The lake can be dangerous (Raziya)

Sted: Søen
Klokken: 22.30
Omgivelser: den smukke sø, ildfluer danser over søen og nattehimlen er klar. Der er lunt men ind i mellem suser en kold brise ind over søen.

Malakor var taget hen til søen for at bade. Han kunne godt lide søen om aftenen, der var ikke et øje og man kunne bade uforstyrret. Selv om Malakor var Vampyr søgte han altid til naturen når han ville slappe af, og søen var et godt sted.

Malakor var over 1.90m høj. Han havde blondt hår og blå øjne. bleg fin hud og var muskuløs uden at være overpumpet.

Malakor tog sin trøje af og kiggede ud over vandet, han gad ikke tage sine bukser af. De ville alligevel tørre på vejen hjem med dem hastighed han løb med. Han begyndte at svømme rundt i søen, uden omtanke på om andre skulle være kommet til på denne tid af aftenen. Han dykkede ned i søen op op igen. Vandet var lunt, dog mærkede han det ikke så meget, han var jo en Vampyr. Malakor slappede helt af og glemte sine omgivelser. Han lod sig flyde rundt på søen imens han kiggede på den klare mørke himmel.

Raziya havde besluttet at skyde genvej langs søen hvilket hun altid gjorde om dagen, men hun begyndte allerede nu at fortryde. Søen var ikke nær så hyggelig om aftenen og hun havde problemer med at se hvor hun gik, nu hvor mørket var faldet på. Forsigtigt trak hun sin jakke tættere om sig og satte ubevist farten smule op. "Tag dig sammen Raz" Mumlede hun stille til sig selv, da hendes tanker begyndte at løbe en smule af med hende.

Forsigtigt stoppede hun op, da hun hørte nogle lyde i nærheden. Først kunne hun ikke helt afgøre hvor de kom fra, men efter lidt tid gik det op for hende at der faktisk var en ude i søen. Kort gøs hun ved tanken omkring det iskolde vand mod sin bare hud. Hurtigt rystede hun på hovedet, da hun bare stod og stirret ud på ham. Hun vendte blikket i jorden igen og fortsætte sin vandring langs søen.

Malakor der bare flød rundt på søen og var i sine egne tanker, kom til sig selv da han hørte en lyd. Han drejede langsomt hovedet og kiggede. Han kunne se Razyia gå langs søens bred. Han brugte et par sekunder til at beslutte sig hvordan han skulle gribe situationen an. Han var i et anderledes humør i dag. Der var sket så meget siden han var kommet til De Morga. Han havde mødt så mange spændende personligheder. Måske var det her en ny spændende personlighed.

Malakor sagde charmerende '' Hej, unge frøken ''. Derefter svømmede han over imod hende. Han gik langsomt op af vandet. Vandet gled langsomt ned af hans veltrænede overkrop. Han kørte en hånd gennem hans hår, smilede charmerende og lod hans øjne betragte hvem han stod overfor fra top til tå. Han lå ikke skjul på at det var det han gjorde.

Da han var kommet op af vandet og stod der og vandet dryppede langsomt af han sagde han '' Nu hvor de er her, burde de slutte dem til mig. Vandet er lunt og forfriskende''.

Raziya betragtede ham kort i det han kom nærmer og lagde mærke til, hvor adræt han og roligt han bevæget sig hen mod hende. Lidt i skjul lod hun sit blik glide ned over hans krop. Roligt lod hun sit blik møde hans. "Hej".

Forsigtigt lod hun sin jakke falde til jorden og så på ham med et drillende blik. Hun var på ingen måde blufærdig og elsket at få opmærksomhed og være i centrum. Normalt er jeg ikke typen der bader, men hvis du inisterer Smilede hun og trak med en let bevægelse sin sommerkjole over hovedet og lagde den oven på hendes jakke. Så hun til sidst bare stod og trusser og bh. Hun spændte let til i maven, da en let brise ramte hende. "Skal vi" Spurgte hun og nikkede ned mod vandet. Inden hun begyndte at bevæge sig, tog hun sit hårspænde ud af sit hår, så det nu hang løst ned langs hendes spinkle skuldre.

Med en let bevægelse gik hun ned til søen og dyppede først sin tå, for at tjekke temperatuerne. Efterfølgende gik hun ud til knæene, vandet var faktisk virkelig lunt og det var helt rart at blive kølet en smule af. Hun bakkede et par skridt og holdt stadigvæk øjenkontakt med ham og sendte ham bare at et lettere drillende blik. Hva' kommer du snart ud?" Sagde hun en smule drilsk.

Malakor blev overrasket over hvor åben og tillidsfuld denne kvinde var. De fleste der så ham var altid bange i starten men ikke denne kvinde. Han betragtede hendes krop i det hun tog sit tøj af. Han tænkte for sig selv * Ikke dårligt af et menneske at være*.

