Vampire Twins.

De smukke lange ben førte de to tvillingesøstre rundt I skoven. Dagen var gået langsom – for Kennedy’s vedkommende. Hendes syn på deres skænderi var forfærdeligt. Hun havde det dårligt og hele dagen havde hun gået med brækfornemmelser I munden.
Aldrig før havde Kennedy smadret så mange glas og krus. Hendes evne til at give stød havde virket på to fingre for hun var kommet til at give Shailene stød. Det havde været forfærdeligt. Smerten Shailene var gået igennem kunne Kennedy aldrig nogensinde føle. Shailene havde derimod fået Kennedy til at hoppe ud fra en altan.
Tankerne fløj rundt. Mange af dem kunne hun slet ikke rumme. Langsomt fortsatte hun med at gå videre. Der var næsten ikke én eneste lyd at høre. Der var meget stille. Duftene derimod kom fra højre og venstre, og der kom kun flere jo mere koncentreret de begge gik I stilhed.
Kennedy åbnede munden. Ingen lyd forlod hendes mund. Hun havde ikke fået frisk blod i dagevis, og hendes hals var tør som sand. Hendes kræfter var også meget påvirket af det. Jo friskere blod hun fik, jo bedre virkede hendes kræfter.
Det var også derfor hun var så træt og udmattet efter skænderiet. Hun havde hele dagen gået inde med en fornemmelse, som bare ikke ville ud.
Kennedy stoppede op. Hendes blik var tydeligt. Hun havde noget at fortælle hendes tvillingesøster. Hun greb fat I Shailene’s ene arm og trak hende tilbage.
”Shay,” startede hun ud med. Hun kunne ikke lide at de var uvenner, det var noget af det mest forfærdeligste hun kendte. ”Jeg er ked af jeg kom til at give dig stød,” sagde hun med en stemme der nærmest kunne overtale alle. ”Undskyld.” sagde hun til sidst nærmest mumlende.
Kennedy var og forblev tvillingesøsteren der altid gav sig til sidst.