kedelig arbejdsdag, eller måske ikke?

Dyreform :: Prærieulv
Kjole fra tidligere :: kjole

"Fang det dyr" lød en stemme igennem mørket, dog forsvandt stemmen i regnen. Englelig var der intet udadtil der så forkert ud, som de to mænd kom løbende, med en lille prærieulv foran dem. Det var tydeligt at se dette dyr var deres mål. Et væsen der ganske vidst måske kun var 30 cm i højden. Et dyr som dette kunne nemt slippe væk, dog var dette ikke just hvad man forventede...når man først så dyret i øjnene, ville de blå øjne der skinnede op, straks afslører dette var ikke et dyr, men snarer et væsen. Dog var hendes efterfølger ganske vidst mennesker.
Hendes pels, var for længest blevet våd efter den stærkere regn, dog selvom kulden for længest havde trængt ind igennem hendes hud og ind til hendes knogler, løb hun videre. Øjnene fulde af had, et had overfor menneskeligheden. I hendes øjne, var det deres skyld hvad der var hændt hende, intet var sket, hvis det ikke havde været for den latterlige menneskerace. De der rendte rundt, sagde at de var øverst i fødekæden...ja det var vel nok det sidste de var, eftersom de selv var en jaget race. Hun løb hurtigere da patronerne dansede om hendes øre og op til flere gange var hun tæt på at blive ramt og hvorfor var det nu hun var efterfulgt...ja det var vel englelig hendes egen skyld.

Tidligere på aften

Klokken var godt vel otte, måske endda tidligere. En ung kvinde, iført sort beklædning, gik målrettet mod en høj bygning. De vagter der stod uden foran, mistænkte intet, da deres boss tit havde kvindeligt besøg og allerede tidligere havde udtalt at en blondine ville komme forbi. Hun blinkede til dem, som hun gik forbi dem og indenfor i varmen. Allerede på det tidspunkt var kulden begyndt at trække op, muligvis var der ingen regn, men det var ved at trække op til det.
Hun gik med selvsikkerhed, op af de mange trapper, hvor hun til sidst stoppede foran en stor mørk dør. Så var det nu, hun kunne føle det i sine muskler at det skulle ske. Den mand ville så sandelig bøde for sine forbrydelser, men han ville ikke se det før det kom...det ville ske hurtigt og alligevel smertefuldt. Med sin hånd, og et fast greb åbnede hun døren, hvor hun blev mødt af en ældre herre...måske i slutningen af tredverne. Hans mørke hår, var klippet kort og englelig klædte det ham ikke just. Hun bed sin vrede i sig og smilede forførende til ham, som hun kom helt ind. Han betragtede hende med sult i sine øjne og da han lavede et kast med hånden, lynede hun ned og lod beklædningen falde til gulvet.
I en smidig og flydende gang, gik hun mod ham og satte sig på hans skød. Hendes hænder gled op i hans hår og han lagde sine mod hendes hofter "mhh lige som jeg elsker det" hviskede han i hende øre, sikkert et forsøg på at være forførende...dog uden effekt. Alt i hende skreg på at komme fra ham, slå ham ihjel. Dog greb hun i stedet fat i hans hår, rev hans hoved bagud, betragtede ham som sit bytte, hvilket han også på en måde var.

Efter godt fem minutter, hvor han havde hvisket ting til hende, slog det klik i hendes inderste. Hendes normalt rolige havblå øjne, tog farve efter en lysende blå en og hurtigt. Hun trak sig fra ham, skubbede hans stol hen mod væggen "hvad er det du har gang i..." han tav midt i sætningen, da hans øjne landede på hendes unaturlige blå. Hun knurrede direkte umenneskelig, som var hun parat til at gå direkte efter struben. Hun hamrede hurtigt en knytnæve mod hans kæbe "det var for min familie...kryb" knurrede hun. Hans blik var fuld af uforståelse...men i dette tilfælde var hun ligeglad med hvorvidt han forstod hendes gerning, han skulle bare dø. Så sådan fortsatte hun, med at uddele det ene slag efter det andet. Hun greb en kniv frem fra dets skjul i hendes støvle. Hendes øjne var fulde af mord, som hun holde armen højt, parat til at give det sidste stød. Dog nåede hun aldrig så langt, da to vagter kom brassende ind. Åbenbart havde de højt deres boss stønne gang på gang i smerte.
Hun sukkede og nu måtte dette gå hurtigt, for det tog dem ikke længere end et par sekunder at fatte hvad pokker der skete. Så inden de kunne reagere, hamrede hun den lille kniv mod mandens hjerte.
Hun bandede indevendigt, som hun forsøgte at finde en udvej. Hvordan kunne hun havde været så dum...at glemme at låse døren. Hun tog den hurtige løsning, kastede sig mod vinduet hvor hun halvejs mod jorden, skiftede skikkelse til dyr.