Da hun gik i vandet kiggede han efter hende. Han var lidt forbløffet over den ligefremhed hun havde. Hun virkede til at hvile meget i sig selv. Da hun spurgte om han kom blev han forbløffet igen. Et menneske der næsten kommanderede ham. Det var noget nyt for ham.

Han nikkede og trådte ud i vandet. Han havde lagt mærke til hendes blik og hun havde sikkert også lagt mærke til hans. Malakor sagde afslappet ''Vandet er dejligt på denne tid. Ikke for varmt eller koldt. Hvor er mine manere, mit navn er Malakor. Må jeg spørge hvad deres navn er, smukke frøken. ''. Han talte ikke som nutidens folk. Hans ord var meget formelle og dannede.

Raziya gik en smule længere ud, så vandet gik hende lige til navlen og smilede svagt. "Du behøver ikke kalde mig frøken eller De, du kan bare kalde mig..Raziya, jeg er ny her omkring" Smilede hun, da hun godt havde lagt mærke til at han var ret dannet og bruge meget formelle udtryk. Det var en smule nyt for hende, da hun ikke havde mødt nogen der snakket sådan før. Han virket sød nok, men alligevel var det eller andet der sagde hende, at hun skulle være lidt forsigtigt med ham.

Nå, Makakor, er det ofte du sådan er ude at bade så sent om aftenen Mumlede hun drillende, da hun nok selv ville have valgt at bade om dagen når det var lyst og man bedre kunne se. Dog måtte hun indrømme, at det var smuk at se månen spejle sit i vandets overflade og mærke den kølige natte brise mod sin hud. Med en let bevægelse kørte hun sit hår om til hendes ene skulder og smilede let ved synet, i det, det fik hendes hår til at blive en smule mere krøllet og se lidt 'vildere' ud end normalt.

Hendes øjne var konstant rettet mod ham, men hun prøvede at skjule det så meget som muligt. Hun var nysgerrig efter, at lærer mere om denne lettere mystiske person, men alligevel skreg det i hende at hun skulle passe på. Men kun med tiden ville hun blive klogere på, hvem hun faktisk stod ansigt til ansigt med.

Malakor nikkede med et smil da hun sagde hvordan han skulle tiltale hende. Det var fint for ham. Han var af den holdning af folk skulle tiltales som de ønskede. Han sagde kort ''Som du ønsker det, Raziya''. Han stemme var blid og tiltalende.

Hans blid var ligeledes rettet imod hende. Han betragtede hendes bevægelser og han lagde skam ikke skjul på at han betragtede hende på den måde. Dog sagde han ikke noget omkring det. Han svømmede dog lidt tættere på hende hele tiden. Han gjorde det mest for at se hvordan hun reagerede på at han svømmede tættere på. Han var godt i gang med at analysere hende som person og dette var et vigtigt forsøg så at sige.

Han lagde igen ikke skjul på at han fulgte hendes bevægelser da hun lavede sin lille bevægelse med sit hår. Han svarede roligt ''Jeg kan lide den stilhed og ro der er her om natten. Ildfluerne der sværmer og lyser søen op. Den klare stjernehimmel og det faktum at jeg stort set har hele området for mig selv. Hvis der var fyldt med mennesker ville vi jo knap kunne snakke sammen.''. Han smilede charmerende og sagde ''Nok mest fordi der sikkert ville være mange der ville have opmærksomheden fra en smuk kvinde som dig''.

Raziya smilede let, i det han kaldte hende ved navn. Hun fandt det på en eller anden måde ret fascinerende at han snakket på den måde, men det lå også langt fra hendes 'hverdag' og normale talemåder, så på en eller anden måde gjorde det hende usikker, da hun ikke vidste hvordan hun skulle svare ham.

Kort sendte hun ham et 'strengt' blik, i det han kom en anelse tættere på hende, dog forsvandt det strenge hurtigt igen og blev til et lettere drillenede blik. Hun nød den opmærksomhed hun fik fra ham og hun var nok også selv med til, at ligge op til ham, dog havde hun alligevel sine grænser. Hun var på ingen måde en pige som gav 'efter' for noget. Forsigtigt trak hun vejret dybt, mens hun lyttede til hans ord og samtidigt betragtede omgivelserne som han beskrev.

Et let drillende smil kom over hendes læber, da han sagde at hvis der var for mange mennesker, ville de ikke kunne snakke sammen. Du er måske ikke ligefrem den sociale type? Sagde hun drillende og holdt hans blik fast. Hun ville gerne teste hans grænser lidt og se, hvor meget hun faktisk kunne prikke til ham og se hvordan han ville reagerer på hendes små drillerier.

Malakor lagde mærke til hendes strenge blik og nu blev det lidt en leg for ham at komme tæt på hende. Han bevægede sig elegant gennem vandet. Som en krokodille der havde fået øje på et bytte. Han gav hende et drilsk blik. Som om han afprøvede hendes grænser. Det gjorde han også. Stort set alt var en leg for ham. Det var sådan han fik sin evighed til at virke sjov og underholdende.

