Long Time - Azurel

Tid: 21:13
Sted: Quartier de Saint-Jean – Sky Cathridral
Vejr: Gråt, Regnfuldt, Torden,
Omgivelser: Væsner & Mennesker I alle mulige afkroge og forskellige stile.


Regnen dalede ned i Di Morgan, Mennesker og væsner var krybet indenfor eller i ly af regnen, torden og de enkelte lyn man så engang imellem, dog var der andre ting i hjernen på Malzahar end bare at observere regnen, med de mange år han overlevet på jorden havde han set væsner med de mest unikke kræfter, nogle kunne kontrollere vejret, andre jorden, og endda nogle kunne manipulere og endda skabe lyn som de kunne styre, alt i alt, havde mange af dem nogle fantastiske evner som man ikke kunne andet end at være imponeret over, desværre havde alting sin ende, og disse væsner med deres evner svandt ind, døde, forsvandt, enten fordi de mødte en der var stærkere eller fordi de havde skabt sig for mange fjender, en passage man altid skulle passe på, især når man planlage at være på jorden i mere end hvad der var ens planlagte tid. Dette var dog noget som Malzahar selv havde brudt, hans tid på jorden var for længst omme, og han burde være død, men ak nej, han levede stadig, dog ikke fysisk som et menneske levede, men han vandrede dog stadig på jorden.
Dette var dog ikke hændelsen i aften, Malzahar skulle mødes med Azurel i hans Casino og fremlægge et tilbud både privat men også indenfor organisationen, og som Første Kaptajn var det hans pligt at fremstå med disse tilbud, dog kunne der altid være hændt noget, eller Iscariot kunne havde sendt en af deres diplomater, eller hvem de nu ville sende afsted, men Malzahar havde dog frivilligt valgt denne opgave, for at mødes med Azurel og snakke med ham, han havde altid set ham som mere end blot end der hostede op med pengene når de havde brug for dem, men også lidt som en ven faktisk, de havde begge nogle lange historier og de havde begge været på jorden i mange, mange år.

Indgangen til Sky Cathridral var altid ligeså imponerende som sidste gang han var der, et sted som Malzahar faktisk opsøgte mere end andre steder, man kunne godt kalde ham for stam kunde der. Dog som han altid hadet, så var det indgangen at skulle underskrive og fremvise sine evner, ikke ligefrem noget han nød af at fortælle andre om, men så igen, sikkerheden blev taget i højeste hånd og det var altid hvad Malzahar havde beundret ikke kun ved Azurel men ved alle han kendte som havde rundet de 2000 år, alle, også ham selv, havde taget forholdsregler for deres egen overlevelse, for hans egen sags skyld så var det omkring hans drab på mennesker og deres blod, mange regler havde han opbygget omkring det, netop for at han ikke ville blive opsøgt, slået ihjel af enten andre væsner, offerets bekendte eller at han skulle være den som opgav hele det overnaturlige samfund til omverden.
Endelig var Malzahar kommet ind, og det var den samme trummerum som sidste gang, nedskrivning af evner, visning af evner, aflevering af våben, op til VIP logen og finde den private loge hvor han skulle mødes med Azurel og hvor de så ville tale sammen, denne gang, var der dog noget anderledes, Malzahar havde faktisk taget en ganske speciel genstand med ind, eller nærmere smuglet med ind, vagterne havde ikke fundet den, og Malzahar havde intet sagt om det, dette var udelukkende for at overraske Azurel og se hans reaktion, spørgsmålet var så bare, hvornår Azurel ville komme og slå sig ned sammen med Malzahar, der allerede havde placeret sig i den private loge, afventende på Azurel.

Det var en aften som så mange andre for Azurel. Møder og papir arbejde. Azurel nød sit arbejde meget. spillet mellem to forhandlere var det mest berusende for ham. Han mærkede virkelig han levede når han lige havde afsluttet et møde hvor han følte han var kommet afsted med meget mere end han kom ind med. Han havde for længst glemt alt om krige og slag. Det sagde ham ikke noget. Krige ville komme og gå. Ledere ville rejse sig og falde. Men et firma, et koncept en livstil, den kunne leve meget længere. Azurel var bestemt en magtfuld mand, men hvis man ikke brugte den magt lagde ingen mærke til den. Dog var der nogle få han ikke ville undgå. Nogle han følte han blev nød til at støtte. Dem han så som virkelig stærke. Dem han ikke ville stå i dårlig jord ved. De fik hans venskab og det der fulgte med det. Han blev aldrig en del af disse organisationer men han støttede dem med information og økonomi. Han så Iscariot som en af disse få udvalgte organisationer.

Han følte selv at han var blevet venner med Malzahar igennem de mange år. De delte forståelsen om hvordan verden hang sammen. Hvordan ting blev nød til at være. Hvordan kræft og styrke kunne være en svaghed fordi uovervindeligheds følelsen ofte fulgte med dette. Man måtte bruge hovedet og ikke hænderne for at overleve.

Hans telefon ringede. Det var en af hans security vagter ''Chef. Lord Malzahar venter på dem nede i en privat loge''. Azurel lukkede sin telefon og smilede. Det var noget tid siden han sidst havde set hans gamle ven. Det ville være en dejlig afledning for alt papir arbejdet. Azurel rejste sig og rettede på hans slips før han begav sig der ned.

Da han kom ned til logen og så Malzahar rakte han en hånd frem imod ham og sagde '' Godt at se dig igen.. Jeg håber de har haft det godt siden sidst? ''. Azurel havde altid respekteret Malzahar fordi han vidste at Malzahar ikke var en mindless goon. Han havde hjerne.

