Vandring i mørket - Colt

Sted Cimetière - Kirkegård
Vejret det er ved at blive godt og grundigt mørkt.
Omgivelser ingen medmindre gravstenen tæller?
Påklædning sorte jeans, en hvid top en slidt tynd jakke og et par temmelig slidte tennissko.
Tid Klokken nærmer sig omkring de 21 stykker.

Kirkegården var et af de steder Grace kunne tilbringe masser af tid på, mest fordi hendes mor lå begravet der selv om hvis et havde stået til hendes onkel at hun slet ikke skulle begraves men bare brandes og asken smides væk. Men på det punkt havde Grace virkelig været stædig også selv om hendes onkel havde været virkelig fuld den dag, beslutning skulle tages det var også den dag Grace var kommet til at bo hos sin onkel. Et suk gled ud fra Grace læber mens hun betragtede sin mors grav, hun havde haft nogle få penge på sig som hun havde brugt på nogle blomster som faktisk passede godt til graven, selv om det var flere år siden kunne det alligevel få en enkel tåre frem i hendes øjenkrog. Tåren blev strøget væk med en finger hvor efter hun bevægede sig hen mod en bænk, som hun satte sig ned på det var godt nok et mærkeligt tidspunkt hun havde valgt at besøge sin mors grav. Det blonde hår var som regel løs men denne omgang, havde hun faktisk bundet det i en fletning som nu svang sig ned af hendes ryg mens hun stille smilede ud i mørket. Egentligt var dette her et mærkeligt tidspunkt at besøge kirkegården, i hvert fald for et menneske. Det ville have været mere normalt, for nattevæsner at bevæge sig herhen. Men alligevel var hun her, hun ville i hvert fald ikke vende hjem til sin onkel måske skete der alligevel ikke noget slemt ude på kirkegården i aften?

Det mindre milde februar vej havde igen på sin vis fået en god mulighed for komme frem i lyset, ingen sne, regn eller andet dårligt vej var til finde den aften, men dagen havde vist hellere ikke været så slem igen. Ikke fordi at han så meget til dagen, faktisk stik modsat, han sad indenfor i et værelse som var 100% sikkert for sollys, han kun nemlig ikke tåle solen. Som så mange andre var han et sandt barn af natten, vampyr, et væsen der aldrig nogle siden så solen, eller han havde selv ikke set den over 100 år, det virket som en lang tid men det var det faktisk ikke, for en vampyr var 100 år faktisk ret kedeligt, man gik i mellem alle andre, så dem blive ælder og til sidste døde de bort. I hans udseende så han dog ikke ud som en person på de 100 år, faktisk frøs han fast i en alder af de 21 hvor at han blev forvandlet til det væsen som han var, er. Han havde smukt udseende, marmor bleg hud, svagt mørke brunt hår, et par mørke brune øjne. En højde på omkring de 185 centimeter, og en altid stilfuld tøj smag var det billede som andre altid så når de så ham i natten, en mindre perfekt gud hos mange mens andre hurtigt kun se at dette udseende indholdt en blodsugene dæmon som der altid kun var ude efter blod.

Hvem var den unge man mon? Hans navn var Colt, og han havde været en tidligere animagus, men det liv havde været blev taget fra ham, dog brokket han sig ikke helt over det andet liv som han havde fået i sted, eller han havde faktisk kun et problem ved det og det var når det kom til drab, han var ikke en dræber af natur, faktisk havde han altid været modsat men efter hans forvandling havde han lavet sig helt om på mange planner. Men tegn på menneskelighed var der dog stadig og finde hos ham, det var sjældent at folk fik dem og se, langsomt trådt han ind på kirkegården, det var vel det mest klassisk sted og finde en vampyr når de havde behov for være alene med evigheden. Aldrig ville han havde mulighed for kun join de døde, men ej hellere kun han leve som et normalt menneske, tvunget til leve i mørket, alene, ensom.

Han gik da ned af en stig, mens at han lyttet til vinden som eller ville have været umulig og hører, det var stille nat, hvilket var rart efter hans mening, han brød sig om larm som vampyr, høj lyd var ubehageligt i hans vampyr ører og derfor søgt han tit hen på steder som disse. Der hvor ingen kom i natten kom han, dog blev hans gang afbryd af lyden at hjerteslag, der var andre? Et menneske efter hvad han kun hører, nysgerrigheden kom frem hos ham, han havde lyst til se hvad det var for en sjæl som der gik omkring på den her tid, han forsat imod lyden, gemt i mørket.

Det var virkelig blevet utroligt mørkt allerede, hun sukkede kort hun måtte vel se at komme af sted, men hvor skulle hun gå hen? Hun betragtede let kirkegården så godt hun nu kunne, hendes syn havde endda næsten lige vennet sit til mørket og faktisk kunne hun næsten se bedre i mørket end forventet. Men hun måtte heller se at komme videre, hun rejste sig op fra bænken hvor efter hun bevægede sig væk fra bænken. Nu skulle hun bare finde vej ud fra kirkegården, selv om hun havde været der alt for mange gange men dog ikke når det var mørkt. Alt syntes at være så anderledes når det var mørkt.

Men det var sikkert også bare det Grace syntes, ,,Sååå Grace hvor skal vi bevæge os hen i aften?" Kom det mumlende fra hende mens hun bevægede sig hen af stien, man kunne sikkert høre hende gå men dog standsede hun op på et tidspunkt da hendes snørebånd var gået op. Hun måtte da hellere se at binde det, inden hun ville falde for det ville ikke se så kønt ud hvis hun gjorde. Hun fik bundet en god knude på begge sine tennissko, hellere være sikker end ingen ting. Hun fik rejst sig op, hvor efter hun så gik roligt videre.

//Sorry svaret blev så ukreativt det er sjældent det sker oO/