Malakor lavede en hurtig bevægelse så han nu svømmede tæt på af hende, ikke tæt nok til at røre hende men alligevel. Han begyndte langsomt og drilsk at svømme rundt om hende i en cirkel imens han sagde ''Jeg er social på visse punker. Men hvad ville dog ønske at dele en skønhed som dig med andre. Havde det været om dagen jeg var her, så ville de jo ikke være her. Yndige frøken''. Et charmerende smil viste sig på hans læber i det han stoppede foran hende. Han vidste hun legede med ham og han legede med hende. Han legede bare en anden leg end hun gjorde og det fik ham til at føle at han var et skridt foran. At han havde kontrollen og magten. Men det måtte jo vise sig om han havde. Det var kun tiden der kunne afsløre det.

Raziya holdt det strenge blik og sørgede hele tiden for at holde hans blidt fast, som om hun var et dyr der ventede på at gå til angreb. "Jeg ejes af ingen og det kommer jeg heller aldrig til, jeg min egen" Sagde hun med et lille smil og svømmede en smule længere tilbage fra ham, stadig med det strenge blik, dog var det et smil over hendes læber.

Det gav et gip i hende, da han pludselig svømmede så hurtigt efter hende. "Malakor" Sagde hun en smule forskrækket, da hun ikke forstod at han kunne svømme så hurtigt. "Du er nødt til at holde lidt afsted" Sagde hun med et lille smil. Hun vidste dog godt, at hun lagde ret meget op til ham. Hun havde jo kun bh og trusser på. Men stadig. "Hvorfor vil du så gerne røre ved mig?" Spurgte hun og lagde hoved undrende en smule på skrå.

Malakor syntes det var sjovt hvordan hun prøvede at komme væk fra ham. Da hun sagde hans navn og derefter spurgte ham hvorfor han ville røre hende var han ved at bryde ud i latter. Dog holdt han masken. Han stoppede med at svømme efter hende og kiggede på hende med en charmerende smil '' Jeg ville skam bare drille lidt. Det må virkelig undskylde''. Han var slet ikke færdig med at lege med hende. De havde jo gang i en slags katten efter musen. Dette morede ham gevaldigt.

Malakor lod sig flyde og sagde '' Det var ikke min mening at skramme dem. Jeg vidste ikke at jeg virkede så farlig ''. Han sagde det med et hint af sorg i stemmen. Det var sandt at hun lokkede ham. Men han ville lokke tilbage. han vidste bare ikke om det virkede. Han syntes det her var vældig sjovt. Han ville se hvor langt han kunne køre denne lille leg mellem dem før han spise hende. Han ville se hvor dette kunne ende.

Raziya lukkede let sine øjne sammen og betragtede ham en smule nærgående, da hun ikke helt kunne finde ud af hvor hun havde ha. Det virket ikke som om, at det de havde gang i var for sjov eller de lidt drillet hinanden, men som om at han leget med hende? Som om hun var en slags bytte? Det fik hende faktisk til at blive lidt usikker og trække sig en smule tilbage. hun rystede dog på hovedet og sagde til sig selv, at hun ikke skulle lade sine tanker løbe af med hende.

"Farlig?" Gentog hun og trak på sine skuldre og inden hun rettede sig en smule op i vandet. "Jeg nu ikke så sikker på, at det mig der skal være bange for dig" Sagde hun med et drillende smil. Inderste inde, vidste hun godt at hun aldrig ville kunne stille noget op, men et eller andet sagde hende at hun ikke skulle udvise frygt eller usikker omkring ham.

Malakor begyndte at ryste på hovedet. Hun var modig at sige at han skulle være bange for hende. Hun vidste jo slet ikke hvem hun snakkede til. Han kiggede på hende uden at sige noget i lidt tid før han sagde følelsesforladt '' Det er vist dem der skal være bange for mig ''. Han hvæsede og viste sine hugtænder. Med et dykkede han under vandet. Han brugte sin overnaturlige hurtighed til at svømme rundt om hende i en cirkel så hun ikke kunne komme væk. Eftersom han ikke trak vejret ville han ikke have brug for at komme op efter luft så han ville kunne fortsætte med det her i lang tid. Han ville se hvad hun gjorde når hun var bange. Hvordan hun reagerede under press. Om hun var lige så kæphøj og selvsikker når et mægtigt væsen som hende var truende og viste sin styrke. Dette var i sandhed en sjov leg og at de var midt ude på søen, gjorde bare det hele meget mere underholdende. Han holdt øje med hendes ben under vandet. Han ville se hende gå i panik. Han ville se hende plaske i vandet som en hjælpeløst dyr. Men var det også sådan hun ville reagere?. Det ville tiden vise.