Og ind trådte han, Azurel, der havde altid været et eller andet mystisk over ham, et eller andet næsten sadistisk over ham, dette var dog kun hvad Malzahars tanker lød på, efter at havde tilbragt timevis med Azurel hvor de havde siddet og diskuteret politik og økonomi, havde deres bånd udviklet sig videre.
”Godt at se dig også” et smil blev plantet på hans læber, og ikke sådan et falsk et, men et mere oprindeligt, et sjældent syn for folk som han ikke stolede på, men så igen, hvis Malzahar stolede på en og så en som sin ven, så var der komplet andre boller på suppen.
”Jeg har da haft det udmærket Azurel, og du behøver ikke være så formel, vi er venner” Malzahar fiskede en bog op fra hans inderlomme, bogen var lille og laset, men i sandelig så var den gammel ” Jeg husker du samlede på gamle sager, og faldt over, dødens bog, eller det blev den kaldt i Egypten for årtusinder siden, og tænkte at det ville være noget for dig” Malzahar havde ingen planer om at få noget for bogen, trods deres venskab, så ville det ham intet gøre at han kunne overrække en gave som ville blive værdsat ligeså meget som Malzahar værdsatte sin egen udgave af bogen, som var ligeså gammel.

Dog var det ikke grunden til at han var kommet, og det vidste Azurel godt, deres formål i dag, var planlægning af økonomien, den sum af penge som Sky Cathridral skulle give til Iscariot, samt om de skulle overføres eller om Malzahar skulle vogte over dem, begge dele havde de brugt, dog hældte Malzahar mest til selv at gå med pengene, dog flere gange, end at de skulle sendes over nettet, da og dette var udelukkende fordi han ikke stolede forfærdeligt meget på internettet, så ville han hellere selv fragte dem.
”Nå Azurel, du ved hvorfor jeg er her, og det vil gøre ligeså ondt som sidste gang at overfører pengene” det kække smil var atter at spotte på Malzahar, og Azurel vidste godt at der blot blev joket med det, selvfølgelig var det aldrig sjovt, uanset hvilket parti man spillede på at opgive penge, uanset hvilket formål og egne ideologier man selv havde, men dette var desværre den kolde hårde sandhed de begge levede i.

Azurel smilede da han så alt var ved det gamle. Der var få folk Azurel respekterende og endnu mindre af disse folk brød han sig faktisk om. Men Malzahar var en af disse få. Normalt havde han altid sine parader oppe og klar til at bruge et hvert ord modparten brugte til hans egen fordel. Men med Malzahar var det ikke sådan. Det var en ven og derfor tænkte Azurel i andre baner. Men han vidste at Malzahar sjælent kom bare for at hænge ud. Det havde de begge to alt for travlt til.

Da Malzahar overrakte ham bogen slog Azurel sine øjne op og så begejstret ud. Han betagtede den nensomt som var det en diamand han hold i sine hænder. Han sagde næsten fortryllet '' Fascinerende.. Hvilken stand.. Hvilken detalje.. Et pragt eksemplar ''. Hans blik gled fra bogen over til Malzahar og et smil kom atter frem på hans læber. Azurel sagde med en oprigtig taknemmelig stemme '' Mange tak min ven. Dette er i skam en uventet men glædelig overraskelse.. Nu bliver jeg næsten helt flov.. Jeg har ikke bragt noget med til dig ''.

Azurel grinede over hans ord. Han vidste at det en joke. Han rystede lidt på hovedet og sagde ''Som at se sit bibliotek brænde.. JHvordan ønsker du dem denne gang.. Vi har snakket om det før.. Det er ikke smart at gå rundt med så mange penge på sig ''. Azurel vidste at de skulle have penge delen på plads. Men så havde han spørgsmål. Han ville vide hvordan det gik i ordenen. Hvad deres planer var og hvordan de skred frem. Han ville også snakke med Malzahar omkring et lille projekt han havde overvejedet siden han kom til De Morga. Han havde faktisk set frem til dette møde i nogen tid. Azurel satte sig ned i en afslappet stilling. Han følte det som en evighed siden han havde kunne slappe sådan af. Han kiggede på Malzahar. og tilføjede til det han sagde før '' Jeg lader dig i ihvertfald ikke gå alene så ''. Han grinede lidt.

Deres sind, deres personlighed, deres ideologier, deres tankegang, de mindede om hinanden forfærdeligt meget, det eneste som var forskelligt på dem var deres race, ellers kunne Azurel og Malzahar havde været brødre med få års mellemrum imellem dem, på den korte tid de havde kendt hinanden, var der udviklet et bånd, ikke bare bekendtskab, ej heller venskab, det var nærmest som om de var brødre. Malzahar vidste godt at Azurel ville være der for ham, hvis han skulle havne i problemer, og ligeså var det omvendt, Malzahar ville have Azurels ryg hvis og når den tid kom, begge begav de sig ud i vanskeligheder når Azurel gav penge til en organisation ville han blive et mål for andre, og Malzahar var ligeså et mål for at have en post indenfor en organisation.
Desværre så var deres venskab sjældent at de bare kunne hænge ud sammen, og han vidste også at Azurel tænkte samme vej, begge havde alt for travlt, dog så skete det dog, at en gang imellem så sneg Malzahar sig væk fra Iscariot for at tilbringe noget tid i Sky Cathridral for at brænde nogle af hans surt tjente penge, og for at få tid sammen med Azurel og de dejlige piger som arbejdede der.

”Jeg tænkte nok du ville kunne lide den, og du skal ikke tænke på den måde min ven, jeg er sikker på, at en af dine, saftige, piger sagtens kunne holde mig med selvskab når vores officielle møde er slut, trods alt så er dette frivilligt, så chefen ved godt at jeg kommer sent tilbage” Malzahar blinkede hurtigt til Azurel som et tegn på at han ingen tidsperiode havde før han skulle være tilbage til organisationen, med andre ord, så kunne han tilbringe hele aften og det meste af natten i Sky Cathridral og bruge de penge han selv havde med, og med det held og måske med lidt snyd så kunne han nemt vinde flere penge, som han så ironisk også ville bruge hos Azurel.

