For gammel til at gynge

T: Lidt over midnat
V: Overskyet og koldt
S: Legepladsen

Karim stod med hænderne pakket dybt ned i lommerne på sin vinterjakke. Hans hoved var fuldkommen frossent, men under armene fik de mange lag tøj ham til at svede. Gid han var rig - rige mennesker svedte ikke, det var de for rige og smukke til. Karim svedte og han var for doven til at barbere sig, så det gjorde han heller ikke længere. Rige mennesker havde råd til dyre barberblade eller havde måske endda en tjener til at barbere sig. Til trods for at Karim aldrig ville lade et andet menneske nærme sig med et skarpt knivblad i hånden, så kunne han nu godt tænke sig at have en personlig barber. Han ville lave alle mulige former og mønstre med sit skæg; Salvador Dali overskægget, gavtyven, truckerskægget, måske endda anlægge sig en mundkusse, bare for en dag- eller to.
Karim mærkede en sms tjekke ind på telefonen i sine bukser, han vidste i skjul, at det var Eryck, han spurgte vel nok om en bytur, men Karim havde andre planer og besværede sig ikke engang med at fiske telefonen op ad lommen og give et svar tilbage. Han ventede på Rowena, som han havde aftalt med at mødes på netop dette sted, en guds forladt legeplads, og hvad det ville føre til, vidste han ikke endnu. Måske ville de gå ned mod byen, måske ikke, måske ville de bare smutte hjem og se en film, måske ikke.
Det var altid spændende at møde Rowena, hun havde altid haft en særlig plads i hans liv, måske fordi hun var vampyr og der derved var noget mystisk og dragende over hende, omend ikke farligt, hun kunne til hver en tid stikke sine tænder i hans hals, men det var heldigvis aldrig sket endnu.

Lyden af stillet hæle der ramte jorden, en kvindelig skikkelse blot iført en smuk sort kjole, hendes krop var slank med perfekte former og en hud så ren som sne imens hendes hår var rødt som blod med masser af fylde på en fantastisk smuk måde, det han løst og derfor dannede bølger som faldt smukt. Hendes øjne var isblå som et hav i de fjerne lande, så klare og forførende men mystiske på mange punkter.
Rowena var denne kvinde, hun var vampyr en af nattens væsner, en lovbryder og en fordørens mester der manipulerede hvis det var det hun ville. Hun var på vej mod legepladsen hvor hun havde aftalt at mødes med en helt særlig fyr som hun nød at være sammen med, han var en af de få folk hun stolede på og så havde hun altid haft skjulte følelser for ham men dette ville hun ikke indrømme.

Rowena trådte ind på legepladsen, hvorefter hun så søgende rundt efter ham, man da hun så ham løb hun hurtigt hen til ham uden problem selvom de sorte højhælede sko var høje og tynde. Hun gav ham et kæmpe kram imens et smil bredte sig på hendes læber " Godaften du" mumlede hun muntert og trådte et skridt bagud for at betragtede ham roligt.

Kjolen
http://www4.images.coolspotters.com/photos/698083/theyskens-theory-and-theyskens-theory-spring-2011-ready-to-wear-dress-gallery.png

Hans smil så meget hvidere ud under det mørke skæg, som dækkede det underste af hans ansigt som en tæt maske. Smilet bredde sig som en reaktion på Rowenas pludselige tilstedeværelse. Det var noget med de vampyrerer, de kunne snige sig rundt lydløst og det var vel også det, osm gjorde dem så forbandet farlige. Hans arme var stive som jernrør, men hendes nærvær tøede ham op og da hun tvang ham ud i et stort kram, kunne han jo ikke gøre andet end glædeligt at gengælde det.
"Godaft... eller godmorgen, for dit vedkommende?" klukkede han muntert og strøg hende over håret, inden han pakkede hænderne tilbage i lommerne. Vampyerernes svaglighed over for solen havde altid betaget ham. Det gjorde ham på en måde ulykkelig, han drømte tit om at se Rowena på en kornmark med eftermiddagssolen hængende strålende om sig.
"I hvilken retning går vi i nat? Hvad er du i humør til?" spurgte han efter en kort pause og gav sig langsomt til at gå.

