Jonathan Williams ~ hajsa frinde?

S: Skoven
T: Formiddag
V: køligt, men tørt
O: træer, træer og tja træer

Det var formiddag, og vejret var ret køligt. Der var temmelig stille i skoven lige nu, men det var rart at der ikke var så mange lyde. Kelsilas gik stille gennem skoven lige nu, havde ikke det store at lave, så hvorfor ikke tage sig en lille skovtur? Han var iført sorte bukser, en sort top, og en hvid langærmet trøje med sorte prikker på. Han gik stille gennem skoven, og lyttede stille. Lidt efter valgte han at sætte sig ned op af et træ, og lukkede øjnene, og lyttede til de lyde der var her.

Jonathan havde fået ferie fra hans arbejde og han havde brugt dem på at sidde og virkelig kede sig i hans lejlighed, han havde så den her morgen fået nok og ville ud og gå. Han sukkede dybt idet han gik igennem skoven. Han havde taget mørke slidte bukser, små støvler, en halvlang jakke, stort tørklæde og ellers lidt små rodet hår. Han gik rundt og kiggede på trænerne, nød stilheden og tog en dyb indånding af det friske luft. Han havde virkelig haft brug for det her, og nød det i fulde drag.

Han gik imellem trænerne lidt i hans egen verden, da han pludselig så en anden fyr, sidde op ad et træ. Han havde sikkert også brug for at være for sig selv, så Jonathan sagde ikke så meget, andet end gik fordi og stirrede direkte ned i jorden, for ikke at falde over de forskellige rødder og små huller i jorden.

Der var gået lidt tid hvor Kelsilas bare havde sidet op af træet, da han hørte fodtrin. Kelsilas åbnede øjnene en smule, og så på personen som kom gående forbi. Han så ud til at være omkring de 19-20 år eller der omkring. Kelsilas betragtede ham lidt, og åbnede så øjnene helt op. Han rejste sig op, og gik stille over mod personen. Kelsilas ville gerne snakke lidt med en person, men vidste ikke helt om denne person her ville snakke med ham. Han standsede op, og kiggede på ham. "Hejsa" sagde han venligt, og smilede til personen.

Jonathan kiggede overrasket op, da han hørte fodtrin og han smilede svagt. ”Hej.” Det var den unge fyr han havde set tidligere og han stod nu her ved ham. Jonathan kiggede rundt og rettede lidt på hans brune hår. ”Gætter på at jeg ikke er den eneste, som havde brug for lidt frisk luft?” Han kiggede over på fyren ved siden af ham igen og smilte venligt.

Kelsilas smilede stadig til ham, prøvede at virke venlig. Han rystede kort på hovedet af det som han sagde. ”næ det er du ikke.” sagde han, og så sig kort rundt. Han kiggede tilbage på personen igen. ”Mit navn er Kelsilas, og hvad hedder du, hvis man må spørge?” han vidste ikke helt hvad han ellers skulle sige lige nu, men man kunne jo altid præsentere sig til at starte med.

Han smilede da han fik bekræftet at han ikke var den eneste som havde brug for at komme væk. ”Mit navn er Jonathan. Jonathan Williams.” Han rakte hans hånd frem, for at præsentere sig ordenligt til denne fremmed. Jonathan havde en virkelig venlig aura, ingen ondskab eller uvenlige ting var over ham. Han undrede sig kort over hvem Kelsilas var, han havde aldrig set ham før, og gad vide om han overhovedet var menneske?