget og ligefrem nyde det. Så ville han heller være en af dem som sad på side bænken og bare grine af dem, som begynde de at lugte så klamt som de overhovedet kunne komme til uden at hoppe ned i gødning.

Han blev dog hurtigt slået ud af sine tanker, når lyset fra lampen blev skygget af en høj mand. Han vende langsomt sit blik op mod ham og hævede sit ene øjebryn "jeg er Xander og du skygger for lyset" sagde han ikke med en eneste frygt for denne mand, ikke bange for hvad han havde hørt eller hvad der kunne ske. Han viste at det nok var dumt at snakke sådan til en lærer, men han var bare en af dem som ikke kunne finde ud af at holde sin kæft når han burde. Der var ingen der skulle tro at de kunne bestemme over ham, og slet ikke en eller anden lærer som flere elever var bange for "jeg har en dårlig fod" sagde han og gav en smertefuld lyd fra sig, mens han tog sig til hoved. Han lukkede kort øjnene i, og vende dog hurtigt blikket mod ham igen "ellers gider jeg bare ikke" sagde han med sammenbidte tænder. Han slappede roligt af i det igen, mens hovedpinen forsvandt igen. Han havde aldrig forstået hvad der skete, hver gang han prøvede på at lyve kom den forfærdelig hovedpine og forsvandt før når han fortalte sandheden. Han rejste sig roligt op og kiggede op på ham "men du kan ikke tvinge mig til det, så kan lige så godt opgive" sagde han og satte sig roligt ned på bænken igen, mens flere af eleverne kiggede over på dem mens de kæmpede for at løbe videre. De var jo ligefrem chokeret over hvad Xander gjorde "Xander kom nu bare" gentog flere personer, mens de gispede mellem ordene. Han rystede dog bare på hovedet og vende blikket mod sin mobil igen "bare forsvind med dig gamle mand" mumlede han, og havde bestemt ikke tænkt sig at deltage i sådan nogle timer.

//Må man joine?

//tja ved ikke hvornår Hako svare, men jeg er sådan ligeglad.. så du er velkommen til at join :) //

// gerne //

Hako kiggede letter surt på ham, han havde ikke regnet med at denne nye elev skulle være flabet, men så måtte han vel lære det på den hårde måde" jeg skygger hvor jeg vil skygge unge mand" sagde han letter surt.
Han løftede et øjenbryn imens han betragte ham let " du Ejler intet, men jeg gider ikke diskutere med dig nu, så lad os snakke sammen efter timen"lød det letter irriteret fra ham.
Hako vendte sig om og for at fortsætte sin time, han kiggede rundt på de andre de ar alle færdige med at løb så han kaldte dem sammen rundt om ham " lad os spille et basketball så smut ind og hent en boldt vær"lød det fra ham før han klappede i hænderne for at få dem til at starte.
Da alle var væk kiggede han let hen mod drengen men rystede dog så på hovet før han kiggede efter sine elever.

/// undskyld ventetiden///