Et smil og en latter frembrød på Malzahars læber efter Azurels joke ”Ja vi må satme da ikke håbe at hverken dit eller undertegnedes bibliotek brændte, forestil dig alle de værdifulde bøger, de ville blot forsvinde, du kender min holdning til pengene, jeg vil hellere selv gå med dem, men det er dine penge, vi gør hvad du føler dig mest tryg ved” Malzahar smilede stadig til ham, og atmosfæren lugtede, han kunne godt fornemme at Azurel havde noget på hjertet noget han gerne ville snakke med ham om, hvad det var, havde Malzahar dog ingen anelse om, men ingen grund var der til at spørge ind til det, måske tog han fejl, det kunne sagtens være at der ingenting var.

Azurel havde ofte tænkt tanken. Hvis tingene lå anderledes, hvordan ham og Malzahar kunne være blevet meget stærkere hvis de havde kendt hinanden fra små. Hvordan de ville have stået som titaner nu. Et makkerpar som verden respektrede og betragtede med en ærefrygt som få. Men det var blod drømme om en virkelighed der kunne have været. Når han havde tid tænkte han meget over hvordan verden ville have set ud hvis ham og andre havde spillet deres ~kort~ på en anden måde. Han havde en respekt for Malzahar som han ikke have for andre. De var i hans øjne et team uden at være det. Den ene gammeldags og klog. Den anden morderne og snu. Azurel var stadigvæk af den holdning at hvis muligheden engang bød sig for at de kunne samarbejde om en opgave ville det være en mulighed han ikke kunne sige nej til.

Han smilede skævt da han sagde han havde fri tid. Det var ikke tit det skete. Azurel sagde kort '' Fuck it ''. Han tog sin telefon op af lommen åbnede den. Han sagde '' Jeg underholder en vigtig samarbejdspartner så jeg vil under ingen omstændigheder forstyres... Medmindre det er en klasse A sag ''. Azurel lukkede sin telefon sammen, grinede og sagde '' Jamen så er det mindste jeg kan gøre da at give mig tid til at vise dig Casinoets glæder når du nu har givet mig så fin en gave. Jeg er sikker på vi kan finde dig en af mine piger.. Der er frit valg, så længe de er villige ''.

Azurel nikkede et par gange og svarede så '' Ja.. Hvis du skal fragte dem personligt ville jeg være mest tryg ved at fragte dem sammen med dig.. Men jeg tror ikke jeg kan finde tiden.. Og for at være ærlig.. Så er jeg nok ved at være lidt rusten med min Bo-Staff.. Hvis vi altså skulle blive overfaldet ''. Azurel var på ingen måde en svækling. Selv mange krigere havde respekt for ham. Men han var bestemt ikke verdens bedste kæmper.

Deres tanker var ens, som om det stod skrevet i panden på dem begge, de var måske ikke brødre af blod men af sind, så var det en komplet anden historie der var tale om. Malzahar kom med et kort nik til Azurel som et tegn på at han var enig i hans tanker. Netop fordi de vidste hvad den anden tænkte, netop som den anden tænkte det, og i dette tilfælde så var Malzahar enig, de ville være et enormt respektabelt team, ikke engang guderne ville turde lægge sig ud med dem, de kunne, hvis de havde spillet deres kort korrekt havde mere magt, mere prestige, så ville de nemt havde kunnet overtage verden, og trælbinde den til deres formål.

En højlydt klappen kom fra Malzahar, noget han netop havde håbet på at se, Azurel slappede af, han tog faktisk en dag fri, selvfølgelig medmindre der kom en klasse A sag, selvom Malzahar ingen anelse havde om hvad det var, kunne han ikke lade være med at smile og klappe videre ”Jeg ved godt jeg godt kan være en anelse kræsen, men jeg vil nu helst have en jomfrus blod, det, er altså meget bedre, tror du det ville være en mulighed? Og rolig Azurel, dit casino, dine regler, jeg gør det ikke, hvis de ikke er villige” Malzahar fortsatte med at grine og smile, han kendte reglerne, og han var godt klar over det, han kunne sagtens forstå reglerne, det ville ikke være passende for væsnerne, eller vampyrer at gå rundt og drikke fra hans hårdt arbejde personale hvis de ikke ville.

”Så kunne det måske være vi en dag skulle tage en sparrings runde, jeg selv kunne godt trænge til at få opfrisket diverse kampkunstner, og se hvor støvet jeg er blevet i dem siden pistolens dannelse” en halvkvalt latter blev holdt hen af Malzahar, selvom han havde levet i næsten 4000 år, og trænet stort set alting, så var der intet som kunne slå pistolen når det kom til raw power, dog var der altid hans wires som han holdte sig i tip top form med, og som Azurel også have bevidnet hans egenskaber med.

Azurel grinede en smule og rystede på hovedet '' Det er ikke ligefrem fordi folk skriver i deres CV om de er jomfruer eller ej ''. Dette blev dog sagt som en joke da han var klar over at Malzahar sikkert havde fundet en måde at finde ud af hvem der var jomfruer og hvem der ikke var. Han kunne ikke lade være med at smile da han så hvor glad Malzahar blev. Dels fordi han selv havde set meget frem til en dag hvor de to kunne slappe af og gøre andet end at snakke om arbejde. Selv om man levede for evigt som de to gjorde så syntes Azurel stadigvæk at han havde alt for lidt tid. De var begge armbisøse mænd og ambitioner kræver tid at forfølge. Så dette skulle nok blive underholdende når de to arbejdsheste slog sig løs. Han nikkede respektfuldt over at Malzahar forstod vigtigheden i hans regler. Han ville også selv følge de regner Malzahar havde hjemme hos ham. Azurel havde altid syntes det var rart at have en ven der forstod ham uden at han skulle pensle hvert ord ud. Det var sådan en visdom der kun kom med alderen.

Azurel grinede en smule '' Det kan vi vel nok, hvis jeg må have en pistol kan det jo være det næsten bliver en fair kamp ''. Han grinede igen. Han vidste skam godt at Malzahar var en bedre kæmper end ham og han havde intet imod at sige det.

