Hello dear.. //Kelsilas//

T: Omkring kl 02:00.
O: Ingen.
S: Sombre.
V: Køligt, stjerneklart.

Valkyrie stod og røg ved en bænk i parken. Mørket virkede beroligende, og hun kunne nemmere slappe af uden alle de folk om hende. Hun havde et par stramme læderjeans på med 3 flænger over hvert lår, så den lyse hud var synlig.
Det lange mørkerøde hår sad i en knold, så det ikke generede hendes øjne. Hun havde været ude på en opgave, ikke noget synderligt svært, og selvom hun stadig fandt en vis tilfredsstillelse i sit job, så var det ikke nødvendigvis det samme mere. Om det ene lår sad der en rem med hendes pistol fastspændt. Der var så mange i den her by der gik med våben, at ingen undrede sig over det. Det frembragte et let smil hos hende, inden hendes læber omsluttede cigaretten og tog et sug.
En sort tanktop afslørede hendes fyldige barm, udover den havde hun en læderjakke på. Højhælede støvler, med skarpe kanter på hælene, ganske nyttigt, de fungerede næsten som knive. Let sukkede hun og pustede røgen ud, inden hun skoddede sin cigaret på jorden med spidsen af støvlen. Nogle gange ville det være rart med en ven.. En et eller andet.. Andet end dem hun skulle dræbe. Stilte ikke de store spørgsmål ved hendes opgaver, for ærligt sagt var hun ligeglad.
Langsomt lænede hun sig ned og rettede på den ene støvle, hvor der gemte sig en kniv. Ikke fordi hun behøvede våben, men hun havde en forkærlighed for det. Det virkede bare anderledes på den måde.
De isblå øjne gled en enkelt gang rundt på omgivelserne, inden hun satte sig på bænken, trak det ene ben op til sig.

Det var virkelig sent. Kelsilas, gik stille rundt i de mere eller mindre tomme gader. Han havde intet han skulle lave her, men han kunne alligevel ikke sove, så han var taget til byen, bare for at få noget luft. Da han havde gået lidt rundt på må og få i byen kom han til byens park, Sombre, som han valgte at gå ind i. Der var heller ikk rigtig nogle folk her inde. Han gik længere ind i parken. Efter han havde gået lidt tid, kunne han se en person som sad på en bænk et lille stykke længere fremme. Hun sad med ryggen til ham, så hun havde måske ikke opdaget ham? han håbede lidt at hun ikke havde, han vidste ikke helt hvorfor. Hun havde sin ene fod trukket op til sig på bænken. Kelsilas blev nysgerrig. Hvad lavede en pige ude så sent? Hun var nok højest sandsynligt ikke et menneske. Han begyndte at gå over mod den bænk hun sad på, og gik rundt om den, så han kunne se hende i øjnene. ”Hey” sagde han og smilede til hende.

Valkyrie hørte skridt i jorden, allerede før hun kunne se ham. Ubevidst gled hånden ned mod starten af hendes støvle hvor hun havde en kniv siddende. Lidt paranoid var hun jo.. Men det kom nok med jobbet gik hun lidt ud fra.
Da fyren så trådte ind foran hende, og ikke virkede specielt truende, lod hun hovedet glide på skrå og smilte lidt forsigtigt. Fjernede hånden fra sin støvle og rejste sig. "Hei" svarede hun mildt, og bed sig blidt i læben. Hvad mon han lavede ude så sent? også i parken.. Det var ellers sjældent hun stødte på andre personer, og dem hun stødte på, var som regel ikke særligt venlige.
"Hvad laver du ude så sent? nyder natten?" smilte hun en anelse legende, og blev stående hvor hun var. Hun ville ikke virke truende overfor ham, da hun jo ikke kendte ham endnu, og dermed ikke havde en mening om ham som sådan. Et eller andet sted var det nu meget rart at møde en anden. På det seneste havde alt hendes tid omhandlet en ny opgave, og det gav ikke meget tid til at møde andre. Generelt kendte hun faktisk ikke rigtigt nogen. "Mit navn er Valkyrie" præsenterede hun sig venligt efter et stykke tid.

Kelsilas, så bare på Valkyrie. ”Hvad jeg laver ude så sent? Hvad laver du selv ude så sent?” spurgte han bare. ”Jeg kunne ikke sove, og gik derfor en tur, og kom tilfældigt forbi parken her, og gik så bare her ind, og her fandt jeg så dig.” Svarede han så på hendes spørgsmål. Han kiggede betragterne på hende. Han var nysgerrig efter hvem hun mon var, og også hvilken race hun var. En ting var sikkert, hun var ikke et menneske eller en animagus. Hun lugtede en smule som en djævel ligesom han var, men der var også noget andet over hendes lugt. ”Hvad er du egentlig?” spurgte han så bare. Han nikkede høfligt da hun havde sagt sit navn. ”hyggeligt at møde dig Valkyrie, mit navn er Kelsilas.” præsenterede han sig så. Han så lidt rundt i parken for at se om der var andre end hende her, men det så ikke lige sådan ud. Han kunne ikke se nogle, men der var jo heller ingen som sagde at hun ikke var her alene, men der var jo heller ingen som sagde at hun ikke var her sammen med nogle. Han så igen tilbage på Valkyrie, og smilede.