Rowena trak svagt på skulderen med et smil" ja jeg er jo næsten lige stået op"svarede hun roligt, det var sjovt at se hvordan han blødte op når hun var sammen med ham, det var som om han blev en hel anden mand at være sammen med og det nød hun.
Hun lo blidt før hun sendte ham et skævt smil" hvad med hjem til dig?"spurgte hun drilsk imens hun begyndte at følge efter ham, roligt men elegant gik hun ved hans side imens hun skævede til ham, han havde altid fanget hendes interesse selvom han var et af de gode væsner nød hun at være sammen med ham, hun vidste dog også at han nogle gange ønskede at hun ikke var vampyr men dette kunne hun intet gøre ved.
" nå hvordan går det så Kra?"spurgt hun nysgerrigt imens hun fulgte med ham, dog lage hun blidt en arm om ham bare fordi hun syntes det var rart og det gav hende en følelse af at være tryg.

//Jeg kravler i kassen nu, jeg svarer i morgen, I promise! Glæder mig! //

// oki iorden du //

"Mig? Jooovist... men hver forberedt, jeg har haft gæster sidste weekend, og den gode fe er endnu ikke kommet for at tage opvasken for mig..." advarede han og slog blikket ned i asfalten og lo hult, en impuls mest forårsaget af let skam over hans manglende evne til at holde styr på sit liv derhjemme. Nogle gange steg det ham bare til hovedet, folk kom og gik så ofte, det var som et fristed, hvor fremmede bare kunne flygte hen og overnatte, en flygtningelejr hvor alt det onde ikke kunne nå hen.
På grund af de mange lag tøj kunne han ikke mærke hendes arm om sig, men han vidste, at hvis han kunne, ville den være kold og livløs, koldere end natteluften omkring dem.
"Deet... jeg hænger i med neglene," klukkede han og fortsatte: "Der er ikke så meget at lave ude på markerne denne tid af året og butikken overlever i øjeblikket kun på rodfrugter og hvad vi kan importere udefra. Men det er fint nok, vi havde en god sommerperiode."
Han efterfulgte sin forklaring med et let skuldertræk. "Hvad med dig?"

Rowena kiggede roligt på ham, hun havde været der før og vidste godt at han ikke var god til det med rengøring men sådan var det vel? det kunne hun ikke lave om på andet end at tilbyde en hjælpende hånd" altså jeg vil da gerne hjælpe med opvasken hvis du vil have det?"lød det let fra hende før hun så sendte et smil.
Hun nikkede let til hans ord, imens hun inderst inde nød at se ham igen, det var længe siden sidst" ja men du er da stadig i live og det er jo godt"lød det letter drilsk fra hende imens hun let klappede ham på skulderen.
Rowena trak svagt på skulderen " det går vel? politiet leder efter mig men det er ikke noget nyt, og ellers fester jeg som jeg plejer"svarede hun let imens hun kiggede på ham med de klare øjne og et smil på læben.

"Haha!" lo Karim og lagde nakke tilbage. Hans indre var varmt, flydende magma, tætte skyer af damp forårsaget af når hans ånde, mødte natteluften, steg op fra hans gab, som blev holdt åbent af hans latter. "Det ville være det rene selvmord!" klukkede han. "Jeg tror også nye arter af små bløddyr og insekter har udviklet sig mellem tallerkenerne, det ville næsten være synd at udrydde dem." Han sendte hende et skævt smil og fik efterfølgende øje på et bredt piletræ, der stod i forhaven ved et hyggeligt familiehus. Alt lyset i bungalowen var slukket, Karim forestillede sig, at der boede en far og mor med to små børn, der alle lå trygt og sov i deres perfekte senge med deres perfekte liv og perfekte fremtid ventende forenden af natten.
"Lad os tage en genvej," foreslog han hastigt, tog hendes arm i krog med sin og gik ind ad husets havelåge. Piletræets tynde grene bevægede sig blidt, men da Karim satte sin hånd med dets bark frøs træet fuldstændig til og åbnede sig lodret op, så han kunne træde ind sammen med Rowena. Via træet transporterede de sig fra legepladsområdet og til Terre centrum i en baggård til det lille lejlighedskompleks, hvor Karim boede oppe på loftet.

Rowena lo let af hans ord" teknisk set er jeg død, men hvis du ikke ønsker hjælp så det fint nok"svarede hun muntert imens hun fulgte efter ham.
Hun betragtede ham let, imens roligt men elegant gik ved siden af ham, det var nu rart at se ham igen" Dig og dine genveje" lød det muntert fra hende, men hu lod ham dog tage fat sig før de forsvandt gennem træet og endte tæt på hans hjem eller hvad man nu kunne kalde det?
Rowena kiggede let rundt" nå men ¨du har vel igen sovende denne nat vel?"spurgt hun drilsk og sendte ham et forførende blik.