Han kiggede mod døren med et smil og sagde så forventningsfuld '' Hvor skal vi starte?''. Det var så lang tid siden han sidst havde slået sig løs at han ikke helt vidste hvordan han skulle starte og det lød han komme til udtryk ved at klø sig lidt usikkert i nakken.

Ak ja, Azurel have nok ret, folk var ikke længere så stolte af deres jomfruhed, som de var længere tilbage i tiden, dengang hvor der ventede en jomfru for hvert gadehjørne du rundede, men sådan var det ikke længere, denne gang var det noget anderledes, hvilket også gjorde det svært for Malzahar at finde hans yndlings bytte, to sider af den samme sag. Netop fordi det var svært, så blev jagten bedre, og offeret, ja ligeså.
”Jeg mindes ellers dengang hvor man ikke kunne vente på at ofre jomfruer, enten til en såkaldt gud, eller til..” Malzahar kørte en hånd ud og pegede skiftevis på ham selv og Azurel og fortsatte dernæst ”..eller ja os monstre, som vi jo så godt er blevet beskrevet gennem tiderne” Malzahar kunne ikke lade være med at smile over det, gennem de sidste mange århundrede var han blevet kaldet mange ting, og ikke mindst monster, et navn som han virkelig holdte meget af, der var noget gruopvækkende over det, som han ikke kunne modstå fristelsen af at smile over.

”Jeg mener nu at hvis vi skal have en træningskamp at vi begge skal være på lige vilkår, måske uden brugen af vores evner ligeså” et kækt smil var atter solidt plantet i Malzahars ansigt, men dette var udelukkende fordi at hans evner ikke var noget at prale over, det var overlevelse og overlevelse, ikke noget fancy, men noget som gjorde at han havde kunnet leve i så lang tid på jorden som han nu havde. Derudover så vidste han godt at hvis det kom til en kamp baseret på ens evner så ville Malzahar tabe, medmindre han selvfølgelig kunne nå at lave sig en hær af ghouls som ville kunne tage Azurel ned med nakke, men det ville der nok ikke være en chance for.

Hvor skulle de starte, ja det var et udmærket spørgsmål, Malzahar undrede sig kort over, om der var kommet nye steder, nye spil som han endnu ikke havde set siden hans sidste besøg ”Lad os starte ved, hvad med roulette, så kan vi altid se hvor heldige vi er i aften” Malzahar havde altid fundet sandsynlighederne ganske underholdende, især når det gjaldt større beløber, det vagte godt nok ikke ligefrem det store adrenalin pust for ham blot at stå og vente på at den lille kugle ville lande i et felt som ville blive sagt, men der blev dog vækket et lille pust af morskab over denne fornøjelighed.

Azurel kunne ikke lade være med at tænke tilbage på de dage. Verden havde set helt anderledes ud dengang. Den var ikke international som den var nu. Nej det tog lang tid før nyheder spredte sig. Det var svært at bygge et imperium op den gang, dog var det til gengæld nemt at styre en by eller landsdel uforstyrret. Han huskede hvordan han i middelalderen havde styret et par byer i england helt ufostyrtet. Han huskede hvordan folk der opdagede hvad han i virkeligheden var havde kaldt ham et monster. Nu så han ikke ordet monster som noget negativt, tværtimod så han det som noget positivt. Et monster for ham var et væsen der gjorde hvad det ville og havde magten til at gøre det. Ordet monster for ham beskrev, magt og styrke. Han kunne dog ikke lade være med at grine og svarede '' Ja vi har jo alle haft et svagt punkt i vores liv hvor vi har brugt vores evner foran dødelige så de ville tilbede os som guder eller dæmoner.. Bare fordi det skulle prøves ''. Dette var dog kun noget Azurel havde gjort da han var ung, dog bragte det altid et smil frem på hans læber når han tænkte tilbage på det.

Malzahars snak om en trænings kamp fik alligevel Azurel til nikke lidt. Han vidste godt han ville vinde hvis de skulle kæmpe med deres evner alene. Hans evne til at fremkalde sjæle kunne bruges i kamp og han havde gennem de mange år samlet en del sjæle han kunne drage kræfter fra. Dog vidste han at Malzahar på det fysiske plan var ham overlegen. imens Azurel havde fulgt med i verdens udvikling og primært fokuserede på at blive en forretnings mand var Malzahar en kriger. Malzahars erfaring indenfor kamp oversteg langt Azurels og han vidste han ikke ville have en chance medmindre han kunne overliste Malzahar, hvilket han troede ville blive svært, ja næsten umuligt. Dog sagde han alligevel '' Hvis vi får muligheden for en venlig trænings kamp vil det være mig en ære, uden brug af evner naturligvis''.

Azurel nikkede til Malzahars forslag og begav sig sammen med ham ud til roulette bordet. Han tog et par solbriller op fra hans jakke og tog dem på. Han ville ikke have at for mange genkendte ham, på den måde ville det være en del sjovere. Også lidt fordi han frygtede at folk ville komme over til ham og begynde at snakke med ham. Det havde han jo ikke tid til, han skulle jo bruge noget kvalitets tid sammen med hans ven.

Azurel lagde et bundt penge på tallet 14. Alt i alt var det 5000 kroner han lagde. Et beskedent bundt penge i sådanne kredse, men han ville lige se hvor heldig han var i dag. Han kiggede på Malzahar med et smil og sagde '' Nu må vi se om heldet er med os i dag''.

