A rich neighborhood

Alle informationer findes i Startindlæget,
Forbeholdt;  Kajika Dé Volkan

Det store bornholmerur slog fire glas, klokken kunne ikke være meget mere end to nu, ganske behageligt, familien som Sebastian havde indgået en aftale med var taget på ferie, og havde ønsket at Sebastian holdte orden, styr og ikke mindst opretholdte disciplinen for familiens to små børn, som forældrene havde så grusomt valgt at skrotte for at de kunne have deres egen ferie.
Sebastian gik hen til det store vindue som pegede ud mod den store gårdhave, regnen silede ned af vinduerne, og mørket havde indhyllet hver en levende sjæl,  det eneste som kunne snige sig forbi ham var andre overnaturlige, og så længe de intet gjorde mod huset og dets indhold, eller børnene som stadig lå og sov trygt, så, så han ingen grund til at forsvare huset, dog havde han ikke tid til det.
Med støvkosten gik Sebastian rundt i huset og fjernede støvede, han gik op i sit arbejde, med en klud i den anden hånd og voks blev alting ligeså poleret. Vinduerne blev pudset indefra, alle overfladers støv blev elimineret som var det fjender for ham, hvert et støvfnug blev udslettet.
Dog så var det endnu ikke nok for Sebastian, hurtigt fik han tændt adskillige stearinlys i det store palæ.
Det var ganske underholdende, fordi familien som havde indgået kontrakten med Sebastian vidste ikke at når de kom hjem ville deres kontrakt være fuldbyrdet, og han kunne tage deres sjæle, hvilket som sådan ville være sørgeligt for de to børn, de ville miste deres forældre, bare fordi de ønskede en så voldsom rigdom at deres børn aldrig behøvede at bekymre sig om penge, og hvor ironisk det end måtte være, så gav den her kontrakt børnene andet at bekymre sig om, de ville om nogle år måske opsøge Sebastian for at indgå en kontrakt for at finde deres forældres morder.
Sådan havde verden altid været, mennesker var naive, stupide kreaturer som ikke var andet end kvæg for de overnaturlige, og ligeså var disse, ingen følelser var indblandet, intet spor af empati var der at se, dette var blot en kontrakt.

Atter gik Sebastian rundt i huset, var der noget han havde overset, var der sølvtøj der endnu ikke var poleret, var der noget, som han ikke havde gjort?
Dog så var der altid noget at gøre, Sebastian bevægede sig ud i køkkenet, og begyndte at trække køleskabet væk fra væggen så han kunne gøre rent bagved det.
Regnen kunne stadig høres tydeligt med deres trommen på vinduerne, lyn og torden blev snart fulgt med, og mørket lå stadig tykt hen over himlen, og Sebastian vidste at når tordenen lød ville børnene vågne op søge ham for 'beskyttelse' mod ikke andet end lydbølger, tåbeligt.
Dog så fik Sebastian hurtigt udryddet samtlige bakterier, skabninger og andet utøj og støv bag køleskabet, hvorpå han skubbede det på plads igen, hvor han dog ønskede at aftenen ville forløbe anderledes end den gjorde, den her familie var nok nogen af de kedeligste han kendte! der skete absolut intet!