Nutid

Så det var englelig hvordan hun havnede i denne situation. Hun ville hævne sin familie, på den mand der havde beordret deres død. Han havde været som familie til dem. Hun huskede ham fra de hun var yngre, dog var hendes sidste minde knap så godt. Da han for at være præcis truede hendes far på livet. Hun blinkede minderne væk og løb videre. Netop som hun løb mod en gyde, med den intention om at kravle under en af containerne, fik den ene af mændende fat i hende. Hun peb, som han hende i nakkeskindet og derefter hamrede hende mod det hårde metal der beklædte containeren. Hun stønnede og hurtigt derefter skiftede hun om til sin menneskeskikkelse. Hun var snavset, blodig og ikke mindst nøgen. Hun knurrede, forsøgte igen at skifte, men efter stødet mod containeren, snerrede alt rundt for hende og hun kunne ikke engang rejse sig.
Hun peb, lød næsten som en hund, som de dyriske lyde forlød hendes læber. Dog samlede hun langsomt kræfterne til sig, det eneste hun skulle bruge nu var noget der kunne distrahere de to mænd, der nærmede sig hende med pistolerne fremme.

(håber dette er godt nok ^^)

Det var ligefrem svært at holde liv i cigarret, som han havde mellem sine læber. Regnen styrtede jo ligefrem ned fra himlen, som et eller andet grædende barn som ikke måtte få en ting. Selv om han ikke skulle gå særligt langt, var hans hestehale allerede begyndt at hænge og hans tøj begynde at blive mere mørk i det. Hvor han dog bare hadet regnen, hvorfor skulle den bare komme frem når han skulle ud med affaldet?
Cigarren kæmpede for at holde sig i live, holde den lille glød i sig og ikke give op. Som havde den blevet angrebet af en morder, og blot måtte håbe på at den ville overleve. Phillip tog et lille sug af den, blot for at hjælpe den en lille smugle på vej. Han pustede let røgen ud af sin næse, og lignede mest af alt en drage som fik ødelagt sin ild pågrund af regnen. Han rettede lidt på poserne af affald, som han havde svinget op på begge sine skulder. Det var jo ikke ligefrem fordi det var let at gå med så meget affald, og derfor hjalp det at tage dem over skulderne.
Han stoppede hurtigt op et par meter væk fra gyden hvor han skulle smide affaldet hen, lyden af et pivende dyr efterfuldt af noget der blev smadret mod metal kom lige mod hans øre.
Han satte poserne fra sig, som han hørte stemmen fra et par mænd *hvad fanden?* tænkte han og tog de sidste par skridt hen mod gyden, for ordenligt at se hvad der endelig forgik. Hans blik faldt med det samme på den nøgne kvinde, som så helt forslået ud på jorden.
Phillip havde altid været imod vold mod kvinder, men selvfølgelig var der nogle som fortjente et slag. Hvis de var irriterende nok at høre på, men sådan kunne mænd da også være.
En nøgen kvinde var dog ikke noget han havde lyst til at se blive slået på, som var hun et eller andet beskidt dyr. Mændene i jakkesæt og med pistoler i deres hænder, det lignede ligefrem en mafia film med en skønhed som skulle reddes i.
Det var nok utroligt dumt at blande sig i det, og det var ikke fordi han havde nogle særlige våben han kunne bruge mod disse mænd.
Han tog bare roligt sin cigarret ud af munden, som han prøvede på at tænke på nogle idéer.
Han fandt hurtigt nogle håndfuld store sten, og samlet et par af dem op. Hvis det var noget han var god til, så var det sport og hvorfor ikke udnytte dette? Han holde ikke en eneste af sine kræfter tilbage, da han kastede en af stene og ramte den ene mand i hovedet. Som faldt om på knæ, mens blodet stod ud af hovedet på ham. Han himlede lidt med øjnene, før han faldt det sidste stykke ned på jorden.
Hans makker vende hurtigt blikket mod Phillip ”hey” råbte han og rettede pistolen mod ham, og nået at skyde i det Phillip flygtede om bag muren. Han lænede sig op mod muren, og tog sig til højre overarm. Hans skjorte var flået en lille smugle op, og en dyb rift fra kuglen kunne ses. Han lavede en lille grimasse, som han tog sig til det. Hvad fanden havde han rodet sig ud i? det var ikke ligefrem fordi han havde en lyst til at dø?
Han tog en dyb indånding og kiggede ud fra sit skjul, imens han kastede en sten med sin rakte hånd. Han ramte manden lige i maven, som fik ham til at slippe pistolen og komme med en høj lyd i det han mistede alt sin luft.
Phillip løb alt hvad han kunne for at samle den ene pistol op fra jorden, før han rettede den mod manden ”tag din makker og forsvind” sagde han på engelsk med sin svenske accent.