”Jeg har nu aldrig rigtigt brudt mig om at blive kaldet for en gud, jeg opgav for mange år siden gudedommen, i stedet for det, har jeg bare altid set mig selv som en hersker, jeg kan huske tilbage i et af de mange kinesiske dynastier en lille landsby jeg havde magten over, ganske udmærket, jeg luskede altid rundt om natten og folkene… de hadet mig, jeg tog deres mad, deres drikkevand måtte de kun tage få gange om dagen, hvorom alting er, det jeg gjorde var så bare at liste mig ind når de havde talt dårligt om mig, og well, så dræbte jeg deres ældste børn, faktisk for at være det mere grotesk, så hang jeg dem på spyd udenfor døren eller inde i huset, hvor der nu var plads” Malzahar havde altid været en kendelse ond, overfor alle han havde haft som sine følgere, han var ligeglad med om folk døde eller levede, de var hans undersåtter og hvis de gik imod ham, måtte de betale prisen for deres gerninger. Dog så blev prisen altid hævet når det gjaldt Malzahar hans ideologi var at hvis de turde lægge en hånd på ham, så ville han rive armen af dem, dog var det meget selvmodsigende fra hvad hans tankegang var i dag, men så længe det ikke var bare for at more sig, så følte han at metoden blev helliget af målet.

Malzahar kunne ikke lade være med at smile over sin vens gode intentioner om en træningskamp, det kunne alligevel være ganske underholdende ”Hvis det er, så kan du altid komme med ud på en mission, jeg har som så sent som i går været ude med en deling og udslettet en vampyr rede, åha, skrigende, de voldsomme kampe, blodet, drabene, det gør virkelig at man lever, altså ikke bogstaveligt, jeg har ikke levet siden jeg var et menneske” et halvkvalt latter undslap Malzahar, selvom han savnede sin tid på jorden som menneske, så var det noget ganske andet som vampyr, han havde fået en magt, han aldrig havde troet var mulig, venner og allierede, hvis de spillede deres kort korrekt, så ville de ende med at kunne overtage jorden i løbet af ganske kort tid.

”Modigt træk at du lægger penge direkte på et tal, jeg må give dig at det er ganske modigt, selv er jeg mere en mand af statistik” Malzahar lagde ligeså 5000 kroner, dette var dog ikke på noget specifik tal, men på farven sort ”Ser du Azurel, statistikken siger at med de 36 forskellige tal, og de 2 farver, så har du faktisk hele 18/36, dele chance for at få gevinst, ja den vil godt nok være mindre, men chancen for at vinde er ligeså større” Selvfølgelig vidste Azurel godt dette, han var casion ejeren, så det kom bag på ham hvis han ikke gjorde, eller I Malzahars øjne så burde chefen da vide alt om sit eget sted, og ligeså chancerne for at vinde mest.

Azurel lyttede til hans historie. han smilede og sagde kort '' Makabert''. Han var slet ikke ond på samme måde som Malzahar. Hvis han skulle straffe nogen virkelig groft ville han tage alt fra dem. Gøre deres liv til et levende helvede. Han ville sikre sig de levede sådan resten af deres liv. Han mente at døden var en hurtig straf. Dog havde han respekt for Malzahars måde. Begge deres måder var onde skønt de var forskellige. På det punkt var de yin og yang uden alligevel at være det. Igen tænkte han at de ville være et godt team. Den blanding ville være interessant. Han havde aldrig haft det blodige i sig. Hvis han endelig skulle udgyde blod og smerte fik han altid en anden til at gøre det for ham. Han havde ansatte til at straffe de folk der ikke kunne betale deres gæld. Han var mere en der sad med en fin skjorte og lod andre udføre det beskidte arbejde.

Da Malzahar snakkede om en mission med ham kunne Azurel alligevel ikke lade være med at være lokket. Selv om det ikke var noget han gjorde normalt at udføre det beskidte arbejde så havde han alligevel engang i mellem lyst til det og lysten voksede jo mere når det var sammen med en god ven. Han gned lidt sin hage og sagde '' Nu skal du ikke lokke alt for meget.. Det kunne jo være du kunne overtale mig til at tage med på en enkelt mission ''. han grinede en smule. Han var skam interesseret. Det var lang tid siden han havde haft ~brutalt~ sjov på den måde.

Han nikkede og lyttede til Malzahars ord. Han vidste at Malzahar var en meget klog mand, hvis han ikke var ville Azurel heller ikke have set ham som en ven. Han smilede en smule og kiggede på Malzahar og sagde '' Du har helt ret.. Men hvis du kigger på beløbet.. Kun 5000.. Jeg vinder 35 gange min indsats hvis den rammer mit tal.. Hvis den ikke gør så har jeg ikke mistet noget betydningsfuldt men hvis jeg vinder gør det en forskel.. Det er et simpelt sprøgsmål om beløbet og de procent chancen for jeg vinder.. Hvis jeg satser et beløb der betyder noget for mig ville jeg også satse mere sikkert.. Aldrig sats noget der betyder noget for dig med mindre dine chancer for at vinde er store ''. Han smilede lidt. Det var hans holdning til mange ting, det var ikke kun spillet han snakkede om men det vidste han godt at Malzahar forstod.

Malzahar kunne læse Azurels ansigt, han vidste hvad han tænkte, når han tænkte det, og ligeså var det vidst også omvendt, Azurel og Malzahar mindede forfærdeligt om hinanden, de ville i sandelig være et ustoppeligt hold, hvor Azurel var hjernen og nogle muskler, besad Malzahar mere fysisk styrke, han var skam stadig klog, han gad bare ikke tilbringe sin tid ved at sidde på et kontor og lege boss over andre, han ville hellere være ude i felten, hvilket også var grunden til at han ikke havde valgt at vælte den nuværende General Kommandør, selvom han med et snuptag kunne vælte ham og overtage tronen, men som sådan så han ingen grund til det endnu, hans spil var kun gået i gang, og Azurel var en stor brik i spillet.

”Jeg overtaler da ikke for meget, jeg siger bare du kan få afløb for nogle aggressioner, du kan få lov til at slå ’monstre’ ihjel for en højre sag, ligeså, så er jeg sikker på at din, hvad kalder du den nu, Soul Agreement, godt kunne bruge nogle flere soldater?” Ligesom Azurel kendte hans kræfter kendte Malzahar, Azurels kræfter, dette var ikke udelukkende fordi at de var nære venner, men han ville være en dårlig leder af efterretningstjenesten, hvis han ikke vidste alt om alle han bare holdte det mindste tæt ind til sig, dette var trods alt en del af hans job, information, skadeligt som gavnligt. Dog havde han ikke snaget forfærdeligt meget i Azurels baggrund og heller ikke i han kasino, dette var udelukkende fordi de var nære venner og han stolede meget på ham, samt han havde den basis information han havde brug for.

