En tur til søen //Dai//

Dai lå under en busk i sin ulveform og spiste den kanin han havde fanget tidligere. Han lagde godt mærke til at der kom et menneske ned til søen, men han blev bare under sin busk. Han fulgte personen med øjnene, og da han kom tæt forbi lagde Dai mærke til noget anderledes ved ham. Han var helt sikkert ikke menneske! Dai gabte og rejste sig op. Han knasede en af kaninens knogle og rystede sig så. Han lagde kaninen fra sig og gik ud i solskinnet. Der var en tydelig temperaturforskel ude i solen, i forhold til hvordan der havde været under busken.
Dai gik over mod søen og drak lidt vand. Han hørte et plask og kiggede op.

Dai drak lidt mere, mens han stadig holdt øje med personen ude i vandet. Han kunne ikke fjerne alt blodet. Det gav ham et ret drabeligt look, og fik ham til at se farligere ud end han egentlig var.
Da han så den fremmede sætte sig lidt væk, bakkede han først et par skridt. Da den fremmede ikke gjorde noget, gik Dai lidt tættere på.
Dai kom helt over og snusede til den fremmede. Han satte sig, var lidt nervøs, men lod som ingenting. Der var stadig blod på hans næse, kinder og rundt om det meste af munden.
Han slikkede sig på næsen.

Angus så på ulven som bakkede et par skridt bag ud. Angus blev stille siddende, og lidt efter kom ulven dog hen før at snuse til Angus. Han lod den gøre det, og blev hvor han var. Han rakte forsigtigt den ene hånd frem, og prøvede at ae den på hovedet. Han nussede ulven lidt. Var lige glad med om den havde blod rundt om munden. Der kom endnu en let brise, og Angus kunne lugte at ulven ikke var hel rigtig. Den lugtede ogs en smule af menneske. Angus så på den, og smilede så."vil du lege lidt?" spurgte Angus, og rejste sig op. Han forvandlede sig så selv, dog ikke til en ulv, det kunne han ikke, men til en lille hundehvalp med to forskellige farvede øjne. Det ene øje var blåt og det andet var grønt. Han satte sig ned på rumpen, og så op på den store ulv. Den var meget større end ham, men Angus var ikke bange for ulven, eller animagusen som den nok var.

Dai kiggede overrasket. "Vruf." Han bjæffede da drengen sagde det med om de skulle lege. Han bakkede lidt og kiggede forbløffet på drengen.
Han snusede interesseret ud i luften og smilede et ulvesmil. Han lavede et legebuk og løb lidt rundt.

Angus lovrede legene med halen, og løb så efter ulven. Angus var en meget legesyg hvalp. Han løb over til ulve, og bjæffede legene af den.

//Undskyd fordi det er så kort, men du stjal lige al min krea >.< \\

Dai kiggede lidt forvirret på den lille hvalp. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle stille op med den. Sidst han havde set en hvalp, var dengang inden hans forældre blev taget til fange. Den havde været snehvid, og Dai og Snakebite - som hvalpen havde heddet - elskede at løbe og lege sammen. De havde været samme størrelse..
Dai vidste ikke helt hvordan han skulle reagere, så han satte sig bare ned og kiggede rundt på den lille hvalp.


//Har jeg stjålet din krea? oO\\

Angus så bare på ulven da den satte sig ned. Angus kom helt hen til den, og lagde sig ned på forebenene, men logrede legende med halen. Han ville lege. Han bjæffede af ulven, og så på den med ivrige øjne. Angus opførte sig fuldstændig som en hvalp lige nu.

//Ja, du stjæler min krea xD//

Dai så stadig forvirret ud. Men han bjæffede og bed hvalpen blidt i det ene øre. Så rejste han sig og løb med lange spring ud i vandet. Han sørgede for at 'komme til' at ramme hvalpen med vandet. Han smilede et kæmpe ulvesmil og begyndte at labbe vand i sig.

Angus vidste ikke helt hvordan han skulle reagere da ulven bed ham blidt i det ene øre. Han bjæffede en enkelt gang da ulven løb ned til vandet. Han ville følge efter, men nåde ikke så langt før ulven sprøjtede vand på ham. han stoppede op, og rystede vandet af sig. Han gik helt ned til vandkanten, men stoppede så op, og satte sig ned, og så bare på ulven som drak lige så stille af vandet.

Dai kiggede ind på hvalpen på bredden og gøede. Han gik op igen, og gik over til den busk han havde ligget under. Han fandt kaninen frem, lagde sig ned og begyndte at spise. Han holdt øje med den lille samtidig med at han spiste.

Da ulven gøede, gøede Angus tilbage. Han fulgte ulven med blikket da den rendte op af vandet, og over under en busk. Han gik et par skridt over mod den busk ulven var rendt ind i, men så kom ulven til syne igen. Den havde en kanin med ud af busken. Angus gik lidt tættere på. Han havde fundet ud af at han var en smule sulten da han så ulven spise. Han gik tættere på, og peb en smule, men vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han gik ikke helt hen til ulven, me4n blev hvor han var.

Dai kiggede op. Han stoppede med at spise og gik over til hvalpen. Han smed kaninen foran den og gik så lidt væk igen. Han lagde sig ned og lod solens stråler varme sig.

Angus blev noget forbløffet over at ulven gav ham kaninen. Han så ned på kaninen, og over på ulven for ligesom at sikre sig at han måtte tage den. Ulven var gået et stykke væk og havde lagt sig ned. Angus så ned på kaninen, og snusede kort til den før han lagde den ene pote på den for ligesom at holde den nede, og begravede sine kæber i kaninen. Han hev en luns af kødet, og fik det spist. Han tog noget mere af kaninen, og så så igen over på ulven. Angus spiste til han ikke kunne få mere ned, men det var ikke så meget han havde spist, han var trods alt ikke så stor igen. Han rejste sig op, og gik over til ulven, og slikkede den for ligesom at sige tak for mad. Han satte sig ned ved siden af ulven, og så bare på den.

Dai blev enig med sig selv om at han ikke gad tulle rundt som ulv længere. Han var mæt, havde fået sovet og følte sig veltilpas. Han forvandlede sig og smilede til hvalpen. Han gik ud på badebroen og hoppede på hovedet i vandet. Man kunne tydeligt høre at han nød det, at dømme efter de lyde han kom med da han fik hovedet overvande. Han lagde sig om på ryggen og gav sig til at flyde, lade vandet bestemme hvor han skulle hen.