Reich mir die hand

Han havde efterhånden vandret for meget omkring på den tomme kirkegård. Klokken havde slået over et om natten og en mindre time var gået siden at han var ankommet til den velkendte kirkegård, han gik på den samme stig som han havde gået på den nat hvor at han havde mødt Medicia. Den unge menneske kvinde der havde haft sine problemer med en vagt som der var kommet for hente hende tilbage til lukket afdeling men det lykkes ikke, han havde kommet i vejen for vagten, eller retter spist vagten. Efter det havde snakket med hende og hun havde derfra endt med bo hos ham i en kort stund, men nu var hun væk igen. Hvor vist han ikke, men hun skulle vel nok duk op igen engang.

Han gik som altid lydløst omkring, som vampyr var han et stille væsen af natur. Med en unik natur som man kun havde som vampyr, kun han nemt begive sig omkring andre uden at man ville opdag ham. Han elsket det til tider, på trods at de mange ulemper der var ved vampyr livet var der os en masse gode ting. Han stoppet ham selv, der var duft i luften som der tog hans opmærksomhed, det var velkendt duft som han altid kun genkend, hun var nær ham. Han vendt sig langsom om, han lyttet kirkegårdsporten gik op og blev lukket i igen, hun var der. I den anden end af kirkegården. Han skulle til og gå tilbage imod hende, det havde været længe siden at de sidste havde set hinanden, snart flere uger. Men sådan var det, Choice havde mange ting og se til som vampyr, og derfor kom hans afkom tit lidt efter disse ting. Men nu havde han muligheden for snak med hende, eller bare for at være sammen med hende hvis det da kom dertil.

Han gik hurtigt, mens at han ledt efter en stig som kun før ham hurtig til hende. Der gik ikke mere end under et minut før at han stod der, ved den anden end af den sig som hun kom ind på. Han stod stille mens at han kiggede på hende igennem mørket, trods at var der ikke meget lys på kirkegården den nat. Det passer ham fint, han havde syn der var perfekt i mørk og han så hende derfor ligesom hvis at det havde været dag.

Hun havde en underlig trykkende fornemmelse i brystet, hvilket hun som regel kun fik når han var i nærheden, hvilket måtte betyde at det var ankommet til kirkegården. Et smil formede sig på hendes læber som hun langsomt begav sig op ad stierne.  Hendes blik flakkede fra side til side inden hun stoppede nogle meter fra en skikkelse længere oppe af stien. Hun var ikke sikker på om det var ham, dog var den trykkende fornemmelse der stadig og blev kun værre jo mere hun nærmede sig. Hun så kort ned i jorden inden hun prøvede at samle mod til at sige hans navn. Hun tog nogle få skridt tættere på inden hun opdagede hvem det var… Det var Choice, manden som havde skabt hende for så mange år siden og næsten aldrig forladt hende siden.  Manden der var den eneste der kunne få hende til at føle kærlighed uden der som sådan var noget i det.
 
”Choice…” sagde hun stille inden hun lod en hånd glide gennem hendes sorte lokker inden hun kom ud af skyggerne og frem i lyset. Hun havde ikke regnet med at møde ham her… Og så alligevel. Han vidste altid hvor hun befandt sig, men nu var det heller ikke fordi hun prøvede at gemme sig for ham. Et smil kom frem på hendes læber som hun stod der i lyset og svagt kunne skimte personen foran hende, usikker på om det egentlig var ham, eller en anden som hun også have forbindelse til, men hun havde ikke andre end ham… Hun havde aldrig forvandlet en eneste person. Så det måtte være ham. Med små skridt nærmede hun sig personen i mørket, i håbet om det var ham.
 
Hvis hun havde et hjerte ville det sidde i halsen på hende af ren nervøsitet. Ganske vidst vidste hun der ikke var så meget at være bange for, da der ikke var ret mange folk der var stærkere end en vampyr, men hendes frygt var der stadig. Usikkert stoppede hun op et stykke fra manden og sank den klump hun havde i halsen. Hun kunne ikke andet end at krydse sine fingre på at det var Choice der stod på kirkegården sammen med hende og ikke en anden.