En latter udbrød fra Malzahar ”Ja okay, 5000 er måske lidt for dig, det tager nu alligevel på min løn, haha” Godt nok havde Malzahar en del penge, og ville ikke betegne sig selv som rig, men han brugte nu ikke af sin formue, de penge han tjente hos Iscariot var de penge han levede for, så kunne der altid komme de perioder hvor han var nødstedt til at bruge af sin egen private formue, dog skete dette sjældent.
”Hør Azurel, før da vi sad oppe i logen, så virkede det som om du ville sige noget, som om et eller andet trykkede dig for brystet, har du noget du gerne vil sige? For min skyld kan vi sagtens blande forretning og morskab sammen, det har jeg gjort før og det giver et udmærket resultat.” Malzahar smilede stort til Azurel da kuglen endelig stoppede og stemmen lød ”Sort, 14” Malzahar klappede i hænderne og smilte endnu bredere ”Jamen tillykke makker, det ser ud til vi begge vandt, dog fik du en del mere end jeg, haha” hvorpå at Malzahar tog sin gevinst.

Selv om de var gode venner så kendte Azurel ikke Malzahars fulde styrke og det havde altid interesseret at finde ud af hvad Malzahar virkelig kunne gøre. Han ville dog gerne se det for ham selv i stedet for at læse om det eller se videoer. Han vidste at en mand som Malzahar havde planer og magt. Han var ikke sikker på om Malzahar var den stærkeste i ordenen, men hvis Malzahar en gang overtog ordenen ville det jo kun være positivt for Azurels. Så ville en han virkelig forstod og havde tiltro til styre den. Men samtidigt vidste han godt at Malzahar måske ikke ønskede at lede. Der var meget arbejde i at lede og det var ikke alle der havde tålmodigheden til det. han vidste at Malzahar var en mand af handling og det havde han altid haft den største respekt for, for uden mænd som Malzahar ville der aldrig ske nogle ændringer.

Azurel var ikke overrasket over at Malzahar kendte til hans evne. Når man havde den magt og alle de ansatte som Azurel havde var det oplagt at noget information ville lægge og især fordi han havde levet så længe. Han smilede og nikkede til Malzahar '' Det ville bestemt ikke være dårligt ''. han vidste skam godt at han lokkede ham ved at sige det med at han kunne bruge sin evne på flere soldater. han klappede Malzahar på skulderen og sagde '' Fint.. Når vi er færdige med at spille.. Så kan jeg nok tage en smule fri.. Bare en smule.. Jeg vil gerne se hvad mine penge går til ''. Det var jo bare en undskyldning for at kunne overbevise ham selv om at det var i orden at tage med Malzahar på mission. Han følte sin adrenalin vokse en smule. Det var spændende. Han havde ikke været på en fodsoldats mission i flere tudende år så han glædede sig faktisk meget.

Han forstod skam godt Malzahar og grinede en smule '' Ja penge og deres antal er altid vigtigt.. Selv for mig ''. Malzahar havde ret i det han sagde. Hvis man ikke bekymrede sig om sine penge så ville man ikke have dem ret længe. Azurel blev mere alvorlig da han snakkede om det Azurel ville have snakket med ham om tidligere. Azurel havde helt skudt det ude. Han kiggede på Malzahar og hviskede til ham '' Jeg ønsker at finansiere en ekspedition til nøjagtigt at finde ud af De Morgas nuværende lederskab og deres politiske og moralske overbevisninger ned til mindste detalje ''. Azurel ville gerne vide alt der var at vide om denne by og dens ledelse. Information var magt i hans øjne.

Da de begge vandt samlede Azurel sine penge ind og sagde '' At jeg vandt var vist mere held end forstand.. Du traf det logiske valg ''. For Azurel var det lidt som at vinde penge fra ham selv, hvilket det sådan set også var. Så han var ikke så begejstret som hvis det var en andens penge han havde vundet.

” Lyder som en aftale, godt nok har jeg ikke en mission på hænderne lige nu, men jeg har hørt nogle rygter om en stor udrykning der kommer i næste uge, vi skal fjerne en forholdsvis stor bande der skulle smugle våben og narkotika, samt det vi er imod, menneskehandel går de skam også ind for”
Malzahar var ganske vist total ligeglad med mennesker om de blev handlet, om de døde, eller hvad der skete med dem, godt nok gik dette imod Iscariots ideologier, om at være menneskehedens beskyttere, men i Malzahars øjne stod Iscariot for noget andet, de ville overtage verden og tvinge den i knæ med deres egne regler, menneskeheden ville blive ved med at eksistere, men dette var ikke fordi de havde noget valg, dette var udelukkende for at vampyrer kunne få mad, så djævle og dæmoner kunne blive ved med at yngle som de hidtil havde gjort, og dernæst så, så Malzahar, Iscariot som springbrættet til total verdens dominans, godt nok havde Iscariot ikke en hær hvor de kunne vade direkte over land, flyve i luften og erobre havet, men det hele ville komme med tiden, det vigtigste for Iscariot, var at tvinge Di Morgan i deres knæ, samtidig med at de ville beskytte det overnaturlige, og stoppe de meningsløse drab, det var hvad Malzahar så Isacriot som.

