Blood for Blood? Or is that to much to ask for?

Tid :: Klokken er ca 23 om aften.
Sted :: På et fly til New Orleans, sener i New Orleans.
Omgivelser :: Det er særlig fly der kun flyver vampyrer til andre lande, så det indrette uden vindue eller mulighed for kun kig ud, der dog en masse underholdning og tag brug af ved det sæde som man nu sidder ved. Sener vil emnet forgå med andre omgivelser.
Vejr :: Lunt i forhold til at det sen aften. Man kan godt mærke at man er kommet godt sydpå.
Emnet er tilegne Sharabi.

Han rynket kort på næsen da pilotten atter gav endnu en besked til dem alle over radioen, umildbart så det ud til at turen ville blive udsat en smule mere eftersom at der ikke var plads til dem i New Orlaens lufthavn. Overrasket over den nye besked var han ikke, turen havde indtil videre ikke være sårlig behagelig, de havde skulle holde en time mere i Di Morga lufthavn fordi at der var et vampyr par som der ikke kunne finde den rigtig gate og derfor havde han snart være ombord på flyet i over ti timer, han var træt af det. Træt af alt for mange ting som der gået galt den dag. Det havde været omkring seks uger siden at en han ælder venner havde opsøgte ham i Di Morga og nu var han så selv på vej til den by som hans ven ellers boede i til hverdag. Ganske vist havde han forlad Frankrig for rejse over på den anden side at jorden, men det betød ikke meget, nu var det blot vigtigt at han snart kom ned på jorden igen, så han kun komme med hjem til hans vej og slap af.

Som en af de mere rige kunder sad han oppe på first class, i et sæde hvor at han havde haft mulighed for kun sove lidt som hvis han havde været hjemme i hans egen seng, men larmen i flyet havde tog hold ham vågen halvdelen af tiden, han vendt langsomt hoved ind imod væggen mens at han igen forsøgt og indhent lidt af den søvn som han havde tabt, jetlag havde aldrig være en af hans stærke sidder og han kun godt mærke hvordan at hans hjerne tvang ham til tror at det snart var tid til og vågen op igen. Det var virkelig en håbløs omgang han havde kastet sig ud i. Men så igen det var hele turen være, han skulle være der i de næste tre uger før at han igen ville vende hjem til Frankrig. Døsig vendyt han sig tilbage om igen, lys var der meget lidt af på flyet eftersom at vampyrer jo havde et perfekt syn i mørke og derfor havde der ikke været behov for have det tændt udover når de var landet. Han vendt hoved tilbage imod den lille tv skærme som der var foran ham, havde set et ton af film som de havde, men der var stadig en lille mundfuld mere, men gad han virkelig og start på det? Det virket som den eneste måde og dræbe tiden på, han snakket nemlig ikke med hende der sad ved siden ham, selvom hun godt kun se ud som en person som han kun find og snak med.