”Penge er altid vigtigt makker, nogle har bare flere end andre” Malzahar klappede Azurel på skulderen og lo sammen med ham, penge i dag, var ikke som tilbage i tiden, der kunne man bare bytte sig til forskellige ting, endda bare gøre det for tjenester i nogle tilfælde, man kunne bytte en gris for vintersæden og så kunne man selv få mad gennem en vinter, ikke i forhold til dagens verden, hvor alt og alle gik op i valuta, dog huskede han selv tilbage til kraket på wallstreet, hvordan hele verden gik amok, dette kunne så også være fordi han havde fundet det ganske morsomt at deltage i kraket, derudover, så huskede han da han var en del af nazi tyskland, hvordan deres valuta pludselig faldt som var det guderne der bestemte at nu var det nok, for helvede det krævede en trillebør bare for at købe et brød.
Azurels forslag, eller ønske var noget af et chok for Malzahar, ja okay, han kunne godt se fordele i det, men dette var et kæmpe projekt at have gang i. ”Det du beder om makker, er at bryde samtlige love for at finde ud af det, Iscariot vil være i søgelyset, samtidig, vil vi dog nemt vide hvem vores fjender og, måske allierede er, jeg ser skam mange fordele i det, og jeg elsker din idé, vi kan klart bruge det til vores egen vindings skyld, som jeg personligt siger, så er viden magt, og i dette tilfælde er information viden, ergo magt” Malzahar havde længe ment at hvis man vidste alt om sin fjende, ville man altid være foran sin fjende, dog var et skridt ikke nok, ikke i Malzahars verden, han ville helst være fem til syv skridt længere fremme.

”Nej nej makker, held har intet med sagen at gøre, det var bare en tilfældighed, selvom du i teorien har vundet dine egne penge” Malzahar smilede bredt og kunne ikke lade være med at grine lidt over det, det var da ganske underholdende at Azurel havde vundet sine egne penge, og i teorien, ikke fået mere ud af det end hvad der i forvejen var.
”Hvorhen nu makker?” Lød det positivt fra Malzahar.

Sagen var ligegyldig for Azurel. Han ville bare se noget action, så om det havde været mennesker eller aspararer han skulle op imod gjorde ham intet. han virkede i starten en smule skuffet over hvor lang tid der ville gå før denne mission skulle starte. Dog fandt han da hurtigt smilet frem da han så ville kunne planlægge sin fridag så at sige bedre. Han nikkede til Malzahar og svarede '' Jeg er sikker på det nok skal blive sjovt.. Jeg er med ''. Azurel var ligeglad med hvad de lavede og hvem denne bande havde trådt over tæerne. Hvis de var blevet et problem for Iscariot måtte de jo fjernes. Iscariot var noget som Azurel nød at spytte penge i. De havde et mål som bestemt ikke var det samme som hans eget. De havde alt for store drømme om deres evner. Men han så fordelen i at støtte dem, for hvis han støttede dem og deres plan faktisk virkede ville han stå som en hersker uden rigtig at have gjort noget for at opnå det.

Azurel grinede en smule. han vidste godt at det han foreslog kunne ende i noget rod for Iscariot men hvis det lykkedes ville de have alt hvad de skulle bruge til at gøre hvad de ville. Han var igen helt enig med Malzahar og nikkede til hans ord og tilføjede '' Jeg har altid ment at viden er magt min ven.. Denne viden ville kunne gøre alt meget nemmere.. Jeg ved at det bære risici for Iscariot.. Men man må overveje om det er det værd.. jeg har hørt at der måske er et par stykker her i De Morga med usædvanlige evner.. Evner vi kunne bruge.. Jeg er personligt begyndt at samle folk med.. Lad os sige.. Sjældne og brugebare evner og jeg er mere end villig til at låne disse personaer ud til denne lille mission.. Under den største diskration selvfølgeligt ''. Igen viskede Azurel og han sørgede for at ingen hørte ham.

Da Malzahar spurgte om hvad de nu skulle smilede Azurel en smule og sagde '' Jamen svaret et simpelt min ven.. Jeg har et femstjerne suite som vi tager til og så invitere vi noget... Kvindeligt selskab og nyder aftenen ''. Han grinede en smule. Der skulle være stil over det når Azurel festede og intet var godt nok for hans venner.

”Jeg er sikker på, at så straks du først har fået lidt blod på tanden, så kan du ikke få nok, du ender nok med at blive et fuldgyldigt medlem, måske kaptajn” Malzahar smilede og klappede ham på skulderen, godt nok var han sikker på at Azurel godt kunne udfylde rollen som kaptajn, men at han ville blive et medlem og faktisk tage stilling, morede ham lidt, ikke ligefrem noget han overhovedet så som en mulighed, men måske kunne blodsudgydelsen omvende Azurel, eller bare få ham til at kaste flere penge i kassen, som de kunne bruge på eventuelt bedre våben til soldaterne, som kom og gik, de døde og der kom nye, sådan havde det altid foregået og sådan ville det også altid være, derfor var det sjældent at man så et menneske på posten som løjtnant eller Kaptajn, de besad ikke evnerne til at kunne overleve, der skulle i sandelig være et ekstraordinært menneske hvis dette overhovedet fandtes.
Iscariot tog risici hver gang de var ude på en mission, hvorfor skulle dette være så meget anderledes, godt nok ville de blive mere kendt – hvis det blev opdaget- de stod udelukkende til at vinde på dette, og måske kunne de selv stå og rekruttere flere medlemmer gennem tiden som passede, samt de mørklagte operationer ville kunne afsløre fremtidige medlemmer, så vidt som Malzahar så det, stod de udelukkende til at vinde.
”Jeg vil bringe dit forslag til General Kommandøren, og jeg vil stemme for, det kan du være forvisset om, vi står til at vinde mere end hvad der overhovedet er en mulighed for at vi kan tabe noget, det ville være latterligt af os, ikke at tage denne chance” Malzahar smilede og rakte sin hånd frem, som et tegn på at han ville uanset hvad støtte op om forslaget, derudover, så måtte Iscariot selv ud og finde flere attraktive værdier i Di Morgan som kunne udfylde pladserne for organisationen, der fandtes mange værdifulde medlemmer med mægtige evner som bare stod og ventede på at blive hevet ind i den verden.

Malzahar klappede hænderne sammen, og smilede atter så bredt at hans hugtænder blev synlige ”Jamen så synes jeg vi skal finde nogle godbidder og finde denne suite, som du taler så højlydt om, og bare rolig, jeg skal nok lade være med at sørge for der kommer for meget blod på gulvet” Malzahar smilede og grinede lidt over sin kommentar mens han klappede Azurel på skulderen, dette skulle nok fortsætte med at være en ganske udemærket aften.

Azurel grinede en smule og nikkede '' jeg indrømmer at jeg engang imellem finder det underholdende at udgyde en smule blod hist og her.. Men jeg bliver nok aldrig en kriger.. Jeg er ikke.. God til at tage ordre fra andre.. Disuden.. Krig er ikke lige min kop te.. Jeg forholder mig altid neutral.. På nær på den lille mission vi skal på det er en undtagelse dog ''. Han grinede igen. At få overbevist Azurel om at blive et direkte medlem af Iscariot ville blive svært eftersom han ikke delte organisations drømme og mål.

Azurel nikkede respektfuldt overfor Malzahar og svarede '' jeg er glad for vi er enige omkring dette og husk at indformer ham om at jeg er villig til at donere en betydelig sum til denne.. mission.. Hvis det kan hjælpe''. Azurel vidste at de tænkte ens og det var bestemt en fordel. Han så helst at Malzahar var den der styrede Iscariot, så kunne det være at Azurel ville deltage en smule mere aktivt i deres planer, dog ville han nok ikke blive et medlem men han ville nok overtage nogle af de andre investorers pladser og skyde mange flere penge i Iscariot som helhed.

Azurel smilede. Han vidste at Malzahar ville blive glad for ideen. Han lavede en gestus til Malzahar om at han skulle følge med ham, imens de gik tog Azurel sin telefon op og begyndte at ringe rundt til et par forskellige kvinder. Denne aften skulle nok blive underholdende, det skulle han nok sørge for. Det ville kun være de bedste kvinder der ville blive inviteret til denne lille fest af deres.

Malzahar smilede bredt til Azurel, hvad havde hans gamle ven mon i tankerne, hvem ville han ellers invitere op i suiten som han så praktisk havde fået, men så igen, havde han regnet med andet fra sin ven?
Han havde røven fuld af penge, og kunne smide med dem om sig, som var sand, om dette så var korrekt eller ej, var så spørgsmålet, fordi som sådan passede det jo ikke… eller gjorde det?
Malzahar havde aldrig set hvor stor Azurels egentlige formue var, og dog så havde han skam heller ikke lyst, en mand som kunne være med til at støtte Iscariot så økonomisk som han gjorde, besad shit load of money.
Malzahar havde mødt mange rige mennesker gennem tiderne, han huskede tilbage til den katolske kirke, ja, de fik da lige pludselig et kæmpe kors lavet i guld.. seems legit, det var utroligt, hvilke rigdomme som man kunne finde, og ikke mindst, da kreditkortet udkom, at et så lille plastik kort kunne indholde så mange penge, utroligt, eller det var det dengang, og en anelse i dag faktisk.
”Skulle vi gå derop?” kom det fra Malzahar som gik hen til elevatoren som førte dem op til salen, hvor suiten lå.

*Ved suiten*

Malzahar klappede i sine hænder, og smilede mod Azurel ”Nå min ven, hvem inviterede du så op?” Malzahar gik hen til det store vindue og skuede ud over det hele, sikken udsigt der var ud over verden, eller i det mindste byen, selv ville han godt nok have råd til suiten her, men ikke på hans løn fra Iscariot.
For at få råd til suiten her, ville det kræve at han pungede ud af sin egen lomme.
”Sig mig Azurel, har jeg fortalt dig, at Iscariot snart tilhører undertegnede?” Kom det pludselig fra Malzahar som lagde sine arme over kors og lænede sig op af ruden, hans smil var bredt og vel egnet, han var altid flere skridt foran alle, dette var en del af hans arbejde, hans tankegang, han kunne aldrig finde på at være bagud, eller ligeså langt som alle, han skulle, uanset hvad, være foran gud og hver mand.

//Rækkefølgen bliver: Malzahar, Azurel, Raquelle, Lycoris

Azurel nikkede. Han ville gerne have denne fest startet. Han havde fået kontaktet to vidunderlige kvinder som nok skulle underholde dem. Begge arbejdede for ham. Han vidste at Raquelle altid var frisk på en fest og han havde bestemt også tænkt sig at betale hende godt for festen. Lycoris var en anden sag. Hendes arbejde var et underholde kunder og få dem til at føle sig hjemme. Han vidste at hun ville udfører hendes arbejde til perfektion. Hun var en af hans bedste ansatte når det kom til at underholde så han vidste at Malzahar ikke ville blive skuffet.

Azurel grinede en smule '' To kvinder der arbejder for mig.. Den ene gør normalt ikke sådan arbejde her.. Men jeg har smidt en klækkelig sum i og gjort klart at vi ikke nødvendigvis ønsker noget fysisk ud af dem.. Hvis du forstår hvad jeg mener.. Det er nogle pæne og anstændige kvinder der arbejder for mig ''. Han smilede. Disse to var men han havde også glædes piger ansat. De var dog ikke så intelligente og sofistikeret så han valgte den høje standart af kvinder.

Hans sidste spørgsmål fik Azurel til at svare '' Det var også på tide Malzahar.. Jeg har længe ventet på at du tog over så vi virkelig kunne få udført noget fornuftigt sammen.. For at være ærlig så er du en af de primære grunde til jeg spytter penge i ordenen ''.

Azurel åbnede døren til et storslåede rum. Der var en bar, der var danse gulv sofaer. Diskokugle der kunne sænkes, tarase med borde og stole. To store soveværelser med de mest fantastiske senge, forhæng så rummene kunne mørklægges, 70 tommers plasma tv, surround sound i alle rum og et fantastisk anlæg. Dette var i sandhed et fest rum for de rige. Der stod et springvand der fossede rødvin ud og barskabet var fyldt til randen bed alkohol af alle arter. Azurel kiggede på Malzahar og smilede '' De burde være her snart.. Lad så festen starte''.